Skip to main content

Nyheder

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

26. mar. 2010
8 min.

Fem spørgsmål til Erik Kristensen, formand for Overlægeforeningen

Finder I en mindelig løsning med Region Hovedstaden, som kræver, at overlæger indhenter tilladelse, før de tager bijob på et privathospital - og hvordan vil den se ud?

Vi er indstillet på det, så det er op til Region Hovedstaden. Det skal være en løsning, der følger de regelsæt, som vi har aftalt med Danske Regioner - ikke en speciel »Lex Hovedstad«.

Hvad er problemet i, at arbejdsgiveren skal forhåndsgodkende en overlæges bibeskæftigelse?

At det er i modstrid med de aftaler, vi har.

Hvorfor tror du, at regionen netop nu har meldt sådan ud?

Jeg kunne være fristet til at sige, at det skyldes dårlig politisk og administrativ ledelse.

Kan en læge med bijob ikke havne i en interessekonflikt?

Jo, og det er der også taget højde for i regelsættet, for der må naturligvis ikke findes interessekonflikter. Det er jo heller ikke sådan, at man kan tage bijob efter princippet »frit valg på alle hylder«. Der er selvfølgelig regler, der skal overholdes - og der kan der opstå konfliktsituationer, hvor man ikke kan varetage de pågældende job.

Hvad råder du bijobbende medlemmer til at gøre, når de bliver indkaldt til møde med hospitalsdirektøren?

Jeg vil råde dem til at sætte sig ind i reglerne, og at de beder deres arbejdsgiver om at gøre det samme. Det giver en mere frugtbar diskussion end nogle af dem, vi har oplevet hidtil. Det skal ikke være sådan, at den døve vejleder den blinde, men at begge kan diskutere på et oplyst grundlag.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

Lægernes lille »grønne« er i fare

Meget tyder på, at læger i fremtiden skal på nettet for at finde medicininformation.

Den lille grønne medicinfortegnelse passer perfekt i kittellommen og har i årevis været en fast bestanddel af danske lægers udstyr. Men »kittelbogen« går nu en uvis fremtid i møde.

Selskabet bag kittelbogen - Infomatum - er nemlig lukket og p.t. under afvikling. Så medmindre man finder nogen, der vil finansiere udgivelsen, vil den ikke længere blive udgivet, oplyser Infomatums tidligere direktør Jørgen Aagren Nielsen.

Infomatum blev stiftet i 2003 af Lægeforeningen og Dansk Lægemiddelinformation, DLI, i fællesskab. Til nu har selskabet udgivet et digert opslagsværk og en mere handy bog i kittelformat under navnet www.medicin.dk. Derudover driver selskabet internetdatabasen under samme navn med alle lægemidler på det danske marked. Et opslagsværk, der opdateres hver 14. dag.

Meget peger nu på, at begge Medicin.dk-bøger risikerer at udgå, så kun de elektroniske versioner bevares.

»DLI vil køre videre med samme faglige set-up og med samme uafhængige redaktion,« fortæller Jørgen Aagren Nielsen.

Lægeforeningen erkender, at store opslagsbøger ikke er fremtiden. Men sundhedsvæsenets it-systemer er endnu hverken så udbyggede eller så driftssikre, at man tør basere sig på dem alene. Lægerne har brug for den lille grønne kittelbog i hvert fald tre-fem år ud i fremtiden, siger Lægeforeningens formand Yves Sales.

»Det er af hensyn til patientsikkerheden meget vigtigt, at læger til enhver tid kan skaffe sig hurtig adgang til uvildig og troværdig viden om lægemidlers effekt, bivirkninger, interaktioner m.m. Desværre er der ikke på alle sygehuse tilstrækkeligt med pc'er med internetadgang, og der er altid risiko for nedbrud. Derfor er det i alles interesse, at alle læger og andre sundhedsprofessionelle fortsat har let adgang til lægemiddelinformation i bogform, som det findes i kittelbogen,« siger Yves Sales.

Han mener, at det er Danske Regioners eller myndighedernes opgave at sørge for, at lægerne har adgang til uvildig og troværdig lægemiddelinformation - og i en årrække fortsat i papirform.

Da Infomatum blev stiftet, forpligtede selskabet sig til at levere begge bøger gratis til alle danske læger. Men bogsalget er faldet støt i de seneste år, og et opsamlet underskud på knap to mio. kr. har nu fået industrien og Lægeforeningen til at kaste håndklædet i ringen for det fælles selskab.

Kontorchef i Danske Regioner, Tommy Kjelsgaard, siger, at Danske Regioner selvfølgelig skal stille de arbejdsredskaber til rådighed, der er nødvendige for, at medarbejderne i sundhedsvæsnet kan udføre de opgaver, de er ansat til.

»Vi er i øjeblikket i dialog med Lægeforeningen og Lægemiddelindustriforeningen, Lif, om, hvordan vi løser opgaven i og med, at de ikke længere ønsker at udgive hverken den store grønne medicinfortegnelse eller den lille, grønne kittelbog,« siger Tommy Kjelsgaard og fortsætter:

»Vi er enige i, at fremtiden ligger i den elektroniske udgave af medicin.dk. Men vi er også klar over, at vi er nødt til at have en blød overgang, da de to bøger stadig bliver brugt. Det gælder især den lille kittelhåndbog, der bruges i situationer, hvor man ikke er i nærheden af de nødvendige it-værktøjer.«

Annette Hagerup, annette@hagerup.info

Sønderborg vil have færre ambulancefødsler

Er fødslen i gang? Det kan være svært at vurdere, når en højgravid er i telefonen til sygehusets fødeafdeling, og nogle gange når den gravide ikke ind på sygehuset i tide. På Sygehus Sønderjylland, Sønderborg har 29 kvinder i de seneste tre år født i bilen på vej til sygehuset, eller de nåede ikke at komme af sted og fødte hjemme, måske på gulvet i badeværelset eller køkkenet. I 2009 var tallet 11, og det skal der gøres noget ved, mener jordemoderleder på fødegangen, Kirsten Salk:

»Når en vordende mor har valgt at føde på sygehus, er det det, hun er indstillet på, og som alt er tilrettelagt efter. Så skal fødslen også finde sted på sygehuset. Vi vil nu se nærmere på alle journalerne, for vi skal være helt sikre på, at det ikke er os, der får dem til at blive hjemme så længe som muligt, og at vi tager højde for lang transporttid. Mange gravide har det sådan, at de ikke vil sendes hjem igen, og derfor venter de så længe som muligt. Men det skal vi have gjort op med, for der er jo ikke noget galt i at komme på sygehuset, blive undersøgt og så eventuelt skulle hjem igen«.

Overlæge Helle Mogensen, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling i Sønderborg, ser flere gode grunde til at få antallet af utilsigtede hjemmefødsler bragt ned:

»Det er jo ikke helt ufarligt, og der kan opstå komplikationer. Når fødsler sker så hurtigt, at den fødende ikke når at komme ind på sygehuset, er selve fødslen som regel helt normal og i sig selv problemfri. Men der kan jo opstå blødninger bagefter, og dertil kommer det psykiske. Det kan være en noget traumatisk oplevelse, hvis man er indstillet på, at fødslen skal foregå på hospital, og den så kommer til at foregå på gulvet derhjemme eller i en ambulance. Det kan give en fødsel i kaos, og vi oplever ofte, at kvinderne er bange for, at det skal ske igen, næste gang de skal føde«, siger Helle Mogensen.

Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

Akutforskerne må vente lidt endnu

Efter langt forarbejde var der ellers gjort klar til en lovændring, der skal lette adgangen til at inddrage bevidstløse akutpatienter i sundhedsforskning. Men nu skal EU-Kommissionen også inddrages.

Efter lang tids omhyggeligt arbejde har e t udvalg under Sundhedsministeriet endelig formuleret en betænkning, der ændrer det videnskabsetiske komitésystem på en lang række punkter - og ikke mindst: forbedrer mulighederne for at forske i akutte situationer. Især det sidste har været et længe næret ønske i Lægeforeningen og i en lang række specialeselskaber.

Betænkningen kom i fredags - men før den kan blive til lov, mener sundhedsminister Bertel Haarder og ministeriets jurister, at det er nødvendigt at ændre EU's såkaldte GCP-direktiv (Good Clinical Practice).

Ministeren opfordrer derfor i et brev EU-kommissæren for sundhed og forbrugerpolitik, malteseren John Dalli, til at arbejde for en ændring af direktivet. I brevet peger ministeriet på en udvej for kommissæren: I en tillægsprotokol til Europarådets konventionen om menneskerettigheder og biomedicin fra 2005 hedder det nemlig, at forskning godt må ske på visse vilkår, som er meget lig dem, der formuleres i den danske betænkning.

Danmark vil hilse en diskussion om, hvorvidt dette kunne være en løsning, velkommen, hedder det i ministerens brev til kommissær John Dalli.

Kan Danmark ikke gå enegang, eller skal vi være »klassens artige dreng«?

»Nu skriver jeg jo til Kommissionen og presser på for, at vi i EU i fællesskab kan få ændret reglerne«, siger Bertel Haarder.

»Jeg er sikker på, at vi ikke står alene med betænkningens synspunkter. Jeg synes, at vi skal udvide mulighederne for at forske i akutte situationer som fx hjertestop - det er en del af et moderne sundhedsvæsen«.

»Vi skal ikke altid være klassens artige dreng - slet ikke - men indtil videre synes jeg, at det giver mening, at lægemiddelforskning i en globaliseret verden også reguleres af nogle ensartede regler. Ellers bliver det let den laveste standard, der vinder frem. Det har vi ikke nogen interesse i fra dansk side. Og derfor har vi heller ikke nogen interesse i at undergrave respekten for direktivet«.

Betænkningsarbejdet har varet længe og har vendt alle sten. Går der nu flere år med at diskutere i EU-systemet?

»Det tager sikkert længere tid at ændre reglerne i EU end i Folketinget, men sådan er det altså, når man vil samarbejde med andre lande«, siger ministeren.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

Gi' den gode gerning videre

En ny hovedpude i vagtværelset. Et nyt opvaskestativ. Fredagskage. Debriefing hver morgen. Eller ligefrem nye uddannelsestiltag på afdelingen.

Yngre Læger har netop iværksat kampagnen »Gi' det videre«, hvis hovedformål er, at hver enkelt læge kan bidrage til at forbedre afdelingens arbejdsmiljø.

Derfor skal du ikke undre dig, hvis du i den kommende tid vil se unge læger gå rundt med en blå badge eller klistermærke med teksten »Gi' det videre - det handler om trivsel« på brystet.

Tillidsrepræsentanterne på landets hospitalsafdelinger har nemlig modtaget disse mærkater, og tanken er, at når den enkelte yngre læge har gjort en god gerning for afdelingens trivsel, giver hun badgen videre til en kollega, der så har til opgave at tænke gode tanker for arbejdsmiljøet.

»Vi er kun kort tid på afdelingerne, så det kan være svært at få ændret de store ting. Men ved at optimere lidt hele tiden, kan vi som yngre læger være med til at skabe en bedre arbejdsplads. Hele kampagnen er lavet ud fra devisen ,mange bække små`,« siger Tina Leunbach, der er i en introduktionsstilling på Aalborg Sygehus og med i Yngre Lægers Team Arbejdsmiljø.

Yngre Læger har oprettet en gruppe på Facebook med titlen »Gi' det videre«, hvor man kan læse om andres gode tiltag til inspiration. I alt 386 er på nuværende tidspunkt medlem af gruppen.

»Det er jo ikke kun yngre læger, der kan tænke gode tanker for arbejdsmiljøet, så du kan også give din badge videre til en seniorlæge, hvis du tør,« siger Tina Leunbach.

Mangler afdelingerne badge/klistermærke, kan de rekvireres hos Yngre Lægers sekretariat.

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk