Skip to main content

Nyheder

NYHEDER redigeret af Klaus Larsen, kll@dadl.dk

7. maj 2009
8 min.


Regionerne forgylder privathospitalerne

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk & journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Udgifterne til privat behandling på det offentliges regning eksploderede sidste år. Især i Region Nordjylland, som nu overvejer nye procedurer.

Fra 907 mio. kroner til 1,5 mia. - dvs. 65 pct. Så meget steg regionernes udgifter til privat behandling af syge borgere fra 2007 til 2008.

Det batter. I en nylig rapport fra Dansk Sundheds Institut [1] vurderer man, at ca. to tredjedele af privathospitalernes produktion nu kommer fra patienter, der er henvist fra det offenlige, og som derfor koster skattekroner.

Årsagerne er til at få øje på.

»Enmånedsgarantien, som blev indført i oktober 2007, gav en gevaldig vækst. Og så forårets sygeplejerskekonflikt«, forklarer Ulla Astman (S), formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner.

Hun er også regionsrådsformand i Region Nordjylland, som udmærker sig ved at have den største udgiftseksplosion, nemlig 92 pct., hvor f.eks. Region Syddanmark »kun« har en vækst på 27 pct.

»De tal undrer også mig. Det kan have noget at gøre med måden at visitere på. Hos os er den decentral og ligger hos de enkelte afdelinger. Og ofte sker den allerede under forundersøgelsen. Nogle af de andre regioner har central visitation og forundersøger også mere selv«, siger hun.

Nu vil Region Nordjylland se nærmere på egne procedurer.

»Vi overvejer faktisk en central visitationsenhed og selv at foretage flere forundersøgelser for bedre at kunne styre økonomien og få et bedre løbende overblik«, siger hun.

Det kunne dæmme op for et eventuelt indikationsskred.

»Lægerne siger jo, at de kun tager faglige hensyn, og det vil jeg gerne tro på. Men den store forskel undrer mig, og selv om Region Nordjylland er ramt af større personalemangel end så mange andre steder, forklarer det ikke det hele«, siger hun.

Tid for nulvækst?

Væksten i regionernes brug af private ydelser har bidraget til, at den private sektor på nogle områder er blevet endog meget stor.

En undersøgelse offentliggjort i sidste nummer af Ugeskrift for Læger viser, at den private sektor nu står for ca. 20 pct. af alle knæ- og hofteudskiftningerne, halvdelen af rygkirurgien og fænomenale 87 pct. af fedmeoperationerne i Danmark [2].

Spørgsmålet er, om det kan blive ved. Ganske vist genindføres enmånedsgaranatien fra juli, og den kan tænkes at forstærke strømmen af patienter til privatsektoren.

Men samtidig skal Danske Regioner og privathospitalerne forhandle nye takster for resten af i år. Og fra næste år skal taksterne forhandles ud fra en referencepris, der tager udgangspunkt i omkostningerne på de mest effektive offentlige hospitaler. Det kan måske presse priserne.

Men privathospitalerne tror på fortsat fremgang.

»Jeg tror fortsat, der bliver vækst inden for privatsektoren - både på antallet af operationer og også økonomisk - for efterspørgslen er der«, siger formanden for Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark, Martin Bonnén, som også er administrende dirktør for Center for Rygkirurgi.

»På Center for Rygkirurgi mistede de offentlige patienter, da enmånedsgarantien blev suspenderet. I stedet steg antallet af patienter med sundhedsforsikringer og ikke mindst selvbetalerne«, siger han.

»Der er simpelthen et stort behov for behandling«.


1. Andreasen MN, Søgaard J, Kjellberg J et al. Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet. København: DSI, 2009

2. Kehlet H, Hindsø K, Iversen MG. Udvikling og afregningsmønster for kirurgi i privat og offentligt sygehusregi i Danmark 2004-2008, Ugeskrift for Læger 2009;171:1590-3

Fakta

Udgifter til privat hospitalsbehandling, mio. kr.

Region Nordjylland 2008: 243 - 2007: 126

Region Midtjylland 2008: 256 - 2007: 154

Region Syddanmark 2008: 309 - 2007: 243

Region Sjælland 2008: 321 - 2007: 182

Region Hovedstaden 2008: 371 - 2007: 202

Kilde: de fem regioner

Ny Løn har åndenød

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Regionerne vil mødes med de faglige organisationer og diskutere Ny Løn.

Regionerne vil i dialog med de faglige organisationer om lønsystem og organisation. På regionernes netop overståede generalforsamling sagde formanden, Bent Hansen, at de vil invitere parterne til et minitopmøde, hvor emnerne blandt andet skal være kompetenceudvikling, optimal brug af kompetencer og fleksibilitet.

»Vi vil kaste hele lønsystemet op i luften og diskutere det. Og vi har allerede lagt op til at fokusere på kompetencerne på de enkelte afdelinger. I den forbindelse foreslår vi at øge den lokale indflydelse og gøre den lokale pulje større,« forklarer Bent Hansen.

Regionerne lægger op til et opgør med tankegangen om, at læger, der udfører samme arbejde, skal have samme løn, for regionerne vil gerne kunne belønne nøglemedarbejdere, lyder deres argument.

At lægge lidt mere af lønsummen ud til lokal forhandling er ikke et problem for Foreningen af Speciallæger

»Det er en god ide at omfordele, sådan at den lokale del bliver større. Det har vi ingen problemer med,« siger Erik Kristensen, formand for FAS, Foreningen af Speciallæger.

Den nye formand for AC - Akademikernes Centralorganisation, Erik Jylling, ser regionernes udspil som et udtryk for, at Ny Løn er blevet gammel og træt.

»Ny Løn har åndenød. Det viste de seneste overenskomster også tydeligt. Der er behov for at revitalisere Ny Løn, og det kan regionernes udspil godt ses som et oplæg til,« siger han.

Problemet med Ny Løn er, mener han, at den indbyggede fleksibilitet i systemet, der skulle give mulighed for en vis frihed i forhandlingerne, er blevet udhulet:

»Siden Ny Løn for 12 år siden blev indført, har man stillet barrierer op for systemet. Især udmøntningsgarantierne, hvor de enkelte faggrupper har fået garanti på en bestemt del af lønsummen, har været med til at systemet er sandet til,« siger Erik Jylling.

Dermed er lokalpuljen ikke blevet brugt godt nok, mener han.

»Der har været nogen svaghed også ude i de yderste led på afdelingerne. Den lokale ledelse har for eksempel ikke fået friheden til at administrere pengene, og man har lavet pulje- og rammestyring i stedet. Det er nok en mistro hele vejen i systemet, der er årsagen til det,« siger Erik Jylling, der godt kan forestille sig helt nye boller på suppen.

»For min skyld kunne man godt gøre op med det system, vi har i dag og også gerne differentiere, så vi får et lønsystem for de statsansatte og et andet for kommunalt og regionalt ansatte.«

Bent Hansen er ikke umiddelbart parat til at opgive Ny Løn:

»Jeg er enig i, at man på mange måder gennem årene har lavet ordninger, der har gjort, at Ny Løn er sandet til. Men helt at lægge det ned er ikke på programmet.«

Erik Kristensen, formand for FAS, tager gerne mod en invitation til et minitopmøde om Ny Løn.

»Vores udgangspunkt er dog nok ikke det samme som regionernes. For os at se er problemet den måde, regionerne håndterer Ny Løn på, ikke Ny Løn i sig selv. For eksempel har de ikke styr på, hvor tilbageløbsmidlerne løber hen. Så det er administrationen af Ny Løn, vi synes, der skal diskuteres,« siger han.

Kommenter Ugeskriftets artikler

Ugeskriftets læsere kan nu skrive en kommentar til artikler og indlæg i Ugeskriftet. Gå ind på den enkelte artikel eller debatindlægget på Ugeskriftet.dk og find kommentarfeltet i bunden af siden. Der er fri adgang til at deltage i debatten. God debatlyst!

Fem spørgsmål til Karsten Hundborgdirektør for IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet)

Alle efterlyser kvalitet - selveste sundhedsministeren skrev sågar en leder om det forleden - så hvad sker der?

»Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er en del af svaret. Modellen er en samlet national strategi for, hvordan kvaliteten sikres og udvikles i det danske sundhedsvæsen.«

For sygehusene kommer modellen 17. august - hvad betyder det for det enkelte hospital?

»At sygehuset skal i gang med at finde ud af, hvor mange af akkrediteringsstandarderne sygehuset allerede lever op til - og hvor meget arbejde der mangler, før sygehuset lever op til kravene i DDKM.«

Behøver man følge modellen?

»DDKM er obligatorisk for alle offentlige sygehuse og for private hospitaler, der leverer ydelser for offentlige midler.«

For kort tid siden indførte Norge en del af DDKM - hvorfor kom de først?

»Fordi DDKM var klar til udsendelse til de danske sygehuse i juni 2008, men blev udsat et år, da sygehusene først skulle afvikle ventelisterne efter konflikten sidste forår.«

Det var sygehusene - hvad er næste trin?

»Der er udviklet DDKM for sygehuse, apoteker og kommuner, og det præhospitale område er på vej. Visionen er, at også de praktiserende læger, speciallægerne, tandlægerne mv. skal med.

NYT FRA FORENINGERNE

Ferieprocent forhøjes

Yngre Læger

Ved OK 08 blev ferieprocenten forhøjet med 0,45 for ansatte i kommuner og regioner. For yngre læger, der har ferie med feriegodtgørelse, betyder det, at feriegodtgørelsen forhøjes fra 12,5 pct. til 12,95 pct. Forhøjelsen har virkning fra kalenderåret 2009 og kommer første gang til udbetaling i det ferieår, der starter den 1. maj 2010.

Læs om Yngre Lægers repræsentantskabsmøde

Yngre Læger

På Yngre Lægers repræsentantskabsmøde den 23. april 2009 vedtog repræsentantskabet bl.a. en vision »Yngre Læger - lægeliv med kant og retning« og tre vedtægtsændringer. Derudover debatterede repræsentantskabet Yngre Lægers otte politiske indsatsområder, FAME, speciallægeuddannelsen, en regional habilitetskodeks og Lægemødet. Læs mere på www.laeger.dk > Lægeforeningen > Yngre Læger > Referater > Repræsentantskab.

Regioner og KL strides om forebyggelsesmidler

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

KL vil have nogle af sygehusenes penge til at forebygge for. Urealistisk og en trussel mod et seriøst sundhedsvæsen, siger regionernes formand Bent Hansen

Sygehusene skal ikke betale for kommunernes forebyggelsesindsats. Det siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

For nylig præsenterede Kommunernes Landsforening (KL) sit udspil »Mere forebyggelse i kommunerne«. Udspillet lagde, som KL-formand Bent Fabrin (V) understregede, vægt på kommunernes nærhed til de borgere, som forebyggelsen gælder: En handlingsplan fra regeringen bør derfor give kommunerne en central rolle, sagde Fabrin.

KL lagde ikke skjul på, hvor pengene skal komme fra: »I 2009 bruges 16.500 kr. pr. borger på behandling i det regionale sundhedsvæsen og kun 92 kr. pr. borger til forebyggelse i kommunerne« og: »Der er behov for, at staten i langt højere grad end hidtil tilgodeser forebyggelsesområdet og understøtter de kommunale forebyggelsesopgaver med flere ressourcer«. Nærmere betegnet ønsker KL 3 pct. af de samlede sundhedsudgifter, svarende til 2,7 mia. kr. årligt, fremgår det af KL's udspil.

Bent Hansen ser KL's finansieringsmodel som en trussel imod »et stærkt og ansvarligt sundhedsvæsen«. Både regionernes patientrettede og kommunernes borgerrettede forebyggelse er vigtig, understreger han - men KL skal holde sig fra det behandlende sundhedsvæsens midler: »Forebyggelse af både kroniske og andre sygdomme er et langt, sejt træk. At tro, at det her og nu vil nedbringe antallet af hjerte- og kræfttilfælde, og at tro, at der så vil blive indlagt færre patienter, er simpelthen urealistisk. Alle, der arbejder med det, ved, at effekten af en forebyggende indsats i heldigste fald viser sig om ti år.«

»Der er 1,5 mio. danskere med kroniske sygdomme, og de kan ikke bare forebygges væk. De skal behandles på sygehuse og i almen praksis - også i 2015. Tager vi penge fra behandlingen og giver til forebyggelsen, vil det give de nuværende kronisk syge dårligere behandlingsvilkår«.