Ny overenskomst til yngre læger

»Det er en god aftale, fordi det er lykkedes at opnå resultater på tre centrale områder: tilpasning af overenskomsten til den nye speciallægeuddannelse, vagten og Ny Løn. Samtidig er de mest uspiselige krav fra modparten afvist«, siger Mette Worsøe. Nu er det op til repræsentantskabet på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 9. marts og medlemmerne at tage stilling til resultatet.

Et centralt spørgsmål har været, hvornår i hoveduddannelsen en yngre læge skifter fra at være reservelæge til at blive 1. reservelæge. Spørgsmålet er ikke beskrevet i den nye speciallægeuddannelse, og worst case-scenario forud for forhandlingerne var, at yngre læger skulle være ansat som reservelæger i hele videreuddannelsen.

»Yngre Læger mener, at man skal ansættes som 1. reservelæge efter to år i hoveduddannelsen. Mens arbejdsgiverne på den anden side argumenterer for, at yngre læger i forvejen vinder stort ved at kunne blive speciallæger og opnå afdelingslægeløn væsentligt hurtigere. Kompromiset er blevet, at alle yngre læger bliver 1. reservelæger 2 år inde i hoveduddannelsen (i almen praksisblokke efter 3 år, til gengæld varer introduktionsuddannelsen kun år)«.

Ved forhandlingerne i 2002 blev kravet om forbedringer på vagtområdet »parkeret i en arbejdsgruppe«. Det kom der ikke meget ud af. Kravet har derfor været på forhandlingsbordet igen.

»Vi har ikke kunnet blive enige om at lade belastningsgrænsen for fællesvagter på 2/3 i perioden kl. 20-08 gælde alle vagter. Men modparten anerkender nu, at de hårdt belastede vagter kan være et arbejdsmiljøproblem, og at det er en fælles udfordring at finde løsninger. Konkret har vi opnået, at der kommer en paragraf i overenskomsten, der giver yngre læger ret til at forhandle, når vagten er meget belastet. Jeg tror, at den nye forhandlingsadgang giver os mulighed for at løse de konkrete problemer«, siger Mette Worsøe. »Vi regner samtidig med, at det vil virke forpligtende på forhandlingerne, at parterne følger op på resultaterne sammen i en fælles styregruppe«.

På Ny Løn-området er Yngre Læger mod forlodsfinansiering og den puljetankegang, det lægger op til. Derudover er Ny Løn, som vi kender det, ikke særligt velegnet til et videreuddannelsessystem, hvor markedskræfterne er sat ud af kraft, og hvor yngre læger hyppigt skifter arbejdsplads og aldrig rigtigt når at blive (aner)kendt. Samtidigt har det knebet med at få udbetalt - eller i hvert fald dokumenteret, hvor mange penge, der er udbetalt i Ny Løn.

»Omkring Ny Løn har arbejdsgiverne stået meget stejlt på, at der skulle afsættes betydelige midler. Den eneste farbare vej har derfor været at finde en model, der imødekommer yngre lægers særlige vilkår, og det er lykkedes. Vi har sikret de videreuddannelsessøgende størst mulige centralt aftalte forbedringer og givet afdelingslægerne samme vilkår for at forhandle på baggrund af deres kvalifikationer og markedsværdi som overlægerne. Endelig har vi aftalt bedre adgang til lønstatistikker, og vi forhandler fortsat sammen med AC om en udmøntningsgaranti«, slutter Mette Worsøe.

Som led i Yngre Lægers egne forhandlinger er der også aftalt forhøjelser af grundløn og tillæg, forhøjelse af varslingstillæg, en pulje til udetjeneste plus en række mindre forbedringer. Desuden er Yngre Læger også omfattet af de KTO-delforlig, der er indgået undervejs bl.a. omkring etablering af en barselsfond og pension i hele barselsorloven. Reguleringsordningen og de generelle lønstigninger, der forhandles i KTO- og AC-regi, udestår fortsat i skrivende stund. Resultatet er derfor indgået under forudsætning af, at disse forlig falder fornuftigt på plads.

Læs flere detaljer og følg med i det sidste nye på www.fayl.dk