Nyheder

Velkommen Haarder - få lige styr på sygehuseneSundhedsorganisationer opfordrer til et uafhængigt udredningsarbejde af sundhedsvæsenets styringsproblemer og til, at politikerne samles om langsigtede løsninger.

»Stop sygehuskrisen« var emnet for en høring på Christiansborg tirsdag. Arrangørerne: FOA, Sundhedskartellet, HK Kommunal samt Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger havde sat ressortministeren stævne for at præsentere ham for seks punkter til krisens overvindelse.

Samme morgen var en intetanende Jakob Axel Nielsen (K) imidlertid vågnet op til meddelelsen om, at han ikke længere var minister - og derfor heller ikke længere skulle runde høringen af med at svare på, hvad regeringen vil gøre »for at undgå nye, store fyringsrunder på sygehusene«, og hvordan de langsigtede økonomiske udfordringer i det syge væsen kan løses.

Sundhedsorganisationerne havde på forhånd formuleret »en sekspunktsplan til løsning af sygehuskrisen«. Indholdet i det første punkt er: »Stop fyringerne og stryg gælden«.

Flere penge var dog ikke blandt de løsninger, der blev anbefalet af de indkaldte eksperter. Tværtimod pegede både sundhedsøkonom Jes Søgaard og sekretariatschef i Det Økonomiske Råd, Lars Haagen Pedersen, på, at sundhedsudgifterne umuligt kan fortsætte den kraftige stigning, som siden 2001 er løbet fra bruttonationalproduktet.

Begge så desuden et behov for at indføre adfærdsregulerende brugerbetaling - ikke ved at øge den samlede brugerbetaling, men ved at flytte den delvist fra f.eks. tandlægebesøg, medicin og terapeutbehandling til eksempelvist skadestuebesøg. Samtlige ekspertindlæg bakkede op om en differentieret behandlingsgaranti, som giver alvorlige sygdomme forrang for mere banale lidelser.

Dagens centrale budskab var, at en af tidens største udfordringer er at styre sundhedsvæsenets økonomi, og centralt i arrangørernes sekspunkts program er derfor ønsket om, at regeringen meget hurtigt nedsætter et ekspertudvalg, som kan skabe nogle helt nye styringsredskaber:

»Der er brug for en uafhængig udredning af hospitalernes aktuelle økonomiske problemer og de grundlæggende strukturelle problemer, således at der kan arbejdes langsigtet og kontinuerligt på sygehusene. Danmark har brug for, at politikerne sætter sig i spidsen for et langsigtet forlig for sundhedsvæsenet«.

Sekspunktsplan

1. Stop fyringerne og stryg gælden.

2. Stop kravet om 2 pct. produktivitetsstigning i økonomiaftalerne.

3. Klare økonomiske rammer og en styring, der kan forstås - nedsæt ekspertudvalg.

4. Indfør differentieret behandlingsgaranti.

5. Stop skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer.

6. Et godt arbejdsmiljø.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

Verdenspremiere i Thy: Den visuelle journal
Efter mere end et års udvikling på Sygehuset Thy-Mors er EPJ nu suppleret med en tredimensional gengivelse af kroppen. Et enkelt blik på skærmen giver overblik over alle patientens tidligere og nuværende sygdomme og behandlinger.

For 15 måneder siden fik ledende overlæge Hardy Christoffersen på Ortopædkirurgisk Afdeling, Sygehuset Thy-Mors, en henvendelse fra Schweiz: Om sygehuset kunne tænke sig at være med til at udvikle en visuel patientjournal? Det blev starten på et samarbejde, der netop har kulmineret med en verdenspremiere på sygehuset i Thisted. Fra nu af har en kombination af EPJ og visuel patientjournal fortrængt de gamle papirjournaler på foreløbig Ortopædkirurgisk Afdeling og med tiden på hele sygehuset.

»Den visuelle journal giver et hurtigt overblik. Hvis vi f.eks. får en bevidstløs tilskadekommet patient ind, kan vi på sekunder få de data frem, der har betydning, når patienten skal i narkose og behandling.

Ikke mindst på skadestue og i vagtcentral kan det være afgørende at få hurtig, præcis og relevant viden om patienten, og her er den visuelle fremstilling et godt indeks til de nødvendige data«, siger Hardy Christoffersen og viser et eksempel.

Bedre kommunikation

En patients personnummer tastes ind, og en krop viser sig på skærmen. Cirkler på kroppen er forbundet med bokse, der fortæller om sygdomme, tidligere behandlinger mv. Et brækket ben for to år siden har måske ikke relevans her og nu, men det har de hjerteproblemer, der fremgår af kroppen på skærmen. Med et par klik på musen trækker lægen derfor alle oplysninger fra bl.a. e-journalen frem og kan nu læse om undersøgelser, resultater, behandlinger og medicinforbrug.

Det kræver kun et enkelt blik på skærmen at danne sig et samlet overblik, og risikoen for at overse noget bliver nærmest ikkeeksisterende. Men den visuelle og tredimensionale fremstilling kan også være et godt redskab i kommunikationen med patienten. Menneskekroppen kan rotere, man kan »se ind i den« fra forskellige vinkler, gå ind på organer, knoglegrupper mv., lægge vener og nerver ind og gå helt tæt på detaljer.

Mulighederne er utallige og giver helt nye forudsætninger for en god snak med patienten om, hvad der er galt, og hvad der skal gøres.

»For os er dette en del af en it-helhed, hvor vi kombinerer EPJ og den visuelle journal med vort selvudviklede processtøttesystem. Med i denne helhed er også digitale røntgenbilleder og ambulancejournalen amPHI«, fortæller Hardy Christoffersen.

Med amPHI kan sygehuset få alt at vide om, hvad der er sket i det præhospitale forløb, før patienten kommer ind. Kombineret med den visuelle journal kan lægerne få overblik over eventuelle øvrige sygdomme, medicin mv., så de på alle måder er klar til hurtig og sikker indsats, når ambulancen ankommer.

Verdenspremiere

Verdensnyheden med den visuelle journal har gjort Thy-Mors berømt - uden for Danmark. New York Times var hurtigere ude end de danske landsdækkende aviser, og tyske tv-kanaler kom før de danske. Men for Thy-Mors er det blot et led i en mere omfattende it-satsning, hvor IBM netop har vist stor interesse for det system til processtøtte, sygehuset selv har udviklet.

Se mere på samarbejdspartneren Nhumi Technologies' hjemmeside: www.nhumi.com

Kurt Balle Jensen kurt@ps-presse.dk

Ny alkoholafgift: Regeringen går imod egen lov

Da VK-regeringen trådte til i 2001, kostede en flaske gin omkring 125 kroner. I begyndelsen af 2003 fik regeringen vedtaget en lov, der sænkede alkoholafgiften med 40 procent, så en flaske gin endte på 81,25 øre.

Nu går Løkke-regeringen imod sin egen lov. I det nye regeringsprogram står:

»Regeringen ønsker at gøre det dyrere at drikke alkohol for dermed at reducere alkoholforbruget«.

Socialdemokraterne ryster på hovedet over zigzagkursen:

»Det er ikke troværdigt. Skatteministeriet har gentagne gange fremlagt rapporter, der viste død og helvede og store grænsehandelsproblematikker, hvis oppositionens politik om øgede afgifter blev gennemført. Nu vil den selv gå samme vej,« siger Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne.

Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, afviser et holdningsskifte:

»Det magiske ord er grænsehandel, som vi dengang havde massive problemer med. Nu vil vi undersøge, hvor meget afgifterne kan hæves, så det ikke influerer på dette. For det nytter i kke noget, hvis det bliver så dyrt at købe alkohol herhjemme, at vi mister afgiftsindtægter, mens forbruget er stabilt. Målet er at sænke forbruget, uden det øger grænsehandlen« siger han.

Regeringen vil særligt begrænse de unges alkoholforbrug, hvorfor den vil forhøje aldersgrænsen fra 16 til 18 år for køb af stærk spiritus.

Afgiftsforøgelsen på tobak og alkohol skal sammen med andre tiltag sikre regeringens målsætning om at ligge i topti i middellevetid blandt OECD-lande i 2020.

Lars Igum Rasmussen lar@dadl.dk

Fem spørgsmål til MF Jakob Axel Nielsen (K), netop afgået sundhedsminister

Var det en uriaspost?

Ja, det var det. Men samtidig en meget spændende post. For sundhed er spændende at arbejde med, og der er meget store udfordringer i, hvordan man får mest sundhed for pengene.

Hvilke sager overtog du, som gjorde jobbet vanskeligere, end det kunne have været?

De påståede overbetalinger i det private sygehusvæsen. Og jeg siger »påståede«, for jeg mener ikke, det var tilfældet.

Til gengæld er der to ting, jeg er glad for at have været med til: For det første, at vi har løftet kræftbehandlingen til noget, som er verdensklasse. For det er en god behandling, der foregår. Og så, at jeg med knoklen og slid har fået lagt sporet til det, jeg kalder »det blå landkort« med samlingen af alle akutsygehusene.

Overvejer du nu at forlade politik?

Nej, det gør jeg ikke. Men man kan ikke forhindre et menneske i at gøre sig tanker. Og jeg gør mig de samme tanker nu, som jeg gjorde, mens jeg var minister og før, om hvad jeg vil bruge mit arbejdsliv på. Det tror jeg, alle ministre gør. Men det er kun på det plan.

Hvad nåede du ikke, som du gerne ville have afsluttet?

Jeg ville gerne have lavet »det grønne landkort« færdigt - det præhospitale beredskab. Det nåede jeg ikke. Jeg nåede ikke at få samspillet mellem kommuner og regioner til at fungere bedre. Derfor sker der alt for mange unødvendige indlæggelser.

Havde det været en fordel også at råde over Indenrigsministeriet?

Ja. Så havde man haft noget at presse regionerne med.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk