Ny lov sætter fokus på systemfejl i Sverige

Ifølge en svensk undersøgelse anslås det, at ca. 3.000 svenske hospitalspatienter hvert år dør af skader og komplikationer, som kunne være undgået. Ca. 100.000 patienter rammes af utilsigtede hændelser. Dette kræver 630.000 ekstra plejedage/sengepladser og en ekstra omkostning på 5,7 milliarder SEK. Psykiatrien er ikke medtaget i regnestykket.

Ansatte i sundhedssektoren anmelder kun ca. 1.500 tilfælde per år, ifølge lex Maria. Lex Maria er en lov, som kræver, at plejepersonalet anmelder til den svenske sundhedsstyrelse (på svensk: Socialstyrelsen) hændelser, hvor patienter er blevet syge eller har fået skader som følge af utilsigtede hændelser, eller har været udsat for risikoen. Siden 2006 har psykiatrien også skullet anmelde selvmord, som er begået tæt på det tidspunkt, hvor patienterne er blevet udskrevet fra behandling. Ifølge Lex Maria udgør selvmord en tredjedel af alle de tilfælde, der anmeldes.

Forskellen tyder på et stort antal af urapporterede skader og følgesygdomme og store huller i sikkerhedsarbejdet. Til sammenligning betragtes man i luftfarten og vejtrafikken som meget mere effektive i sikkerhedsarbejdet. Selv Ikea er mere grundige i deres produktkontrol.

Lettere for patienterne

Den nye lov vil forhåbentlig gøre personalet mere bevidste om patienternes sikkerhed og mere villige til at indberette egne og andres fejltagelser uden at risikere job og anseelse.

Den svenske sundhedsstyrelse kan allerede kritisere sundhedssektoren for manglende rutiner, utilstrækkelige resurser eller andre systemfejl samt manglende personale. Men det foreslås, at myndighedernes rolle i forbedringsarbejdet skal være tydeligere og mere omfattende.

For patienterne bliver det lettere at få fejltagelserne undersøgt. I dag skal de kunne navngive den eller dem, som begik fejlen, for at kunne anmelde skaden. Fremover skal man blot anmelde, at noget gik galt. Patiententen inviteres på den måde til at deltage aktivt i udredningen af fejlen.

»Sundhedsvæsenet må skabe forudsætningerne for vellykket patientsikkerhedsarbejde. Det er uhørt vigtigt, at patienterne mødes med åbenhed og ærlighed«, siger Eva Estling, koordinator for patientsikkerhedsarbejdet i interesseorganisationen Sveriges Kommuner og Landsting (SKL).

SKL indledte for to år siden en national satsning på forbedringer af sikkerheden inden for sygepleje og behandling. Det har medført, at der blev sparet 220 liv og 460 sengepladser til en værdi af 1,3 miliarder SEK per år.

Ved Universitetsjukhuset i Lund (nu Skånes Universitetsjukhus i Lund) viser de seneste års analyser af afvigelser, at manglende rutiner og retningslinjer er de typiske årsager. Herefter kommer fejl i kommunikationen mellem personalet og dårlig overvågning og opfølgning på testresutalter.

I stedet for en disciplinærstraf foreslås der i den nye lov en prøvetid på tre år for medarbejdere, som behøver hjælp i forbindelse med sygdom/misbrug eller til efteruddannelse. Til sidst kan de stadig fratages deres autorisationer. Hälso- och sjukvårdens ansvarsnämnd (HSAN) får ansvaret for disse afgørelser, som kan ankes.

Der foreslås dog ingen mulighed for at anke socialstyrelsens kritik. Regeringen er blevet kritiseret for dette og har lovet at tage spørgsmålet op igen. Men lovtillægget om ankemuligheden kommer tidligst et halvt år efter, at loven er trådt i kraft. De afgørelser, der tages inden da, kan ikke ankes, hverken af patienter, plejepersonale eller af den enkelte medarbejder.

Mange frygter, at patienterne nu vil henvende sig til politiet i stedet for til Patientklagenævnet, når de vil gennemføre en sag om utilsigtede hændelser.

»Here we come, America!« udbryder en skeptiker, der frygter, at svenske jurister nu ser et lukrativt marked i fremtiden.

Aud Sjökvist, chef for HSAN, som afgør disciplinærstraffen, synes, at regeringen er startet det forkerte sted. Hun mener ikke, at sygeplejen er klar til den åbenhed, som den nye lov forudsætter.

»I trafikken fritager man ikke personer, der begår fejl, hvis de arbejder med trafiksikkerhed«, siger hun.

Men de fleste ser positivt på, at balancen udjævnes mellem plejesystemet og individets ansvar for patientens sikkerhed. Det svenske system med disciplinærstraf for individuelle fejl har ikke medført, at patienterne er blevet mere trygge.

Fire muligheder for at klage

I dag har patiener i Sverige fire mulige veje, hvis de ønsker at klage over sygeplejen:

HSAN undersøger anklager mod legitimeret syge- og tandplejepersonale. Den, som vurderes at have begået en fejl, får en påmindelse (svagere) eller en advarsel (stærkere). Plejepersonaler, som tydeligvis er uegnet, fratages deres legitimation. HSAN afgjorde sidste år 3.737 klager.
Socialstyrelsen modtager anmeldelser fra patienter og personale (også anonymt). Styrelsen undersøger alle lex Maria-sager og sender de sager, hvor personalet har begået fejl, til HSAN.
Patientskadeforsikringen. Her modtager patienter erstatning for de skader og følgesygdomme, de har pådraget sig i plejesystemet. Sidste år anmeldtes 10.104 sager, og 369 millioner SEK (knapt 287 millioner DKK) blev udbetalt. Knapt halvdelen af de patienter, der søger, bevilges erstatning. Landstingen finansierer forsikringen gensidigt.
Patientnævn. Alle landsting er pålagt at have et nævn, hvor patienter kan henvende sig med deres klagesager. Nævnet fungerer hovedsagelig som mægler i konflikter mellem plejesystemet og patienterne. Region Skåne varetog ca. 3.400 sager sidste år. Dårlig behandling og lange ventetider er de tilbagevendende årsager til klager.

Lex Maria

Hvis en patient bliver udsat for en alvorlig fejl eller alvorlige risici i sundhedsvæsenet, skal det anmeldes til Socialstyrelsen. Denne regel kaldes lex Maria.

Regelen blev indført efter en forgiftningsulykke i 1936 på Maria Sjukhus i Stockholm. Fire patienter døde efter at have fået en injektion med et desinficeringsmiddel i stedet for et bedøvelsesmiddel.