Sundhedsstyrelsen har lagt nye linjer for akutsundhedsvæsenet for de næste ti år. Og havde man sat næsen op efter at få elimineret de geografiske forskelle på alle landets akutmodtagelser, bliver man skuffet.
Sundhedsstyrelsen accepterer i sine nye anbefalinger, at der er forskelle på akutsygehuse. Der er således tre, der har særstatus som akutsygehus med særlig geografisk status. Det er sygehusene i Thy, Nykøbing Falster og på Bornholm. Af dem kræves, at de kan »varetage behandling af akut sygdom og skade af begrænset omfang og kompleksitet«, som der står i den knap 150 sider lange rapport med i alt 33 anbefalinger.
Formand for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, kalder det »skuffende og uforståeligt«, at der er geografisk skævhed.
»Vi er ikke enige i, at borgere, som er dækket af akutsygehusene i Thisted, Nykøbing Falster og på Bornholm, skal nøjes med akutmodtagelser med færre kompetencer og et vagtberedskab på et lavere niveau end i resten af landet. Geografi er ikke en acceptabel grund til ikke at have ambitioner om samme niveau af kompetencer og et vagtberedskab på et lavere niveau end i resten af landet. Alle landets borgere skal sikres et ensartet akutsundhedstilbud af høj kvalitet«, siger hun.
Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, peger på, at anbefalingerne til gengæld er blevet mere skarpe på, at kvaliteten skal være den samme alle steder.
»I de nye anbefalinger er vi mere tydelige end i dem fra 2007, med hvilke kompetencer der skal være, ikke kun på akutmodtagelsen, men også på hele akutsygehuset. Og vi er præcisere med, hvilke krav vi stiller til samarbejdet med speciallægekompetencer fra andre akutsygehuse«, siger hun.
Speciallæge i front
Alle akutte patienter skal umiddelbart efter ankomst ses af en speciallæge, der kan vurdere patienten, stabilisere og ordinere undersøgelser. Det har længe været et krav. Men det er ikke lykkedes alle steder.
Nu skal det være.
»I de nye anbefalinger sætter vi lidt ekstra tryk på det. Der, hvor det ikke er fuldt implementeret, skal det gøres. Så på somatiske akutmodtagelser vil alle patienter møde en speciallæge. Det har vi en klar forventning om. Så det er absolut min forventning, at kvaliteten bliver mere ensartet. Det vil de nye speciallæger i akutmedicin også bidrage til, når der bliver flere af dem«.
Kommer der et krav om, at alle akutmodtagelser skal have akutmedicinere i løbet af den næste tiårsperiode?
»Vi forventer bestemt, at akutmedicineren har en hovedrolle i akutmodtagelserne fremadrettet. Sundhedsstyrelsen kan ikke stille krav på hovedfunktionsniveau. Men det er bestemt vores forventning. Men det vil tage tid«.
Psykiatrien skal ligestilles med somatikken
Det nye sæt anbefalinger tager for første gang psykiatrien ind i den samlede ligning for akutbetjeningen. Men indtil videre vil akutte psykiatriske patienter få forskellige modtagelser. Nogle akutsygehuse har både et somatisk og psykiatrisk setup. Andre alene et somatisk. Og i nogle tilfælde er der tale om et psykiatrisk akutsygehus.
Der er i alt 11 akutsygehuse for psykiatri. Og Sundhedsstyrelsen har besluttet, at de skal med i akutligningen. Derfor opererer Sundhedsstyrelsen fra nu af med 32 sygehusmatrikler, der modtager akutte patienter: 22 somatiske og 21 psykiatriske (der er overlap). På fire af de 32 er der fælles modtagelse af psykiatriske og somatiske patienter.
»Vi tager et skridt i retning mod en større grad af ligestilling mellem somatikken og psykiatrien. Men vi er ikke i mål, og derfor har vi endnu ikke en speciallæge i front for psykiatriske patienter. Det har vi kun på de fire akutsygehuse med fælles modtagelse«, siger Helene Probst.
Anbefaler I, at de akutte psykiatriske patienter skal ind ad samme indgang som de somatiske i akutmodtagelserne?
»Vi ville gerne have, at der var én indgang for alle patienter. Det har man også nogle steder. Men sygehusstrukturen i dag er mange steder sådan, at det ikke kan lade sig gøre. Der er akutmodtagelser, som udelukkende er til henholdsvis somatiske og psykiatriske patienter. Det gælder også flere af de nye sygehuse, der ikke har en akutmodtagelse for både somatiske og psykiatriske patienter. Og vi kan ikke flytte på bygninger«.
Anbefalingerne lægger en linje for, hvordan samarbejdet skal være for de akutmodtagelser, der kun har den ene eller den anden. Den somatiske akutmodtagelse skal have faste samarbejdsaftaler med den psykiatriske akutmodtagelse. Og vice versa, således at en patient på en psykiatrisk akutmodtagelse, der også har somatiske problemer, får taget hånd om dem også, forklarer Helene Probst.
»Vi er tydelige omkring det samarbejde. Det er i dag mange steder ikke særligt veludviklet, og vi vil derfor følge det meget nøje. Der er et spring til den ligestilling, vi gerne vil have«, understreger hun.
Nyt navn: akutklinik
Vigtigt i de nye anbefalinger er, at de for første gang medtager kommunernes akutfunktioner.
En række anbefalinger handler om at øge samarbejdet mellem lægevagt, AMK og kommunernes akutfunktioner og hjemmepleje, både fysisk ved at de gerne må flyttes sammen og digitalt i form af videns og datadeling.
Anbefalingerne indebærer endvidere et opgør med den forskelligartede måde, som lægevagtskonsultationer og 1813 i dag fungerer på. Først og fremmest får de samme nummer: 113.
»Vi arbejder med, at det skal være mere ens over hele landet. Det skal være lettere for borgeren at forstå, hvordan vi har bygget akutsystemet op. Der ligger noget i, at det bliver samme nummer, men selvfølgelig også i måden, man organiserer det på. Samtidig ønsker vi mere samarbejde mellem de forskellige, der visiterer, så patienterne kommer det rigtige sted hen«, siger Helene Probst.
Ensartetheden skal også ses i terminologien, foreslår Sundhedsstyrelsen, der lægger op til, at alle akuttilbud uden for sygehuset kun skal hedde enten akutklinik, eventuelt lægevagtsklinik eller skadeklinik.
Det betyder, at 1813 og lægevagtsklinikkerne fremover skal hedde akutklinik. Og ved telefonen, der har nummer 113, skal sidde almenmedicinere og læger med tilsvarende kompetencer samt sygeplejersker.
Visitationen, altså den del, hvor borgerne kan ringe ind, skal samarbejde i langt højere grad end i dag, fremgår det af anbefalingerne.
Det betyder, at de, der tager 112-opkald fysisk, sidder sammen med dem, der tager 113-opkald, og at de derudover har et tæt samarbejde med akutmodtagelserne, akutklinikkerne og den kommunale akutfunktion.
»På den måde får de forskellige aktører et bedre kendskab til hinanden, og dermed bliver det lettere for dem at forstå, hvilke tilbud der findes de forskellige steder. Når vi på den måde tænker visitationen sammen, får vi nogle patientforløb, hvor visitationen rammer mere rigtigt den første gang«, siger Helene Probst.
Skal lægevagten være organiseret a la 1813 eller fortsat være PLO-organiseret?
»Der ligger ikke noget overenskomstmæssigt i det her. Det er faglige anbefalinger, som beskriver, hvilke kompetencer der skal være i visitationen og i akutklinikker«, siger Helene Probst.
Stræber I efter samme organisering i hele landet?
»Der er i hvert fald potentiale for at gøre dem mere ensartede. Også fordi vi indimellem mangler læger, så jeg tror, regionerne skal se på, hvordan vi bedst muligt organiserer akutklinikker eller lægevagtsklinikker med relevante kompetencer«.
