Ny læge i front i akutmodtagelsen

Når akutte patienter fremover skal modtages i store fælles akutmodtagelser, skal der være specialuddannede akutlæger til at tage imod. Akutlægen er en speciallæge, der har taget en to-årig overbygning. Dansk Medicinsk Selskab lægger nu det nye fagområde frem.

»Det er en naturlig forlængelse af de ændringer, der sker i disse år i sygehusvæsenet, hvor de akutte funktioner bliver samlet i en fælles enhed på cirka 20 sygehuse på landsbasis. Desuden vil jeg også mene, der er plads til forbedringer«, siger Hans Kirkegaard, formand for styregruppen, der har beskrevet uddannelsen.

Bag beskrivelsen står dels en baggrundsarbejdsgruppe og dels en styregruppe begge nedsat af DMS og med en bred repræsentation af specialer.

»Med uddannelsen får vi en faglig person, som kan tilse samtlige patienter, der kommer ind ad døren til akutmodtagelsen. Vi har bygget en læge, der kan klare det umiddelbare, eventuelt indtil yderlige ekspertise kommer til. Den, der tager uddannelsen kan være en anæstesiolog, som skal have nogle kirurgiske og medicinske kompetencer på basalt niveau, eller en kirurg, som skal have anæstesiologiske kompetencer og så videre«, forklarer Hans Kirkegaard.

Ifølge beskrivelsen vil fagområdet akutmedicin være relevant at etablere på alle fælles akutmodtagelser med fast tilknytning af speciallæger iøvrigt, der har akutmodtagelsen som daglig arbejdsplads.

Hans Kirkegaard forestiller sig akutlægen med en fremskudt position på akutmodtagelsen:

»Akutlægen ser patienter, der allerede har været igennem et filter i form af egen eller vagtlæge, som har visiteret til akutmodtagelsen eller 112. Akutlægen kan ikke behandle dem alle, så nogle visiterer han eller hun videre. Andre kan akutlægen færdigbehandle og sende hjem. Og atter andre sender han i en periode, timer til dage, på observationsafsnit«, siger Hans Kirkegaard.

Individuel uddannelsesplan

I et typisk uddannelsesforløb bliver lægen ansat i akutmodtagelsen og i den forbindelse bliver uddannelsesplanen til akutlæge tilrettelagt. Hvordan planen ser ud, er afhængigt af lægens uddannelse og erfaring, derfor bliver det individuelle uddannelsesforløb. En mentor, som kan være med hele vejen igennem, bliver derfor en central person, hedder det i beskrivelsen. Udover oplæringen i selve akutmodtagelsen, vil akutlægen også skulle igennem ophold af 2 til 3 måneders varighed på relevante specialafdelinger, der ikke er dækket af lægens speciale. Et halvt års ophold på akutmodtagelsen på et andet hospital ligger også i uddannelsen. Derudover diverse kursus- og træningsforløb.

Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, der også er anæstesiolog og leder af traumecentret/AMK på Århus Universitetshospital, siger:

»Fagområdet skal give speciallægerne i akutten et fællessprog og en fællesreferenceramme så de kan arbejde sammen. Det helt væsentlige med akutlægen er at få skabt en funktion, der kan orkestrere indsatsen på en fælles akutmodtagelse, som kan styre, igangsætte og koordinere, så rette speciale er på rette sted, og den rigtige behandling kan sættes i gang«.

Speciale eller fagområde

Men hvorfor har man ikke taget skridtet fuldt ud og etableret er nyt speciale? Det har været et forhandlingspunkt og nogle er endt med at file lidt på deres holdninger. For eksempel kirurgen, ledende overlæge på OUH, Niels Dieter Röck, der også har siddet i styregruppen.

»Jeg er umiddelbart positiv over for det nye fagområde. Men jeg tror, at det bliver et overgangsfænomen, indtil det bliver et speciale. Jeg tror ikke, at det går i længden med en model, hvor en læge først bruger fire år på at blive speciallæge og dernæst to år på at blive akutlæge. Den er ikke langtidsholdbar«.

Han synes også, at der skulle have været lagt flere kompetencer ind i fagområdet:

»Specialerne har svært ved at afgive kompetencer, en akutlæge skal kunne agere præhospitalt og eksempelvis kunne intubere. Jeg synes, man bør gå i gang med at udvikle fagområdet med henblik på et speciale allerede nu«, siger Niels Dieter Röck, der har udtrykt sit synspunkt i en kommentar til DMS' beskrivelse.

Birte Obel, Dansk Selskab for Intern Medicin, er modstander af et nyt speciale og er tilfreds med at, det er et fagområde:

»Vi i vores selskab mener, at hvis man danner et nyt speciale, kunne konsekvensen let blive en fragmentering af patientforløbet og den intern medicinske faguddannelse. Det ville betyde, at speciallægen i akut medicin ser patienten i modtagelsen, hvorefter en anden speciallæge skal tage over efterfølgende. Det er vigtigt, at de intern medicinske speciallæger er i stand til at vurdere hele patientforløbet fra det meget akutte til de mere rolige faser af sygdommen. Ellers risikerer patientforløbet at blive usammenhængende og utilfredsstillende for patienten«.

Også Dansk Pædiatrisk Selskab har fået en kommentar med i beskrivelsen, hvori de giver til kende, at børn bedst behandles af pædiatere - underforstået også i akutmodtagelser.

Hans Kirkegaard, der er anæstesiolog, siger:

»Modstanderne frygter at et speciale vil blokere for et åbent patientflow til andre specialer. Det må komme an på en prøve. Nu sætter vi det i gang. Så evaluerer vi, om det skal justeres eller eventuelt udbygges til et speciale«.

Speciale eller ej, så bliver akutområdet nu trukket frem i lyset:

»Der sker en opgradering og selvstændiggørelse af akutområdet. Det får egen afdeling, hvor der skal skabes miljø og sammenhold. Når lægerne hører hjemme der, bliver det også mere populært«, siger Hans Kirkegaard.

Læs mere om fagområdet akut medicin på Dansk Medicinsk Selskabs hjemmeside: www.dms.dk