Skip to main content

Ny teknologi får patienter til at møde op

Journalist Jacob Berner Moe, jacob.moe@get2net.dk

1. nov. 2005
4 min.

Ryg- og nakkeambulatoriet ved Haukeland Universitetssykehus havde tidligere rigtig mange udeblivelser. Ligesom ved mange andre ambulatorier dukkede patienterne enten ikke op eller aflyste i sidste øjeblik.

Men det er fortid nu. Fra i fjor at have en udeblivelsesprocent på 14, er tallet nu på én.

Forklaringen er et helt nyt varslingssystem, som har vakt så stor begejstring på Haukeland Universitetssykehus, at sygehusledelsen vil indføre systemet på alle ambulante klinikker på hele sygehuset.

Firmaet, som har udviklet systemet, laver i øjeblikket analyser på en række andre sygehuse i Norge og forventer, at systemet vil sprede sig hurtigt i den kommende tid.

Det norske system svarer i princippet til en ældgammel metode, som til tider også bruges i Danmark: En sygeple-jerske eller en sekretær ringer patienten op og minder om tiden nogle dage i forvejen.

Det virker ret godt, melder flere danske hospitaler, som Ugeskriftet har talt med.

Men det er meget tidskrævende. Og her kommer fordelen ved det norske system ind i billedet: Det koster ikke noget personale.

Patienten har på forhånd meddelt sygehuset, om hun vil varsles via SMS, e-mail eller telefon.

Det sker med et simpelt kryds i regi-streringsskemaet, der alligevel skal udfyldes. Et computersystem på sygehuset sørger så for, at patienten bliver kontaktet et bestemt antal dage og timer før behandlingen.

Uanset hvordan man vil varsles, skal man taste en sikkerhedskode, før man svarer ja eller nej til tiden.

Det er særligt de yngre patienter, som vælger SMS eller e-mail. Ved SMS svarer man ja eller nej ved et tastetryk. Ved e-mail modtager man et link til en personlig website, hvor man kan sige ja eller nej.

De ældre vælger ofte telefonen. Her siger en elektronisk stemme: »Det er fra Helse Bergen, du har en tid onsdag klokken 10.00. Tast 1, hvis du kommer, tast 2, hvis du vil afbestille«.

»Det løser ganske enkelt et problem, vi har. Og det er et problem vi har på alle afdelinger«, siger en begejstret Erik M. Hansen, der er it-chef ved Hauke-land Universitetshospital.

»Det er sikkert ikke den eneste måde, man kan bekæmpe problemet på. Og det her løser ikke problemet 100 procent. Men det hjælper meget. Det er meget enkelt.

Og det er enkelt at introducere på nye afdelinger, fordi systemet kommunikerer direkte med vores patientsystem«, siger Erik M. Hansen.

Indtog i Danmark

Varslingssystemet blev først introduceret på to ambulatorier på Haukeland Universitetshospital, hvoraf ryg- og nakkeklinikken var den ene. Den anden klinik var et hudambulatorium. Her fik den nye varslingsmetode udeblivelsesprocenten ned fra otte til fem.

Ikke voldsomt overbevisende. Men ifølge projektleder Olav Madland skyldes det, at hudklinikken har mange i lysbehandling, som af forskellige grunde er med til at give et forkert billede af udeblivelser. Både før og efter forsøget burde udeblivelsestallet, ifølge Madland, være lavere.

Da resultatet af pilotundersøgelsen kom frem, besluttede sygehuset i Bergen, at projektet skal udvides til resten af afdelingerne på sygehuset. Indtil dags dato har 1.000 patienter benyttet det nye varslingssystem, oplyser Madland, fra rådgivningsfirmaet eScienza, der har det overordnede ansvar for projektet, mens forskellige underleverandører leverer teknologien.

Hverken Olav Madland eller nogen af de it-chefer, ledere eller andet personale, som Ugeskriftet har været i kontakt med, har kendskab til lignende sy-stemer. Der findes varslingssystemer. Men kun envejs. Man behøver ikke at svare. Det er blot en påmindelse.

»Det væsentlige her er dialogen«, pointerer Olav Madland.

Men hvad hvis patienten ikke svarer på henvendelsen?

»Hvis patienten er påmindet via SMS eller e-mail, vil systemet automatisk ringe ham op via interaktiv tale. Svarer patienten ikke på interaktiv tale, vil sygehuset, som i dag, ikke vide, om han møder op«, siger Olav Madland.

Og hvis det er en alvorlig lidelse, og patienten svarer nej til at komme?

»Hvis det er en patient med en alvorlig diagnose og vedkommende ikke har tænkt sig at komme til behandling, så vil personalet tage kontakt på anden måde og finde ud af årsagen. Det kan selvfølgelig have en ganske stor konsekvens for nogle patienter at afbestille«, siger Olav Madland.

Ifølge Madland, der har en fortid hos kæmpeselskaberne Telenor og Netcom, fungerer systemet som et selvstændigt program i hospitalets computer. Men det kommunikerer med hospitalets andre programmer.

Olav Madland oplyser, at eScienza er ved at planlægge en strategi for et indtog i Danmark. Selskabet vil i kontakt med danske sygehuse, der kan fungere som pilotforsøg.

Problemet størst i byer

eScienza har undersøgt omfanget af udeblivelser forskellige steder i Norge. Det viste blandt andet, at store sygehuse i byer har et større problem med udeblivelser end mindre sygehuse i små byer.

eScienza peger selv på flere mulige årsager:

  • Anden livsstil i byer. Arbejdspresset og aktivitetstilbuddet er større. Kon-sekvensen er, at det er sværere at huske aftaler.

  • Det er sværere at komme igennem til sygehusets omstilling for at give besked om, at man ikke kan komme til aftalen.

  • Den større tilknytning mellem sygehuse og publikum længere ude på landet. Det betyder, at patienten føler en større grad af ansvarlighed over for sygehuset og de ansatte.

Tilfredse forsøgsdyr

Der er foretaget en spørgeundersøgelse blandt de borgere, der har modtaget varsling fra sygehuset på SMS, e-mail eller telefon. Undersøgelsen viser, at 97 procent gerne vil fortsætte med at modtage påmindelser.

Kilde: eScienza