Skip to main content

Ny attestbekendtgørelse

9. sep. 2011
1 min.

PLO

Sundhedsstyrelsen har udsendt en ny attestbekendtgørelse (Bkg. nr. 908 af 18.08.2011 om afgivelse af lægeerklæringer mv.). I forhold til den gamle 1935-bekendtgørelse, som den afløser, er den væsentligste ændring, at lægen nu skal anføre sit autorisationsID i friattester: »attester skrevet på lægens brevpapir«.

Det vil f.eks. gælde for friattester, der udfærdiges ved sygefravær. Formularattester, f.eks. LÆ-attesterne og kørekortattest, skal fortsat blot indeholde de oplysninger om lægen, som signaturfeltet kræver.

Man kan finde sit autorisationsID på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk/Uddannelse%20og%20autorisation/Autorisationsregister/OpslagA….

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2011.