Skip to main content

Ny sundhedsminister skærper kontrollen af læger

En ny styrelse for patientsikkerhed skal skærpe kontrollen med læger, der begår fejl. Men uden flere penge bliver intet ændret, lyder kritikken.

Anders Heissel, ah@dadl.dk og Anne Steenberger, as@dadl.dk

13. aug. 2015
8 min.

Læger, der sjusker og laver fejl, kan regne med at blive yderligere presset af den nyoprettede Styrelse for Patientsikkerhed.

Det slår sundhedsminister Sophie Løhde fast i et interview med Ugeskrift for Læger.

»De fleste læger, som gør et flot stykke arbejde, vil forhåbentligt ikke opdage, at styrelsen er etableret. Men de læger, der vil opdage det, er dem, som ikke gør deres arbejde godt nok og er til fare for patienterne. De vil opleve, at styrelsen puster dem i nakken og i højere grad følger op på, at de efterlever eventuelle sanktioner«, siger Sophie Løhde.

Mandag ændrede hun hele organisationen i den højeste sundhedsfaglige myndighed, Sundhedsstyrelsen, og for at skærpe tilsynet med bl.a. læger er Styrelsen for Patientsikkerhed født. Det sker efter en række sager, der har vist alvorlige svigt i Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed, og ifølge Sundhedsministeriet skal det være en »velfungerende tilsynsmyndighed, som kan holde et vågent øje med de læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner, der ikke gør deres arbejde godt nok«. Og det kan godt udlægges som en øget kontrol af lægerne, siger Sophie Løhde.

»Hvis man definerer øget kontrol som, at vi følger hurtigere op på de læger, der ikke gør deres arbejde godt nok, så ja. Men det er ikke en øget kontrol for de mange læger, der gør deres arbejde godt nok«, siger Sophie Løhde.

De fleste læger, som gør et flot stykke arbejde, vil forhåbentligt ikke opdage, at styrelsen er etableret. Men de læger, der vil opdage det, er dem, som ikke gør deres arbejde godt nok og er til fare for patienterne. De vil opleve, at styrelsen puster dem i nakken. Sophie Løhde (V), sundhedsminister

Succeskriteriet for den nye tilsynsstyrelse er ifølge ministeren, at tilsynet skal agere hurtigere på indberetninger om læger, der laver fejl, og ikke mindst skal tilliden genoprettes.

»Tilsynet skal arbejde hurtigere, ved at sagsgangene skal fungere bedre. Der skal være mindre rod i journaliseringen, der skal være styr på dokumenterne, så de ikke bliver væk, som vi tidligere har oplevet, og generelt skal fodfejlene væk. Desuden skal tilliden til tilsynet genoprettes. Mange har begrundet sat spørgsmålstegn ved tilsynet. Patienterne skal opleve, at når læger laver fejl, så regerer systemet resolut og følger op. Desuden skal vi også undersøge, om tilsynet skal være mere proaktivt, så kræfterne bliver brugt der, hvor problemerne er og hvor risikoen er størst«, siger Sophie Løhde.

Faktaboks

Sundhedsøkonom: Pas på den faglige kerne i de nye styrelser

46 mio. kr. ekstra til tilsyn

Allerede før folketingsvalget i maj blev der efter problemer i Sundhedsstyrelsen lavet en bred politisk aftale, som skulle fokusere mere på tilsynet og ekstra 46 mio. kr. blev afsat. Men de ekstra 46 mio. kr. er fordelt på fem år (2015-2019) og svarer til ekstra 16 pct. til området, og pengene kom fra Sundhedsstyrelsens egne rækker bl.a., ved nedlæggelse af indsatsen for forebyggelse og behandling af sindslidelser og halvering af tilsynet med plejehjem. Desuden er det ikke reelt 46 mio. kr. ekstra, da 11 mio. kr. bliver spist op af generelle besparelser med det såkaldte »omprioriteringsbidrag«.

De ekstra penge skal også ses i sammenhæng med, at ministerområdet for sundhed og forebyggelse i slutningen af 2012 var ude i en større sparerunde, hvor der skulle findes besparelser på ca. 108 mio. kr. i 2013, stigende til 125 mio. kr. i 2015 og en reduktion på ca. 140 stillinger.

Og det er et problem, mener bl.a. Jonas Dahl, SF’s sundhedsordfører.

»Jeg mener ikke, at de ekstra 46 mio. kr. er nok, hvis man skal have et ordentligt tilsyn. Og med tre ekstra styrelser – inklusive den nye patientsikkerhedstyrelse – skal der ansættes et tilsvarende antal chefer og sekretariater. Og hvis ikke der tilføres flere penge, må de penge nødvendigvis gå fra sagsbehandlerne, og så er vi lige vidt«, siger Jonas Dahl.

Men det handler om fokus, og ikke penge, fastholder Sophie Løhde.

»Der følger ikke flere penge med til nye ansættelser i tilsynet, og vi har allerede givet 46 mio. kr. som jeg selv stod bag som sundhedsordfører. Det er vigtigt for mig at slå fast, at det ikke handler om at tilføre flere penge. De svigt, der har været i Sundhedsstyrelsen, handler ikke om antallet af ansatte, men om fejl i konstruktionen af tilsynet. Man kan sagtens effektivere i den offentlige sektor uden at tilføre flere penge. Det findes der masser af eksempler på i landets virksomheder. Nu bliver arbejdsgangene justeret og kulturen ændret i tilsynet, og så starter vi på en frisk«, siger Sophie Løhde.

Blot til kontrol

De nye styrelser – heriblandt Styrelsen for Patientsikkerhed – er ifølge professor i sundhedsøkonomi på SDU, Kjeld Møller Pedersen, til dels resultater af et politisk spil.

»Styrelsen for Patientsikkerhed har fået et navn, der er ren newsspeak. For i virkeligheden drejer det sig om kontrol, altovervejende bagudskuende kontrol. Man kan godt sige, at hvis man får styr på de rådne æbler i de sundhedsprofessionelles kreds, bedrer det patientsikkerheden. Men patientsikkerhed er rigtig meget andet end det, der ligger i den styrelse. Så man vil gerne sende et signal med navnet, men ser man på indholdet er det tilbageskuende og ikke fremadrettet. Derfor kan man sige, at det er politisk opportunt at kalde det styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Tilsyn havde været mere retvisende«, siger Kjeld Møller Pedersen.

Formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing er enig med sundhedsministeren i målet om et stærkt tilsyn.

»Lægestanden kan naturligvis ikke holde til mange sager om læger, der begår store fejl, så tilsynet skal være stærkt og robust. Men at ændre på organisationen løser ikke i sig selv noget. I andre lande som Norge og Sverige bruger man flere årsværk end Danmark på området. Og hvis tilsynet skal ændres til et mere risikobaseret tilsyn, hvor man også lægger vægt på læring, skal den udvikling ske samtidig med, at den daglige drift skal foregå. Jeg ser det som meget vanskeligt at balancere begge dele uden at tilføre flere penge«, siger Andreas Rudkjøbing.

Sådan ser organisationen ud efter ændringen:

Sundhedsstyrelsen: Ca. 200 medarbejdere

Lægemiddelstyrelsen: Ca. 400 medarbejdere

Styrelsen for Patientsikkerhed: Ca. 300 medarbejdere

Sundhedsdatastyrelsen: Ca. 200 medarbejdere

Statens Serum Institut: Ca. 1.300 medarbejdere