Nyheder

De danske sygehuse skal forvente, at influenzapatienter vil optage op mod 2.000 sengedage på intensivafdelingerne i løbet af influenza H1N1-epidemien. Det vurderer professor på Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, Jens Ole Nielsen, på baggrund af de seneste udenlandske erfaringer med influenzaen, som New England Journal of Medicine netop har offentliggjort. Artiklerne bygger på erfaringer fra Australien, New Zealand og USA, og de undersøger bl.a., hvad det er, man dør af, og hvad man bliver meget syg af.

Det er influenzaviruslungebetændelsen. Jens Ole Nielsen kommenterer:

»Normalt ved sæsoninfluenza dør gamle og belastede patienter af deres komplikationer i form af bakteriel lungebetændelse m.v. Ved A(H1N1)-influenzaen dør man af lungeinfluenza, altså virus i lungerne. Det sker også for de raske - altså dem, der ikke har en belastende sygdom i forvejen.«

Det er grunden til at, at intensivafdelingerne skal forvente et øget pres, fordi mange patienter forventes at få behov for respirator.

Men det kan blive en udfordring for sygehusene, for intensivafdelingerne har i forvejen kapacitetsproblemer. Jens Ole Nielsen vurderer, at de må regne med at udskyde andre patienter under epidemien. Han peger endvidere på, at det ikke er respiratorer, der er mangel på, men personale. En epidemi kan presse yderligere, hvis personalet bliver ramt.

»Det understreger det vigtige i, at personalet på de akutte afdelinger og intensivafdelinger lader sig vaccinere, som Sundhedsstyrelsen anbefaler,« siger han.

Alle regioner har fået vaccine, så de kan starte med at vaccinere det såkaldt kritiske sundhedspersonale, men tilsyneladende siger en ret stor del nej (se s. 3486).

Tidligere influenza giver beskyttelse

Erfaringerne fra udlandet viser ifølge New England Journal of Medicine også, at to tredjedele af dem, der bliver meget syge af A-influenzaen, enten er overvægtige eller tilhører de øvrige kendte risikogrupper. Den sidste tredjedel tilhører ikke nogen risikogruppe. Det er især børn, der rammes, men derudover rammer sygdommen hårdest blandt dem mellem 20 og 40 år. Er man kommet over de 65 år, er der ikke stor fare for at blive særligt syg. Grunden til det er også blevet undersøgt, og det er tilsyneladende ikke, fordi den almindelige sæsoninfluenzavaccine giver beskyttende antistoffer mod svineinfluenza.

Jens Ole Nielsen siger:

»Det er ikke en overraskelse, men interessant nok. Forklaringen på, at de over 65-årige alligevel er lidt beskyttede, må være, at de tidligere har haft en infektion med H1N1 - det passer i øvrigt med de foreløbige rapporter fra Australien.«

Risikopatienterne skal vaccineres nu

Giver de udenlandske erfaringer anledning til at ændre retningslinjer for vaccination i Danmark?

»Nej, de peger i den retning, vi er inde på i forhold til at kunne forvente, at to tredjedele af dem, der bliver svært syge, er i risikogruppen og en tredjedel er ikke. Det springende punkt er, om budskaberne er kommet ud til risikopersonerne, at de bør henvende sig til lægen for at blive vaccineret. Det er kommet ud til lægerne, men der har ikke været den brede generelle information,« siger Jens Ole Nielsen.

Overlæge Else Smith, Sundhedsstyrelsen, siger: »Jeg synes vi har meldt ud. Via hjemmesider, praktiserende læger, annoncekampagner visse steder og foldere til apoteker og kommuner, som de kan videredistribuere. Vi har forsøgt at få praktiserende læger til at indkalde patienter i risikogruppen - men har ikke kunnet få en fast aftale om det. Nogle læger annoncerer i den lokale sprøjte. Jeg synes, vi har gjort meget. Men man kan altid gøre mere.«

Kilde: New England Journal of Medicine, 12. nov. 2009. www.nejm.org

Anne Steenberger, as@dadl.d

Sundhedspersonale tøver med vaccination
Nøglepersoner burde nu være vaccineret, men over halvdelen siger nej tak.

Regionerne er gået i gang med at vaccinere de sundhedsmedarbejdere, som de anser for at være de mest udsatte. På Aalborg Sygehus oplyser den ansvarlige for pandemiberedskabet, ledende overlæge Jørn Møller, at det i nogle afdelinger kun er ca. 20 pct. af nøglemedarbejdere, der tager imod tilbuddet, mens andre afdelinger kan snige sig op på 50 pct. De, der siger ja til vaccinen, er totalt set i mindretal, skønt de tilhører den gruppe, der af Sundhedsstyrelsen er udpeget som særligt vigtig at få vaccineret før andre. Det drejer sig om præhospitalt personale, personale i intensivafdelinger, på infektionsmedicinske afdelinger og i akutmodtagelser.

Jørn Møller er ikke alarmeret over de lave tal og regner ikke med alvorlige afbræk i driften:

»Med en vaccinationsprocent på 30-40 procent tror jeg faktisk, man kan køre et sygehus. Erfaringer fra bl.a. New Zealand og Australien siger, at der maksimalt er 5 pct. af arbejdsstyrken syge på samme tid. Institutionerne har været belastede, men de har kunnet fungere«.

Anderledes vil det se ud, hvis det spidser til, og syge børn og pårørende tvinger flere til at blive hjemme; i så fald vil der være ikkelivsnødvendige funktioner, der ikke vil kunne foregå, siger Jørn Møller.

Overlæge Peter Skinhøj, Rigshospitalets Epidemiafdeling, skønner, at ca. 50 pct. i hans afdeling har taget imod vaccinetilbuddet.

Er det tilfredsstillende?

»Tjaeh - både-og. Ved de sæsonvaccinetilbud, vi har haft i ti år, når vi sjældent over 10-15 pct. Så på den måde er det jo bedre end sædvanligt«.

Det lave tal undrer til gengæld ikke Peter Skinhøj: »Vi har jo ikke lagt skjul på, at det er et arbejdsgivertilbud, der skal sikre mod stort sygefravær, når det brænder på, og har først i anden række fremhævet det sociale, at man skal beskytte patienter og kolleger mod smitte«.

»Og efter de skøn, jeg har set, vil arbejdsstyrken i en given uge højst være 10 pct. nede, hvis det rigtig brager løs. Og det er jo ikke værre end i en sommerferieperiode«.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Psykiatrisk behandling samles på færre enheder

Psykiske sygdomme, der kræver indlæggelse på et hospital, ligestilles nu med alvorlige somatiske sygdomme.

Fremover skal behandlingen af sværere, psykiske lidelser nemlig samles på færre enheder med høj faglig ekspertise, akkurat som komplicerede behandlinger af kræft og andre somatiske sygdomme allerede er blevet det.

Samtidig skal behandlingen af psykisk syge målrettes patientens diagnose, og behandlingen skal ydes på absolut specialistniveau. Tilbuddet skal omfatte både de hyppigt forekommende psykiatriske sygdomme, som f.eks. angst og depression, og de mere sjældne psykiske sygdomme.

Det fremgår af en ny national handlingsplan for psykiatri, som regeringen offentliggør i dag, den 23. november.

Ifølge sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har psykiatrien ikke altid fået den opmærksomhed, som den har haft behov for. »Nu satser vi på at give området det nødvendige løft«, siger han i en pressemeddelelse. Regeringen og satspuljepartierne har i satspuljeaftalen afsat ekstra 820 mio. kr. fra 2010 og fire år frem til en styrket indsats inden for både den behandlende psykiatri og socialpsykiatrien.

På behandlingssiden betyder det, at der etableres specialenheder til bl.a. patienter med sværere ikkepsykotiske lidelser, sværere tilfælde af dobbeltdiagnoser (misbrugsdiagnose plus anden psykiatrisk diagnose), komplicerede affektive lidelser (mani el. depression), komplicerede tilfælde af skizofreni samt selvmordsforebyggelse.

Handlingsplanen indeholder i alt 29 initiativer. Heriblandt projekt »den gode udskrivning», der skal forebygge, at sindslidende efter udskrivning bliver »tabt« mellem sygehuset og de sociale medarbejdere i regioner og kommuner.

FAKTA

Fra januar 2010 indføres ret til hurtig behandling for psykisk syge voksne. Denne ret indebærer, at psykisk syge over 19 år har ret til behandling på en privat klinik eller et hospital, som regionerne har en aftale med, hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde behandling inden for to måneder.

Annette Hagerup, annette@hagerup.info

Fagligt fodslag om arbejdsmiljøprojekt

Kan bedre arbejdsmiljø på sygehusene bane vej for større effektivitet og højere kvalitet i behandlingen? Det vil en række faglige organisationer undersøge i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Yngre Læger, FOA, Dansk Sygeplejeråd og Danske Lægesekretærer har netop sagt ja til en invitation fra Overlægeforeningen om at gå sammen om at se på mulighederne for at iværksætte en treårig videnskabelig interventionsundersøgelse på flere danske hospitaler.

Nøgleordet i projektet hedder »social kapital«. Det er populært sagt den sum af kompetencer og samarbejdsevner hos medarbejderne, som kitter en organisation sammen og får den til at fungere. På sygehusområdet har europæiske og amerikanske undersøgelser vist, at man kan højne såvel effektivitet som kvalitet ved at få personalegrupperne til at arbejde bedre sammen og bruge deres forskellige kompetencer bedst muligt.

For Overlægeforeningen er det vigtigt at igangsætte et forsøg, som har større chance for at give holdbare resultater end de mange spredte projekter lokalt. Og samtidig vil man vise, at arbejdsmiljø ikke er klynk og klager, men en faktor der har stor betydning for både patienter og samfund, fastslog Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen på et møde med de faglige organisationer:

»Arbejdsmiljø i sundhedssektoren må ikke komme til at fremstå som kronisk klynk eller som en bekvem undskyldning, når kritikken undertiden hagler ned over sektoren. Det vil blokere for reelle forbedringer. Derfor vil vi gerne etablere en videnskabelig og objektiv undersøgelse, som kan danne grundlag for reelle og holdbare fremskridt,« sagde Erik Kristensen.

Alle organisationerne vil nu udpege repræsentanter til en projektgruppe, som sammen med NFA skal udarbejde en beskrivelse af, hvordan forskningsprojektet kan gennemføres.

Ole Felsby of.fas@dadl.dk

Kun to procent af bivirkningerne bliver indberettet

En ny analyse blandt danske hospitalslæger viser, at danske hospitalslæger kun indberetter godt to pct. af de alvorlige eller uventede bivirkninger, de oplever i deres job på hospitalet.

Dermed er hospitalsansatte læger den personalegruppe, der er dårligst til at indrapportere til Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase.

To ud af tre læger oplever ifølge undersøgelsen alvorlige/uventede bivirkninger i løbet af et år. Alligevel indberetter hospitalslægerne kun omkring 600 bivirkninger om året. Og det tal har ikke rokket sig de seneste fem år.

Bag undersøgelsen står Lægemiddelstyrelsen og Lægeforeningen. Samtlige godt 11.000 hospitalsansatte læger blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, og ca. 3.500 af dem sagde ja til at medvirke. Undersøgelsen viser også, at 95 pct. mener, at indberetning af bivirkninger er vigtigt for patienternes sikkerhed. Kun hver tredje hospitalslæge har et godt kendskab til reglerne om indberetning - og synes, at de er svære at anvende i praksis.

Halvdelen af lægerne ved ikke, hvordan man indberetter.

20 pct. har prøvet den elektroniske indberetning. Heraf var to tredjedele tilfredse med funktionaliteten.

Manglende indberetning skyldes først og fremmest manglende tid. Dernæst manglende ledelsesopbakning, manglende fokus i hverdagen, eller at tiden går fra patienterne.

En forenklet indberetningsprocedure er udviklet og vil blive implementeret i løbet af næste år. I denne uge starter en kampagne, der skal få lægerne til at indberette.

Læs mere side 3496.

Annette Hagerup, annette@hagerup.info

NYT FRA FORENINGERNE
Lønkonference i Yngre Læger

Skal du være med i de kommende lokale lønforhandlinger, eller er du interesseret i emnet, er du velkommen til at deltage i Yngre Lægers lønkonference den 14. december 2009 i København. Du vil bl.a. lære at bruge forhandlerstatistikken, og du vil få tips og gode råd fra nogle erfarne lokale lønforhandlere. Se mere og tilmeld dig på www.laeger.dk > Løn og overenskomster > Yngre Læger > Lokal løndannelse > Lønkonference den 14. december 2009.

Sagt & skrevet

»Vi er enige om at samle vores lægespecialer på et hovedsygehus.«

Sten Bach Nielsen (S), nyvalgt formand for regionsrådet i Region Sjælland til DR Sjælland.

»Hidtil er meget foregået på privatklinikker og små privathospitaler, der er skudt op som paddehatte, men nu vil man se, at aktiviteten samles på færre, større enheder.«

Adm. direktør på Privathospitalet Hamlet, Vinni Breuning, i anledning af at Hamlet har opkøbt et privathospital i Århus. Berlingske Tidende.

»Er kandidaterne til regionsvalget klar over, at der mangler lægesekretærer? (..)Jeg håber så inderligt, at de kommende regionsrådsmedlemmer vil tage sig af problemet.«

Birgitte Ussing, formand for Danske Lægesekretærer. Nordjyske Stifttidende.

»WHO forudsagde svineinfluenza i 2005, men det var først, da de ændrede definitionen for en pandemi i 2009, at de fik ret«.

Epidemiolog Tom Jefferson, mangeårig medarbejder ved The Cochrane Collaboration. Information.

»I 2007 viste fire procent af de prøver af colibakterier, vi fik ind fra danske sygehuse, resistens mod alle gængse antibiotika. Det tal kan nu være op mod ti procent.«

Niels Frimodt-Møller, Seruminstituttets resistensovervågningsgruppe. Politiken.

»Vi må melde det ud, som vi ser ud fra videnskab og data.«

Dr. Diana Petitti, medlem af ekspertpanel i USA, der har sat begrænsninger for regelmæssige mammografiscreeninger, så det gælder kvinder, der er fyldt 50 år i stedet for 40 og hvert andet år i stedet for hvert år. New York Times.