Skip to main content

Lad mig sige det med det samme, man kan ikke undgå at få stor respekt for Mattis, Melinda, Mette, Jacob og Sarah. Den positive tilgang, de har til deres fag og patienter, virker opløftende i en tid, hvor man let kan få det indtryk, at det at arbejde på et hospital er en stor belastning.

Serien viser i de to første afsnit de mange tanker, man har som ung læge, når man skal stå med ansvaret for patienternes liv og helbred. Det er tanker, som enten kan handlingslamme eller gøre, at man går til faget med et ønske om hele tiden at blive bedre. De unge læger, som medvirker i serien, har helt sikkert valgt den sidste tilgang. Vi ser, hvordan Sarah bliver på hospitalet efter arbejdstid for at deltage i en operation, og at de andre tager en ekstra vagt. Både for at hjælpe arbejdspladsen og for at få lov til at arbejde med patienterne og lære, hvordan man bliver læge.

Serien viser også klart det dilemma, som man står i som læge, nemlig at man har sit fag og patienterne på den ene side og privatlivet på den anden side. Hvordan kan man få begge dele til at hænge sammen? Det er en udfordring, som mange står i, også selvom de ikke er læger, men som er specielt udtalt, vil jeg tro, når man arbejder med mennesker. Det bliver spændende at følge Jacob med sit nye job og sin lille datter.

Hvad kan man som leder lære af serien? Vi skal støtte op om de unge læger, så de ikke behøver at bruge deres tanker på, om de mister deres autorisation, og derimod give dem et trygt arbejdsmiljø. Vi skal samtidig være med til at skabe balance mellem arbejde og fritid, uden at man derved fjerner den ild, der brænder for patienterne. Ikke lette opgaver, men det er dygtige unge læger, vi har ansat.

Sine steder dramatiserer oplæseren situationen, men den pris skal man vel betale for at gøre det til godt fjernsyn.

Serien sendes torsdage kl. 20.30 på DR1