Ny lup på lægeerklæringer

Praktiserende læger skal gå aktivt ind i arbejdet med at fastholde sygemeldtes tilknytning til arbejdspladsen. Det skal ske gennem en moderniseret form for lægeerklæringer, hvor der lægges vægt på den sygemeldtes evner og muligheder for at udføre et arbejde på deltid eller skånevilkår.

Det er hovedbudskabet fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), som for nylig på Lægedage i Bella Center skitserede regeringens politik for at nedbringe sygefraværet:

»Vi skal have en mere anvendelses-orienteret lægeerklæring. Det er i alles interesse«, siger beskæftigelsesministeren.

Regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra blandt andet kommunerne og Praktiserende Lægers Organisation (P.L.O.), der skal komme med forslag til en moderniseret lægeerklæring. Samtidig skal behovet for efteruddannelse af de praktiserende læger afdækkes. Planen er, at et lovforslag med den nye lægeerklæring skal kunne træde i kraft fra januar 2005.

Sygefravær koster årligt virksomhederne og de offentlige kasser omkring 30 milliarder kroner, og regeringen præsenterer om kort tid en handlingsplan for at nedbringe sygefraværet.

Det er tanken, at virksomheder skal presses til at leve op til bedre arbejdsklima for de ansatte, og i forhold til de sygemeldte kommer de praktiserende læger til at spille en væsentlig rolle:

»Den praktiserende læge er tidligt inde i forløbet, og lægens indstilling vil have stor indflydelse på den syges egen holdning. Jeg ved godt, at det kan være svært at sidde face to face med en patient, der lider af aldersbetingede skavanker eller ondt i livet - men i stedet for at fokusere på fejl og skavanker, bør man se på, hvad den syge kan. En sygemelding må aldrig blive den lette løsning,« siger Claus Hjort Frederiksen, der eksempelvis forestiller sig, at lægen skal opfordre den syge til at være så aktiv som muligt og holde kontakt til sin arbejdsplads.

Samtidig ønsker Claus Hjort Frederiksen, at lægerne gør mere brug af muligheden for at deltidssygemelde. I den nye form for lægeerklæring forestiller han sig, at den praktiserende læge tager stilling til, hvor længe og hvor meget den syge eksempelvis kan holde til at gå, stå eller løfte - og dermed kan erklæringen give et fingerpeg om, hvorvidt den syge i en periode kan bestride en mindre krævende post på arbejdet frem for helt at blive væk.

»Det her er en vanskelig sag for at sige det mildt. Det får nemt den drejning, at vi vil tvinge de syge i arbejde. Det vil vi ikke, og en del af sygefraværet kan der ikke gøres noget ved. Men der er én god grund til, at vi må se på sygefraværet: De langvarigt syge løber en risiko for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet«, siger Claus Hjort Frederiksen.

I snit er omkring 15.000 mennesker syge i mere end et år. Opgørelser, som beskæftigelsesministeren betegner som »chokerende«, viser, at to ud af tre langtidssygemeldte aldrig vender tilbage til jobbet.

»En lille tilknytning til arbejdet er meget værd. Vi må ikke tabe nogen på gulvet«, siger han.

Ifølge beskæftigelsesministeren udstedes for mange lægeerklæringer »pr. automatik«. Der bliver indhentet for mange speciallægeerklæringer, og der er for mange forskellige erklæringer »med for lidt indhold«. Claus Hjort Frederiksen så gerne, at man udbreder et forsøg fra Horsens, hvor man gør brug af en slags »mulighedserklæringer«. Heri oplyser den syge, hvilke typer arbejde, han eller hun kan klare og er villig til at påtage sig, mens selve diagnosen holdes ude af erklæringen.

Tidsspilde ved korttidssyge

Debatten i Bella Center om lægeerklæringerne viste, at der er en række indbyggede uhensigtsmæssigheder i den måde, papirarbejdet omkring de sygemeldte foregår på i dag: De såkaldte uarbejdsdygtighedserklæringer bliver ofte krævet af offentlige arbejdsgivere få dage efter, at en kontanthjælpsmodtager har meldt sig syg og derfor ikke kan deltage i jobtræning. Af indlysende grunde kan den praktiserende læge ikke altid vurdere, om forløbet bliver langvarigt. Det er hovedindtrykket, at uarbejdsdygtighedserklæringer mest af alt bruges som rutinepræget kontrolinstrument i forbindelse med korttidssygemeldinger. I England har en lignende debat ført til et pilotforsøg med at lade en virksomhed med 5.000 ansatte hyre egen læge til at vurdere sygemeldinger. På den måde slipper de lokale privatpraktiserende læger for at forholde sig til banale sygemeldinger og at udskrive uarbejdsdygtighedserklæringer - og samtidig har virksomhedens læge indgående kendskab til, om der er delfunktioner i virksomheden, den sygemeldte godt vil kunne klare i en periode.

Herhjemme efterlyser P.L.O. forbedrede arbejdsgange:

»Der er en logistisk brist i den måde, det foregår på i dag. Det er totalt tidsspilde og i mange tilfælde meningsløst, at vi nogle gange skal ind efter fire dages sygemelding. På det tidspunkt kan det være vanskeligt at skønne hvor længe, vedkommende vil være uarbejdsdygtig. Og ved længerevarende forløb er det kommunen, der har kontakten til arbejdsgiveren. Der bliver gjort alt for lidt brug af rundbordssamtaler,« siger Troels Bové, næstformand i P.L.O., med henvisning til den mødetype, hvor både lægen, den sygemeldte og repræsentanter fra kommunen og arbejdsgiveren deltager.

P.L.O. vil gerne helt have afskaffet uarbejdsdygtighedserklæringer i forbindelse med korttidssygemeldinger. Et ønske, som Claus Hjort Frederiksen ikke er afvisende over for, og som vil indgå i udvalgsarbejdet med den nye lægeerklæring. For som beskæftigelsesministeren sagde på debatmødet:

»Vi skal ikke belemre hinanden med unødvendige erklæringer«.

Selv om der i lægekorpset er opbakning til at fokusere mere på, hvad syge kan i forhold til arbejdet, er der også skepsis over for de »anvendelsesorienterede« lægeerklæringer.

Bekymringen går på, om tavshedspligten i praksis bliver udhulet, og om lægerne mere og mere bliver samfundets forlængede arm - frem for patientens nærmeste fortrolige. Som P.L.O.-formand Jørgen Lassen udtrykker det, risikerer lægerne at miste tillid hos patienterne:

»Vi vil ikke stå som en slags skarprettere og træffe beslutninger på tværs af patienternes interesser«.

Jørgen Lassen efterlyser også et holdningsskift fra arbejdsgiverside:

»Jeg tror alle har oplevet, at deltidssygemeldinger er uønskede. Holdningen er, at enten kan man passe sin plads eller ej. Mange af vores sygemeldte kunne jo sagtens passe telefonen eller porten, men det er der ikke brug for«, siger han. På debatmødet i Bella Center fremhævede flere læger ligeledes, at de offentlige arbejdsgivere faktisk er de værste, når det gælder modvilje imod at holde på medarbejdere, der er delvist sygemeldte. Det er lettere at håndtere, at en medarbejder enten er rask og på fuld tid eller er helt væk på en sygemelding.

Den langsomme nedslidning

Regeringens kommende handlingsplan for at nedbringe sygefraværet vil også fokusere på arbejdspladsernes pligt til at forebygge nedslidning af de ansatte. En tredjedel af det samlede sygefravær vurderes at hænge sammen med dårligt psykisk eller fysisk arbejdsmiljø.

Praktiserende læge Rita Birkeland fra Toftlund fremhæver, a t forbedrede procedurer i forbindelse med lægeerklæringer ikke forandrer det grundlæggende problem, at arbejdsmarkedet bliver stadig mere effektivt og stiller større og støre krav.

»Vi kan kalde erklæringerne duelighedsattester eller hvad det skal være. Men problemet er det opskruede tempo. Speciallæger bliver også sygemeldte på grund af tempoet. Og jeg har lige oplevet en børnehaveklasselærer, der har måttet langtidssygemelde sig efter sit 25-års jubilæum - på grund af forældrenes voksende krav. Jeg oplever, at færre og færre kan honorere de menneskelige krav, og ingen vil tage ansvaret på sig. Men vi har et samfundsproblem«, siger Rita Birkeland.

Når hun har patienter inde til forebyggende kræftundersøgelser og spørger til deres almene velbefindende, er det hendes indtryk, at mange kun netop lige klarer hverdagen. Får man så ondt i hånden, er det en sygemelding:

»Så kan vi godt skrive, at vedkommende kan løfte så og så meget. Men man får jo ondt i hånden, fordi der er tale om længere tids overbelastning. Og så bliver sygemeldingen en pause. Korthuset vælter på et eller andet tidspunkt, og løsningen kan ikke bare være at sige: Søg et andet job«, siger Rita Birkeland.

På årsplan svarer sygefraværet til, at 142.000 danskere er væk fra arbejde i et helt år. Ifølge regeringens 2010-plan, der opstiller mål for, hvordan velfærden kan bevares fremover, når andelen af ældre vokser og der bliver færre mennesker i den arbejdsdygtige alder, er det nødvendigt at øge beskæftigelsen med i alt 87.000 mennesker frem til 2010. En del af denne fremgang kan skabes ved at nedbringe sygefraværet. Og set med Claus Hjort Frederiksens øjne er der ikke lys forude til dem, der håber på et mindre presset arbejdsmarked:

»Problemer med det psykiske arbejdsmiljø er stigende, og jeg kan ikke love, at det bliver mindre stressfyldt i fremtiden. Virksomhederne er inde i en udvikling, hvor man skal være 110 procent fit for fight for at klare sig. Samtidig kommer vi til at mangle arbejdskraft i fremtiden, så vi skal bruge disse år på at få skabt nogle mere rummelige arbejdspladser. Det skræmmende perspektiv er, at hvis vi ikke gør noget nu, kan vi om ti år opleve en masse mennesker, som er parkeret udenfor«.