Skip to main content

Ny handlingsplan peger mod hjertedødskriterium

Et bredt politisk flertal har vedtaget en handlingsplan for organdonation, som åbner for, at danske læger på sigt kan udtage organer fra donorer, der ikke er erklæret hjernedøde.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.
27. jan. 2015
2 min.

Danske læger skal i fremtiden have mulighed for at holde hjertedøde donorer i live med det formål at bevare deres organer, så de friske nok til organdonation, skriver jyllands-posten.dk.

Det er konsekvensen af en handlingsplan for organdonation, som et bredt politisk flertal har vedtaget, og som åbner en dør på klem for, at danske læger på sigt begynder også at udtage organer fra donorer, der er døde efter hjertestop. I dag udtages kun organer fra donorer, der er erklæret hjernedøde, og som ligger i respirator, skriver avisen.

Et nyt hjertedødskriterium rejser imidlertid en række etiske problemstillinger. Bl.a. skal hjertedøde patienter kobles til en hjertelunge-maskine for at holde organerne friske.

»Man genetablerer kredsløbet, ikke i håb om at redde vedkommende, for det ved man jo godt, at man ikke kan, men udelukkende for at sikre organernes kvalitet, så en anden kan bruge dem. Hvornår er det usømmelig omgang med lig?« spørger formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler i avisen.

Og formanden for Dansk Transplantationsselskab, overlæge, dr. med. Finn Gustafsson, peger på, at dødsdiagnosen hjertedød er langt mere usikker end dødsdiagnosen hjernedød.

Derimod er etikprofessor Thomas Søbirk fra Roskilde Universitet positivt stemt.

»Der er jo tale om patienter, som vil dø, uanset om de er donorer eller ej. Frem for at tage organerne med i graven, kan de donere dem og redde andres liv,« siger han til jyllands-posten.dk.

Læs også: Hjertedødskriteriet rejser etiske spørgsmål