Revisionen af specialeplanen skal gøre det nemmere for lægerne at sende komplicerede patienter videre, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm. Revisionen har dog budt på knaster, siger både læge og regionerne.
Mens specialeplanen fra 2010 markant ændrede landkortet for, hvor specialiserede behandlinger foregik i det danske sundhedsvæsen, har den aktuelle revision af planen anderledes skullet præcisere, forenkle og gøre den lettere at forstå for lægerne. Sådan forklarer enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, i forbindelse med, at revisionen netop er offentliggjort.
”Jeg håber, at lægerne først og fremmest vil mærke ændringerne ved, at det bliver lettere for dem at se, hvornår de skal sende en kompliceret patient videre. Jeg er godt klar over, at lægerne og regionerne vil se på, om den enkelte afdeling stadig kan få lov til at udføre en bestemt behandling, men det væsentlige fokus fra Sundhedsstyrelsens side har været at justere en i forvejen velfungerende specialeplan,” siger Søren Brostrøm.
Faktaboks
Med afsæt i den nye sundhedslov i 2006 fik Sundhedsstyrelsen ekstra muskler til at fastslå, hvilke sygehuse der alene må udføre de specialiserede behandlinger, som udgør ca. 10 pct. af alle sygehusbehandlinger. Og i 2010 fordelte Sundhedsstyrelsen så med den første specialeplan for første gang de 36 lægelige specialer på landets hospitaler for de mest avancerede og specialiserede behandlinger. Sammen med dannelsen af regionerne i 2007 centraliserede specialeplanen flere behandlinger ud fra devisen om, at øvelse gør mester, men ifølge Søren Brostrøm er revisionen hverken et udtryk for mere eller mindre centralisering.
”Men hvis der er sket en udvikling, er det formentlig mod mindre centralisering. Målt på patientvolumen er der lagt store specialer som ortopædkirurgi og radiologi ned på hovedfunktionsniveau, men om det så betyder mindre centralisering er jo op til regionerne selv at bestemme. Vi skal ikke styre noget, som regionerne kan styre bedre,” siger Søren Brostrøm.
Jeg håber, at lægerne først og fremmest vil mærke ændringerne ved, at det bliver lettere for dem at se, hvornår de skal sende en kompliceret patient videre. Søren Brostrøm, enhedschef i Sundhedsstyrelsen
Revisionen af specialeplanen er sket med repræsentanter bl.a. de faglige selskaber, og medlem af det Rådgivende Udvalg som repræsentant for De Lægevidenskabelige Selskaber, er professor og overlæge Hans Erik Bøtker overordnet tilfreds.
”De faglige synspunkter er virkelig blevet hørt i denne omgang. Men jeg må også konstatere, at de faglige anbefalinger på enkelte områder har måttet vige for administrative og politiske forhold. Det drejer sig om især hjerte-CT-scanninger, der tidligere har været en udviklingsfunktion. Dansk Cardiologisk Selskab anbefalede, at for beholde en høj kvalitet og undgå et overforbrug skulle det være en regionsfunktion og dermed ligge få steder i hver region. Metoden har sine begrænsninger og i mange scanninger kan du ikke afgøre eventuelle forsnævringer, så jo flere scanninger, jo flere tvivlstilfælde vil der opstå. Men regionerne vil gerne have det som en hovedfunktion og fik det,” siger Hans Erik Bøtker.
For Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden og medlem af det Rådgivende Udvalg, ændrer revisionen ikke på, at han stadig synes, at specialeplanen stjæler unødig tid og kræfter fra både regionens embedsfolk og regionens læger.
”Udover at revisionen har været en tung proces, så skal vi nu på alle specialer igennem en stor ansøgningsrunde. Det giver ikke alle steder mening. Vi skal eksempelvis søge om lov til at foretage lungetransplantationer, selv om ingen private står klar til at lave samme komplicerede indgreb. Derfor kan jeg ikke se, at vi opnår andet end at bruge tid på ansøgningen,” siger Svend Hartling.
Og netop ansøgningsrunden, hvor regioner og privathospitaler frem til den 15. januar 2016 kan søge om at varetage de specialiserede funktioner, er det helt afgørende punkt, siger Jens Winther Jensen Sundhedsfaglig direktør i Region Nordjylland.
”For Region Nordjylland er det interessante, hvilke funktioner vi får lov til at foretage. Vi forventer, at vi mindst kommer til at have de funktioner vi allerede har, og vi vil faktisk gerne udvide med flere funktioner, eksempelvis behandlingen af kræft i nyre, testikelkræft, mesotheliom og endovaskulær behandling af aortalidelser (EVAR). Men det hele kommer helt an på, hvordan Sundhedsstyrelsen kigger på ansøgningerne. Hvis styrelsen firkantet står fast på, at højtspecialiserede funktioner kun må være tre steder i landet og hvor volumen spiller den afgørende rolle, så har vi et kæmpe problem. Men hvis styrelsen kigger på vores kompetencer, så vil vi stå stærkt,” siger Jens Winther Jensen.
Selv om revisionen har gennemgået 36 specialer, er der kun udmeldt 33 nye specialevejledninger, mens tre specialer stadig udestår. Det er klinisk biokemi, klinisk genetik og pædiatri, hvor især afklaringen af, hvor behandlingen af for tidligt fødte børn skal foregå, har voldt problemer.
”Vi har fået kritik for ikke at være præcise nok i forklaringen, så nu har vi indkaldt arbejdsgruppen igen og forsøger at finde en løsning. Generelt et det et udtryk for, at det har været en besværlig proces, hvor der ikke altid har været enighed, men jeg regner med, at vi også i de tre specialer bliver færdige,” siger Søren Brostrøm.
Selv om det er tyndet ud i antallet af specialfunktioner med ca. 10 pct. er nye også kommet til. Således er eksempelvis fedmeopererede gravide med komplikationer blevet en ny højtspecialiseret funktion, fordi netop den gruppe er ny, fordi antallet fedmeoperationer var på sit højeste omkring 2010 og dermed har givet en lille gruppe kvinder, der har brug for specialiseret hjælp.
Den nye specialeplan forventes at være færdig i slutningen af 2016.
