Nyheder

En lille amerikansk revolution

Efter over et års intens kamp kunne Barack Obama den 23. marts skrive under på en omfattende reform af det amerikanske sundhedsvæsen.

Minna Skau, New York, minnaskau@mail.dk

Det nye amerikanske sundhedssystem, der bliver en realitet efter over et års intens kamp mod en udmarvende politisk virkelighed, kommer langt fra til at ligne det offentlige system, vi kender i Danmark. Men der er elementer af tvang, nye skatter og justeringer, der stadig får kritikerne til at kalde det socialisme - og som kommer til at gøre både godt og ondt for læger og millioner af patienter.

De allerfattigste og amerikanere over 65 år vil - som hidtil - være dækket af de eksisterende offentlige ordninger Medicaid og Medicare, som skal strømlines, så de bliver mere håndterbare og rentable for lægerne og det offentlige.

Derudover bliver det offentlige ikke selv udbyder af sundhedsforsikring, som ellers var Obamas oprindelige ønske.

Men det nye lovkrav om, at i princippet alle amerikanere (undtagen illegale indvandrere og medlemmer af visse religiøse mindretal som amishfolket) fra 2014 skal have en sundhedsforsikring betyder, at man indfører en gradueret offentlig støtteordning til de lavestlønnede, som ellers ikke ville have råd til at lade sig forsikre. Dem, der stadig ikke vil tegne forsikring, bliver straffet med bøder, der kan nå op på 2,5 pct. af husstandsindkomsten. Der kommer også nye krav til arbejdsgivere - straf til de store og hjælp til de små - ligesom de allerdyreste forsikringsordninger bliver beskattet fra 2018.

I alt 32 millioner, der i dag er uforsikrede, forventes at blive dækket, når loven er fuldt implementeret i 2018. Blandt dem er bl.a. unge, som skal kunne blive på deres forældres forsikring, indtil de er fyldt 26 år. Og der er de kronisk syge, som forsikringsselskaberne ikke længere må afvise at dække. Det bliver også forbudt at smide kunder ud, når de bliver syge, samt at graduere forsikringspræmier efter kundernes køn og helbred.

Den kraftigt udvidede patientbase ventes at give øget pres på læger og priser. Til gengæld kan USA's læger bl.a. se frem til at spare hovedparten af de 125 milliarder kroner, de i dag donerer til gratis såkaldt »velgørenhedspleje« til uforsikrede patienter. Ifølge lægernes største fagforening, paraplyorganisationen AMA, bør forenklinger i systemet også betyde, at lægerne kan spare en stor del af de 375.000 kroner, hver af dem i gennemsnit bruger på forsikringsadministration hvert år.

Modstanden mod sundhedsreformen er dog stadig udbredt rundt i landet. Også blandt læger. I Mount Dora i Florida har urolog Jack Cassell tapet en seddel på døren til sin praksis med besked om, at »hvis du stemte på Obama ... så søg urologhjælp andetsteds. Forandringerne i vores sundhedspleje begynder lige nu, ikke om fire år«. Cassell har i et interview i sin lokale avis forsikret om, at han ikke vil afvise patienter. »Det ville jo være uetisk. Men hvis folk læser skiltet og vender om, så er det i orden«.

Fem sprøgsmål til Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

For nylig offentliggjorde I »Den hospitalsansatte specialelæge i 2020«. I ønsker et opgør med en påstået kultur præget af en »lønarbejderstatus« blandt nutidens speciallæger. Hvorfor?

»Vi tror, at udviklingen fra få til mange overlæger har gjort, at der lige så langsomt er opstået en kultur, hvor man føler sig som lønmodtager og måske ser sig i den rolle«.

Hvor er det I konkret ser denne kultur?

»Det, vi har ønsket at understrege, er, at man som læge, der er ansat i en højt betroet - og i øvrigt ganske vellønnet - stilling, hele tiden er sig sit ansvar bevidst - og at man praktiserer en bredere forståelse for ansvar. Den går ikke, hvis man tænker: Nu er klokken blevet 15.24 og så må andre bare tage over«.

Siger I dermed, at danske læger fralægger sig ansvar og en pligtmoral?

»Nej, jeg ser det mere som en opfordring til, at der mellem speciallægen og dennes leder skabes dialog om speciallægens ansvar og hvilke forventninger, der er knyttet til stillingen. Vi har faktisk tænkt tilgangen i hele vores oplæg som meget positivt i forhold til speciallægerne«.

I skriver, at den gamle ansvarlige overlæge er erstattet af en kedelig »funktionærtype«. Ønsker I fortiden tilbage?

»Nej. Det, vi har fundet vigtigt at fastholde, er det engagement og den ansvarsfølelse, som er nødvendig for at holde kvaliteten og sammenhængen i højsædet«.

I udspillet dokumenterer I via grafer, hvordan andelen af kvinder i faget øges. Er det kvindernes indtog, der fører jer til dette opgør med »lønarbejderstatus«?

»Nej, det er det overhovedet ikke. Det vil jeg godt benytte lejligheden til at understrege«.

Ugeskriftet beklager

Artiklen »DSI: Berlingske Tidende fordrejer og fejlciterer« bragt i Ugeskrift for Læger den 1. marts 2010, handler om en rapport fra DSI om sygeplejersker, der visiterer i telefonkonsultation. Heri viderebringer vi anklager mod Berlingske Tidende, der beskyldes for fejlciteringer i en artikel om rapporten. Det gjorde vi uden at lade Berlingske svare, hvilket strider mod god presseskik. Ugeskriftet beklager.

I artiklen i Ugeskriftet citeres DSI`s direktør Jes Søgaard for, at forskeren bag rapporten »føler sig snydt« af Berlingske Tidende. Berlingske Tidende oplyser imidlertid, at avisen inden offentliggørelse har ladet DSI-forskeren gennemse og godkende Berlingskes artikler, herunder egne citater og konteksten, de bringes i.

Jes Søgaard siger i artiklen i Ugeskriftet, at han har rettet henvendelse til Berlingske Tidendes redaktion, forud for interviewet i Ugeskrift for Læger. Berlingske Tidende siger til Ugeskriftet, at ingen af de pågældende journalister bag artiklerne i Berlingske har modtaget Søgaards henvendelse.

Pandemi-vaccinen gav få alvorlige bivirkninger

53 danskere fik alvorlige bivirkninger af Pandemrix, viser tal fra Lægemiddelstyrelsen

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Der er pandemi i Danmark. H1N1. Det er efteråret 2009. Våbnet i kampen mod smitten er en masseindkøbt vaccine.

Men den 5. november har Børsen overskriften: »Sverige frygter for stærk vaccine«. En lille uge efter følger Berlingske Tidende trop: »Vaccine har flere bivirkninger« og B.T. tilslutter sig koret og spørger i rubrikken: »Gør vaccinen dig syg?«

Særligt gravide var nervøse for eventuelle bivirkninger af vaccinen, hvilket naturligt fyldte godt i medierne.

I dag er pandemien overstået. Og bivirkningerne er indberettet og analyseret.

Mere end 425.000 danskere blev vaccineret mod H1N1. Og 53 fik bivirkninger, der af Lægemiddelstyrelsen klassificeres som »alvorlige«. Det viser styrelsens nyligt offentliggjorte »Årsrapport for overvågning af bivirkninger 2009«.

I alt er der indberettet 547 bivirkninger på Pandemrix, hvilket gør vaccinen til det næstmest indrapporterede lægemiddel i 2009.

»I forhold til de rigtig mange vaccinerede er det vores vurdering, at der er tale om meget få alvorlige bivirkninger. Samtidig kan vi se, at de danske bivir kninger hænger godt sammen med de internationale erfaringer. Det tager vi som udtryk for, at vi har fået tilstrækkelig mange indberetninger herhjemme til at danne os et reelt overblik«, siger overlæge i Lægemiddelstyrelsen Doris Stenver.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er læren til næste gang, at der skal forklares bedre om en vaccines tilblivelse:

»Mange troede jo, at det var en ny uprøvet vaccine, hvor de blev forsøgskaniner. Derfor kan jeg godt forstå, at de var bekymrende. Men sandheden er, at det er et utrolig gennemprøvet lægemiddel. Vi skal alle - læger, virksomheder, presse og myndigheder - være bedre til at forklare, hvordan nye lægemidler bliver til, så vi kan undgå denne store bekymring i medierne«, siger hun.

85 procent af bivirkningsindberetningerne kom fra læger og andet sundhedspersonale. Når nye lægemidler, herunder vacciner, introduceres på det danske marked, er læger underlagt en skærpet indberetningspligt i to år, hvor alle formodede bivirkninger skal meldes til Lægemiddelstyrelsen. Derefter skal kun alvorlige og/eller uventede bivirkninger rapporteres.

Fakta

Sådan meldes bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen

På www.meldenbivirkning.dk kan du som læge melde alle formodede bivirkninger via en e-blanket. Bivirkningsindberetning skal indeholde:

• En beskrivelse af den formodede bivirkning.

• Handelsnavnet på den medicin, der vurderes at være årsag til bivirkningen, eller navnet på medicinens aktive indholdsstof.

• En eller flere oplysninger om personen, der har oplevet bivirkningen: CPR-nr. eller fødselsdato, køn, alder og initialer. Indberetninger fra læger og tandlæger skal så vidt mulig oplyse patientens CPR-nr.

• Identifikation af indberetter.

Oppositionen kræver opgør med behandlingsgaranti

SF, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre fremsatte i onsdags et beslutningsforslag, der skal indføre en differentieret behandlingsgaranti.

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

»Som det er i dag med den meget strikse enmånedsbehandlingsgaranti, bliver alt for mange penge kanaliseret over i ortopædkirurgien og væk fra de trængende medicinske og akutte patienter. Det er en alvorlig problemstilling, som vi skal forholde os til. Derfor foreslår vi, at folk med åreknuder må vente lidt længere end de patienter, der virkelig er syge. Det tror jeg også, at befolkningen har forståelse for,« siger Jonas Dahl, SF's sundhedsordfører.

Partierne vil ikke afvikle det frie sygehusvalg, men indføre en ny model, der skal bygge på de erfaringer, som flere regioner gjorde sig under suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg under sygeplejekonflikten.

Princippet er ifølge partierne at sikre de lægefagligt mest fornuftige prioriteringer, så de mest syge patienter behandles først, og samtidig sikre, at de personalemæssige og økonomiske resurser bruges bedst muligt.

Forslaget bygger på principper om, at alle patienter til enhver tid har frit valg mellem offentlige sygehuse og et udvidet frit valg efter enten en eller to måneder, afhængigt af hvor alvorlig deres lidelse er. Alle med livstruende sygdomme skal behandles akut.

For de sygdomme, der skal behandles inden for en måned, har patienten mulighed for privat behandling efter en måned. Muligheden er fortsat betinget af, at der findes en aftale mellem regionen og det private. Sundhedsminister Bertel Haarder har i et interview med Ugeskriftet (2010;172:1006-10) afvist at ændre på behandlingsgarantien:

»Jeg kan godt høre, hvad læger og fagfolk siger, og jeg kan godt forstå argumenterne for at bløde op. Når jeg ikke er klar til det, skyldes det, at vi politikere indimellem skal værne om vores troværdighed.«

Det forventes, at forslaget førstebehandles på Christiansborg om tre-fire uger. Ligeledes forventes det, at et Folketingsflertal bestående af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti vil nedstemme forslaget.

Enighed om overlægers bijob

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Region Hovedstadens kamp mod bijobberi ser ud til at være tabt. Før påske bilagde Overlægeforeningen og Region Hovedstaden striden. Regionen vil ikke længere stille krav om, at overlægers bibeskæftigelse skal aftales og reguleres.

»Vi har fået det udfald, som vi bad om«, siger overlægernes formand Erik Kristensen, som dermed undlader den voldgiftssag, der var truet med.

Også fra regionernes side er de tilfredse med aftalen.

»Den sikrer en drøftelse med den enkelte læge om eventuelt bijob. Der er ikke tale om en aftale, men der vil foreligge et oplysningsskema, som begge parter, altså lægen og os som arbejdsgiver skriver under på. I vores instruks vil der stå, at drøftelsen bør finde sted inden bibeskæftigelse påbegyndes. Dette er for at sikre lægen mod, at han eller hun påtager sig bibeskæftigelse, som efterfølgende giver anledning til problemer«, siger regionsdirektør i hovedstaden Helle Ulrichsen

Begge parter er enige om, de vil fortsætte dialogen om regionernes retningslinjer for bibeskæftigelse med henblik på at sikre en model, der tilfredsstiller begge parter.