Skip to main content

Nye coronaretningslinjer mødt med glæde og forbehold

I almen praksis og på hospitaler er der tilfredshed med Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer, der skal ruste sundhedsvæsenet til både flere COVID-test og -smittede samt vinterens vanligvis hyppigere luftvejsinfektioner. Men også en hel del afventen – er de helt centrale, hurtige testsvar mulige? Hvilke læger skal være i vurderingsklinikkerne?

Testkapaciteten bliver hele tiden udvidet. Regionerne planlægger at kunne foretage 125.000 daglige test ved årsskiftet. Billedet viser det nye testcenter i København NV. Foto: Region Hovedstaden
Testkapaciteten bliver hele tiden udvidet. Regionerne planlægger at kunne foretage 125.000 daglige test ved årsskiftet. Billedet viser det nye testcenter i København NV. Foto: Region Hovedstaden

Anne Steenberger as@dadl.dk

9. nov. 2020
10 min.

Det er mildt for årstiden, knap 18 °C blev der målt på Lolland den 2. november. Men »winter is coming«, som det lyder uheldsvarslende i Game of Thrones. Her var der udsigt til kommende ulykker, mens det her handler om et sundhedsvæsen, der skal ruste sig til en ganske sær-lig vinter. Ikke bare skal sundhedsvæsenet gøre sig klar til sæsonen for luftvejssygdomme, og hvad der følger af flere patienter. Men også til det stigende antal COVID-smittede og måske COVID-smittede.

Opgaverne er mangefold. Mange af dem ligger på regionernes bord. Testkapaciteten skal bare op og op. De mange hvide testtelte og pavilloner til podning og COVID-vurdering er i de fleste tilfælde til sommerbrug og skal »vintersikres«; et begreb der nu er blevet gængs i den aktuelle sundhedsplanlægning.

»Det bliver koldt i december at stå i et telt«, som Søren Wistisen Rasmussen siger. Han er lægefaglig enhedschef i Region Sjælland.

En af hans – og de øvrige regioners – opgaver er at oprette særlige klinikker: de nye vurderingsklinikker. De er sammen med testkapaciteten en væsentlig brik i det puslespil, der skal få coronaberedskabet – og sundhedsvæsenet – til at hænge sammen i den kommende tid.

Vurderingsklinikkerne skal være lægebemandede og skal modtage patienter, der er syge og har moderate symptomer og behov for at blive klinisk vurderet med det samme, inden resultatet af en test foreligger. Samt pode børn under to år.

Normalisering af sundhedsvæsenet

Den usædvanlige situation til trods er opgaven for regionerne at »normalisere sundhedsvæsenet«, siger sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, Erik Jylling. Med det mener han først og fremmest at få de mange patienter, der siden foråret ikke har måttet komme hos den praktiserende læge pga. smittefare, tilbage i almen praksis.

Opskriften er en stadig stigende testkapacitet. Ifølge regionernes plan vil der tegnes en kurve af en samlet testkapacitet i midten af september på i alt 57.000 daglige test. Lige nu i begyndelsen af november er den på 85.000, og ved årsskiftet skal den efter planen være oppe på 125.000. Det fremgår af et notat fra Danske Regioner. En vigtig detalje er opsplittelsen i to spor. Et, hvor man selv bestiller tid: samfundssporet. Det er også for mennesker med milde symptomer. Og et, som patienter skal henvises til: Det er et sundhedsspor med et fast track-spor, som er for henviste syge borgere samt sundhedspersonale.

Det er det sidste spor, der skal gøre den anden ingrediens i normaliseringen mulig: Det skal levere hurtige test og svar, så de praktiserende læger kan se deres patienter, straks de er testet negativ. Tidligere skulle alle syge, som var mistænkt med smitte, på hospitalet for at blive testet – og isoleres til resultatet forelå. Nu kan patienten, der har moderate til svære symptomer, ringe til sin læge, og hvis lægen vurderer, at der er behov for hurtig klinisk vurdering, kan lægen sikre patienten en tid på en vurderingsklinik, som kan pode, men her kan patienten samtidig blive vurderet af klinikkens læge.

Hvis egen læge vurderer, at patienten godt kan vente 24 timer med at blive klinisk vurderet, henvises patienten til et lokalt teststed, som – efter forudsætningen – kan teste og give et resultat inden for 24 timer, så patienten kan komme i praksissen dagen efter – hvis testen er negativ.

Læge: fagligt utilfredsstillende

Et af formålene med de nye regler er at aflaste sygehusene, så de ikke skal tage sig af patienter, der hører til i almen praksis. Men altså ikke har kunnet komme der pga. smittefare.

På Hvidovre Hospital er de patienter hidtil blevet set på den COVID-vurderingsklinik, som de oprettede allerede i foråret. Her er det foreløbigt business as usual.

Klinikken ligger i en pavillon i tilknytning til Akutmodtagelsen. Her har læger fra hospitalet vagt på skift, sådan som de har haft det siden foråret. Her er åbent til kl. 22, og patienter, der kommer senere, indgår i flowet på Akutafdelingen.

David Jensen er siden foråret indimellem blevet allokeret fra Infektionsmedicinsk Afdeling, hvor han er ansat som reservelæge, til vagt i COVID-vurderingsklinikken.

Han er svært glad ved tanken om, at flere af de patienter, der hidtil er kommet her, fremover skal ses i almen praksis.

»Det er helt vildt afgørende. Det betyder, at der ikke er en masse patienter, der bliver sat mellem to stole, nemlig dem, der ikke er akut indlæggelseskrævende, men som har brug for noget behandling. Det er en strengt nødvendig udvikling, at de har fået lov at komme til egen læge«.

Han er glad for patienternes vegne, men også personligt, lægefagligt glad for det.

»Som læge er det fagligt utilfredsstillende at arbejde i COVID-klinikken. Fordi man får en praktiserende læges opgaver, men kun har en brøkdel af de muligheder for udredning og behandling, som en praktiserende læge har.

Opgaven har i bund og grund været at vurdere, om patienten har indlæggelseskrævende COVID eller ej, eventuelt at give penicillin for halsbetændelse eller lungebetændelse. Men ofte er patienten lige på vippen. Patienten har måske åndenød. Man mistænker noget, som godt kunne være indlæggelseskrævende, men ikke er akut indlæggelseskrævende. Men vi kan ikke rigtig stille noget op, i og med at vi ikke kan gøre andet end at tage basale værdier og en CRP. Der er så meget andet, man burde gøre, hvis vi ikke var i en COVID-situation. Nu kan vi, såfremt de tester negativ, sende patienten tilbage til den praktiserende læge, som har kendskabet til patienten og de kortsigtede og langsigtede redskaber og kan tage sig ordentligt af patienten«, siger David Jensen.

Færre patienter på hospitalet?

Hvor mange patienter der så kommer tilbage til de praktiserende læger, og hvor mange der først skal en tur omkring en vurderingsklinik, vides ikke.

Det afhænger af flere ting.

Men rent organisatorisk er de hurtige test helt essentielle. Det er dem, der gør det muligt – og ansvarligt – for den praktiserende læge at få »sine« patienter tilbage i almen praksis igen.

Jakob Westergren Hendel, der er vicedirektør på Hvidovre Hospital, er lige så glad for idéen som den unge læge i vurderingsklinikken, David Jensen.

»Det er den helt rigtige vej, at vi aktiverer primærsektoren igen; jeg tager imod det med kyshånd«.

Alligevel er hospitalet ikke begyndt at nedskalere bemandingen i COVID-vurderingsklinikken.

»Vi er lidt spændt på, hvordan det kommer til at gå. Derfor tør vi lige nu ikke nedskalere, fordi vi risikerer at stå med en masse patienter, som har en berettiget forventning om at blive set hos os og ikke har mulighed for det«, siger han.

Hvad skyldes din skepsis?

»Det skyldes det faktum, at det er stærkt afgørende, at folk rent faktisk får den test så hurtigt. Jeg er forbeholden over for, om de kan få tiden, komme til og få svaret. Det er jo ikke kun et spørgsmål om analysetid ude i sporet, det er også et spørgsmål om tilgængelighed, hvor mange andre der er i kø, hvordan man håndterer det, så svaret når at komme tilbage til lægen«.

Men det betyder vel meget, at der er to spor: et for syge og et for raske?

»Helt bestemt. Men vores bekymring er, at rigtig mange vil ind i samfundssporet, men oplever, at der står 1.000 mennesker i køen. Så kan der ske det, som vi også så i foråret, at folk finder på at ringe til egen læge og hoster, så de får et fast track, som så bliver overbebyrdet, og så ender de i sundhedssporet«, siger Jakob Westergren Hendel.

Behandlingsansvar tilbage til almen praksis

Praktiserende læger er godt tilfredse med at få deres patienter igen. Indtil videre er det dog ikke så mærkbart endda, lyder det fra praktiserende læge i Nordjylland, Annemette Alstrup, og det er ikke bare, fordi det er nyt. Men også fordi coronarestriktionerne påvirker sygdomsmønstret.

»Vi har næsten ingen børn med infektionssygdomme i år. På denne årstid plejer hver læge dagligtat se 2-3 børn med akutte luftvejsinfektioner. I år har vi nærmest ingen. Vi har fåhenvisninger til test lige i øjeblikket, og mit indtryk er, at det er muligt at få testsvar hurtigt via fast track i sundhedssporet. Vikan mærke, at folk med milde symptomer selv bestiller test via samfundssporet. Der er nulangt færre, der ringer til os for at få en henvisning«, siger hun.

I Region Hovedstaden er praktiserende læge, Karin Zimmer, glad for at have »fået diagnostikken tilbage«, og hun oplever, at kontakten med patienterne er blevet mere relevant.

»Telefonen er mindre hidsig, vi har langt færre opkald om praktiske råd ifm. de borgerrettede retningslinjer. Vi får nu relevante opkald. Og patienter med symptomer, der er moderate, har jeg nu mulighed for at foretage en vurdering af og se dem dagen efter med negativ test«.

I de tilfælde bestiller Karin Zimmer en coronapodning, hvor svartiden er kort.

»Vi har nu behandlingsansvaret og ansvaret for at vurdere patienten i stedet for, at vi blot skal henvise videre. Regionen ved, at podningshenvisninger fra almen praksis skal ekspederes hurtigt«.

Det ser ud til at fungere med et testsvar inden for 24 timer, vurderer Karin Zimmer. Men hun kan også fortælle, at der har været udfald i testsystemet i løbet af de få uger, de nye retningslinjer har eksisteret.

»Træerne vokser jo ikke ind i himlen. Coronaprover.dk gik ned. Så vendte patienter med milde symptomer, som selv skal booke, tilbage til os, for de kunne ikke komme ind og booke en tid. Vi blev desuden af myndighederne opfordret til at være lidt mere large i forhold til, hvem vi siger selv skal booke test, og hvem vi henviser til en test, for at udnytte kapaciteten i sundhedssporet til podning, fordi samfundssporet blev oversvømmet af dem med milde symptomer og dem, der hyggetester.

Samfundssporet blev løbet over ende, da de overtog patienter med milde symptomer. Jeg tror ikke, man var forberedt på, hvor stor interessen er, og hvor mange der gerne vil testes«.

Bemanding uafklaret

Planlægningen af vintersæsonens coronaberedskab og parallelt hermed sundhedsvæsenets normalisering begyndte allerede, mens bladene på træerne var grønne. Men først den 21. oktober meldte Sundhedsstyrelsen endeligt de nye retningslinjer ud.

Flere regioner har meldt klar med de nye vurderingsklinikker. Så vidt Ugeskrift for Læger har fået oplyst, er de dog indtil videre stort set en genoptagelse eller fortsættelse af de funktioner, man havde i foråret, typisk i forbindelse med akutmodtagelserne. Midlertidigt, i hvert fald.

»Det bliver koldt i december at stå i et telt, og vi skal finde lokationer på vores akutsygehuse, hvor vi kan have vurderingsklinikken«, siger Søren Wistisen Rasmussen, Region Sjælland. Hvem der skal arbejde i klinikken er endnu et åbent spørgsmål.

I retningslinjerne skriver Sundhedsstyrelsen:

»Der skal … være relevante lægefaglige kompetencer til stede i enheden, som kan foretage kliniske vurderinger af de patienter, der har behov herfor«.

»Vi arbejder på en løsning. Jeg kan ikke udelukke, at vi skal ud og finde interne vikarer«, siger Søren Wistisen Rasmussen.

I Region Nordjylland, hvor sundhedssporet er blevet konverteret til en vurderingsklinik på Aalborg Universitetshospital, er bemandingen midlertidigt løst med løse lægevikarer, der arbejder under supervision af hospitalets infektionsmedicinere, oplyser klinikchef Bent Wulff Jakobsen, Klinik Medicin og Akut.

»Men drømmen er, at det bliver praktiserende læger; de er de mest kompetente til at varetage opgaven«, siger han.

Der har været kontakt mellem PLO og Danske Regioner om bemandingen. Men de er aktuelt indstillet.

»I skrivende stund gør PLO’s krav til en national aftale om at deltage i kliniske vurderingsenheder det ikke muligt. Derfor kigger regionerne på alternative løsninger«, skriver Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner, i en mail.

PLO-Hovedstaden har diskuteret bemandingen med Region Hovedstaden, oplyser formand for PLO-Hovedstaden, Karin Zimmer.

»Vi mener, at vi først og fremmest skal arbejde i vores praksis i dagtid og sørge for at være raske, så vi kan være der for borgerne. Vi kan ikke samtidig forpligte os til at bemande vurderingsklinikerne 24/7 – hvem skulle det være?«

Karin Zimmer vil dog ikke udelukke, at der kan være praktiserende læger, der frivilligt vil tage vagter der.

»Men der skal være nogle ordentlig vilkår og rammer, som tager hensyn til, at vi løber en større risiko, hvis vi går på arbejde i vores praksis mellem otte og 16 og dernæst i en vurderingsklinik fra 16. Hvis vi bliver smittet, risikerer vi at tage smitten med tilbage i praksis dagen efter, hvor vi skal behandle ældre og kronisk syge patienter«.

Hun fortsætter:

»Smitten er en stor bekymring. Hvis læger og personale bliver smittet, risikerer vi, at praksis skal lukke, og borgerne kan stå uden læge i op til en uge. Samtidig er der ingen kompensation for andet end lægens sygemelding i PLO-systemet. Lønnen til personalet skal stadig betales, og det er vi ikke blevet tilbudt kompensation for. Ingen hospitalslæger, der bliver smittet, bliver jo sendt hjem uden løn«.