Ny opgørelse viser store forskelle i kræftbehandling

For første gang er det muligt at få et overblik over forløbstiderne i kræftbehandlingen i Danmark. Sundhedsstyrelsen har netop udsendt en monitorering af kræftpakkerne, og den afslører, i hvor høj grad landets kræfthospitaler/regioner lever op til de forløbstider, som kræftpakkerne tilsiger.

Det er forløbstider og ventetider, der vel at mærke ikke, som de maksimale kræftventetider, er definerede i en lov og som skal dække alle kræftformer, men fagligt anbefalede forløbstider formuleret inden for hvert enkelt kræftområde.

Helt overordnet viser monitoreringen, at omkring 80 pct. af de patienter, der modtager behandling som led i et pakkeforløb, kommer igennem forløbet inden for standardforløbstiderne.

Det lyder flot. Er det nok også. Men griber man ned i de enkelte kræftområder, kan der være store forskelle på, hvor gode hospitalerne er til at overholde de enkelte mål i et kræftpakkeforløb.

For eksempel når det gælder strålebehandling af patienter med hoved- og halskræft. Her ligger det på landsplan ret skidt, kun 41 pct. af strålebehandlingen bliver gennemført inden for standardforløbstiden. Særligt Regionerne Hovedstaden og Sjælland har problemer, de kan kun i henholdsvis 17 pct. og 19 pct. af tilfældene overholde kræftpakken. Til gengæld kan Region Syddanmark i 71 pct. af tilfældene leve op til kræftpakken.

Jo flere sygehuse involveret desto flere fejl

Fra 17 pct. til 71 pct., det er en markant forskel. Formanden for Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi, Jesper Grau Eriksen, forklarer:

»Det skyldes nok flere ting. Men en vigtig faktor er måden, man organiserer sig på i den enkelte region. For eksempel kommer patienterne meget hurtigt her til os på OUH, fordi det er os, der udreder dem. Den diagnostiske udredning på OUH foregår på Øre- Næse- Halskirurgisk Afdeling, og der foreligger et koordineret program, hvor hele den diagnostiske pakke er tilgængelig uden ventetid. Det betyder, at vi, samme dag som patienten får diagnosen, har en konference, hvor bl.a. onkologen er til stede. På den måde kan vi planlægge forløbet med det samme, hvorved vi sparer en masse tid. I Region Hovedstaden foregår udredningen meget ofte på et andet hospital, i mange tilfælde uden for regionen. Og det tager tid, for først derefter møder patienten op på Rigshospitalet og får stillet behandlingsmuligheder op. Jo flere sygehuse, der er involveret, desto længere tid tager det«.

Jesper Grau Eriksen peger på, at kræftpakken på hoved-hals-kræftområdet ikke tager højde for, at en kæbebevarende behandling forud for strålebehandlingen kan betyde, at kræftpakkens datoer bliver overskredet. Det kan i nogle tilfælde bare være med en dag eller to.

»I vores landsdækkende kliniske database kan vi se, at der er mange overskridelser af den grund – og en del drejer sig bare om en enkelt dag – det gælder alle kræftcentrene«, siger Jesper Grau Eriksen.

Det genkender koncernchef i Region Hovedstaden, Svend Hartling:

»Det drejer sig ofte om en enkelt dag, vi overskrider kræftpakken på grund af det kæbebevarende indgreb. Men er det bare en enkelt dag, er du alligevel dumpet«, siger han, der peger på det som en af forklaringerne på Region Hovedstadens dårlige overholdelse af forløbstiderne. Men endnu kan han ikke gøre 100 pct. rede for forsinkelserne:

»Vi vil nu finde frem til, hvad der bevirker forsinkelserne. Men vi ved, at der er problemer med at overholde kræftpakken, hvis man laver tandsanering«, siger han.

Gode eller dårlige tal?

De nye tal fra Sundhedsstyrelsen fik Kræftens Bekæmpelse til at gå ud med en voldsom kritik af kræftbehandlingen.

»Selvom der på nogle områder er klare forbedringer, er det overraskende, at så mange kræftpatienter stadig venter for længe. Og det er ikke godt nok, at så mange patienter ikke behandles i overensstemmelse med kræftpakkerne«, sagde direktør Leif Vestergaard Pedersen i en pressemeddelelse ved offentliggørelsen af tallene.

Men formanden for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, Michael Borre, tror, at der i virkeligheden er langt flere patienter, der får kræftbehandlingen inden for kræftpakkernes tider, end tallene angiver:

»Det er første gang, man gør status for forløbstiderne fra diagnose til behandling, og den viser samlet set en 80 pct.s overholdelse af de meget stramme kræftpakketider. I en tid med en generel betydelig aktivitetsøgning er det næsten bedre end man havde turdet håbe på. Jeg vil oven i købet tro, at en stor del af de 20 pct., der ifølge monitoreringen ikke følger pakkerne, kan henføres til problemer med hensigtsmæssig kodningspraksis samt fyldestgørende datatræk fra de centrale registre«.

Hvis målene reelt ikke overholdes, kan der være mange grunde til det, pointerer Michael Borre. Det kan være et spørgsmål om kapacitet i kræftbehandlingen. Men langtfra kun det

»Der kan spille mange faktorer ind, hvor der er afvigelser fra en standardtid. Alt i alt vil jeg mene, at kun 5-10 pct. af standardforløbene på grund af kapacitetsproblemer reelt ikke overholder forløbstiderne. Og det er forhold, som lige nu bliver analyseret og søgt forbedret. Men ud over korrekt kodningspraksis er det altafgørende vigtigt, at man allerede nu indtænker den massive kapacitetsudfordring, som den hastigt stigende ældrebefolkning uvægerligt vil medføre«.

Flaskehalse leanes

Regionerne følger op på tallene, siger koncernchef i Region Hovedstaden, Svend Hartling:

»Vi ser for det første konkret på de enkelte forløb for at finde ud af, hvad der gør, at vi bliver forsinkede – hvis opgørelsen siger, at vi er det. Og hvis vi reelt er det, vil vi vide baggrunden, og derfor går vi går ud til de relevante direktioner og beder dem se på det. F.eks. på brystkræftområdet, hvor meldingen til os ellers er, at ingen venter, men tallene i monitoreringen er ikke tilfredsstillende og siger noget andet. Derfor har vi bedt de to brystkirurgiske afdelinger – Rigshospitalet og Herlev Hospital – lave journalaudit på 20-30 patienter for at se, om der er et registreringsproblem, eller om det er, fordi man undervurderer det tab, der ligger i hvert lille delelement i pakken. Forstået på den måde, at hver enkelt aktør kan være hurtig til sin del, men når man ser det samlet bliver det alligevel overskredet. Finder vi en flaskehals, leaner v i processen«.

Svend Hartling mener i øvrigt, at nogle af pakkerne bør justeres. Eksempelvis bør hoved-hals-kræftpakken tage højde for de patienter, der skal have en kæbebevarende behandling forud for strålebehandlingen. Det vil uvægerligt betyde en overtrædelse af tiderne i kræftpakken. Region Hovedstaden har opfordret Sundhedsstyrelsen til at ændre pakken eller lave en til, men det har den ifølge Svend Hartling ikke ønsket. (Foto: Scanpix).