Ny sundhedsforskning: hvidløg, rosenrod og coaching

Alternative behandlingsformer er velkendte i dele af sundhedsvæsenet. Nu gør de også indtog i forskningens verden.

Region Syddanmarks sundhedsudvalg har netop efter indstilling fra regionens strategiske forskningsråd godkendt tre projekter inden for alternativ behandling. Dermed bliver regionen den første til at støtte denne type undersøgelser med sundhedsforskningspenge.

Beslutningen skal nu formelt godkendes endeligt af Regionsrådet, og det ventes at ske som en formssag på rådets møde den 28. november.

Den type initiativer er forskerverdenen ikke vant til.

"Det er specielt, at der afsættes midler til forskning i planter osv.", siger videnskabelig redaktør på Ugeskrift for Læger, Jacob Rosenberg.

Det ene projekt handler om planten rosenrod, der bruges i naturmedicinen som både en præstationsfremmende booster og som middel mod depression og angst. Forskerne vil identificere de aktive plantestoffer og deres virkemekanismer i rosenroden med henblik på at kunne udnytte dem til kosttilskud eller regulær medicin.

Det andet forskningsprojekt handler om at sammenligne en befolkningsgruppe i Kina, som spiser meget hvidløg, med en gruppe - også i Kina - som ikke gør. Meningen er at finde ud af, om et højt indtag ændrer på hvidløgsspisernes gener eller cellulære mekanismer.

Og endelig er der et tredje projekt inden for alternativ behandling, der får støtte. Det handler om coaching, hvor forskerne vil undersøge, om metoden kan bruges til unge diabetespatienter, så de får bugt med deres forhøjede blodsukkerværdier.

Det samlede støttebeløb er på en million kroner, og dermed er Region Syddanmarks forskningspulje til alternative behandlingsmetoder for i år udtømt.

Forskning er godt

Naturvidenskabeligt funderede læger er nogle gange endog særdeles skeptiske over for alternativ behandling, men det gælder ikke forskning.

"Det er netop pointen er, at den slags må undersøges - man må undersøge disse behandlinger så godt som muligt i henhold til de strenge principper, som bruges i den naturvidenskabelige forskning. Den type forskning er fuldt ud lige så god som den mere traditionelle", siger formand for de praktiserende lægers organisation (PLO), Henrik Dibbern.

"Og jeg synes også, det er positivt, at man prøver at tænke uden for boksen og bruge penge på noget andet end de traditionelle felter", siger han.

"Problemet er i mange tilfælde, at inden for det, vi kalder alternative behandlingsmetoder, der anerkender de udøvende ikke, at de kan undersøges videnskabeligt. Det hedder sig, at hvis man er for skeptisk (som undersøger, red.), så forstyrrer det selve princippet i behandlingen. Det er selvfølgelig noget sludder".

Ti års forskning

Region Syddanmark er indtil videre den eneste region, der har afsat penge fra sit forskningsbudget inden for sundhed til alternativ behandling.

Ellers er det ViFAB (Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling), som er den drivende faktor i udviklingen mod at tage disse behandlingsformer seriøst forskningsmæssigt.

Centret har eksisteret i ti år og er finansieret over finansloven. P.t. får centret en million kroner årligt, og den størrelsesorden har ikke ændret sig væsentligt gennem centrets levetid - bortset fra i 2005, hvor ViFAB fik en ekstrabevilling på 10 millioner kroner.

Ser man på, hvad ViFAB har beskæftiget sig med af behandlingsformer, har den største interesse rettet sig mod akupunktur, urte- eller naturmedicin og healing - se grafen.

Ser man på, hvilke tilstande eller sygdomme, centret har forsket i, er top tre cancer, smerter og fødsel.

Desuden blev der i EU-regi sidste år afsat 1,5 mio. euro - ca. 11 mio. kroner - til forskernetværket CAMbrella, som også omfatter danske forskere, og som skal afdække behovet for forskning i alternativ behandling.