Skip to main content

Nye tider - nye måder

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk. Foto : Claus Boesen

11. nov. 2011
8 min.

I Rødovre ligger en af Danmarks nok mest innovative lægepraksis. Rødovre Lægehus hedder den, og den har lokaler i Rødovres store indkøbscenter.

Praksissen har fire læger, og det er ikke usædvanligt. Men rødovrelægerne har fordelt deres arbejde på en usædvanlig måde. Praksissen har f.eks. åbent på de første fire af ugens hverdage til kl. 19.00. Til gengæld lukker den kl. 15 på fredage.

Hvor de fleste læger har telefontid kl. 8-9 om morgenen, hedder det her kl. 9-12 samt kl. 13-15. Hver dag.

Tiden mellem 8 og 9 om morgenen er derimod afsat til åben konsultation, hvor enhver patient kan komme forbi med småting, der ikke kræver forudbestilling. Det samme kan patienterne mellem 16 og 17 på de første fire af ugens hverdage.

Praksissens hjemmeside er omfattende, og muligheden for at bestille konsultationstid, forny recepter m.m. via e-mail er prominent præsenteret. Det er ikke til at tage fejl af, at patienterne opfordres til at bruge de elektroniske muligheder. Helt ligesom hos flyselskaber og hoteller er det dog ikke - man kan faktisk ikke booke tid online. Praksis vender tilbage til patienten med besked om, hvorvidt den ønskede tid rent faktisk er ledig eller ej.

Desuden er praksissen på vej med et forsøg med videokonsultationer, som det er meningen, at Forskningsenheden for Almen Praksis i København skal evaluere. Projektet afventer den endelige kontrakt.

Baggrunden for den uortodokse tilgængelighed handler både om service for patienterne og faglighed for lægerne.

»En baggrund er, at jeg selv har børn og ved, at mellem 8 og 9 om morgenen er det mest travle tidspunkt for de fleste mennesker. Der kan man ikke sidde og ringe. Så vi tilbyder åben konsultation også mellem 16 og 17«, siger praksissens grundlægger, Berit Lavik.

»Og så er der min faglighed. Hvis jeg skal opretholde den, så skal jeg se patienterne. Det er nemmere at leve op til, hvis det er nemt for patienterne at komme forbi«.

At få kabalen til at gå op har selvfølgelig noget at gøre med organisering. Når praksissen kan tilbyde tider frem til kl. 19 på de fleste af ugens dage, skyldes det en vagtplan, som lægges over tre uger.

Til gengæld for tilgængeligheden har praksissen en udfordring, som Berit Lavik kalder det, hvad angår den traditionelle, tætte kontakt til egen læge. For patienterne er tilmeldt praksis og ikke den enkelte læge.

»Når vi f.eks. arbejder med kronikerforløb, så bliver det en ulempe, hvis patienterne skifter rundt mellem lægerne. Så vi tildeler dem en sygeplejerske og en læge. Det samme med udredningsforløb. Så hvor vi synes, at vi er rigtigt gode på tilgængeligheden, så ligger vores udfordring i kontinuiteten. Sådan vil det altid være«, siger hun.

Der er andre eksempler på anderledes organisering. Lægerne på Herredsvej i Hinnerup har f.eks. droppet telefontiden kl. 8-9. I stedet kan patienterne ringe frem til kl. 13 og få fat i en sekretær.

»Hvis det er noget, hun ikke kan klare, så ringer vi tilbage til patienten. Det har vi afsat to perioder om dagen til«, siger en af lægerne, Lone Melgaard Jensen.

Akutte patienter trykker på 1, når de ringer, og får så en særlig akutlinje, hvor der altid er en sygeplejerske at få fat i - hele dagen. To praksis i samme lægehus - i alt seks læger - deles så om en rullende akutvagt, bemandet med en sygeplejerske og en læge.

»Langt de fleste patienter er glade for det. Specielt børnefamilier, som godt kan blive ringet op kl. 14 fra vuggestuen om et sygt barn. Så kan de nå at ringe til os og evt. komme forbi, hvis de kan være her inden 16«, siger Lone Melgaard-Jensen.

»Der er selvfølgelig nogen, som helst vil ses af egen læge ved akut sygdom. Og det er blevet lidt sværere«.

For lægerne selv er effekten af den nye organisering først og fremmest roligere dage.

»De dage, hvor man ikke har akutvagt, er der mere ro på. Og når man har akutvagt, så er det også meget rart at starte med den tomme dag og ikke vide, hvad der kommer. Der er mindre stress«, siger hun.

»Lettere at få fat i lægevagten«

Alt sammen er eksempler på, hvordan almen praksis forsøger at tilpasse sig en verden, hvor patienterne og deres behov er i fokus. Og her er tilgængeligheden et tilbagevendende tema.

»Mange har som det eneste tidspunkt telefontid mellem 8 og 9, men der er man jo på vej i trafikken. Så kan man forsøge i løbet af dagen at få fat i en sekretær.

Nogle gange får man så at vide, at der er så mange i kø, at man må ringe igen senere. Nogle tilbyder så, at man kan blive ringet op. Det synes jeg er en mulighed, men det er langtfra muligt for alle at sidde standby i flere timer«, siger Sine Jensen, sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

»Det kan være lettere at få fat i lægevagten end egen læge. Det er derfor, at lægevagten oplever et pres kl. 16. Men det må være rimeligt, at man skal kunne få fat i egen læge mellem 8 og 16. Nogle steder har de lukket for telefonen mellem 12 og 13, for der holder de frokostpause. Men det synes jeg faktisk ikke er i orden. Der har mange patienter jo også netop frokostpause og har mulighed for at ringe. Godt nok er der et akutnummer. Men lægerne må spørge sig: Hvornår er det godt for patienterne at kunne få fat på lægen?«, siger hun.

Sine Jensen er helt på det rene med, at der er konkurrence om lægens tid. Man kan nu engang ikke være flere steder på en gang. E-mail-konsultationer, som bliver mere og mere populære, kan løse noget af problematikken, men af og til er det nødvendigt at tale med lægen.

»Hos nogle læger kan man godt som patient opleve, at man ikke er specielt velkommen. Man indbyder ikke til, du kan da bare ringe eller komme, at servicen er til for dig. Det er nærmest som om, at du er til for lægen. Det kunne man godt prøve at vende om«, siger hun.

To slags tilgængelighed

Peter Magnussen, formand for akutudvalget i Praktiserende Lægers Organisation (PLO), hører ofte klager fra sine patienter over især 8-9-telefontiden. De synes, at det er svært at komme igennem til ham.

Men når han så spørger patienterne, om de gerne vil have øget adgang til at snakke med ham over telefonen og derfor mindre adgang til at mødes med ham i konsultationen, så er de ikke begejstrede. Så i hans praksis er der p.t. ikke nogen planer om at lave om på telefontiden om morgenen.

Efter hans mening må både læger og patienter operere med to former for tilgængelighed.

»Hvor længe skal man vente på at få fornyet en recept, stille et simpelt spørgsmål eller have en tid? Der må vi i udstrakt grad bruge vores hjemmesider. Hvis patienterne så ikke ønsker det, må de acceptere, at der kan være ventetid«, siger han.

Og så er der tilgængeligheden, når man er akut syg.

»Her er det rimeligt at forvente, at man kan komme rimeligt hurtigt igennem. Her hos os har vi et telefonsystem, hvor patienterne trykker 2 i tilfælde af akut behov, der ikke kan vente, og patienterne misbruger det ikke«, siger han.

Enstrenget akutsystem

Den akutte tilgængelighed hænger tæt sammen med den nyorganisering af skadestuer og akutmodtagelser, der er undervejs. Efterhånden som akutmodtagelserne bliver samlet, får flere patienter længere til akut behandling ad den vej, og hvad gør man så?

Både Sundhedsstyrelsen, regeringens Præhospitale Akutudvalg og PLO går ind for det såkaldte enstrengede akutsystem, hvor patienterne ringer et sted hen - bortset fra 112 ved deciderede ulykker og lignende - uanset om der er tale om »skader« eller »sygdomme«, og hvorfra de så kan visiteres videre. Det sted skal være almen praksis. Det vil formentlig betyde flere patienter der og færre i skadestuen.

Når de praktiserende læger har lukket, ville det være Lægevagten, der tog den tjans. PLO har ikke betragtet det som noget væsentligt problem at håndtere et øget antal henvendelser her.

Men i de praktiserende lægers åbningstid er det noget andet. En tilgængelighedsundersøgelse, som PLO fik foretaget i 2004, konkluderede, at tilgængeligheden i dagtid var problematisk.

Bl.a. viste undersøgelsen, at i Nordjylland var det kun 58,8 pct. af patienterne, der fik fat i deres egen praktiserende læge eller en anden relevant person i klinikken ved at ringe inden for en række tidsrum over hele dagen. Området Fyn & Øerne havde den højeste score - her lykkedes det for 82 pct. af patienterne.

Ser man overordnet på tallene, var det i øvrigt i tidsrummet kl. 8-9, at tilgængeligheden var lavest. Her kom 60,5 pct. igennem. Så var det langt nemmere at komme til kl. 12-14, hvor 80,5 pct. af opkaldene gik igennem.

Der er ikke siden lavet en tilsvarende undersøgelse.

Midtjyderne går enstrenget

Måske kan der snart komme nye erfaringer på bordet. Region Midtjylland skal i næste måned tage stilling til netop et enstrenget akutsystem med visitation til skadestue og akutmodtagelse via de praktiserende læger. Sådan et eksisterer i dag vestpå i regionen men ikke i øst.

Bruno Melgaard Jensen, som står i spidsen for de praktiserende læger i regionen, forventer, at det kan fungere.

»Det er jo som alle mulige andre sygdomme. Man tager stilling til, om noget er så alvorligt, at vi skal se på det, eller om patienten skal et andet sted hen«, siger han.

Men kan patienterne komme igennem?

»Vi skal jo have en kliniktilgængelighed 8-16. Patienterne ringer og snakker med sekretæren eller sygeplejersken, som har vejledninger, der er lavet i samarbejde med den læge, der står bag. Men der vil være nogle tilfælde, hvor lægen ringer tilbage. Eller hvor f.eks. sygeplejersken må sige: Jeg skal lige snakke med lægen, inden jeg giver dig svar. Lægerne er i alle tilfælde meget tæt på deres personale, og dermed fungerer samarbejdet let og smidigt«, siger han.

Han understreger, at han ikke forventer, at der vil komme nogen voldsom yderligere belastning af praksis.

»Husk på, at patienterne er fordelt på rigtigt mange læger. Der vil være tale om ganske få pr. læge - i gennemsnit en 2-3 stykker om ugen«, siger han.

»Men selvfølgelig skal vi tænke over vores tilgængelighed«.

Region Midtjylland er p.t. den eneste region med denne typer planer. Region Nordjylland har et miks af åbne og lægevisiterede skadestuer. Region Syddanmark har kun uvisiterede skadestuer. Ditto i Region Hovedstaden, som dog næste år opretter en sundhedstelefon, hvor patienter kan ringe med spørgsmål, men nogen visitation er det ikke. Og i Region Sjælland er der visitation, men via en akuttelefon bemandet med sygeplejersker.