Skip to main content

Nye forskningsmetoder på vej i almen praksis

Efter at DAMD er kuldsejlet og skal have store datamængder slettet, er forskere i primærsektoren i fuld gang med at indrette sig på nye metoder, nye redskaber og ikke mindst nye projekter. Det bliver tungere. Men det bliver lovligt.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

29. apr. 2015
5 min.

Meddelelsen i går om, at de ulovligt indsamlede data i Dansk Almenmedicinsk Database (DAMD) nu vil blive slettet, bliver modtaget med afklaret resignation blandt forskere, der beskæftiger sig med almen praksis. Og konsekvenserne er begyndt at indfinde sig.

"Vi har haft en enkelt ph.d. studerende, som regnede med at skulle bruge data og information fra lægerne om deres holdnng til datafangst, som måtte opgive sit forskningsprojekt. Og vi har haft en anden, som måtte lægge sit projekt om, så det bliver på den gamle maner med at bruge data fra hidtil godkendte registre, dvs. uden data fra almen praksis", siger praktiserende læge og klinisk professor på Aalborg Universitet, Niels Bentzen.

Det er et stort problem, at vi behandler mange patienter i almen praksis hver dag uden at foretage en rutinemæssig og systematisk opsamling af erfaring - altså data. Uden data kan vi ikke vide, hvordan behandlingerne virker. Professor Mogens Vestergaard, klinisk epidemiologisk afdeling på Aarhus Universitet.

Han tager til efterretning, at der er har vist sig et flertal i Folketinget for ikke at bevare de ulovligt indsamlede data og tror, at sletning er det eneste rigtige i lyset af hele forløbet.

"For forskerne er forløbet helt uforståeligt. Datatilsynet har godkendt alle forskningsprojekter, som har været baseret på DAMD og datafangsmetoden. Både lederne, forskerne og de ph.d. studerende har troet, at vi har indhentet de tilladelser, der skulle til, og på det tidspunkt var det ingen, der mistænkte de data for ikke at være ok. Men nu er det nok bedst at slå en streg i sandet og sige, at de data så ikke skal eksistere mere", siger han.

Vejen frem er projektforskning

Det er nu et åbent spørgsmål om det kan komme på tale at tilbagekalde f.eks. artikler om forskning, der er baseret på de ulovligt indsamlede data.

"Nu er jeg ikke jurist, men jeg synes ikke, at det giver mening at tilbagetrække ting, der er publiceret. Forskerne har været i god tro", siger professor Mogens Vestergaard, Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet.

"Min holdning til dette her er og har længe været, at vi er havnet i en ulykkelig situation. Frem for alt, fordi de data, der nu slettes, rummer information, som kunne have haft stor betydning for behandlingen af patienter i almen praksis".

Mogens Vestergaard var en af 17 medunderskrivere på en appel i oktober sidste år til Minister for Sundhed og Forebyggelse, Nick Hækkerup (S) om at bevare DAMD. I dag er han enig i, at det er korrekt at destruere de ulovligt indsamlede data.

"Da vi skrev det åbne brev til ministeren, var der tvivl om lovgrundlaget, og der var startet en proces, som ville undersøge, om der var lovhjemmel. Myndighederne nu slået fast, at data var ulovligt indsamlet. Og så er den eneste rigtige konsekvens at få de berørte data slettet og se fremad. Nu handler det om at genopbygge tillid", siger han.

Mogens Vestergaard er involveret i et af de projekter, som rammes af DAMD-problematikken. Forskningsprogrammet PROCRIN ville styrke kvaliteten af patientbehandlingen ved at give forskere lettere adgang til bedre sundhedsdata. PROCRIN er nu totalt lagt om, hvad angår almen praksis.

"Nu går det ud på at dokumentere og validere data i de fire sygdomsspecifikke kliniske databaser i DAK-E, hvor lovgrundlaget er i orden i DAMD. Vi vil også videreudvikle de redskaber, som DAK-E har udviklet til at indsamle data (dvs. datafangst, red.) og tilbyde dem som værktøj til de almenmedicinske forskere, som har de nødvendige tilladelser. Redskaberne vil kunne bruges til at indsamle data til specifikke projekter, og det er en absolut forudsætning, at både læger og patienter har accepteret at deltage".

Hvordan kunne sådan et forskningsprojekt se ud?

"Det kunne f.eks. være at undersøge - og det er bare noget, jeg lige finder på - om mindfulness træning ville være en god behandling af patienter med mild til moderat depression. Praktiserende læger, som har meldt sig til at deltage i projektet, ville så kunne invitere deres depressive patienter til at deltage, efterhånden som de dukker op i klinikken. Hvis patienten giver sit informerede samtykke, vil redskabet kunne randomisere patienten til enten at få "mindfulness træning" eller "treatment as usual".

Det lyder ikke, som om at forskerne får det lettere?

"Forskerne skal nok klare sig, men jeg mener, at det er et stort problem, at vi behandler mange patienter i almen praksis hver dag uden at foretage en rutinemæssig og systematisk opsamling af erfaring - altså data. Uden data kan vi ikke vide, hvordan behandlingerne virker. Hvilke, der er effektive, hvilke, der er uden effekt, og hvilke, der har alvorlige bivirkninger. Jeg håber, at vi i fremtiden kan lave en lovlig dataindsamlig fra almen praksis, som både patienter og læger vil være trygge ved og har tillid til".

Ny datafangst på vej

Ikke kun forskningen men også de praktiserende lægers kvalitetsudvikling må rette ind efter den nye situation. Også her er der nye værktøjer på vej.

"Vi får ikke de samme muligheder som tidligere", siger Henrik Schroll, datafangstens "fader" som mangeårig direktør for DAK-E, hjemsted for dataindsamlingen fra almen praksis. Han ærgrer sig over udviklingen, som betyder, at lægerne i princippet godt kan samle data om de fire overenskomstdækkede sygdomsområder ind - dvs. KOL, diabetes, depression og hjertesvigt - men ikke andet.

"Man må godt registrere, hvis f.eks. en diabetiker også har KOL, men hvis vedkommende også har f.eks. astma - det må man ikke registrere", siger han.

Hvad kan der gøres?

"Den løsning, jeg kunne se, er en databehandleraftale mellem en dataansvarlig og en databehandler. Den ene kunne være den enkelte lægeklinik og den anden DAK-E, hvor lægerne beder DAK-E behandle deres data til kvalitetsrapporter".

Den type registreringer vil kunne bruges af lægerne selv til udvikling men kun i egen klinik. F.eks. vil de ikke kunne sammenligne egne klinikker med andre lignende - den såkaldte benchmarking. Men det er dog en start.

Henrik Schroll foreslår, at PLOs dataudvalg og det kommende ditto hos DSAM sætter sig som mål at forfatte en skabelon for en sådan databehandleraftale. Den kan der så siden bygges videre på.

"Det naturlige næste step kunne være, at de praksis, som interesserer sig for forskning, laver en udvidet databehandleraftale f.eks. om, at deres data godt må bruges til anonymiseret registerforskning", siger han.

"Men her tror jeg, det gælder om at starte forsigtigt. Der kan hurtigt rejse sig en usikkerhed igen".

Læs også: DAMD-sagen: Rigsarkivet får ingen kopi af ulovlige data, som nu slettes