Ny garanti vil berøre halvdelen af ventepatienterne

Sundhedsminister Astrid Krag aner ikke, hvor mange patienter der vil få en tomånedersventetidsgaranti, når den automatiske enmånedsgaranti ophører her ved det nye års begyndelse.

»Vi har ikke tidligere haft en differentieret ventetidsgaranti funderet på et lægefagligt skøn. Derfor kan vi ikke vide det. Til gengæld vil vi sikre, at der er en monitoreringsmodel, så vi kan følge det tæt,« sagde Astrid Krag på et samråd i sidste uge.

På det usædvanligt lange samråd - ni timer - efterlyste politikere fra oppositionen beregninger for de aktivitetsmæssige konsekvenser af den nye behandlingsgaranti.

Tidligere havde Sundhedsministeriet lagt beregninger frem, der lød på, at 44 pct. af de henviste patienter - der altså ikke er akutte eller hører under en pakke - vil blive flyttet over på en tomånedersgaranti. Den beregning er dog senere trukket tilbage af ministeriet under henvisning til, at det er en misvisende automatberegning. Der er ikke i ministeriet foretaget nye skøn, og man kender derfor ikke konsekvenserne af den nye lov, hvad det angår, lyder det fra ministeriet. Venstres Martin Gertsen har anført, at tallene er trukket tilbage, fordi det måske i virkeligheden vil være langt flere, der bliver berørt af det.

Ingen ved det, og der kan kun gættes og gisnes.

Sundhedsøkonomen Jacob Kjellberg, KORA, mener ikke, at de 44 pct. er helt hen i vejret:

»Det bliver nok en ganske stor andel, der bliver henvist til at vente i to måneder, op mod halvdelen vil jeg tro«.

Ugeskrift for Læger har spurgt rundt på store ortopædkirurgiske afdelinger og der er nogenlunde samme vurdering - inden for dette speciale kan det sagtens blive flere endnu, er vurderingen. (Se bokse.)

Aktiviteten vil falde

Den differentierede behandlingsgaranti er mødt med applaus både fra læger og patientorganisationer, fordi den opgiver automatikken i, at alle sygdomme skal behandles lige hurtigt. I stedet skal de mest syge behandles først. Men ikke bare det. Det får også en økonomisk effekt, som får i hvert fald sundhedsøkonomer til at klappe i hænderne. For når ventetiden sættes op, vil det ende med, at færre bliver opereret. Og så har vi også fået en besparelse i sundhedsvæsenet, samtidig med at der skabes mere luft til lægelige skøn og prioritering, lyder det fra sundhedsøkonom Jacob Kjellberg, KORA:

»Konsekvensen af behandlingsgarantien bliver, at aktiviteten falder. Det ved vi, den gør - når ventetiden sættes ned, stiger aktiviteten. Og omvendt - når den sættes op, som i dette tilfælde, falder aktiviteten. Det er den besparelse, man kan se i dette. Den nye lov er sammen med udredningsgarantien ud fra et sundhedsøkonomisk synspunkt en vældig god ide, fordi den giver mulighed for at prioritere inden for nogle tidsrammer - nogle kan godt vente længere. Den faldende aktivitet, der dermed kommer, kan frigøre resurser, som gør det muligt at se på det samlede patientforløb, f.eks. kan man sætte større fokus på at nedbringe ventetiden til genoptræning for den knæopererede«.

Lægens skøn

Ifølge loven er det lægen, der skal foretage differentieringen ud fra et fagligt skøn. Det skal ske ud fra tre kriterier, nemlig patientens smerter, sygdommens progression og patientens funktionsniveau. Men nu er regionerne kommet med en diagnoseliste som supplement. Her står oplistet diagnoser, der typisk skal behandles inden for en måned. I regionerne synes man nemlig ikke, at regeringens tre kriterier giver tilstrækkelig meget beslutningsstøtte til lægerne(1). Listen er udarbejdet på initiativ af embedsmænd og er sendt ud til de enkelte regioner, som så kan lægge den ud til sygehusene. Og alt tyder på, at man har tænkt sig at bruge den.

I Region Sjælland siger sundhedsdirektør Lars Onsberg:

»Vi har drøftet de tre kriterier i loven med vores sygehusledelser, og de skal bruges såvel af henvisende læge som ved den første kontakt med sygehuset. Derudover har vi sagt til sygehusene, at de skal forholde sig til regionernes fælles liste med særligt hastende diagnoser«.

Regionernes liste er ikke lige Astrid Krags kop te. Ved samrådet kort før jul sagde hun, »Hvis der findes sådan en liste, skal den maksimalt bruges som vejledende. Det er lægens vurdering af den enkelte patient ud fra de tre kriterier i lovforslaget, der gælder«.

Læger, som Ugeskriftet har talt med, mener, at de tre kriterier egentlig blot er en videreførelse af en praksis, de allerede har. En liste med særligt hastende diagnoser kan dog være god at henvise til, hvis en patient er utilfreds, lyder det.

1) se Ugeskrift for Læger 2012;174:3050.

Fakta

Fire af de fem regioner er klar til den differentierede behandlingsgaranti fra 1. januar. Region Syddanmark er ført på fra 1. april, fordi det administrative omkring loven ikke er klar. Region Sjælland er - i modsætning til hvad der er fremgået i medierne - også indstillet på at følge loven. Men de har et regionalt servicemål på 50 dages gennemsnitlig indlæggelsestid på egne hospitaler, som de søger at holde.

Konsekvenserne set fra lægens bord

Ledende overlæge Leif Berner Hansen, Ortopædkirurgiske Afdeling, Hillerød Hospital:

»Vi har talt om de tre kriterier i regionens sundhedsfaglige råd. De lægger op til en individuel vurdering, for når det gælder f.eks. smerter er det jo ikke noget, der kan måles på. Der er ikke noget nyt i at vurdere efter en patients smerteniveau, men nu er det blevet officielt. Det er det nye. Hvad angår patientens jobsituation, ser jeg det sådan, at vi skal tage det med i vurderingen, hvis patienten står til at miste sit job, hvis han eller hun ikke bliver opereret. Det er i det perspektiv. Alt i alt synes jeg, det er godt med sådan en totalvurdering af patienten«.

Er det så nødvendigt med en diagnoseliste?

»Nej, men det er godt at have en vejledning, som man kan henvise til, hvis en patient er utilfreds med at han skal vente«.

Hvordan bliver det her anderledes?

»Vi slipper for at skulle behandle alle inden for en måned. I stedet får vi lov til at lave en individuel vurdering. Det vil give en anden rækkefølge, der er mere reel i forhold til patienternes behov.

Jeg vil tro, at omkring halvdelen af vores patienter vil kunne vente i to måneder.

Men jeg er bekymret over den lange ventetid til de praktiserende speciallæger - 2-3 måneder er den. Den betyder, at patienterne vil blive sendt hen til os på hospitalet, fordi de skal have deres udredning inden for en måned - fra september - og så får vi lange ventetider, for det ved jeg slet ikke, hvordan vi skal klare. Og så havner patienterne på private klinikker«.

Ledende overlæge Hans Peter Jensen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus:

»Jeg tror ikke, dette kommer til at betyde så meget for patienterne. Vi har allerede set en markant ændring hos patienterne fra 2007-2008 til i dag. Dengang ville de fleste partout til med det samme, der var ligesom en oppisket stemning i samfundet - at alt skulle gå så hurtigt. Men i dag er det anderl edes. Patienterne er mere tålmodige og bliver gerne i det offentlige og reagerer først, når de har ventet 3-5 måneder.

Vi er ved at vælge de patientgrupper ud, som er de mest oplagte til at vente to måneder«.

Hvad siger du til de tre kriterier?

»De er elastiske, og de er jo egentlig et udtryk for det, vi gør i forvejen.

Så du synes ikke, at det er for løst«?

»Nej det kan ikke gøres mere konkret. Så ville det blive lovagtigt, og det duer ikke. For virkeligheden er, at du kan have et menneske med en egentlig banal sygdom, som du ville vurdere til at kunne vente i to måneder, men som er stærkt hæmmet af den, så ville det ikke være hensigtsmæssigt med en meget striks tomånedersregel for den diagnose.«

Hvor stor en del i dit speciale vurderer du vil kunne vente op til to måneder?

»Jeg kan bedst vurdere det på knæområdet, og her vil næsten alle kunne vente i to måneder. Hvilket de jo altså gør i forvejen. Så det er ikke mange, der vil opleve at blive ,holdt hen`«.

Ledende overlæge Niels Dieter Röck, Ortopædkirurgisk Afdeling, OUH:

»Vi kan ikke finde ret meget, der skal behandles inden for en måned. Vores patienter er enten akutte eller også er der ikke stor forskel på, om man behandler inden for en eller to måneder«.

Hvad tror du så, bliver jeres skøn - vil I så give de fleste 60 dage, når de nu kan vente i 60 dage?

»Ja det vil vi nok gøre. Men jeg vil tilføje, at vi endnu ikke gjort os nogen overvejelser om det sociale aspekt endnu - der er tid endnu, vi begynder først til april«.