Skip to main content

Nye supplerende kriterier

Sidsel Rasborg Wied, srw@dadl.dk

1. nov. 2005
4 min.

Sundhedsstyrelsen har revideret de supplerende kriterier, der anvendes til brug i vurderings- og ansættelsesudvalgene i forbindelse med ansættelse af yngre læger i hoveduddannelsesforløb.

Kriterierne er nu inddelt efter de syv roller, som også videreuddannelse er bygget op omkring. I de nye kriterier opnås således point efter de syv roller.

Der kan efter de nye kriterier uddeles i alt 25 point til en enkelt ansøger i modsætning til de gamle kriterier, hvor der kunne uddeles 17 point. Dette er hovedsageligt, fordi der efter de nye kriterier uddeles flere point til rollen som administrator, samarbejder og sundhedsfremmer, end der var tale om i de gamle kriterier. I al væsentlighed er alle de gamle kriterier videreført. De ændringer der er sket, er hovedsageligt fremkommet ved, at der er kommet nye kriterier til. Der vil med andre ord ikke være nogen ansøgere, der ikke vil kunne opnå de samme point med de nye kriterier, som de kunne med de gamle.

Rollen som medicinsk ekspert (1. kriterium)

Rollen som medicinsk ekspert kan give op til 8 point, hvoraf 5 point gives ud fra generelle kriterier, og 3 point er specialespecifikke kriterier, der er opstillet af de videnskabelige selskaber. For den generelle del er der hovedsageligt tale om en videreførelse af det gamle 1., 2. og 3. kriterium. Der gives således stadig point for ansættelser ved afdelinger både i og uden for det pågældende speciale, ligesom der gives point for relevante kurser.

Rollen som kommunikator (2. kriterium)

Kommunikatorkriteriet erstatter det gamle 6. kriterium, der omhandlede pædagogiske kvalifikationer. Kriteriet kan give op til 3 point.

Pointene gives - som det også tidligere var tilfældet - for voksenpædagogisk kursus og for 40 timers konfrontationsundervisning. Som noget nyt er tilføjet 1 point for deltagelse i kommunikationskursus.

Rollen som sundhedsfremmer (3. kriterium)

Som noget nyt kan der opnås point for at have arbejdet med sundhedsfremme enten i praksis nationalt eller internationalt, eller teoretisk ved gennemførelse af enten en MPH- eller en MIH-grad. Der kan under kriteriet maks. uddeles 2 point.

Rollen som samarbejder (4. kriterium)

En del af de kriterier der gav point under det gamle 4. kriterium, der omhandlede organisatorisk og administrativt arbejde, er placeret under dette kriterium. Det gælder arbejde på niveau med formandskab for amtsreservelægeråd, reservelægeråd, bestyrelsespost i fagpolitiske organer eller videnskabelige selskaber mv. Hertil kommer funktionen som tillidsrepræsentant. Der gives maks. 2 point under dette kriterium.

Rollen som leder/administrator (5. kriterium)

Under dette kriterium gives blandt andet point for ansættelse i diverse relevante administrationer/forvaltninger, ligesom der gives point for medlemskab af regionale eller amtslige videreuddannelsesråd. Som noget nyt gives også point for gennemført MPA-, MPM-grad eller tilsvarende.

I modsætning til tidligere gives ikke point for arbejde på niveau med skemalægning, vagtplanlægning, menigt medlem af reservelægeråd, samarbejdsudvalg mv.

Der gives maks. 2 point i dette kriterium.

Rollen som akademiker (6. kriterium)

Dette kriterium svarer fuldstændig til det gamle 5. kriterium, der omhandlede videnskabelig aktivitet. Der gives således stadig maks. 6 point inden for kriteriet gradueret efter niveauet i den videnskabelige aktivitet.

Rollen som professionel (7. kriterium)

Under dette kriterium gives 1 point for henholdsvis organisatorisk arbejde i humanitære organisationer eller organisering eller gennemførelse af nødhjælps-programmer/katastrofebistand og for anden uddannelse af sundhedsfaglig karakter herunder master- eller bacheloruddannelser inden for sundhedsvidenskab.

Brugen af de supplerende kriterier

Formålet med de supplerende kriterier er at vurdere og rangordne ansøgerne til hoveduddannelsesforløb. Det skal imidlertid bemærkes, at ansættende myndighed desværre kan vælge at se bort fra antallet af point, når stillingerne besættes, ligesom ansættende myndighed kan vælge at kombinere de supplerende kriterier med andre vurderingsmetoder.

Det er der ikke noget nyt i, men Lægeforeningen opfordrer naturligvis til, at de supplerende kriterier fortsat anvendes ved ansættelsen af kvalificerede ansøgere til hoveduddannelsesforløb, sådan at hoveduddannelsesforløbene fordeles på en gennemsigtig og åben måde.

Når det gælder ansættelse af ansøgere til hoveduddannelsesforløb i almen medicin, sker dette i det enkelte amt/H:S, og her er det op til det enkelte ansættelsesudvalg, om de ønsker at anvende de supplerende kriterier. Også her skal Lægeforeningen opfordre til, at kriterierne tages i brug.

Lægeforeningen er tilfreds med revisionen af de supplerende kriterier og finder, at kriterierne er udformet, så der er sammenhæng mellem den formelle uddannelse og den opkvalificering af ansøgerne til hoveduddannelsesstillinger, som de supplerende kriterier jo også er et udtryk for.

De reviderede supplerende kriterier samt registreringsskema for point i forbindelse med ansøgning om hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen findes på flg. websites:

www.lægeforeningen.dk

www.laegeuddannelsen.dk,

www.vuu.fyns-amt.dk

og på www.videreuddannelsen-nord.dk