Skip to main content

Nyheder

NYHEDER redigeret af Anne Steenberger, as@dadl.dk

21. maj 2010
8 min.

DSI-rapport anbefaler ny styring af sygehuse

Vi kan ikke blive ved med at tro, at sygehusene på alle områder kan effektivisere og producere stadigt billigere. Det konstaterer Dansk Sundhedsinstitut (DSI) i en ny rapport om økonomi og styring i sygehusvæsenet udarbejdet for FAS, FOA, Sundhedskartellet, KH og YL.

»Vi kan blive ved med at effektivisere enkelte typer af sygehusydelser og producere et større output pr. inputkrone, men vi mener også, at dette langt fra gælder alle sygehusydelser«, hedder det.

Rapporten finder det problematisk, at de senere års fokus på effektivitet og aktivitet ikke har understøttet kvalitetsforbedringer og sammenhængende patientforløb, som der ellers er blevet talt rigtig meget om. Det bør understøttes i den fremtidige styring, lyder opfordringen.

Der har været mange nye tiltag i sygehusvæsenet i de senere år og det har ikke været uden omkostninger, hedder det videre.

Sygehusene har populært sagt tabt delvist på gyngerne, hvad de har tjent på karrusellerne. Eksempelvis har det udvidede frie sygehusvalg - behandlingsgarantien kaldet - betydet, at det er blevet vanskeligere at planlægge produktionen på sygehusene. Det er også instituttets vurdering, at pengene, der er fulgt med valgfriheden, er kommet de kirurgiske patienter til gode, mens de medicinske har fået mindre.

Instituttet foreslår en række nye tiltag, der kan forbedre styringen.

Overordnet er der behov for, at »fremtidige styringstiltag er med til at opbremse efterspørgslen og dermed aktiviteten«. Det skal ses i lyset af, at man forventer, at efterspørgslen efter sygehusydelser vil stige og stige.

DSI foreslår, at der indføres differentierede ventetidsgarantier og peger også på brugerbetaling, som en mulighed, der kunne afprøves. Og så opfordrer DSI til at få gang i en generel diskussion om prioritering for at definere, hvilke sundhedsydelser der er en offentlig opgave, og hvilke der ikke er.

Fem spørgsmål til Vibeke Storm Rasmussen (S) formand for Region Hovedstaden

Er du tilfreds med den nye hospitalsplan?

Jeg er realist, og vi har nu gjort, hvad der skal til for at få penge fra Kvalitetsfonden. Det glæder mig, at hovedlinjerne omkring personalet er de samme. Ingen af de flytninger, vi allerede har foretaget, skal gøres om. Der er heller ikke tale om, at vi nedlægger sygehuse. Vi fusionerer, og der forsvinder ingen arbejdspladser.

I en tidligere plan skulle Bispebjerg renoveres. Nu skal der bygges et helt nyt Bispebjerg og Frederiksberg lægges ind i det. Hvorfor?

Der sker en effektivitetsforøgelse ved at bygge nyt. Desuden vil vi gerne behandle folk lige i vores område. Der er ikke noget politisk at komme efter, hvis ikke der bliver en ligebehandling. Havde vi blot bygget nyt i Hillerød, var der blevet alt for stor afstand mellem standarden på det og resten af hospitalerne. Nu bliver der enestuer med eget bad og toilet til folk i byen - altså på Bispebjerg og til folk i nord, i Hillerød.

Det er vigtigt?

Ja, ud fra en retfærdighedsbetragtning. Planerne for de to hospitaler hænger fuldstændigt sammen. Vi laver ikke ét flot palads og lader resten ligge i lag.

Så to fine flotte hospitaler - men hvad så med de andre?

Ja, der bliver ikke umiddelbart enestue med bad og toilet på Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre og Amager. Men hvor der bygges nyt til, kommer det. Og vi forsøger at få det, hvor der renoveres, men jeg ved ikke, hvor langt vi kan nå. Derfor lukker vi også f.eks. Frederiksberg Hospital, som vi ikke kan få op til samme standard som et nybygget hospital. Vi har ikke råd.

Kommer den her plan igennem ekspertudvalget?

Det håber vi. De har nikket positivt til at bygge nyt på Bispebjerg. Vi spiller ikke højere end vores andel af Kvalitetsfondens penge. Men der er mange, der haler i pengene.

Forebyggelse i øjenhøjde og på gadeplan

Annette Hagerup, annette@hagerup.info

Sundhed skal ikke være noget, vi tænker over i hverdagen, men sundhed skal være bygget ind på alle planer af samfundslivet. Det vil sige, at der skal satses på cykelstier frem for på P-pladser, på trapper frem for elevatorer, og der skal skabes byrum, der fremmer bevægelse. Eller hvad med en offentlig maksimumgrænse for, hvor langt borgerne må have til en sportsarena ud fra den erkendelse, at der er en risko ved at undlade at motionere?

Med strategien »Det er tid til handling - forebyggelse er en politisk vindersag« blæser Det Nationale Forebyggelsesråd nu til kamp mod den sociale ulighed i sundhed. For at opnå dette er det nødvendigt at intensivere indsatsen omkring bl.a. børns vilkår, arbejdsmiljøforhold og marginaliseringen i samfundet, lyder det bl.a. fra rådet, som her kommer med sit første selvstændige udspil. Rådet er en afløser for Motions- og Ernæringsrådet og Det Nationale Råd for Folkesundhed. I første omgang koncentreres indsatsen om tre emner: 1) Sundhed i hverdagen, 2) målrettede, evidensbaserede forebyggelsestilbud og tidlig opsporing samt 3) sammenhængende patientforløb.

Forebyggelse skal ikke alene være borgerens ansvar, men være et fælles ansvar. Derfor skal fokus flyttes fra det individuelle ansvar for egen livsstil til de fælles levevilkår.

Rådet foreslår, at forebyggelsen, der i dag gribes vidt forskelligt an landet over, sættes i system på samme måde, som vi f.eks. hidtil har forebygget smitsomme sygdomme.

Uddannelse

Sundhed og uddannelse hænger nøje sammen. Jo lavere uddannelsesniveau, jo kortere levetid og jo flere år med langvarig belastende sygdom.

»Vi skal ikke acceptere dårlige livsbetingelser. Vi må ikke sakke agterud i forhold til de øvrige lande, når det gælder livskvalitet. Borgerne skal hjælpes til at gøre de sunde valg til de lette valg«, sagde sundhedsminister Bertel Haarder (V), da strategien forleden blev præsenteret på en konference på Christiansborg. Han bebudede en særlig indsats over for erhvervsskolerne, som i øjeblikket slet ikke har idræt på programmet.

Det Nationale Forebyggelsesråd fokuserer indsatsen på ni områder:

  • Dagligrygere

  • Udsættelse for passiv rygning

  • Alkoholstorforbrug

  • Aktiv transport til og fra arbejde

  • Fysisk aktivitet i fritiden

  • Saltindtag

  • Indtag af frugt og grønt

  • Dagligt forbrug af sukkerholdige drikke

  • Overvægt og fedme

Politik slår fagligheden ud i præhospital debat

Alt tyder på en politisk afgørelse om det præhospitale beredskab, inden de faglige anbefalinger fra ekspertudvalg er kommet.

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

Dansk Folkeparti vil drøfte hele det præhospitale område, når de 600 millioner kroner, som regeringen og Dansk Folkeparti har afsat til akutberedskabet i yderområderne, skal fordeles.

Partiet har netop indledt forhandlingerne med sundhedsminister Bertel Haarder, og forventningen er, at de allerede om en til to uger vil have en fordelingsplan klar.

»Vi afventer regionernes præhospitale planer, som bliver sendt ind i slutningen af denne måne d. Og så ser vi, hvor langt borgerne vil få til akuthjælp i yderområderne - især Holstebro, Thyborøn og Nakskov. I den forbindelse vender vi hele det præhospitale område og ser på alle mulighederne«, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselotte Blixt.

Vil I ligefrem komme med en præhospital pakke?

»Det kan du godt kalde det, for vi løfter hele området op og ser på det. Vi ser på responstiden, på vagtlægeordningen, om der skal etableres en slags akuthuse, og hvilken bemanding der skal være i akutbilerne, og så skal vi drøfte, om vi skal have helikopterordninger, eller om to akutbiler ville være bedre«, siger Liselotte Blixt.

Hun oplyser, at indholdet i pakken i skrivende stund ikke er på plads. »Men det er ikke sådan, at regionerne kan kalkulere med at få del i de 600 mio. De har allerede fået penge til deres akutberedskab. De her penge kan komme oveni, hvis vi synes, nogle borgere får for langt«.

Fagligt input kommer for sent

En ekspertgruppe, kaldet det præhospitale udvalg, har imidlertid siden sidste år været i gang med at vurdere, hvilke tilbud der er behov for på netop dette område. Den er først klar med anbefalinger efter sommerferien. Altså lang tid efter at pengene er fordelt.

Spørgsmålet er, om udvalget bliver overhalet af christiansborgpolitikken og lige så stille må lukke og slukke.

Det vil udvalgtes formand, afdelingschef i Indenrigs- og sundhedsministeriet, Vagn Nielsen, hverken af- eller bekræfte.

»Der er en politisk drøftelse af problemstillingen i gang nu. Når det bliver klart, hvad konklusionen er på de forhandlinger, kan det have betydning for de konkrete ting, som udvalget skal arbejde med. Og så må udvalget gå opgaveporteføljen igennem i lyset af det«, siger han.

Ifølge Liselotte Blixt vil eksperternes vurdering blive inddraget i forhandlingerne om de 600 mio. kr.

»Jeg regner med, at vi får noget af indstillingen fra det præhospitale udvalg«, siger hun.

Sandsynligheden for det virker dog ikke stor. Mødet den 4. maj er blevet aflyst og næste møde, der blev planlagt i januar, er sat til den 22. juni - længe efter at de politiske forhandlinger er slut.

Landspolitisk indblanding

Det er regionerne, der administrerer det præhospitale beredskab og i forbindelse med den nye sygehusstruktur med færre og større akutsygehuse har de alle udarbejdet nye planer for området. Det er dem, de skal sende ind til regeringen inden 1. juni, og som Dansk Folkeparti vil vurdere.

Liselotte Blixt, hvorfor blander christiansborgpolitikere sig i regionernes opgaver?

»Vi er valgt for alle borgere i landet. Og hvis vi mener, at der er noget, der er ved at gå galt, hvor borgere bliver utrygge, fordi der bliver for langt til akut hjælp, så er det vores opgave som landspolitikere at gå ind i det. Jeg må arbejde for de stemmer, jeg har fået og der er åbenbart regionspolitikere, der tænker mere på deres egen baghave end på borgeren i udkantsområder. Så må jeg gå ind«.

Regionernes formand, Bent Hansen, har udtrykt betænkelighed. Han er bange for, at regionerne bliver presset ud i at lave tilbud, der synes at give tryghed, men ikke giver reel bedre behandling. Lægeforeningen frygter, at der vil blive etableret akuthuse, der reelt bliver forsinkende mellemstationer, før borgeren kommer til specialistbehandling.

Det præhospitale udvalg

Skal ifølge kommissoriet se på 112-beredskabet, vagtlægeordningen, en landsdækkende lægehelikopterordning, hurtig hjælp til borgerne ved 112-opkald og endelig komme med bud på hvordan det sikres, at indsatsen på det akutte område styrkes, særligt i yderområder.

Sundhedspersonale stiller nye krav til sygehusstyring

På baggrund af forårets store økonomiske problemer på sygehusene har sundhedspersonalet formuleret fem anbefalinger til sygehusenes styring og økonomi.

Det sker i en pjece, som Sundhedskartellet, FAS, YL FOA og HK/Kommunal står bag. De er:

  • Drop den generelle ventetidsgaranti og indfør i stedet en optimal behandlingsgaranti med kort ventetid for alvorlige sygdomme og lidt længere for mindre alvorligt syge.

  • Stop kravet om et årligt produktivitetskrav.

  • Mere realistiske forudsætninger for aftaler om aktivitetsvækst og økonomi.

  • Fokus på medicinske og psykiatriske patientgrupper.

  • Fremtidens sundhedsvæsen skal sikres gennem brede politiske aftaler i Folketinget.