Skip to main content

Uværdig kritik i medierneEn lægechef, der kritiserede sin tidligere ansatte for åben tv-skærm, overtrådte de lægeetiske regler.

En ledende overlæge på Sønderborg Sygehus, beskyldte forleden for åben skærm i TV-Avisen på DR en congolesisk læge, der tidligere havde været ansat på hans afdeling, for at være ukvalificeret til sit arbejde.

Er det ikke en krænkelse af de lægeetiske regler? Hvordan harmonerer det med lægernes kollegiale regelsæt?

»En sådan opførsel er ikke bare på grænsen, men en klar overtrædelse af Lægeforeningens etiske regelsæt«, siger formanden for Etisk Udvalg i Lægeforeningen, Poul Jaszczak.

»Som chef har man et ansvar for de personer, man har ansat. Er der noget ved deres faglige kvalifikationer, man ikke er tilfreds med, må man først og fremmest gøre dem selv opmærksom på det. Dernæst søge at forbedre deres kompetencer gennem efter- og videreuddannelse. Er præmisserne for ansættelsen stadig ikke i orden, må man bringe ansættelsesforholdet til ophør. Men det er altsammen noget, der skal foregår mellem chefen og den ansatte. Man kan overhovedet ikke tillade sig at fremsætte sin kritik offentligt«, siger Poul Jaszczak. Og fortsætter: »Som læge må man selvfølgelig gerne kritisere en kollega. I tilfælde, hvor en læge åbenlyst foretager sig ting, der er fagligt uforsvarlige, har kollegerne pligt til at gribe ind og påpege det over for den enkelte. Er der risiko for, at en kollega vil bringe patienter i fare, skal man agere. Men det skal ikke ske i medierne. Det er hverken dagbladene eller Folketinget, der skal vurdere, om en læge opfører sig forsvarligt. Det er alene en opgave for embedslægeinstitutionen.«

Poul Jaszczak vil opfordre den congolesiske læge til at klage over sin tidligere chef til Lægeforeningens Etiske Udvalg, forudsat han er medlem af Lægeforeningen.

Han frygter, at den megen medieomtale kan ende med at skræmme patienterne. »Vi risikerer, at der vil blive kigget ned på læger, der måske har en anden hudfarve end hvid, og som hverken hedder Olsen eller Jensen. Hele denne sag har en karakter af gruppeforfølgelse, som vi i Danmark ikke kan være bekendt,« siger Poul Jaszczak.

Annette Hagerup annette@hagerup.info

Regioner taber til privathospitaler

En voldgiftssag om de takster, regionerne må betale for at lade sine borgere behandle på privathospitaler - som følge af det udvidede frie sygehusvalg - er gået regionerne imod. Det er således kun lykkedes at skære i gennemsnit fire pct. af de private takster.

Da Danske Regioner og Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK) tidligere på året ikke kunne blive enige om taksterne på 12 behandlingsområder, valgte BPK at indbringe tvisten til et voldgiftsnævn. Opmanden har nu fastsat taksterne for 13 områder, som man ikke har kunnet blive enige om.

De fleste af taksterne ligger dog fortsat over de referencetakster, som Ministeriets for Sundhed og Forebyggelse tidligere har meldt ud, oplyser Danske Regioner.

Et eksempel er fedmeområdet, hvor der i 2009 var en omsætning på ca. 150 mio. kr. på private sygehuse. Her er operationstaksten nu nedsat med ca. 10.000 kr. til 48.174 kr., mens den højeste referencetakst er 38.759 kr. Et andet eksempel er operationer for diskusprolaps, hvor nogle af operationerne er fastsat til 31.738 kr., mens referencetaksten er 24.335 kr.

De behandlingsområder, der blev indbragt for voldgiften, er områder, hvor de private takster lå over DRG-taksterne og væsentligt over taksten på de mest omkostningseffektive offentlige hospitaler.

Annette Hagerup annette@hagerup.info

Mange penge at spare ved it-synergi

Danske regioner kunne samlet set spare op mod 500 mio. kr., hvis de effektiviserede deres it-systemer. Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort rapport, som er udarbejdet af konsulentfirmaet McKinsey & Company og sandsynligvis kommer til at indgå i forårets økonomiforhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner. Rapporten er led i den analyse af sundheds-it, som Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, SDSD og Finansministeriet igangsatte i foråret 2009.

Regionerne arvede i forbindelse med nedlæggelsen af amterne et stort antal vidt forskellige it-systemer, der havde været i brug rundt omkring på sygehusene. Og ifølge rapporten ville regionerne være godt tjent med at luge ud i deres mange og meget forskellige it-systemer, som i mange tilfælde ikke kan kommunikere med hinanden.

Regionernes samlede udgifter til sundheds-it opgøres til omkring 2,1 mia. kr. Rapporten anbefaler, at regionerne nedbringer deres it-udgifter i et mere ambitiøst tempo end hidtil. Samt at der sættes øget fokus på en bedre udnyttelse af sundheds-it.

Lægeforeningens næstformand Klaus Klausen, der også er formand for foreningens it-styregruppe, er ikke overrasket over konklusionen.

»Det har længe undret os, at hvert amt og nu hver region sad og udviklede deres eget EPJ (Elektronisk Patient Journal)-system. Hvorfor ikke satse på de to bedstfungerende systemer og så videreudvikle dem til brug i alle fem regioner. Vi mangler også stadig en evaluering af, hvilke systemer der efter brugernes (klinikernes) mening fungerer bedst,« fortæller Klaus Klausen. Han mener, man har mistet mange års udvikling og mange penge, fordi regionerne ikke har formået at dreje it-udviklingen i én og samme retning. »Havde man gjort det, havde man også kunnet deles om udgifterne.«

regionalt samarbejde

Et nyt regionalt samarbejde med titlen Regionernes Sundheds-it Organisation(RSI) har netop set dagens lys og sender et signal om, at regionerne fremover ønsker at gå mere i takt, når det gælder sundheds-it. Formålet er bl.a. at koordinere regionernes it-investeringsplaner/indkøb.

Annette Hagerup, annette@hagerup.info

NYT FRA FORENINGERNE
YL: Snyd ikke dig selv - ta' på kursus

Får du den rigtige løn, er du fortrolig med uddannelsesreglerne, og får du den hviletid, du har krav på?

På Yngre Lægers 1-dags-kursus »Kom godt fra start« får du et grundigt kendskab til dine rettigheder og pligter som ansat. Kurset henvender sig til alle yngre læger, og de næste kurser finder sted i henholdsvis Århus, Odense og København i maj måned.

Læs mere og meld dig på www.laeger.dkKlik på Uddannelse > Kurser > Lægeforeningens kurser > Kurser for yngre læger.

YL: Har du krav til din overenskomst?

Hvor lang skal din barsel være?

Ved de seneste overenskomstforhandlinger har Yngre Læger kæmpet for fuld løn i hele den 1-årige barselsperiode. Vi har endnu ikke fået kravet igennem, men sammen med de andre offentligt ansatte opnåede vi en del forbedringer ved OK 08. Hvad synes du, vi skal kæmpe for ved de kommende overenskomstforhandlinger?

Kom med dine ideer og krav til OK 11 og diskuter dine kollegers input på www.laeger.dk/ok11

Fem spørgsmål til
Henrik Villadsen, Lægefaglig direktør, Sygehus Sønderjylland

En ledende overlæge på Sønderborg Sygehus kritiserede for åben tv-skærm en tidligere ansat - en congolesisk læge. Kan man det?

Kritikken mod den pågældende læge er både blevet fremført over for lægen selv og over for Sundhedsstyrelsen. Vi går ind for åbenhed, og når pressen henvender sig, er vi nødt til at svar e. Men principielt skal man ikke præsentere enkeltsager for åben skærm.

Hvor mange udenlandske læger har I?

Det har jeg ikke tal på. Det er nemlig ikke tilladt at registrere folk efter deres oprindelsesland. Vi har ikke kartotek over lægerne. Vi ser på, hvad vores ansatte kan og ikke på, hvor de kommer fra. Det gælder uanset, om de er fra Uganda eller fra Thy.

Overlægen vil fremover kun ansætte østrigske læger. Får det konsekvenser?

Nej, han har lov til at ytre sig. I øvrigt er vi meget tilfredse med vore mange tyske speciallæger og yngre læger fra Østrig. Vi vil fremover have højere fokus på, om de udenlandske læger, vi ansætter, har et tilstrækkeligt højt kompetenceniveau.

Har det ikke karakter af diskrimination af læger fra tredjelande?

Debatten er nok kammet lidt over. Man skal selvfølgelig passe på med en grov generalisering af tredjelandes læger. Internationalt set er læger fra Indien, Kina, Iran m.fl. jo på et utroligt højt videnskabeligt niveau.

Hvordan genskaber man patienternes tillid til udenlandske læger?

Der skal være fuld gennemsigtighed, så borgerne kan se, hvad der foregår på sygehusene. Man må ikke glemme, at rekrutteringen af udenlandske læger har baggrund i den lægemangel, der har martret det danske sygehusvæsen. Vi kan slet ikke klare os uden!

Annette Hagerup annette@hagerup.info

1.850 lægeskoler på verdensplan

På Københavns Universitet er man i øjeblikket i færd med at opdatere og udbygge informationerne om de godt 1.850 lægeskoler, man har kendskab til på verdensplan.

Vurderingen og registreringen af de internationale lægeskoler lå tidligere hos WHO, men er nu overtaget af Avicenna sekretariatet, som har til huse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Når Sundhedsstyrelsen skal vurdere, om en ansøger skal have midlertidig autorisation til at virke som læge i Danmark, sker det altid på baggrund af ansøgerens uddannelsesbaggrund.

Et af de elementer, der indgår i vurderingen af udenlandske læger er, om den lægeskole, de er uddannet fra, er af rimelig standard, og om den er optaget i Avicenna Directory of Medical Schools (tidl. WHO World Directory of Medical Schools).

Eksisterer skolen og er den godkendt af det pågældende lands regering?

Tidligere overlæge Hans Karle, er i dag projektleder ved Avicenna sekretariatet på Panum Institutet, hvor han har til opgave at vurdere lødigheden af de udenlandske lægeuddannelser. Herunder om de udenlandske universiteter lever op til Sundhedsstyrelsens krav, når personer fra tredjelande - uden for EU og EØS - søger om lægeautorisation i Danmark. Ansøgerens uddannelsespapirer skal ifølge autorisationsloven i al væsentlighed dokumentere, at uddannelsen svarer til en dansk lægeuddannelse.

»Hvis en ansøgers uddannelsespapirer stammer fra et universitet, som ikke er opført i Avicenna Directory of Medical Schools, vil vi normalt fraråde at give midlertidig autorisation. Men hvis vi vurderer, at den pågældendes lægeuddannelse er sammenlignelig med den danske, vil Sundhedsstyrelsen - i forbindelse med udstedelse af midlertidig autorisation - normalt kræve, at ansøgeren inden for en toårig periode gennemfører to gange tre måneders ulønnet praktikperiode som føl på et dansk hospital samt aflægger eksamen i diverse fag,« fortæller Hans Karle.

Læs mere på www.avicenna.ku.dk

Annette Hagerup Annette@hagerup.info