Han er glad for patienternes vegne, men også personligt, lægefagligt glad for det.
»Som læge er det fagligt utilfredsstillende at arbejde i COVID-klinikken. Fordi man får en praktiserende læges opgaver, men kun har en brøkdel af de muligheder for udredning og behandling, som en praktiserende læge har.
Opgaven har i bund og grund været at vurdere, om patienten har indlæggelseskrævende COVID eller ej, eventuelt at give penicillin for halsbetændelse eller lungebetændelse. Men ofte er patienten lige på vippen. Patienten har måske åndenød. Man mistænker noget, som godt kunne være indlæggelseskrævende, men ikke er akut indlæggelseskrævende. Men vi kan ikke rigtig stille noget op, i og med at vi ikke kan gøre andet end at tage basale værdier og en CRP. Der er så meget andet, man burde gøre, hvis vi ikke var i en COVID-situation. Nu kan vi, såfremt de tester negativ, sende patienten tilbage til den praktiserende læge, som har kendskabet til patienten og de kortsigtede og langsigtede redskaber og kan tage sig ordentligt af patienten«, siger David Jensen.
Færre patienter på hospitalet?
Hvor mange patienter der så kommer tilbage til de praktiserende læger, og hvor mange der først skal en tur omkring en vurderingsklinik, vides ikke.
Det afhænger af flere ting.
Men rent organisatorisk er de hurtige test helt essentielle. Det er dem, der gør det muligt – og ansvarligt – for den praktiserende læge at få »sine« patienter tilbage i almen praksis igen.
Jakob Westergren Hendel, der er vicedirektør på Hvidovre Hospital, er lige så glad for idéen som den unge læge i vurderingsklinikken, David Jensen.
»Det er den helt rigtige vej, at vi aktiverer primærsektoren igen; jeg tager imod det med kyshånd«.
Alligevel er hospitalet ikke begyndt at nedskalere bemandingen i COVID-vurderingsklinikken.
»Vi er lidt spændt på, hvordan det kommer til at gå. Derfor tør vi lige nu ikke nedskalere, fordi vi risikerer at stå med en masse patienter, som har en berettiget forventning om at blive set hos os og ikke har mulighed for det«, siger han.
Hvad skyldes din skepsis?
»Det skyldes det faktum, at det er stærkt afgørende, at folk rent faktisk får den test så hurtigt. Jeg er forbeholden over for, om de kan få tiden, komme til og få svaret. Det er jo ikke kun et spørgsmål om analysetid ude i sporet, det er også et spørgsmål om tilgængelighed, hvor mange andre der er i kø, hvordan man håndterer det, så svaret når at komme tilbage til lægen«.
Men det betyder vel meget, at der er to spor: et for syge og et for raske?
»Helt bestemt. Men vores bekymring er, at rigtig mange vil ind i samfundssporet, men oplever, at der står 1.000 mennesker i køen. Så kan der ske det, som vi også så i foråret, at folk finder på at ringe til egen læge og hoster, så de får et fast track, som så bliver overbebyrdet, og så ender de i sundhedssporet«, siger Jakob Westergren Hendel.
Behandlingsansvar tilbage til almen praksis
Praktiserende læger er godt tilfredse med at få deres patienter igen. Indtil videre er det dog ikke så mærkbart endda, lyder det fra praktiserende læge i Nordjylland, Annemette Alstrup, og det er ikke bare, fordi det er nyt. Men også fordi coronarestriktionerne påvirker sygdomsmønstret.
»Vi har næsten ingen børn med infektionssygdomme i år. På denne årstid plejer hver læge dagligtat se 2-3 børn med akutte luftvejsinfektioner. I år har vi nærmest ingen. Vi har fåhenvisninger til test lige i øjeblikket, og mit indtryk er, at det er muligt at få testsvar hurtigt via fast track i sundhedssporet. Vikan mærke, at folk med milde symptomer selv bestiller test via samfundssporet. Der er nulangt færre, der ringer til os for at få en henvisning«, siger hun.
I Region Hovedstaden er praktiserende læge, Karin Zimmer, glad for at have »fået diagnostikken tilbage«, og hun oplever, at kontakten med patienterne er blevet mere relevant.
»Telefonen er mindre hidsig, vi har langt færre opkald om praktiske råd ifm. de borgerrettede retningslinjer. Vi får nu relevante opkald. Og patienter med symptomer, der er moderate, har jeg nu mulighed for at foretage en vurdering af og se dem dagen efter med negativ test«.
I de tilfælde bestiller Karin Zimmer en coronapodning, hvor svartiden er kort.
»Vi har nu behandlingsansvaret og ansvaret for at vurdere patienten i stedet for, at vi blot skal henvise videre. Regionen ved, at podningshenvisninger fra almen praksis skal ekspederes hurtigt«.
Det ser ud til at fungere med et testsvar inden for 24 timer, vurderer Karin Zimmer. Men hun kan også fortælle, at der har været udfald i testsystemet i løbet af de få uger, de nye retningslinjer har eksisteret.
»Træerne vokser jo ikke ind i himlen. Coronaprover.dk gik ned. Så vendte patienter med milde symptomer, som selv skal booke, tilbage til os, for de kunne ikke komme ind og booke en tid. Vi blev desuden af myndighederne opfordret til at være lidt mere large i forhold til, hvem vi siger selv skal booke test, og hvem vi henviser til en test, for at udnytte kapaciteten i sundhedssporet til podning, fordi samfundssporet blev oversvømmet af dem med milde symptomer og dem, der hyggetester.
Samfundssporet blev løbet over ende, da de overtog patienter med milde symptomer. Jeg tror ikke, man var forberedt på, hvor stor interessen er, og hvor mange der gerne vil testes«.
Bemanding uafklaret
Planlægningen af vintersæsonens coronaberedskab og parallelt hermed sundhedsvæsenets normalisering begyndte allerede, mens bladene på træerne var grønne. Men først den 21. oktober meldte Sundhedsstyrelsen endeligt de nye retningslinjer ud.
Flere regioner har meldt klar med de nye vurderingsklinikker. Så vidt Ugeskrift for Læger har fået oplyst, er de dog indtil videre stort set en genoptagelse eller fortsættelse af de funktioner, man havde i foråret, typisk i forbindelse med akutmodtagelserne. Midlertidigt, i hvert fald.
»Det bliver koldt i december at stå i et telt, og vi skal finde lokationer på vores akutsygehuse, hvor vi kan have vurderingsklinikken«, siger Søren Wistisen Rasmussen, Region Sjælland. Hvem der skal arbejde i klinikken er endnu et åbent spørgsmål.
I retningslinjerne skriver Sundhedsstyrelsen:
»Der skal … være relevante lægefaglige kompetencer til stede i enheden, som kan foretage kliniske vurderinger af de patienter, der har behov herfor«.
»Vi arbejder på en løsning. Jeg kan ikke udelukke, at vi skal ud og finde interne vikarer«, siger Søren Wistisen Rasmussen.
I Region Nordjylland, hvor sundhedssporet er blevet konverteret til en vurderingsklinik på Aalborg Universitetshospital, er bemandingen midlertidigt løst med løse lægevikarer, der arbejder under supervision af hospitalets infektionsmedicinere, oplyser klinikchef Bent Wulff Jakobsen, Klinik Medicin og Akut.
»Men drømmen er, at det bliver praktiserende læger; de er de mest kompetente til at varetage opgaven«, siger han.
Der har været kontakt mellem PLO og Danske Regioner om bemandingen. Men de er aktuelt indstillet.
»I skrivende stund gør PLO’s krav til en national aftale om at deltage i kliniske vurderingsenheder det ikke muligt. Derfor kigger regionerne på alternative løsninger«, skriver Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, i en mail.
PLO-Hovedstaden har diskuteret bemandingen med Region Hovedstaden, oplyser formand for PLO-Hovedstaden, Karin Zimmer.
»Vi mener, at vi først og fremmest skal arbejde i vores praksis i dagtid og sørge for at være raske, så vi kan være der for borgerne. Vi kan ikke samtidig forpligte os til at bemande vurderingsklinikerne 24/7 – hvem skulle det være?«
Karin Zimmer vil dog ikke udelukke, at der kan være praktiserende læger, der frivilligt vil tage vagter der.
»Men der skal være nogle ordentlig vilkår og rammer, som tager hensyn til, at vi løber en større risiko, hvis vi går på arbejde i vores praksis mellem otte og 16 og dernæst i en vurderingsklinik fra 16. Hvis vi bliver smittet, risikerer vi at tage smitten med tilbage i praksis dagen efter, hvor vi skal behandle ældre og kronisk syge patienter«.
Hun fortsætter:
»Smitten er en stor bekymring. Hvis læger og personale bliver smittet, risikerer vi, at praksis skal lukke, og borgerne kan stå uden læge i op til en uge. Samtidig er der ingen kompensation for andet end lægens sygemelding i PLO-systemet. Lønnen til personalet skal stadig betales, og det er vi ikke blevet tilbudt kompensation for. Ingen hospitalslæger, der bliver smittet, bliver jo sendt hjem uden løn«.