Nye bestyrelsesmedlemmer i FAPS

På FAPS' repræsentantskabsmøde den 26. oktober var der udskiftning på fire bestyrelsespladser.

Formanden Jørgen Meibom takkede de afgående medlemmer af bestyrelsen i sin mundtlige formandsberetning. Det drejer sig om speciallæge i anæstesiologi Mogens Andersen, Vejle Amt, speciallæge i reumatologi Kjeld Christensen, Roskilde Amt, speciallæge i ortopædkirurgi Hans Pilgaard Jeremiassen, København, og speciallæge i psykiatri Torben-Lars Rosted Christensen, København.

Som nye medlemmer af bestyrelsen valgte repræsentantskabet Anders Bak-Christensen, Niels Siebuhr og Hans Ersgaard. På det efterfølgende bestyrelsesmøde genvalgtes Jørgen Meibom som formand og Aksel Otkjær Nielsen som næstformand. Da formanden ikke samtidig kan repræsentere en bestemt valg-gruppe (gruppen af intern medicinere, pædiatri og reu-matologi), indtræder Hans-Henrik Ibfelt i bestyrelsen som observatør.

Ugeskriftet præsenterer i det følgende kort de nyvalgte medlemmer af FAPS' bestyrelse.

Anders Bak-Christensen, praktiserende speciallæge i kirurgi

Anders Bak-Christensen, 45 år, er forholdsvis nynedsat som praktiserende speciallæge i kirurgi i Allerød i Frederiksborg Amt. Han repræsenterer gruppen af kirurger og ortopædkirurger i FAPS' bestyrelse og erstatter Hans Pilgaard Jeremiassen. Bak-Christensen er læge fra 1983 og videreuddannet til speciallæge i kirurgi (1997) samt kirurgisk gastroenterologi (1999). Sideløbende med den kliniske videreuddannelse har han skrevet ph.d.-afhandling om risikofaktorer for udvikling af cancer i colon og rectum.

»Speciallægepraksis i kirurgi er meget efterspurgt i disse år.

Sygehusafdelingerne med store stabe, hvor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet er begrænset, og hvor der er hårde vagter langt op i årene, er mindre attraktive. Folk søger i stigende grad væk, og det kan være vanskeligt at rekruttere nye læger til specialet«, siger Anders Bak-Christensen.

»I speciallægepraksis er man alene, og der kan man da godt føle, at man mangler det kollegiale samvær. Men så må man jo deltage i forskellige aktiviteter og kompensere på den måde. For mit vedkommende har jeg fx haft stor nytte af Dansk Selskab for Ambulant Kirurgi. Fagligt får jeg fortsat brugt mit kirurgiske håndelag til en række operationer og skopier, som jeg udfører i speciallægepraksis.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi får tydeligere defineret, hvilken rolle speciallægepraksis skal spille i fremtidens sundhedsvæsen. Når det ikke lige drejer sig om de store praksisspecialer, er det som om, speciallægepraksis ikke rigtig indgår i amternes planlægning, fx i forbindelse med de funktionsbærende enheder.

Det bør der laves om på. Der er mangel på speciallæger i sundhedsvæsenet, og de ydelser, vi kan levere i speciallægepraksis, skal selvfølgelig indgå i den overordnede planlægning, så man får størst mulig nytte af det samlede udbud af speciallæger«, siger Anders Bak-Christensen.

Niels Siebuhr, praktiserende speciallæge i psykiatri

Niels Siebuhr, 56 år, har været praktiserende speciallæge i psykiatri i Næstved siden 1986. I FAPS' bestyrelse repræsenterer han gruppen af psykiatere og neurologer og erstatter Torben-Lars Rosted Christensen. Niels Siebuhr er læge fra 1974 og videreuddannet på sygehuse i Syd-sjælland og København. Speciallægeanerkendelse i psykiatri er opnået i 1983.

I organisatorisk sammenhæng har Niels Siebuhr været aktiv som medlem af bestyrelsen for Danske Psykiatere og Børnepsykiateres Organisation i fire år i 1990'erne. Her deltog han bl.a. i efterforløbet af den seneste moderniseringsrunde inden for psykiatrien, hvor psyko-terapi blev indført som ydelse.

»I sin tid valgte jeg speciallægepraksis, fordi jeg interesserer mig særligt for de lettere depressioner, tvangs- og angsttilstande, og dem ser man stort set ikke på sygehusene. I sygehusvæsenet følte jeg, at jeg var nødt til at gå for meget på kompromis, hvis jeg ville gøre en indsats på de områder«, siger Niels Siebuhr.

Der er en vældig vækst i antallet af praktiserende psykologer, men kun en beskeden vækst i antallet psykiatere i praksis. Giver det anledning til bekymring?

»Der er brug for både psykiatere og psykologer i praksis. Antallet af psykiatere har været stabilt i en årrække, og vi varetager primært behandlingen af mennesker med psykiske lidelser. Psykologerne arbejder meget med eksistentielle problemer og kriser, og jeg tror, at det er dette behandlingsarbejde, der er udvidet med det stigende antal psykologer.

Men det er rigtigt, at det stadig er svært for mange at komme over den tærskel, det er at skulle til psykiater, selv om det er ved at blive mindre tabubelagt. Det væsentlige for mig er, at patienterne bliver behandlet med den rigtige teknik, og jeg synes, det ville være relevant, om vi som psykiatere havde en visiterende funktion som hjælp for de alment praktiserende læger. I en række tilfælde kan det være svært at afgøre, om samtaleterapi er nok, eller om der må suppleres med medikamentel behandling. Og i de situationer kan vi tilbyde en vurdering, der sikrer, at den enkelte patient bliver visiteret det rigtige sted hen fra starten«, siger Niels Siebuhr, der i øvrigt forbereder sig på den næste moderniseringsrunde inden for pykiatri-praksis.

Hans Ersgaard, praktiserende speciallæge i anæstesiologi

Hans Ersgaard, 56 år, er praktiserende speciallæge i anæstesiologi og er indvalgt som repræsentant i FAPS' bestyrelse for gruppen »andre specialer«. I bestyrelsen erstatter han Mogens Andersen, speciallæge i anæstesiologi fra Vejle Amt. Ersgaard er læge fra 1982 og videreuddannet til speciallæge primært i Sverige. Siden 1991 har han haft speciallægepraksis i Esbjerg.

»Jeg valgte at gå i speciallægepraksis, fordi jeg fandt opgaverne spændende, og fordi arbejdsformen virkede tiltrækkende på mig«, siger Hans Ersgaard.

»Der skal arbejdes meget - ingen tvivl om det - men jeg synes, det er rart at være fri for hospitalshierarkiet, og jeg kan selv bestemme over min dag. Der er minimal indblanding fra administrativt hold, og det trives jeg med«.

Kan man ikke komme til at savne et bredere arbejdsfelt som anæstesiolog, end det man kan få i speciallægepraksis?

»Det med blå lys og blinkende lygter er afprøvet for mit vedkommende. Og der er selvfølgelig ikke intensivpatienter i speciallægepraksis, men ellers synes jeg, man kommer godt omkring i faget. Jeg har alt fra langvarige generelle anæstesier til smertepatienter. Det er ekstra vigtigt, at man holder sig fagligt opdateret, når man praktiserer på egen hånd, og jeg synes ikke efteruddannelsen i Danmark er tilstrækkelig. Jeg henter meget af min efteruddannelse på kurser i udlandet«.

Organisatorisk har Hans Ers-gaard været aktiv i mange år i lægeforeningssammenhænge i Ribe Amt, dels som redaktør af lægekredsforeningsbladet, dels som næstformand i lægekredsforeningen og dels som FAPS-amtsrepræsentant.

»Der er brug for en modernisering af anæstesiområdet i overenskomstmæssig henseende. De krav, der skal kunne honoreres i speciallægepraksis for at kunne yde en god og sikker anæstesi, er ganske store i dag, og det giver omkostninger, som det er svært at få dækket ind med de nuværende takster. Derudover synes jeg, der er behov for mere systematisk at få vores speciale i speciallægepraksis markedsført over for amterne. Vi har brug for, at vores speciale bliver set som en del af det samlede apparat, som der kan trækkes på, når man vil have behandlet flere patienter«, slutter Hans Ersgaard.

Hans-Henrik Ibfelt, praktiserende speciallæge i reumatologi

Hans-Henrik Ibfelt har siden 1990 været praktiserende speciallæge i reumatologi i Hillerød. Han er konstitueret som medlem af FAPS' bestyrelse for gruppen af medicinere efter valget af Jørgen Meibom som formand for FAPS. Ibfelt er læge fra 1970 og videreuddannet på sygehuse i Storstrøms og Frederiksborg Amter samt i København. Han havde deltidspraksis i næsten ti år, inden han i 1990 valgte at overgå til fuldtidspraksis og sige farvel til sygehusvæsenet efter nogle år med funktion som overlæge.

»Jeg var blevet glad for arbejdsforholdene i speciallægepraksis og valgte at fortsætte der, da jeg i 1990 skulle træffe et valg om fortsat kun at have deltidspraksis eller overgå til fuldtidspraksis«, siger Hans-Henrik Ibfelt. »Som reumatolog er det vigtigt for mig, at overenskomsten bliver moderniseret for vores speciale. Ydelsesmæssigt ligner vi de intern medicinske specialer, som vi jo også tilhører. En moderne reumatolog-praksis har højere omkostninger end for år tilbage, og det må afspejle sig i ydelseshonorarerne.

Mere generelt er det vigtigt for mig at sikre forhold i speciallægepraksis, som fortsat gør det attraktivt at nedsætte sig. Speciallægepraksis har en meget stor ambulant virksomhed, som sygehusene umuligt kan overtage. Derfor må honoreringen - og arbejdsvilkårene i øvrigt - være sådan, at der fortsat kan rekrutteres speciallæger til praksis«.

Hans-Henrik Ibfelt har siden 1994 været medlem af bestyrelsen for Danske Reumatologers og Fysiurgers Organisation.

I næste nummer af Ugeskriftet bringes uddrag af diskussionen fra repræsentantskabsmødet.