Skip to main content

Nyheder

NYHEDER redigeret af Anne Steenberger, as@dadl.dk

12. mar. 2010
8 min.

Injuriesag mod DR

Københavns Byret har nu indledt en injuriesag, som Rigshospitalet og overlæge Jens Benn Sørensen har anlagt mod DR's generaldirektør Kenneth Plummer og journalist Mette Frisk.

I dokumentaren »Når lægen ved bedst« såede DR i 2008 tvivl om Rigshospitalets behandling af patienter med lungehindekræft. Programmet anklagede bl.a. hospitalet og overlægen for at udsætte patienterne for en forsøgsbehandling med et stof, som angiveligt skulle være mindre effektivt end den gængse behandling. Denne anklage har Rigshospitalet, støttet af udenlandske kræfteksperter, afvist.

Region Hovedstaden bakker hospitalet og lægen, Jens Benn Sørensen, op og fastholder, at patienterne har fået den behandling, der lægefagligt er vurderet som den optimale.

På grund af det store antal sagsakter blev sagen forsinket. Den ventes at fortsætte i slutningen af februar, hvorefter der kan gå op til tre måneder, før der afsiges dom.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Pris til mentorordning

»I dag er yngre lægers dag«, sådan indledte vicedirektør Steen Werner Hansen sin tale til de mere end 100 forsamlede i auditoriet på Bispebjerg Hospital. Blandt tilhørerne var de fleste selv yngre læger, men der var også flere af de ældre af slagsen på plads i auditoriet.

Selvom initiativet var udsprunget blandt de yngre læger og havde fokus på netop denne gruppe, kommer mange af forslagene ifølge Steen Werner Hansen alle til gode.

»Hvis man er glad for at komme på arbejde, så smitter det jo af på alle på afdelingen, så selvfølgelig bliver det også en gevinst for arbejdspladsen overordnet set«, siger vicedirektøren.

Og vinderen er ...

Forslag fra fire forskellige afdelinger havde nået frem til dommerkomiteens votering, og blandt de mange forslag var der konkrete bud til at forbedre dagligdagen som yngre læger, der gik fra sociale tiltag som at holde frokost sammen en gang om ugen til at lave debriefing efter endt vagt.

Men kun én afdeling kunne løbe med arbejdsmiljøprisen 2010, og det blev Ortopædkirurgisk Afdeling M, som ifølge Søren Bache Larsen fra dommerkomiteen og primus motor bag projektet kom med konkrete forslag til den mest sårbare gruppe af de yngre læger.

I forslagene, der allerede er implementeret, har hver læge nu fået en mentor, der kan rådgive og give sparring undervejs i forløbet.

Derudover er der med jævne mellemrum på afdelingen sat tid af til, at de yngre læger underviser hinanden inden for områder, de har en særlig viden inden for, som da en læge holdt oplæg om nogle forskningsresultater, personen havde arbejdet med, og da en anden holdt oplæg om sin tid som reservelæge i forsvaret.

Tak til temadagen

Afdelingslæge Mette Hornsleth og reservelæge Stine Hangaard modtog på vegne af Ortopædkirurgisk Afdeling M prisen, og de var selvsagt glade for, at deres arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet blev anerkendt.

Har det været svært at få implementeret?

»Nej, det var slet ikke svært at få ideerne gennemført. Vi havde en rigtig god temadag, hvor hele afdelingen var samlet, og hvor vi kiggede på de forskellige tiltag. Derefter nedsatte vi en arbejdsgruppe for at se på, hvilke tiltag vi kunne gennemføre nu og her«, siger Stine Hangaard.

»Der har været en god kampgejst på hele afdelingen om at få tingene til at køre, og især har der været en stor interesse fra de yngre læger til at få etableret mentorordningen«, supplerer Mette Hornsleth.

Ledende overlæge på afdelingen, Bent Duus, er ligesom de to prismodtagere meget positiv over for temadagen, da det gav ham mulighed for at bruge en dag med fokus på arbejdsmiljø.

»Med 45 ansatte når jeg ikke at få alle de problemer frem i lyset, som de ansatte måtte gå med, men med temadagen fik jeg fokus på de problemer, som yngre læger går rundt med, og derudfra kan vi gøre noget ved det«, siger Bent Duus.

Temadagen var en halv dag, hvor alle afdelinger på Bispebjerg satte tid af til at fokusere på arbejdsmiljøet og med særligt henblik på de yngre lægers arbejdsmiljø.

Kasper Tveden, kaspertveden@gmail.dk

Patienter vil vide, hvad der foregår

Patientens ide om sammenhæng i patientforløb er ikke helt det samme som sundhedspersonalets ide. Det konkluderer en ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut, DSI.

Pointen er, at »sammenhængende patientforløb« er en abstrakt størrelse, som patienten ikke har hverken viden eller indsigt i. I patientens bevidsthed manifesterer sammenhængen sig i enkelte episoder. Det handler derfor ikke så meget om, hvordan overgangen sker fra det ene til det andet, men om »mødet med læger og sygeplejersker, i samtalen, i hverdagen og i de arbejdsgange, der bidrager til at forme forløbet«.

Rapporten, der bygger på 15 patientinterview, peger på, at patienternes tryghed hænger sammen med, at de får besked om, hvad der foregår.

»Interviewene viser, at sundhedspersonalet skal have meget fokus på situationen med patienten. De skal huske at kommunikere og forklare, hvad der foregår, og beskrive den proces, der foregår omkring patienten. Hvis tingene går i står omkring patienten, skal der komme en forklaring. Gerne helt nede på jorden, og helst i et almindeligt sprog«, siger rapportens forfatter, antropolog Helle Max Martin.

Rapporten kommer med flere gode råd om, hvad sundhedspersonalet kan gøre for at skabe et godt patientforløb, så det også passer til patientens oplevelse af, hvad der er godt. Det drejer sig om at etablere sammenhæng på mikroniveau.

Patienten skal have mere information, måske på nogle andre områder end man plejer at informere om. Det kan som nævnt være om afdelingens rutiner - hvornår der er travlt, hvornår det er lettest at få personalet i tale. Det er om, hvorfor man møder så mange læger, hvorfor man skal fortælle sin historie flere gange, og hvordan lægerne læser journalen. Desuden er det vigtigt for patientens tryghed, at lægerne er enige om behandlingen. Hvis der er brudte løfter på en afdeling, skal der kommunikeres om det. Det fremgår af undersøgelsen, at det ellers er en kilde til utryghed.

Endelig er det vigtigt, at der er en person, som har ansvaret for indlæggelsesforløbet. Det er især vigtigt for patienter, der har komplicerede og problematiske indlæggelsesforløb.

Læs rapporten, der hedder »Er der styr på mig« på www.dsi.dk

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Ny rolle til de praktiserende læger

De praktiserende læger står over for nye udfordringer. Det signalerede både Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner på Kommunernes Landsforenings sundhedskonference, »Det nære sundhedsvæsen«, den 20. januar.

De praktiserende læger skal vide præcist, hvordan og til hvilke kommunale tilbud de kan henvise deres patienter, og de skal være klædt på til at hjælpe med en koordineret indsats, når patienterne udskrives igen. Der skal aftales gode og trygge udskrivningsforløb, og fokus skal fremover ikke kun være på behandling men i lige så høj grad på forebyggelse og rehabilitering. Der bliver brug for sundhedshuse, hvor den praktiserende læge arbejder under samme tag som de kommunale sundheds- og plejetilbud samt for diagnostiske centre, telemedicin og callcentre.

Sagen er nemlig, at der i dag bliver flere og flere ældre og kronisk syge, og den periode, de er indl agt på sygehus, bliver kortere og kortere. Mange af de hjemsendte har stadig et stort behov for pleje, der varetages af kommunerne i form af blandt andet hjemmesygepleje.

Den ændring af sygdomsbilledet kræver nytænkning. Det er allerede godt i gang, men samarbejdet mellem sygehusvæsenet, de praktiserende læger og den kommunale pleje skal styrkes og koordineres langt bedre, før det fungerer optimalt.

»Vi praktiserende læger er uddannet i sygehusvæsenet, og derfor er vi vant til at samarbejde med det. Vi kender ikke kommunerne lige så godt. Det kan simpelthen være svært for os at regne ud, hvem man skal henvende sig til i kommunen, hvis man sidder med et konkret problem med en patient. Vi kender ikke mulighederne godt nok, så det kommer vi til at øve os i«, siger Tove Holdgaard Holm fra PLO's kommune- og forebyggelsesudvalg.

Mantraet er »Det skal være nært, hvis det ikke er svært«, for nærhed er både bedre og billigere, siger Jesper Fisker, direktør i Sundhedsstyrelsen. Enhver patient, der kan, vil jo altid helst hjem og sove i sin egen seng. Men det kræver, at rammerne er der til at gøre det forsvarligt.

Kirsten Winding, winding@newmail.dk

Fem spørgsmål til Charlotte Fischer (R) startede som regionspolitiker 1. januar i Region Hovedstaden. Tidl. MF

Hvordan var starten på din regionspolitiske karriere?

Noget voldsom! Først med balladen omkring ambulanceberedskabet. Siden med den noget alvorligere samlede økonomiske situation for sygehusvæsenet.

Den største udfordring?

Regionspolitikere arbejder med noget, der er dybt kompliceret og meget teknisk. Udfordringen er at rede de økonomiske pengestrømme ud - hvordan kan noget, der starter med at være en realvækst fra regionens hånd, ende med at være et underskud på sygehusafdelingen? Det må for den enkelte medarbejder forekomme som det rene volapyk, at de først får at vide, at de skal speede op, hvilket de gør. Og når boet så er gjort op, siger man: Så meget skulle I heller ikke speede op. Så kan jeg som regionspolitiker godt føle mig noget afmægtig.

Hvilken løsning ser du?

Da må jeg spørge mig selv, hvad min handlemulighed egentlig er på det regionale niveau. Hele sparerunden og forløbet bagefter tager embedsmændene sig af. Det centrale spørgsmål er, hvordan vi undgår, at sådan noget sker igen.

Hvordan gør man det?

Jeg vil arbejde for, at der sker en kulegravning af de økonomiske strømme i sundhedsøkonomien, som ser samlet på alle aspekter. Opgaven skal være: Hvordan kan vi lave et økonomisk system i sundhedsvæsenet, der giver mening? Danske Regioner kunne tage det spørgsmål med til næste økonomiforhandlinger med regeringen.

Hvilken slags regionspolitiker bliver du?

Ikke en, der rejser enkeltsager. Fra min tid i Folketinget ved jeg, at man er ret langt fra virkeligheden. I regionsrådet er jeg kommet tættere på, og jeg vil bruge den viden til at rejse principielle debatter. For eksempel om prioritering i sundhedsvæsenet. Og brugerbetaling.

Anne Steenberger. as@dadl.dk