Nyheder

Nu kan diabetikere tjekke sig selv på nettet

Diabetespatienter kan nu via Sundhed.dk tjekke deres egne data, hvis deres praktiserende læge er tilknyttet Datafangst.

Patienterne kan se, hvordan deres diabetes er reguleret ud fra de måleresultater, som deres alment praktiserende læge har på dem, ligesom de optimale mål for reguleringen også fremgår.

Det er også muligt på basis af tallene fra kontrollen hos sin praktiserende læge at se, hvad der bidrager til at øge risikoen for at få komplikationer, at se resultaterne af de seneste kontroller, og hvordan de målte værdier ligger i forhold til de ønskværdige værdier. Det oplyser Søren Friborg, chef for Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed (DAK-E), som Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner sammen står bag.

Hvis lægen først for nylig er kommet med i DAK-E's registrering af diabetesdata, er det dog ikke sikkert, at alle data er indsamlet.

Ifølge Søren Friborg er endnu kun 15 procent af de praktiserende læger tilmeldt DAK-E's system til datafangst. Han regner dog med, at andelen vil vokse betydeligt i løbet af de næste to år.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

Besparelsesfinanslov med penge til sundhed

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Danmark har ikke længere råd til at købe hele verden. Statsunderskuddet med den samlede offentlige sektor bliver på 78,7 milliarder kroner i 2011, viser finanslovsforslaget offentliggjordt i tirsdags.

Alligevel bliver der omprioriteret for ti milliarder kroner, så regeringen finder penge til en kræftplan III, akutindsats i yderområderne samt generelt øgede udgifter på sundhedsområdet. Pengene tages fra ulandsbistanden, brugerbetaling på kunstig befrugtning, nyt gebyr for familiesammenføring og besparelser på børnechecken.

Trods en beskeden realvækst på sundhedsområdet i modsætning til resten af den offentlige sektor, der har fået dikteret nulvækst, advarer finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i finanslovsudspillet alligevel om, at aktiviteterne ikke må eksplodere på landets hospitaler.

Regeringen vil i løbet af efteråret præsentere Kræftplan III, men der står intet i finansloven om, hvad den skal indeholde eller koste.

Og så har regeringen sendt et hold kæft-bolsje til Nordvestjylland og de mange utilfredse borgere, der nu får en forsøgsordning med lægehelikopter som en del af regeringens særlige akutindsats i udkantsområderne.

Finansministeren vil øremærke yderligere godt 500 millioner kroner i 2011 til nære sundhedstilbud i udkantsområdet fra den aftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti i sommer. Pengene skal supplere de enkelte regioners planer for den præhospitale udbygning.

VK-regeringen kan for første gang ikke flertal alene med Dansk Folkeparti. De er ét mandat fra de magiske 90, der sikrer flertal. Derfor skal regeringen finde støtte fra enten Liberal Alliance eller en løsgænger.

Finansloven indeholder også den genopretningsplan, som regeringen og Dansk Folkeparti vedtog i foråret.

Fakta

Regeringen foreslår i sit finanslovforslag for 2011

1,5 milliarder kroner ekstra til regioner til flere sygehusbehandlinger og medicin.
0,5 milliarder kroner til behandlinger hos praktiserende læger og sygesikringsmedicin.
Kræftplan III skal styrke indsats på kræftområdet.
608 millioner kroner til akutindsats i udkantsområder. Herunder helikopter i Nordvestjylland og etablering af sundheds- og akuthuse.
350 millioner kroner fra forebyggelsesfond til hindring af fysisk og psykisk nedslidning.

Fem spørgsmål til Steen Bach Nielsen regionsråds-formand i Region Sjælland, om rabat-aftale i Region Sjælland og Region Syddanmark

Sanne-Maria Bjerno, smb@dadl.dk

Patienter skal nu kunne udveksles mellem de to regioner til 90 procent af DRG-taksten. Hvordan vil I sikre volumen til jeres egne hospitaler?

Vi har ikke ret meget højtspecialiseret behandling i vores region, så den slags behandling får vi lavet uden for regionen, typisk i Region Hovedstaden.

Er det for at presse priserne i Region Hovedstaden, hvor I traditionelt har sendt patienter og tæt på to milliarder kroner?

Region Syddanmark og Region Sjælland har på nogle områder ledig behandlingskapacitet, og vi kan gensidigt udnytte den kapacitet hos hinanden. I den forbindelse er vi enige om at give hinanden den rabat på ti procent på DRG-taksterne.

Er det for at kunne sende færre patienter på privathospital?

Aftalen kan få den betydning, at privathospitalerne i Danmark får færre patienter. Men vi har indgået den her aftale for at optimere udnyttelsen af vores eget behandlingssystem.

Hvor mange penge regner I med at kunne spare med den nye aftale?

Størrelsen på vores besparelser afhænger af, hvor mange patienter der bliver visiteret fra os til Odense Universitetshospital. Men det er et tocif-ret millionbeløb.

Hvorfor virker aftalen med tilbagevirkende kraft?

Det er en positiv gestus fra Region Syddanmark over for Region Sjælland, fordi vi har flere patienter i Syddanmark end omvendt, så vi får en lille fordel der.

Psykisk syge og udsatte kompenseres på finansloven

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

De svages finanslov, satspuljerne, kom i vælten ved finanslovsudspillet, fordi den næste år kun er på 309 millioner kroner mod 936 millioner kroner i år. Årsagen er, at puljens størrelse afhænger af lønudviklingen i samfundet, og den har været så lav i 2010, at politikerne får den mindste satspulje i årevis.

Det fik Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og PsykiatriFonden til at frygte forholdene for psykisk syge. Men ifølge regeringen medfører en mindre pulje ikke nødvendigvis færre penge til de udsatte:

»Vi vidste godt, hvordan det stod til med satspuljen, og derfor har vi med genopretningspakken afsat 1,5 milliarder kroner, som skal fordeles til blandt andre de udsatte«, siger socialminister Benedikte Kiær (K) til Ritzau.

Ifølge kilder, Ugeskriftet har talt med i både Sundhedsministeriet og Finansministeriet, er der ingen forventning om, at den lavere satspulje vil gå ud over psykisk syge eller andre socialt udsatte. De skal nu blot betales af en anden kasse. I modsætning til satspuljekredsen, der består af alle partier undtagen Enhedslisten, vil det kun være regeringen og Dansk Folkeparti, der skal blive enige om, hvordan de 1,5 milliarder kroner skal fordeles. I et valgår.

Vær opmærksom på reglerne om tilknytning til lægemiddelvirksomheder

Læger har pligt til at ansøge Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til at være tilknyttet en lægemiddelvirksomhed. Der skal således foreligge en tilladelse, inden lægen påbegynder et samarbejde med en lægemiddelvirksomhed. Lægemiddelvirksomhederne har pligt til en gang årligt at foretage indberetning til Lægemiddelstyrelsen om læger, der er/har været tilknyttet virksomhederne.

Læs mere på side 2395.