Skip to main content

Nyheder

Redigeret af Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

15. mar. 2010
8 min.

Region Hovedstaden har anbefalet det dårligste gigtpræparat

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Region Hovedstaden har tvunget leddegigtpatienter til at starte med en behandling, der nu dokumenteres som den dårligste af tre mulige. IRF kalder beslutningen »knap så hensigtsmæssig«.

Gigtpatienter og reumatologer ser ud til at kunne ånde lettet op. Region Hovedstaden overvejer at ændre sit strikse krav om, at 80 procent af alle nyhenviste leddegigtpatienter skal opstartes med det biologiske lægemiddel Remicade. Det billigste af tre mulige TNF alfa-hæmmere.

Det vurderer formanden for Den Regionale Lægemiddelkomité i hovedstaden, Hanne Rolighed Christensen:

»Det Sundhedsfaglige Råd vil sammen med Den Regionale Lægemiddelkomité og direktionen i Region Hovedstaden nu se på, om vi skal ændre vores vejledning. Det er en dynamisk proces, og man skal hele tiden tilpasse sin rekommandation, når der kommer ny viden,« siger hun.

Udmeldingen kommer, fordi en ny dansk analyse, netop publiceret i tidsskriftet Arthritis & Rheumatism, dokumenterer, at Remicade er det dårligste af de tre præparater målt på effekt. Analysen baserer sig på »real-life«-data fra danske patienter, som man har fulgt i op til otte år.

»Længe har der været det synspunkt, at de tre præparater er ligeværdige. Det kan vi nu dokumentere, at de ikke er. Patienterne i hovedstaden har fået en behandling, hvor sandsynligheden for et godt respons ved førstevalg har været lavere. Derfor finder vi heller ikke, at det er rimeligt, at opretholde et krav om Remicade som førstevalg. Det bør være op til den behandlende læge at vælge blandt de tre TNF-præparater, hvilket der er det bedste førstevalg for patienten,« siger overlæge Merete Lund Hetland, førsteforfatter til undersøgelsen og formand for styregruppen i DANBIO-basen.

I Region Hovedstaden har udmeldingen til de reumatologiske afdelinger været, at de straffes økonomisk, hvis ikke 80 procent opstartes på Remicade. Det er også kun i hovedstaden, at regionen har tvunget armen om på den behandlende læge i forhold til præparatvalg.

I de fire andre regioner har flere reumatologer set med bekymring på indskrænkning i ordinationsretten og frygtet, at det kunne danne præcedens.

»På en højtspecialiseret afdeling ønsker vi så mange skud i bøssen som muligt. Derfor er vi imod ensretning. Men afdelingerne har en særlig forpligtelse til at have styr på indikationen, før man igangsætter en behandling. Det er jo netop derfor, vi har de højtspecialiserede afdelinger, så fagfolkene ved, hvad der er bedst for patienten,« siger Jens Møller Rasmussen, ledende overlæge på Reumatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Han understreger, at han ikke principielt er imod rekommandationslister, da samfundsøkonomien naturligvis skal tænkes ind.

Det er netop af økonomiske årsager, at politikerne og embedsmænd i hovedstaden har tvunget lægerne til at opstarte de fleste patienter på Remicade:

»Vi kan ikke bruge en krone to gange, så jo mere effektivt vi bruger skattekronerne i regionen, jo flere patienter vil få gavn. Vi har gjort det eneste rigtige på baggrund af den viden, der har været til rådighed. Nu er der kommet ny viden, så vi gentænker vores position. Men vi er den eneste region, der har turdet tage prioriteringsdiskussionen op. Og det kommer vi alle sammen til i fremtiden uanset hvad. Det kan ikke fortsætte med udgiftsstigninger til medicin på 10-15 procent årligt,« siger Hanne Rolighed Christensen.

Ifølge Institut for Rationel Farmakoterapi viser undersøgelsen, hvor værdifuld for patienten, samfundsøkonomien og lægevidenskaben en klinisk database er. Observationsstudiet har leveret den mest solide dokumentation for, hvordan lægemidler opfører sig i den daglige kliniske praksis.

Undersøgelsen rokker dog ikke ved fundamentet for rekommandationslister, påpeger institutleder Steffen Thirstrup:

»Den bidrager derimod til den løbende revidering, der konstant gør os klogere, men samtidig hjælper os til at få mest for pengene. Om hovedstaden laver deres rekommandation om eller ej, er deres beslutning. Men sker det ikke, må de læse data anderledes, end vi gør. For hovedstaden har valgt noget, der i bagklogskaben har vist sig at være knap så hensigtsmæssigt,« siger Steffen Thirstrup.

Danske Regioner har oprettet et nyt organ, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, der skal se på det nationale brug af dyre lægemidler og udarbejde rekommandationslister til hospitalsmedicin. Gigtområdet er et af de første, der skal gennemgås.

En MTV viste sidste år, at Remicade er 30 procent billigere end de to andre.

Fakta om første sammenligning af TNF alfa-hæmmere

Første direkte sammenlignende studie af førstegangsbehandling med en af de tre TNF alfa-hæmmere adalimumab (Humira), etanercept (Enbrel) og infliximab (Remicade) til reumatoid artrit.

Dansk studie med 2.326 patienter, registreret i den landsdækkende kvalitetsdatabase DANBIO.

Sammenligning på behandlinsrespons, remissionsrate, anvendte doser og behandlingsadhærens (drug survival).

Humira var signifikant bedre end Enbrel, der var signifikant bedre end Remicade. Enbrel havde den højeste behandlingsadhærens, Remicade den laveste.

Studiet har fået Institut for Rationel Farmakoterapi til at understrege, at det ikke længere er »hensigtsmæssigt at anbefale infliximab (Remicade) som førstevalgspræparat, idet hverken effektmæssige eller patientvurderede fordele kan påvises.«

Kilde: IRF

Fem spørgsmål til Svend Gundestrup Nyuddannet læge

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Hvorfor er du utilfreds med, at Sundhedsstyrelsen har erstattet det klassiske autorisationsbevis med en e-mail?

Det begrænser mig i mit virke, hvis jeg vil søge arbejde i udlandet, da autorisationsoplysningerne stadig kun er på dansk. Samtidig er en mail ikke accepteret i det brede udland væk fra Skandinavien. Så det er ikke godt nok.

Styrelsen oplyser, at du snart kan finde en engelsk version. Så er problemet vel løst?

Nej, jeg synes, det er mærkeligt, at jeg ikke på papir kan dokumentere over for et hospital i eksempelvis USA, at jeg er autoriseret læge. At de skal finde det på en hjemmeside. Jeg har svært ved at tro, at det accepteres.

Er der også en følelsesmæssig side?

Ja, naturligvis. Det er tamt at modtage en autorisationsmail, hvor der står: »Velkommen, du er nu optaget i Sundhedsstyrelsens register«. Selv Københavns Universitet kan levere et fint eksamensbevis på dansk og engelsk, der også kan bruges i udlandet. Det kan Sundhedsstyrelsen ikke, og det er for dårligt. Jeg ved ikke, hvor mange patienter der synes, at det er trygt, at jeg hænger en mail op i venteværelset.

En autorisation er vel basicly et nummer, som alle kan se på en hjemmeside. Hvorfor skal det være på papir med segl og pomp og pragt?

Fordi det er et dokument, der står respekt om i det ganske udland. Der er det ikke nok, at du kan slå et nummer op på en dansk hjemmeside. Så det begrænser mig. At det så også devaluerer det at være læge, fordi du får en tam mail uden logo, er sekundært. Det er blot følelser.

Er du ikke blevet en gammel ronkedor i en alt for ung alder?

Nej, jeg elsker it. Men alle ændringer er ikke nødvendigvis fornuftige.

Torturofre mister gratis tolkebistand

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Den 1. januar 2011 er det slut med gratis tolkebistand til torturofre og andre udlændinge, der har opholdt sig i mere end syv år i Danmark. Det fastslår sundhedsloven fra 2005.

Amnesty International er stærkt fortørnet og kalder den gamle lovændring »uetisk, beskæmmende og et overset problem«.

Amnestys lægegruppe dokumenterer i en rapport, som Ugeskriftet omtalte i sidste uge, at torturofre, der har opholdt sig flere år i Danmark, fortsat har svære fysiske og psykiske problemer:

»Vi lever i et samfund, hvor alle i princippet skal have lige adgang til sundhedsydelser. Men vi har en lille gruppe veldokumenterede torturofre, der har svære indlærings- og hukommelsesproblemer, hvorfor de har svært ved at lære dansk. Dem fratager vi nu muligheden for at få tolket sundhedsydelser. Det er ikke rimeligt,« siger overlæge, psykiater og medlem af lægegruppen, Morten Ekstrøm.

Han frygter, at torturofrene, der i forvejen dokumenterbart bruger det danske sundhedsvæsen langt mindre end deres traumer tilsiger, skal sidde over for en psykiater eller alment praktiserende læge med få brokker, tegnsprog eller tolkes af deres eget barn.

Socialdemokraterne stemte for revisionen af sundhedsloven: »Men vi ser med stigende skepsis på denne del, da flere kritikere og senest Amnesty finder den problematisk for sundhedstilstanden for visse personer her i landet. Jeg vil nu tage det op med ministeren, så vi kan få de negative konsekvenser belyst,« siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S).

Fungerende formand for Lægeforeningen, Yves Sales, har tidligere kaldt det »urimeligt at føre sundhedspolitik gennem sundhedslovgivningen. Det vil gå ud over en svag gruppe.«

Den megen blæst om gratis tolkebistand får sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K) til at reagere:

»Jeg har stor respekt for, at Amnesty International vil sikre så gode vilkår for torturofre som muligt. Det ønske deler jeg, men jeg mener ikke, at der er grund til at ændre lovgivningen. Loven sætter en frist på syv år til at lære sig dansk, men samtidig indeholder den mulighed for at undtage nogle grupper fra gebyr, hvis der er særlige hensyn. Hvem det i givet fald kan være, vil jeg ikke lægge mig fast på nu, men jeg vil gerne tale med Amnesty International om organisationens erfaring med torturofre og deres helbred,« oplyser ministeren.

PLO: ingen nye overenskomstmøder før sommeren

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Dette er ikke en nyhed. Faktisk forventer PLO-formand Henrik Dibbern ikke, at der vil være forhandlingsmøder mellem Danske Regioner og PLO om ny en overenskomst, før modparten har fået et nyt hold forhandlere på plads til sommer.

»Der kommer til at gå lang tid, før der sker noget med overenskomsten. Vi vil ikke gå med til, at både FAS-medlemmer og sygeplejerskerne kan få lønfremgange på 5-6%, mens vi stort set intet ville få. Vi mener ikke, at de praktiserende læger skal betale for, at starten på vores overenskomsten blev udskudt, og der så kom en global finanskrise i vejen i mellemtiden. Vi skal have tilsvarende lønfremgange,« siger Henrik Dibbern.

De strandede forhandlinger har sat nye initiativer som en bedre behandling af kroniske patienter, fastholdende af ældre kolleger samt bedre rekruttering på standby.

Ingen af partnere har opsagt den gældende overenskomst, hvorfor den fortsætter, mens taksterne delvist reguleres op i forhold til lønudviklingen i samfundet.

Skulle praksislægerne opsige overenskomsten, vil patienterne i teorien skulle betale for besøg hos lægen for så efterfølgende at få det refunderet af det offentlige. Men PLO ønsker ikke konflikt.

»De fleste læger ønsker ikke uro i forhold til deres arbejde i klinikken. Og vi kan godt fortsætte med den nuværende overenskomst i en periode. Vi vil ikke påtage os nye opgaver uden at få honorering for arbejdet,« siger Henrik Dibbern.