Ny lov om forskningsrådgivning

I maj 2003 vedtog et enigt Folketing lov nr. 405 af 28/05/2003 om forskningsrådgivning mv. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Loven omfatter

Danmarks Forskningspolitiske Råd. Rådet erstatter det nuværende Danmarks Forskningsråd
Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd, som skal varetager opgaverne, som i dag varetages af de statslige forskningsråd og Forskningsforum
Koordinationsudvalget, et nyt organ, der primært skal koordinere rådenes og Danmarks Grundforskningsfonds arbejde og varetage Forskeruddannelsesrådets opgaver
Udvalgene vedr. Videnskabelig Uredelighed; deres virke er i dag reguleret af en betænkning.

Det er hensigten med den nye lov at forenkle rådssystemet, men i realiteten oprettes et antal nye organer. For det første oprettes Det Strategiske Forskningsråd, der som sin hovedopgave vil få forvaltningen af de strategiske forskningsprogrammer, som Folketinget afsætter midler til. Denne opgave er hidtil blevet varetaget af Forskningsforum, som så har uddelegeret bevillingskompetencen til enten en programkomité eller et råd.

Dertil kommer, at der for Det Strategiske Forskningsråd og Det Frie Forskningsråd skal oprettes bestyrelser. Forskningsrådene får dermed en beslutningsdygtig »overbygning«, der ikke eksisterer i dag.

Danmarks Forskningspolitiske Råd

Danmarks Forskningsråd skifter navn til Danmarks Forskningspolitiske Råd for at understrege, at rådet alene har en rådgivende funktion og ingen fondsfunktion. Danmarks Forskningspolitiske Råd har til hovedformål at sikre videnskabsministeren, Folketinget og regeringen en uafhængig og sagkyndig forskningspolitisk rådgivning. Rådet skal bestå af ni anerkendte forskere eller forskningskyndige.

Det Frie Forskningsråd

Det Frie Forskningsråd skal bestå af en bestyrelse på ni medlemmer og et antal faglige forskningsråd. Alle medlemmer skal være anerkendte forskere. Den nye bestyrelse får til opgave at beslutte, hvor mange faglige forskningsråd, der skal være, hvor mange medlemmer de skal have, samt hvordan ressourcerne skal fordeles mellem fagområder.

Bestyrelsen må dog højst nedsætte seks faglige forskningsråd. Bestyrelsen fastlægger samtidig grænserne mellem rådene og skal i den forbindelse sikre, at rådene tilsammen dækker alle videnskabelige forskningsområder. Grænserne mellem rådene skal dog løbende tilpasses den forskningsfaglige udvikling.

Det Frie Forskningsråd skal varetage den fondsfunktion, som de statslige forskningsråd har i dag. Bestyrelsen har ikke selv bevillingskompetence, men fordeler de frie midler mellem de faglige forskningsråd. Disse skal yde støtte til forskning, der er baseret på forskere eller forskergruppers egne initiativer og projekter på baggrund af ansøgning.

Det Frie Forskningsråd skal desuden rådgive Folketing og ministre. Rådgivningen kan ske efter anmodning eller på eget initiativ. Bestyrelsen kan beslutte at delegere rådgivningsopgaver til bestyrelsesformanden, sekretariatet eller til de faglige forskningsråd.

Det Strategiske Forskningsråd

Det Strategiske Forskningsråd skal administrere nuværende og fremtidige forskningsprogrammer inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede områder. Rådet skal bestå af en bestyrelse med ni anerkendte forskere eller forskningskyndige, der repræsenterer brugerinteresser. Her ønskes det især, at industrien bliver repræsenteret. Bestyrelsen udpeger desuden et meget begrænset antal programkomitéer. Samtlige medlemmer af en programkomité skal være anerkendte forskere og kan godt samtidig være medlem af et fagligt forskningsråd.

Bestyrelsen har ikke selv bevillingskompetence, men fordeler de strategiske programmidler til programkomitéerne. I visse tilfælde kan bestyrelsen vælge at lade midlerne administrere af ét eller flere af de faglige forskningsråd.

Det Strategiske Forskningsråds bestyrelse skal desuden rådgive Folketing og ministre i forskningsfaglige spørgsmål inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder. Bestyrelsen kan dog godt delegere rådgivningsopgaver til bestyrelsesformanden, sekretariatet eller en programkomité.

Det Strategiske Forskningsråd skal desuden bedømme ansøgninger til forskningsmidler, som øvrige ministerier uddeler efter opslag. I den forbindelse kan Det Strategiske Forskningsråd indhente faglig rådgivning fra eksterne bedømmere, en programkomité eller selv bedømme ansøgningerne. Det pågældende ministerium skal herefter uddele midlerne mellem ansøgninger, der er vurderet støtteværdige.

Koordinationsudvalget

Koordinationsudvalget skal fremme samarbejdet om fondsfunktionen mellem Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond og det øvrige forskningssystem. Desuden skal det sikre sammenhæng mellem rådenes fondsfunktion og øvrige statslige forskningsbevillinger.

Koordinationsudvalget skal desuden varetage de opgaver, der ligger hos det nuværende Forskeruddannelsesråd, idet dette nedlægges. Koordinationsudvalget kan i den forbindelse vælge at nedsætte et rådgivende underudvalg. Koordinationsudvalget får ikke bevillingskompetence, men skal rådgive Videnskabsministeren om forskeruddannelse og forskerskoler.

Koordinationsudvalget skal bestå af syv medlemmer, heriblandt er bestyrelsesformændene for Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond, to medlemmer indstillet af Rektorkollegiet, ét medlem indstillet af Sektorforskningens Direktørkollegium og ét medlem indstillet af Rådet for Teknologi og Innovation.

Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed

Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed skal ligesom i dag dække alle fagområder og kan bestå af et eller flere udvalg. UVVU's formand skal fortsat være landsdommer. Derudover er det indskrevet i loven, at Videnskabsministeren kan fastlægge nærmere regler for UVVU's virke.

Sammensætningen af de nye bestyrelser

Der vil i august/september 2003 blive indkaldt forslag til kandidater til de to nye bestyrelser for Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd. På den baggrund beskikker videnskabsministeren medlemmerne og udpeger desuden egenhændigt de to formænd.

Bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd får ret udbredte beføjelser og skal som nævnt beslutte, hvor mange faglige forskningsråd, der skal være. I realiteten kan bestyrelsen justere antallet af forskningsråd op eller ned, når den ønsker. Det vil imidlertid skabe unødig forvirring og spildt arbejde i forskningsmiljøerne, hvis der ofte oprettes, nedlægges eller sammenlægges råd. Det vil desuden svække de enkelte råds position, som nationalt koordinerende organer inden for deres fagområde. For de nye faglige råds antal og virke er det derfor ikke uvæsentligt, hvem der kommer til at sidde i bestyrelsen.

Ligesom forskningsrådene har i dag, vil også de nye faglige råd få stor betydning for forskersamfundene, og for de res indgang til offentlige forskningsmidler fra den eksterne finansieringsstreng. SSVF opfordrer derfor til, at institutioner og enkeltpersoner nu gør sig umage med at indstille kandidater, der vil og kan arbejde for bredde og faglighed i forskersamfundet. Inden der indstilles kandidater, bør man også sørge for at få rede på, hvilke visioner kandidaterne har for den fremtidige forskningsstruktur, og hvorledes de ser på fagfordeling og prioritering af ressourcer.

Jens Christian Djurhuus, formand for SSVF
Cecilie Tornøe, fuldmægtig i SSVF