Skip to main content

Ny diabetessatsning vil slå hul i lægernes siloer

Læger, der jobber med diabetes, kan se frem til nye samarbejder på tværs af specialer og sektorer. Tænk bl.a. fælles ambulatorier med andre specialer, undervisning på andre hospitaler og videndeling med almen praksis og kommuner.

Det kommende SDCC ved Herlev Hospital. Illustration: Region Hovedstaden.
Det kommende SDCC ved Herlev Hospital. Illustration: Region Hovedstaden.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

8. mar. 2017
11 min.

Diabetesområdet vil i de kommende år blive gennemgribende omrokeret i kølvandet på de fem regioners og Novo Nordisk Fondens fælles satsning på fire regionale diabetescentre og et program i Region Sjælland, der skal højne behandlingen, styrke forskningen og udbrede viden.

Med de udmeldinger, der foreløbig er kommet fra Novo Nordisk Fonden, er det sandsynligt, at fondens samlede støttebeløb til de offentligt ejede centre kommer til at lande på 7-8 mia. kroner i de næste ti år svarende til 700-800 mio. kroner om året. Hertil kommer regionernes finansiering til f.eks. byggegrunde og -modning.

Til sammenligning er regeringens nye nationale diabetesplan finansieret med 65 mio. kroner i satspuljemidler over de næste fire år – dvs. ca. lidt over 16 mio. kroner i gennemsnit om året.

Når der smides så stor en sten i vandet, breder ringene sig langt ud. For de mange læger og forskere, der arbejder med diabetes, kommer satsningen til at betyde en centralisering af visse patientgrupper – f.eks. patienter, der bruger pumpe – og dermed arbejdspladser i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Men den kommer også til at betyde nye samarbejder på tværs af specialer og sektorer. Ikke mindst forårsaget af de samarbejdsaftaler med andre hospitaler – såkaldte Steno Partnerships – som skal indgås.

De første er underskrevet, nemlig af Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) og fem hospitaler i Region Hovedstaden.

Tag f.eks. kontrakten med Nordsjællands Hospital i Hillerød, som omfatter ”behandling, forskning, uddannelse og sundhedsfremme”. Samarbejdet alene inden for behandling omfatter et væld af tiltag, bl.a. udvikling af ”diabetologiske/nefrologiske projekter” og ”diabetologiske/kardiologiske projekter” – for begges vedkommende bl.a. i form af fælles ambulatorier.

Endvidere skal der udvikles projekter til primærsektoren, f.eks. et mobilt udgående team og tiltag målrettet shared care-modellen, ligesom et screeningstilbud til primærsektorens patienter står på listen.

Allan Flyvbjerg, direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen. Foto: Region Hovedstaden.

SDCC kan ikke stå alene

Netop Nordsjællands Hospital frygtede oprindelig, at SDCC vil suge personale og kompetencer væk fra Hillerød, når avanceret behandling og højprofileret forskning samles i Herlev, hvor SDCC placeres. Samme fænomen går igen i de øvrige regioner, som i langt højere grad end Region Hovedstaden døjer med udkantsproblematikker.

Nogle regioner har derfor allerede i de indledende forhandlinger lagt op til, at der tages hensyn til de øvrige hospitaler.

I f.eks. Region Midtjyllands oplæg hedder det, at samarbejdet mellem centret i Aarhus og regionshospitalerne bl.a. vil bestå af ”delestillinger og fokuserede ophold for regionshospitalernes læger ved centret”, ”udgående funktioner/team fra centret” og ”tværgående rådgivnings-, kvalitetssikrings- og auditfunktioner”.

Noget lignende kan komme på tale i Region Hovedstaden.

Den netop indgåede Steno Partner Aftale mellem SDCC og Nordsjællands Hospital siger, at samarbejdet skal ”sikre kompetencer og akutbehandling på højt niveau af type 1-diabetes-patienter i Nord”, efterhånden som nydiagnosticerede, pumpepatienter og børn flyttes til SDCC.

Spørgsmålet er hvordan.

”Der overvejes delestillinger, hvor man f.eks. arbejder i Hillerød noget af tiden, men disse detaljer er ikke på plads endnu”, siger SDCC's direktør Allan Flyvbjerg.

Han mener, at de decentrale hospitalers frygt er ubegrundet.

”Der er fortsat behov for akutbehandling af type 1-diabetikere, og det voksende antal type 2-patienter kræver en højtkvalificeret behandling i samarbejde mellem hospitalerne og almen praksis. Vi regner med, at antallet stiger med 5-6 pct. om året, så det giver sig selv, at selv med dagens tal er det umuligt at løse diabetesproblemerne gennem det nuværende center i de fysiske rammer, vi har”, siger han.

Han peger også på, at der kommer støtte fra Novo Nordisk Fonden til at implementere et samlet regionalt løft i diabetesbehandlingen, bl.a. til tiltag, som egentlig allerede burde være indført, og til nye initiativer.

”Der er i sundhedsvæsenet tit mange gode intentioner om at gøre det bedre, som så drukner i mangel på ressourcer og manglende hænder. Men f.eks. på fodområdet, nyreområdet og hjerteområdet har vi ressourcer, som kan bidrage til at generere ny viden og løfte kvaliteten af diabetesbehandlingen i hele regionen”, siger han.

Faktaboks

Fakta

Jannik Hilsted, Head of Steno Grants, Novo Nordisk Fonden. Foto: Novo Nordisk Fonden.

Flere midler til forskning

Hvad angår forskernes forhold har Novo Nordisk Fonden skabt et nyt initiativ – Steno Collaborative Grants – som føjer sig til de beløb, fonden allokerer til selve centrene, og som andrager 50 mio. kroner årligt.

”De støtter samarbejdsprojekter og altså ikke stand-alone-projekter, hvor man er sin egen forsker. Det, vi gerne vil med dette virkemiddel, er at få samarbejdsrelationer mellem centrene til at fungere så godt som muligt”, forklarer Jannik Hilsted, som står i spidsen for Steno Grants i Novo Nordisk Fonden.

”Det kan f.eks. være en gruppe på Hvidovre, som søger sammen med SDCC. Eller det kan være en gruppe i Sønderjylland, som kan søge sammen med SDCC eller et af de andre centre, når de bliver etableret. Men der skal være en samarbejdsrelation, så vi sikrer, at det ikke kun er på centrene, forskningen foregår”.

Desuden er der endnu et nyt tiltag: Steno Faculty, der også skal fostre samarbejde – i dette tilfælde ikke kun inden for ”Steno-familien”.

”Det er et forskningsnetværk. En sammenslutning af dels forskere fra diabetesafdelingerne, dels folk i centrene, fra universiteterne og hvem, der ellers har lyst til at være med til akademisk sparring”, siger Jannik Hilsted.

Netværket kan dog også bruges helt lavpraktisk til f.eks. ”vejledning om ansøgninger til Steno Collaborative Grants-bevillinger”, som det formuleres i samarbejdsaftalen mellem SDCC og Nordsjællands Hospital.

Lisbeth Brandi, ledende overlæge, Kardiologisk-Nefrologisk-Endokrinologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital. Foto: Dansk Nefrologisk Selskab.

Partnerskab som lokkemiddel

Har disse tiltag så taget brodden af frygten for udsultning?

Den nordsjællandske aftale henter f.eks. insulinpumpepatienter og nydiagnosticerede type 1-patienter til SDCC, men den efterlader stadig størstedelen decentralt.

”Det er meget få patienter, vi skal henvise videre. Og hele den eksisterende population af type 1-patienter er der stadigvæk. Lige nu hører jeg ikke nogen endokrinologer sige, at de ikke vil til Hillerød på grund af det”, siger Lisbet Brandi, ledende overlæge på Kardiologisk-Nefrologisk-Endokrinologisk Afdeling på Nordsjællands Hospital.

Faktisk bruger hospitalet samarbejdet til at booste rekrutteringen med.

”Vi har ansat to yngre endokrinologer, som kommer til efteråret, og på det tidspunkt diskuterede vi det. Vi sagde, at vi havde dette samarbejde og præsenterede det som en mulighed for at lave nogle projekter. Vi har også fået tilbud om at deltage i nogle af SDCC's supplerende behandlingstiltag og få tilført nogle ressourcer til det”, fortæller Lisbet Brandi.

Hvordan vil partnerskabet komme til at påvirke jeres arbejde?

”Vi har allerede et fælles ambulatorium med nefrologerne, men et fælles med kardiologerne har vi tænkt os at sætte i gang. Sådan en snitflade mellem endokrinologer og kardiologer har der faktisk ikke været her på stedet”.

Hvad med udgående funktioner f.eks. i forhold til almen praksis?

”Det har vi ikke så meget af. Vi tager f.eks. ikke meget ud og underviser – det kommer vi til”.

Knut Borch Johnsen, Vicedirektør på Holbæk Sygehus. Foto: Ugeskrift for Læger.

Region Sjælland går alene

De øvrige regioner er ikke så langt fremme med planerne som Region Hovedstaden, hvor SDCC fra 1. januar erstattede det veletablerede Steno Diabetes Center.

Men de visionspapirer, der er udarbejdet, tegner et lignende billede af de kommende centre – om end i mindre målestok – i Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland, med enkelte tilpasninger i forhold til den pågældende regions eksisterende styrker.

Men Region Sjælland er helt anderledes. Her har regionen selv fravalgt et centraliseret behandlingscenter til fordel for et program, der både i organisation og virkemåde adskiller sig fra de andre regioners setup. Her skal en decentral organisering bygge på en oprustning af de eksisterende behandlingstilbud.

Diabetesambulatorierne og de praktiserende læger skal selvsagt kunne levere behandling på samme høje niveau som i landets øvrige regioner, men i Region Sjælland vil en stor del af kræfterne blive lagt på at nå den gruppe patienter, det normalt er allersværest at nå, ligesom der kommer et særskilt fokus på multisyge diabetikere.

”Målet er diabetesbehandling i verdensklasse. Det opnås ikke ved alene at skabe noget sublimt for de relativt få, der går i de specialiserede diabetesambulatorier. Vores målsætning er at rykke andelen af patienter, som er omfattet af højkvalitetsbehandling, fra 30-40 pct. til 80-90 pct. Med vores model tror vi på, at vi kan bidrage til dette mål”, siger vicedirektør på Holbæk Sygehus, Knut Borch Johnsen, som repræsentant for den arbejdsgruppe, der har forhandlet aftalen med Novo Nordisk Fonden.

Hvorfor ikke en centraliseret model?

”Når man bygger et kæmpestort center i Region Hovedstaden, der bygger på 80 års tradition på Steno Diabetes Center, så bliver man en magnet for rigtig meget af den basale forskning i type 1-diabetes og en hel del i type 2. Det ville være decideret dumt at forsøge at bygge en parallel til det i Region Sjælland”.

Hvorfor har I valgt jeres særlige fokus?

"Selvfølgelig skal vi bruge denne proces til også at styrke vores eksisterende forskningsmiljøer, men vi må også erkende, at de hver for sig er små. Til gengæld arbejdes der i flere forskellige sammenhænge med social ulighed i behandlingen og behandling af den multisyge patient. Det skal gerne blive her, vi kan udvikle en viden og ekspertise, som ikke bliver genereret de andre steder. Det er der, vi har mulighed for at levere unikke bidrag til det nationale samarbejde”.

I døjer med lægemangel mange steder – bliver dette her også et rekrutteringstiltag?

”Helt klart. Der er en stor gruppe, som er meget interesserede i biomedicinsk forskning. Men der er også masser, der er interesserede i klinisk forskning, klinisk epidemiologi og koblingen til det samfundsmedicinske område. Og hele den adfærdsorienterede del. Ud over læger og sygeplejersker får vi brug for nye typer forskere, f.eks. sundhedspædagoger, antropologer og organisationsforskere. Ved at gøre dette her kan vi skabe en platform for de personer”.

Har du eksempler på projekter?

”Det kunne f.eks. være modeller for, hvordan man arbejder på tværs af sektorerne og inden for den enkelte almenpraksis. Opgaveglidning mellem sektorer, faggrupper og mellem patient og behandlere. Jeg forestiller mig en fase, hvor vi skal være maksimalt kreative i udgangspunktet med hensyn til at afsøge mulige idéer og så selvfølgelig se, hvad der holder for en nærmere analyse”.

Læs mere om Steno Diabetes Centrene:

Steno Diabetes Center nu også i Region Nord

Region Sjælland får ikke noget Steno Diabetes Center

Næste skridt taget for stort diabetescenter i Syd

Nyt stort diabetescenter - nu også i Region Syd

Novo-støttet diabetescenter nu også i Region Midt men fortsat faglig kritik

Advarsler om Novo Nordisk Fondens diabetesdonationer

Nyt offentligt-privat samarbejde skal booste diabetesbehandlingen i Danmark