Ny kvalitetsmodel - lægerne er parate, men hvad med efteruddannelse?

 

 

 

LÆGEMØDET Der skal penge på bordet til efteruddannelse og kompetenceudvikling, hvis den nye kvalitetsmodel skal komme til at fungere efter hensigten. Både til læger og ledelse. Det var budskabet fra lægeformand Andreas Rudkjøbing – og med stor opbakning fra salen, da han og Danske Regioners formand Bent Hansen, diskuterede et par af tidens hotteste emner på sundhedsområdet.

Så selvfølgelig også den nye kvalitetsmodel, hvorom vi blandt andet ved, at sundhedsminister og regioner har formuleret otte nationale mål, som skal defineres og oversættes til lokale forhold. Kvalitetsarbejdet skal være lægernes og det skal være meningsfuldt. Redskabet, der skal bruges til at forbedre kvaliteten, er data. Tidstro data. I begyndelsen dem, der allerede findes – i de kliniske databaser.

Men det er ikke bare sådan at gøre det. Man skal vide, hvordan man gør.

 

”Afdelingerne og ledelserne skal prioritere kvalitetsarbejdet. Den enkelte læge skal være kvalificeret til at arbejde med udvikling og kvalitet. Det kræver efteruddannelse. Og det halter ude i regionerne. Det skal der rettes op på”, sagde Andreas Rudkjøbing.

I det hele taget havde han et godt råd til regionsformanden:

”Lyt til lægerne, Bent!”

 

Det virkede Bent Hansen sådan set også meget parat til. Han har fx lyttet til lægernes protester over Den Danske Kvalitetsmodel, hvis afskaffelse han gik ind for, sagde han.

”Penge nu giver ikke mening”, sagde Bent Hansen og kom ikke med noget klokkeklart løfte om at investere og skaffe nye midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling.

”Det er mere interessant at finde ud af, hvordan kvalitetsmodellen giver mening for overlægerne og afdelingerne så de kan sætte arbejde i gang med at nå målene.”

Han nævnte dog, at han godt kan se, at der skal ”investeres noget” – og der kunne godt være nogle penge til overs, fordi regionerne nu sparer udgifterne til akkreditering.

”Vi har sat et nationalt kvalitetsprogram i gang og det er op til de enkelte regioner at sørge for at det rækker ud til afdelingerne” sagde han.

 

Bekymring over trafiklys

 

De to debattører var faktisk helt enige om den anden gren i den nye kvalitetsmodel. Det med trafiklysene, hvorefter regionerne en gang om året bliver tildelt farver, alt efter hvor de ligger i forhold til at nå de otte nationale mål.

”Den er ikke vokset i min baghave”, sagde Bent Hansen.

”Jeg frygter, at for mange bliver gule. Hvis man fx har et helt excellent sygehus, som får 110 point, hvor 100 er målet og det året efter får 109 point, så bliver det gult! Der er ting vi skal arbejde med i det system. Men lad os nu se, hvordan det går. En meget vigtig forskel på denne model og den tidligere er, at de indikatorer – de cirka 23 delmålepinkter, som vi skal formulere – kan erstattes.”

 

Andreas Rudkjøbing bifaldt:

”Jeg er glad for at høre hvad du siger – især har jeg samme bekymring for, at det for mange bliver gule. Dertil kommer problemet med, at nogle områder aldrig kan blive grønne – på grund af sygdomsbyrde i området. Ligesom trafiklys ikke afslører variation. ”

 

Ulighed

Bent Hansen skulle forholde sig til regeringens udspil om at øge ligheden i sundhedsvæsnet.

”Det, regeringen tænker på, er de geografiske forskelle. Man vil måle, hvordan enkelte regioner præsterer. Det jeg har hørt er, at man vil fokusere på den geografisk forskel, f.eks. hvordan overlevelsen er rundt omkring i landet og særligt på kræftområdet,” siger Bent Hansen.

Andreas Rudkjøbing synes, regeringens udspil ligner et forsøg på at styre regionerne, hvilket Bent Hansen uddybede.

”Jeg føler mig overvåget,” smilede formanden for Danske Regioner til et grinende publikum.

”Den geografiske ulighed er svær at håndtere. Der, hvor uddannelsesniveauet er lavest, lever de længst i min region, så man skal passe på, når man bruger de parametre. Man er nødt til at gå dybere, ellers er det ligesom de gule lys (red:fra kvalitetsmodellen), der blinker, men ikke gør ret meget,” siger Bent Hansen.

Andreas Rudkjøbing mener nøglen til at få lighed i sundhedsvæsnet er forebyggelse.

”Det skriger til himlen, at forebyggelse er så lavt prioriteret i regeringens sundhedspolitik,” siger Andreas Rudkjøbing.

Han mener, at hvis man rigtigt skal have fat på den sociale ulighed, skal det ske i skolen og med kost og forebyggelse generelt.

Det var Bent Hansen enig i, og tilføjede, at den største faktor for, at gennemsnitslevealderen blev tre år højere i de sidste ti år, var mindre rygning.