Ny database sætter fokus på sponsorering

Der har i lang tid været stillet spørgsmålstegn ved medicinalvirksomhedernes sponsorering af læge- og patientforeninger på grund af manglende indsigt og uklar information om beløb og formål.

Lige siden etikaftalen mellem LIF (Läkemedelsindustriföreningen), den svenske brancheforening for medicinalvirksomheder, amtsrådet og lægerne blev indgået i 2004, er den økonomiske støtte fra medicinalindustrien til forskellige arrangementer for læger blevet mindre.

Med oprettelsen en offentlig tilgængelig database kræver LIF, at dets medlemmer åbent skal gøre rede for al vigtig information omkring sponsoreringsaktiviteter, som er rettet mod lægelige organisationer, og i særdeleshed videnskabelige selskaber og patientforeninger.

Og den 1. april blev samarbejdsdatabasen så etableret. Den indeholder oplysninger om aktiviteter, parter, tidsplan og økonomiske aftaler. Databasen er tilgængelig via LIF's hjemmeside.

»Set fra vores synspunkt er databasen en vigtig ingrediens i en bevidst proces for at øge indsigten i de aktiviteter, der foregår i branchen. Der har tidligere været kritik af, at der er for dårlig indsigt i det, som vi, de lægelige organisationer, behandlere og de relevante myndigheder, foretager os. Også når vi kan præsentere fremskridt og gode resultater, vil både offentligheden og virksomheder få mulighed for at danne sig et overblik over og få indsigt i branchens aktiviteter«, fortæller VD i LIF, Richard Bergström.

Mindre støtte til forskningen

LIF og dets medlemmer ønsker at øge offentlighedens forståelse for den komplicerede og krævende proces, det er at udvikle nye lægemidler.

»Selvfølgelig bliver vi nødt til både at pleje og forstærke vores høje niveau af tillid i forhold til politikerne og sygeplejen for også i fremtiden at kunne opretholde en kontaktflade over for lægerne, så der kan gennemføres kliniske forsøg«.

En aktuel rapport fra SNS (Studieförbundet Näringsliv och Samhälle) viser, at netop antallet af kliniske forsøg i Sverige er faldet med en tredjedel i de sidste ti år. På trods af at branchen står for en stor del af Sveriges eksport til udlandet, ligger den ifølge LIF ikke særlig højt på politikernes prioriteringsliste.

Ifølge Richard Bergström betyder denne nedgang, at spørgsmålet om mere åbenhed bliver af afgørende betydning.

»Det, at vi tilbyder indsigt og dermed skaber tillid, er meget vigtigt for vores arbejde med at udvikle nye lægemidler. Indførelsen af etiske regler, tilbud om indsigt i kliniske forsøg og i vores samarbejde med patientorganisationer og som følge deraf også information om sponsorering af lægelige organisationer skal hjælpe os med at skabe en god platform for vores image og tilliden til branchen«, siger Richard Bergström.

Satsningen finansieres helt og holdent af LIF's medlemmer og administreres af brancheforeningen.

Et godt initiativ

Anders Dahlqvist, talsmand i Läkarförbundets läkemedelsråd, er positiv over for LIF's satsning: »Det er et skridt i den rigtige retning. Tiltaget med en åben database, som både offentligheden og alle de tilknyttede aktører i branchen har adgang til, er udelukkende positivt. Man kan håbe, at denne satsning kan medvirke til at udvikle kommunikationen mellem medicinalindustrien og de svenske læger. Et effektivt informationsudbytte er til gavn for alle parter«, mener han.

Det er Läkarförbundets ambition at finde nye former for kommunikation, bl.a. med henblik på at forenkle gruppekommunikationen mellem læger og mellem læger og industrien.

»Industriens initiativ er med til at fremme kommunikationen, og ud over værdien i et øget informationsudbytte kan øget åbenhed på sigt føre til flere samarbejdsmuligheder og ikke mindst til, at mulighederne for samarbejde med industrien bliver mere synlige for lægerne, især inden for den medikotekniske industri. Mange yngre læger er glade for, at vi definerer nye muligheder inden for andre arbejdsområder end de rent traditionelle«, fortæller Anders Dahlqvist.

Men der kommer også andre synergieffekter ud af et forbedret kommunikationsklima.

»Hvis vi via et øget samarbejde kan få øget støtte fra industrien til kvalitetsopfølgning på behandling af f.eks. almindelige folkesygdomme og inden for andre områder, hvor den offentlige sektor ikke bidrager med tilstrækkelige ressourcer, er det positivt, selvom det givetvis ville være at foretrække, at samfundet bar udgifterne«, understreger han.

Baggrunden for det etiske regelsæt, der kontrollerer sponsorering og medicinalvirksomhedernes påvirkning af den svenske lægestand, er, at der har været en såkaldt etisk gråzone med sponsoreringsaktiviteter, som ikke altid er blevet opfattet som korrekte set ud fra et forretningsetisk synspunkt. Men risikoen for kommerciel påvirkning og styring fra virksomhedernes side over for læge- og patientorganisationer er der stadig.

»Vi må hele tiden passe på. En måde kan være, at vi i forbindelse med informationsmøder samler flere medicinalvirksomheder for derved at skabe en bred platform til diskussion og udveksling af synspunkter om et vigtigt emne - sådan et initiativ bør lægestanden kunne tage. Kommunikationsformer er et vigtigt emne, som vi skal have kigget nærmere på, og det at samle flere læger og flere medicinalvirksomheder kan være en måde at øge interessen for informationsmøderne blandt lægerne. Jeg har rigtig god erfaring med sådan nogle møder«, slutter Anders Dahlqvist.