Nye akutafdelinger rykker nærmere

Der har snart længe været talt om fælles akutmodtagelser. Nu begynder sygehusene at rykke. På Sjælland vil fire selvstændige akutafdelinger blive etableret på Køge Sygehus, i Slagelse, Holbæk og Nykøbing Falster i løbet af foråret - penge fra Kvalitetsfonden eller ej. Det bliver ikke gjort overnight; man indstiller sig på at etablere sig trinvis. Men beslutningen er for længst truffet, projektgrupper er etableret, og afdelingsledelserne er på plads på tre af afdelingerne. Til april åbner de første etaper.

Målet med de nye akutafdelinger er, at patienterne ikke længere skal vente på den ene læge efter den anden, på undersøgelser og resultater. Og skifte fra den ene afdeling til den anden.

De skal i stedet hurtigt vurderes, tilses af personale med den rette kompetence, udredes, og sendes hjem eller sendes videre.

Forberedelserne er ikke bare praktiske og organisatoriske, men også mentale. Derfor var omkring 100 læger, sygeplejersker, bioanalytikere og lægesekretærer fra de fire sygehuse og gæster fra andre regioner samlet i Køge Sygehus' auditorium for at høre på udenlandske erfaringer med akutafdelinger.

Uden diagnose

Philip Anderson er professor ved Harvard Medical School i Boston og kendt som talsmand for Boston-modellen, der er et forbillede for mange akutmodtagelser, herunder de sjællandske. Han sagde, at en af udfordringerne ved akutte patienter generelt er, at det i mange tilfælde skal gå stærkt, også selv om det ikke umiddelbart ser sådan ud.

»Patienter med akutte behov kommer sig hurtigere, når de får hurtigere hjælp. Men flertallet af patienter, der kommer ind på en akutafdeling, har ikke en klar diagnose. Nogle af dem viser sig at være alvorligt syge, vi ved bare ikke, hvem de er, når de kommer ind ad døren,« sagde Philip Anderson. Derfor er udfordringen først og fremmest at stille en diagnose, slog han fast. Det er grunden til, at patienter, der kommer ind med en akut skade, ikke skal i hænderne på en helt grøn læge alene, der skal også være en erfaren læge.

Begrebet triage er centralt i de store akutafdelinger, viser både amerikanske og svenske erfaringer. Med triage foretager man en opdeling af patienter umiddelbart, når de kommer ind i akutafdelingen. Opdelingen sker ikke efter, hvilket speciale deres sygdom vurderes at være inden for, men efter hvor syge de vurderes at være - hvilke patienter skal ses først, og hvilke kan vente? Det er en måde at forbedre logistik, effektivitet og patientsikkerhed på de som regel overbelagte akutafdelinger.

Også de sjællandske akutafdelinger skal have systematisk triage. Men regionen har ikke lagt sig fast på hvilken model.

Akutjournal

De sjællandske akutafdelinger bliver etableret i år, men tre af dem starter uden senge. Nogle skal have en tilbygning, før der er plads til observationssenge, og der vil derfor gå nogle år, før alle akutafdelinger er færdige. Men så lever de ifølge lægelig vicedirektør Teis Andersen op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Akutkonceptet starter til april.

Afdelingerne er ved at ansætte en tværfaglig medarbejderstab, og det er nærmest alfa og omega.

»Det giver en helt anden dedikation, at afdelingen har egne folk ansat. Og det betyder meget for effektiviteten, at akutafdelingen ikke skal ud og låne læger fra andre afdelinger,« siger Teis Andersen.

En akutjournal er ved at blive udtænkt.

»Det bliver et godt værktøj for både sygeplejerske og læge, og den vil understøtte den tværfaglige funktion omkring vurderingen og behandlingen af patienten, blandt andet fordi den fjerner dobbeltarbejde,« siger Teis Andersen.

Han oplyser, at det sandsynligvis bliver en journal, der delvist skal udfyldes ved afkrydsning både af læge og sygeplejerske. Hensigten er, at patienten kan komme ud af afdelingen - udskrevet eller visiteret - via den koordinerende læge, som godkender akutjournalen. I dag halter journalskrivningen ofte bagefter, ikke mindst fordi der mangler lægesekretærer.

Patienterne skal vurderes hurtigere og på et bredere fundament, hedder et mål for akutafdelingen. Derfor skal der også være mulighed for at få foretaget en række parakliniske undersøgelser - røntgen og blodprøver - på afdelingen. Svarene skal gives direkte til lægen, der står med patienten - de fleste inden for en halv time.

»I mange tilfælde kan vi afgøre, om patienten fejler noget alvorligt ud fra det,« siger Teis Andersen.

Der vil være helt unge KB-læger - basislæger - i forvagten. Men erfarne læger vil supervisere døgnet rundt.

»Vi har høje ambitioner med uddannelsen på akutafdelingerne. Blandt andet fordi staben bliver bragt sammen af mange forskellige specialer. Det giver behov og muligheder for uddannelse,« siger Teis Andersen.

Bemandingen en udfordring

Endnu er akutområdet i sin vorden i Danmark, hvor akutmedicin sidste år blev anerkendt som et fagområde, der kan tages som tillæg til et hovedspeciale. Indtil videre er kun ganske få læger slået ind på det spor.

Ledende overlæge på akutafdelingen på Køge Sygehus, Henning Jans, er spændt på at se, hvordan det vil gå med rekrutteringen til stillingerne som koordinerende læger, der skal besættes af erfarne læger.

»Vi er jo en slags pionerer, og vi skal kun lige til at finde vores ben,« siger han.

Afdelingen er i fuld gang med at ansætte læger. Der er stor interesse, melder Henning Jans. Der vil være et forvagtslag, der består af meget unge læger, væsentligst KB-læger. Der vil være overlæger fra forskellige specialer - på Køge kirurgi, medicinske specialer og ortopædkirurgi. Så er der et bagvagtslag. Det består af koordinerende læger, som superviserer de unge læger, og udfører almindeligt patientarbejde. Lægerne her har større faglig bredde og har eksempelvis tilladelse til selvstændigt virke og mindst fem års bred klinisk erfaring med lægelig aktivitet. De stillinger er lige slået op, og man søger både 1. reservelæger og afdelingslæger. 1. reservelægestillingerne er uklassificerede.

Er det ikke et problem?

»Jo, det kan det være, fordi vi i Danmark efterhånden har øremærket vores lægekapital i forhold til speciallægeuddannelsen. Og der er derfor ikke noget lægeoverskud at tage af. De fleste søger klassificerede uddannelsesforløb,« siger Henning Jans.

Hvem håber I så på vil søge hos Jer?

»Dels læger, der går imod fagspecialet akutmedicinlæge, men dem er der ikke så mange af endnu. Dels læger, der er i gang med et uddannelsesforløb, men som gerne vil lægge en del af deres forløb hos os for at få det akutte perspektiv med. Det får de så mulighed for at søge merit for.«

Er du bekymret?

»Nej, jeg ser det som en udfordring. Og det bliver spændende at se, hvor mange ansøgere, vi får til de opslåede stillinger. Men når først det fungerer, tror jeg, at ikke bare patienter, men også læger vil blive glade for akutafdelingerne.«

Baggrund

Akutmediciner - speciale eller fagområde?

I USA har akutmedicin været et selvstændigt speciale i 40 år. I Sverige blev det i 2000 et subspeciale eller fagområde. I Danmark blev akutmedicin sidste år anerkendt som et fagområde, man tager i tillæg til et hovedspeciale, ligesom i Sverige.

Der er s tor variation landene imellem. I England, Holland, Belgien og Polen er det et grundspeciale. I Sverige, Frankrig og Danmark er det et fagområde.

Da Dansk Medicinsk Selskab sidste år vedtog at etablere et fagområde og ikke et egentligt speciale, var der diskussion om det.

For eksempel frygtede Dansk Selskab for Intern Medicin, at et speciale kunne fragmentere patientforløbet og faguddannelsen i intern medicin.

Andre, for eksempel kirurgen Niels-Dieter Röck, anser fagområdemodellen som et overgangsfænomen. Det er ikke langtidsholdbart, at en læge først bruger fire år på at blive speciallæge, dernæst to år på at blive akutlæge, mente han.

Hans Kirkegaard, anæstesiolog og formand for den styregruppe, under Dansk Medicinsk Selskab, der formulerede det nye fagområde, sagde til Ugeskrift for Læger:

»Det må komme an på en prøve. Nu sætter vi det i gang. Så evaluerer vi, om det skal justeres eller eventuelt udbygges til et speciale.«

Det vil akutafdelingerne på Sjællands sygehuse:

- systematisk triage

- visitation i akutafdelingen

- patienterne skal have en hurtigere vurdering på et højere og bredere niveau

- patienterne skal have færre skift fra den ene afdeling til den anden

- nyt journalsystem

- KB-læger skal altid have mulighed for at blive superviseret af mere erfaren læge