Ny aftale om 1813 vækker debat

Først var PLO helt ude. Nu er de en brøkdel inde i Region Hovedstadens Akuttelefon 1813.

Med en ny aftale mellem Region Hovedstaden og PLO Hovedstaden kan læger med ydernummer i regionen fra lægeklinikken eller hjemmekontoret tage telefoner for Akuttelefonen i tidsrummet på hverdage mellem klokken 16 og 18 til fast honorering, nemlig 2.500 kroner plus efterbehandling.

Peder Reistad, formand for PLO Hovedstaden, kaldte det i Ugeskrift for Læger en milepæl og en fantastisk aftale.

FAS og Yngre Lægers medlemmer får 773 ­kroner i timen plus ferietillæg og løn under sygdom (derfor kan lønnen ikke helt sammenlignes). De har ønsket at forhandle en ny aftale på plads med Regionernes Lønnings- og Takstnævn, og da det ikke er lykkedes, har de opsagt den aftale, de har haft ­siden 2016 pr. 31. december 2022.

Det er helt naturligt, at PLO er på banen i forhold til vagtlægearbejdet. Det ligger som en del af det at være speciallæge i almen medicin, siger Susanne Wammen, formand for FAS.

»Jeg hilser det velkomment, at PLO indgår en aftale, også selvom det er en lille aftale. Det dækker jo langtfra alt det arbejde, der foregår hos 1813«, siger Susanne Wammen.

FAS og Yngre Læger indgik en overenskomst i sin tid, fordi PLO ikke ønskede den konstruktion, som der var lagt op til hos 1813.

»Det har Yngre Læger og FAS forhandlet på plads, fordi vi har en pligt til at sørge for, at der er overenskomst på det område. Vi har lavet en aftale, som var den bedst mulige under de givne omstændigheder. Vi er ikke vrede over, at PLO laver en aftale, det er en fin aftale for de medlemmer, der tager vagterne, men vi vil også gerne løfte vores medlemmer«, lyder det fra FAS-formanden.

Lokal lønforhandling

En kortlægning fra VIVE af de fire regionale vagtlægeordninger og Region Hovedstadens Akuttelefon 1813 viste i 2018, at læger ansat ved Akuttelefonen 1813 fordelte sig med cirka 31 procent uddannelseslæger, 26 procent almenmedicinere, 31 procent øvrige speciallæger og 13 procent uden speciallægeautorisation.

Mange ansatte på 1813 arbejder altså under Yngre Læger og FAS’ aftale, og mange har flere års erfaring.

»Dem vil vi gerne have mulighed for at lave en lokal lønforhandling for, fordi man kan sidestille deres kompetencer med de læger, der er på PLO’s aftale. Vi vil gerne honorere, at de har erfaring og speciallægeanerkendelse, så det bliver mere ligeværdigt«.

Flere læger på 1813 har ifølge Susanne Wammen tilkendegivet, at det føles lidt sært at have løftet opgaven i mange år på alle tider af døgnet, helligdage og weekender, og at PLO’s medlemmer pludselig får mere i løn for samme opgave.

»Der er en stemning af, at andre kommer og skummer fløden i et begrænset tidsrum uden at være forpligtet«.

Lægevagten er traditionelt en PLO-opgave, så giver det ikke god mening, at de blive honoreret for det?

»Jo. Men hvad så med de medarbejdere, der er ansat på vores aftale, men også er speciallæger i almen medicin? Eller intern medicin eller gynækologi? De har arbejdet der i lang tid, har været oplæringen igennem og løser opgaven godt. Hvorfor ikke også anerkende det?«

Hvis du ser bort fra løn, er det så ikke bedre for borgerne i Region Hovedstaden, at de får mulighed for at tale med en speciallæge i almen medicin på det spidsbelastede tidspunkt?

»Det er et spørgsmål om at få mulighed for at tale med en læge. Det er en bred vifte af problemer, patienterne ringer ind om, og jeg er klar over, at en speciallæge i almen medicin gør det i deres hverdag. Men mange problemstillinger kan andre læger også tage stilling til«.

Ventetid og dårligt arbejdsmiljø

Nærmest hver gang et medie har beskrevet situationen på 1813, har historien været den samme: Ventetiden er for lang.

Nye tal, som 1813 har sendt til Ugeskrift for Læger, viser, at blot 26 procent af opkaldene i juli 2022 blev besvaret indenfor 3 minutter. 53 procent af opkaldene blev besvaret indenfor 15 minutter. I maj var det 34 procent af opkaldene, der blev besvaret indenfor tre minutter.

Målsætningen har længe været at besvare 90 procent af opkaldene inden for tre minutter, men før sommer besluttede et flertal i Forretningsudvalget i Region Hovedstaden at lave det om til fem minutter.

De nye tal viser, at mediansvartiden i juni og juli var 12-13 minutter, i maj var den på syv minutter.

Det aflaster også de andre læger på 1813, at der kommer flere læger, pointerer Susanne Wammen. Der er spidsbelastning, når mange ringer ind, og patienterne sidder i kø i over en time.

»At der er flere til at tage telefonerne, gør, at presset og ventetiden går ned. Men den enkelte læge vil kun opleve, at ventetiden ændrer sig, men ikke at de har mere tid til den enkelte patient«.

Flere medier har i 1813’s levetid også berettet om, at arbejdsmiljøet på 1813 har været dårligt. I 2020 gav Arbejdstilsynet Akuttelefonen og Alarmcentralen i Region Hovedstadens Akutberedskab to påbud på grund af dårligt arbejdsmiljø. De mange opkald og kritiske og voldsomme hændelser gør det svært at få tid til at tale igennem og bearbejde, inden den næste telefon ringer, lyder det i påbuddene.

Og i Berlingske beskrev medarbejdere i 2021 ledelsesstilen som »management by fear«.

»Hvis du ikke retter ind, hvis du siger en leder imod, risikerer det at få ansættelsesmæssige konsekvenser – og i så stort et omfang, at ledelsen faktisk kan fratage dig muligheden for dit levebrød. Jeg synes, det er magtmisbrug i yderste potens«, sagde en medarbejder til Berlingske.

Dårligt arbejdsmiljø løses ikke ved løn alene, siger Susanne Wammen.

»Det løses ved, at lægerne har tid til opgaverne og mulighed for at få en pause. Og hvis der konstant er et pres på grund af tid, og der er mange i kø, er det ikke en god forudsætning for et godt arbejdsmiljø. Det løser lønnen ikke, men hvis lægerne får lidt ekstra på de spidsbelastede tidspunkter, kan det måske få flere til at melde sig til at tage vagter«.

Den aftale, der er lavet i Region Sjælland for det kommende 1818, giver netop mulighed for at lave individuelle lønaftaler, hvis man har nogle specielle kompetencer. Og det er noget lignende det, FAS ønsker, siger Susanne Wammen.

»Jeg håber, at det er muligt. Vi har i princippet pr. 1. januar ikke en aftale, fordi vi har opsagt den nuværende«.

Normal procedure

Samme håb høres fra Yngre Lægers forperson Helga Schultz.

»Jeg har en forventning om, at vi kan indgå en ny aftale med Regionernes Lønnings- og Takstnævn, inden den nuværende aftale er udløbet«, lyder det fra Helga Schultz.

Også hun er glad for, at de praktiserende læger vil bidrage til arbejdet i 1813. Medarbejderne i 1813 har for travlt, og ventetiden for borgerne bliver dermed for lang, siger hun.

Hun påpeger, at det er helt normal procedure, at Yngre Læger og FAS har opsagt den aftale, de har haft siden 2016, da det ikke er lykkedes at forhandle en ny aftale på plads med Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

»Region Hovedstaden har stadig et stort behov for, at medlemmer af Yngre Læger og FAS tager vagter i 1813, så det er min klare forventning, at vi kan indgå en ny aftale om honorering af arbejdet i 1813«, siger hun og henviser også til aftalen med Region Sjælland, hvor det er muligt at tildele lokalløn efter kvalifikationer.

Konsekvenserne ved, at den gamle aftale bortfalder, er, at det kan blive svært at rekruttere til 1813, mener forpersonen.

»Der er brug for en aftale, der fastlægger honoreringen for Yngre Lægers og FAS’ medlemmers arbejde i 1813. Det har jeg også en forventning om, at regionen ønsker. Hvis der ikke indgås en ny aftale om det bijob, som arbejdet i 1813 jo er for de fleste, der tager vagter der, så kan jeg frygte, at det kan blive sværere at rekruttere dertil. Den hidtidige aftale har været god til at sikre rekrutteringen«.

Hvad er vigtigst – løn, eller at der er kvalificerede læger, der kan bemande 1813?

»Det er vigtigt, at alle de læger, der arbejder i 1813, er kvalificerede til at varetage arbejdet, og at de får en løn, der matcher det arbejde, de udfører«.

Arbejdet på 1813 sker jo for de praktiserende læger ud over deres normale arbejdstid. Er det ikke fair, at de får god løn for det?

»Arbejdet i 1813 sker ud over den normale arbejdstid og ud over ens normale arbejde for langt hovedparten af de læger, der tager vagter der«.

Ugeskrift for Læger arbejder på at få en kommentar fra Danske Regioner. Formand for PLO Hovedstaden Peder Reistad ønsker ikke at kommentere historien til Ugeskrift for Læger.

Læs også:

Praktiserende læger tilbage i 1813: »Det er en milepæl«