Skip to main content

Nyheder

NYHEDER redigeret af Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

17. aug. 2009
12 min.

Basislægerne har valgt - pladserne i Århus gik først

Statistikken over, hvor de nye basislæger skal starte her i efteråret og i hvilke specialer, foreligger nu. Århus Sygehus i Nørrebrogade er topscorer igen i år, mens den specialekombination, der hurtigst blev snuppet, var intern medicin/ortopædisk kirurgi.

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Århus Sygehus er populært hos de nye læger, der starter i kliniske basisforløb her i efteråret. Især den del af hospitalet, der ligger i Nørrebrogade, viser nye tal på www.basislaege.dk, hvor de unge læger foretager deres valg af forløb, når de har fået tildelt deres nummer.

I århusianske Nørrebrogade var alle poster fordelt, allerede da lidt under en tredjedel af samtlige basislæger havde foretaget deres valg. Lang næse, altså, til dem, der først kunne vælge sent.

Nørrebrogade-adressen i Århus toppede også i sidste runde, mens hospitalet i første runde 2008 var nummer to.

Hvad angår specialerne, var det kombinationen intern medicin/ortopædisk kirurgi, der gik hurtigst denne gang - men her var der kun et enkelt forløb, og så er det jo ulig nemmere at nå til tops. Den kombination blev taget meget tidligt - nemlig på et tidspunkt, hvor kun seks pct. af samtlige basislæger havde valgt.

Og hvad så med bagtroppen?

Med hensyn til stederne, gik de sidste pladser på Sygehus Sønderjylland - både Aabenraa og Sønderborg - først næsten helt til allersidst, og Regionshospitalet Holstebro, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg og Sygehus Vendsyssel i Hjørring hitter heller ikke ligefrem hjem hos basislægerne.

For specialernes vedkommende gik det trægest med at få afsat kombinationen fælles akutmodtagelse/almen medicin. Men det kan måske forklares med, at der var mange af disse forløb - 30 - mens de seks pladser på kombinationen fælles akutmodtagelse/psykiatri også måtte langt hen i valgprocessen, før de alle var blevet fordelt.

Geografien vigtigst

Statistikken varierer fra tildeling til tildeling og afhænger af en mængde ting. Den siger dermed ikke nødvendigvis så meget om de enkelte hospitaler eller specialer generelt. Men der er dog visse tendenser, som kan trækkes ud.

For eksempel er det ikke overraskende hospitalerne i yderområderne, der typisk har pladser til rådighed rigtigt længe i forløbet og måske ligefrem tomme pladser, selv efter at alle lægerne har valgt basisforløb. P.t. er der f.eks. otte ledige pladser i udkantsområderne - herunder et par stykker i Aalborg, som dog trods alt er en større by.

Man kan også se, at der ikke er nogen mangel på de specialer, der normalt er rift om såsom intern medicin. For eksempel er der her i efteråret tomme forløb med kombinationen intern medicin/almen medicin at få.

»De kommende basislæger har været meget opmærksomme på, om de kunne være sikre på at få intern medicin, hvis de ønsker det. Men alle kan få intern medicin, hvis de er ligeglade med geografien«, siger Jan Greve, leder af Videreuddannelsesregion Nords sekretariat, som har hovedansvaret for hjemmesiden på vegne af Danske Regioner.

Sagen er naturligvis, at mange af basislægerne netop ikke er ligeglade med geografien.

For eksempel er mange af de københavnske hospitaler men sjovt nok ikke Odense Universitetshospital (Rigshospitalet har ikke nogen basislæger) på top-ti over de steder, hvor basisforløbene bliver revet væk.

»Vi tror, geografien betyder mest. Dernæst betyder specialet og kombinationen af specialer noget. Og mindst betyder tidspunkter for, hvornår forløbet starter«, siger Jan Greve.

Hurtige klik

En anden statistik viser, at basislægerne har forberedt sig godt og foretager deres valg hurtigt. Gennemsnitstiden er på under et minut. De, der kommer sidst i valgprocessen, bruger dog lidt mere tid på det - måske fordi de skal overveje valget mellem steder og specialer, de egentlig ikke er så begejstrede for.

Til gengæld er der god respons på selve hjemmesiden.

»Basislægerne er utroligt positive over for muligheden for at prioritere på denne måde via en hjemmeside. Evalueringer efter hver runde har været positive og også konstruktive, og vi har kunnet bruge mange af basislægernes forslag«, siger Kristoffer Karlsen, teknisk direktør på Dansk Telemedicin, der står for hjemmesiden.

Fakta

De nye basislægers top-ti målt på, hvor de kliniske basisforløb hurtigst blev valgt

1: Århus Universitetshospital, Århus Sygehus (Nørrebrogade)

2: Amager Hospital

3: Frederiksberg Hospital

4: Køge Sygehus

5: Gentofte Hospital

6: Bispebjerg Hospital

7: Århus Universitetshospital, Århus Sygehus (Tage Hansens Gade)

8: Regionshospitalet Silkeborg

9: Frederikssund Hospital

10: Herlev Hospital

Korte nyheder

USA advarer mod fidusmedicin

Shampoo med ionisk sølv, »dræbere« af frie radikaler på flaske og et redskab med betegnelsen »photon ånd« mod den såkaldte svineinfluenza er blandt de påfund, som de amerikanske sundhedsmyndigheder nu advarer mod.

Siden maj har the US Food and Drug Administration advaret mod over 120 produkter, hvor næsten halvdelen drejede sig om midler mod influenza, og hvis påstande ikke holder vand, skriver Financial Times. »Ikke blot er disse produkters løfter ulovlige, men vi betragter dem også som potentielt vigtige trusler mod folkesundheden«, siger Gary Coody, FDA`s svindelkoordinator, til avisen.

Udskriver lægerne for meget Tamiflu?

I Politiken advarer professor Allan Randrup Thomsen om, at der er risiko for at udvikle resistens, hvis lægerne udskriver for meget Tamiflu. Indtil videre er der udskrevet omkring 11.000 kure i Danmark, men der er kun konstateret 367 tilfælde af H1N1.

Formand for PLO, Michael Dupont, mener dog ikke, at det er for meget.

»Når man tænker på den presseomtale, der har været ... og det pres, vi har været udsat for fra mange patienter, så synes jeg egentlig, det er imponerende, at der ikke er blevet udskrevet mere«, siger han.

Patienterne strømmer til privathospitalerne

Siden det udvidede frie sygehusvalg blev genindført i juli, er patienterne strømmet til den private sektor, skriver Berlingske Tidende. Et af de større, Arresødal Privathospital, har f.eks. tredoblet patienttallet i juli. Og i Region Midtjylland er antallet af henviste patienter seksdoblet fra et niveau på ca. 200 om måneden tidligere på året til 1.200 i juli.

Udviklingen vækker politisk kritik. Socialdemokraterne, SF og de Radikale siger alle, at de foretrækker en ordning, hvor de alvorligst syge patienter behandles først.

Kræftramte tror på Gud

Danskere, der rammes af kræft, er mere troende end andre mennesker, skriver Kristeligt Dagblad og refererer til foreløbige resultater af en undersøgelse fra Psykoonkologisk Forskningsenhed, Aarhus Universitet og Århus Universitetshospital.

Blandt de undersøgte 3.300 kvinder med brystkræft er der 83 pct. troende, mens tallet blandt danskere generelt er på omkring 60 pct.

»Forskellige livskriser virker som eksistentielle syrebade, hvor man genovervejer sine værdier og sine trossystemer«, siger psykolog og ph.d.- studerende Christina G. Pedersen.

Anonyme cigaretpakker?

Kræft ens Bekæmpelse ønsker sig anonyme cigaretpakker, efter at en canadisk undersøgelse har vist, at rygerne lader sig vildlede af pakkernes design.

For eksempel troede 80 pct. af forsøgspersonerne, at pakker med ordet »smooth« - glat - indeholdt mindre farlige cigaretter end de almindelige, selv om det ikke var tilfældet, skriver foreningen på sin hjemmeside.

»Skridt hen imod anonyme pakker vil betyde enormt meget, specielt for de unge, som begynder at ryge«, siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesafdeling.

Overbygning på »Medicin med Industriel Specialisering« i Aalborg

Aalborg Universitet åbner efter sommerferien overbygningen på uddannelsen »Medicin med Industriel Specialisering«, hvor de studerende er i tæt kontakt med både medicinalindustri og hospitaler.

Det falder sammen med, at de første bachelorer på uddannelsen, som startede i 2006, kommer ud i sommer.

»Efter sommerferien starter de industrielle specialiseringer for alvor op på uddannelsens overbygning, og det forventer vi os meget af«, siger prodekan Egon Toft.

Norske sygehuse kønsdiskriminerer

Lægeforeningen i Norge protesterer over, at norske hospitaler er slemme til at diskriminere mod kvinder, især hvis de er gravide.

»Vi har en række udtalelser fra Ligestillings- og diskrimineringsombudet og fra Ligestillingsnævnet, som peger på, at gravide ikke får ansættelse i eller får forlænget deres vikariat, når det løber ud«, siger den norske lægeforenings formand, Torunn Janbu.

»Lægeforeningen har gentagne gange stillet spørgsmålstegn ved den udstrakte brug af midlertidige stillinger på sygehusene«, siger hun.

Region Skåne indkalder pensionerede læger

Sverige har til hensigt at vaccinere alle mod A(H1N1)-influenza og er i færd med at planlægge hvordan, når vaccinen ventes i slutningen af september.

Ikke alle regionale myndigheder regner med at kunne klare den omfattende opgave med de nuværende resurser. Region Skåne undersøger f.eks. på internettet, om det er muligt at få pen-sionerede læger og andet sundhedspersonale med den nødvendige kompetence til at deltage i vaccinationsarbejdet.

Det ventes, at vaccinationen af de ca. 9 mio. svenskere vil koste 2-3 mia. svenske kroner - 1,4-2 mia. danske kroner.

5 spørgsmål til Jakob Axel Nielsen, Minister for sundhed og forebyggelse

Du har nedsat et udvalg om det præhospitale akutberedskab - kommissoriet er lige kommet - hvad er udvalgets vigtigste opgave?

At sikre at vi på det præhospitale område er toptrimmede og matcher de nye og mere specialiserede sygehuse, vi vil se skyde op i landskabet de kommende år. De to områder skal jo komplementere hinanden.

I kommissoriet står der en masse om almen praksis - bl.a. står der et sted, at udvalget skal kigge på »organisering af nære tilbud i form af f.eks. skadeklinik/lægehus« i den sammenhæng - hvad er det for noget?

Skadeklinikker og nye store lægehuse skal kunne tage sig af mindre skader, så folk ikke behøver at tage på sygehuset. De skal være døgnåbne og huse flere forskellige typer af sundhedspersonale.

Det fremgår også, at alle landets borgere altid skal kunne få akut hjælp inden for 15 minutter efter 112-opkald, altså uanset hvor man bor - er det overhovedet realistisk?

Ja, under normale omstændigheder, og det er altså et soleklart mål for regeringen. Men det kræver et analysearbejde, som vi tager hul på nu.

Der blev afsat 250 mio. kroner til udkantsområder i finansloven for 2009, og dem skal udvalget også beskæftige sig med - hvad skal de bruges til?

De skal bl.a. gå til initiativer som oprettelse af skadeklinikker og lægehuse i eksisterende lokaler.

Hvornår skal udvalget komme med sine forslag?

Jeg vil ikke sætte dato på nu. Udvalget skal arbejde parallelt med færdiggørelsen af planerne for de nye sygehuse. Det er afgørende, at de to dimensioner hele tiden tænkes sammen.

EU-Kommissionen: Danmark bryder traktaten. Nej, vi gør ej, siger regeringen

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Den danske regering har modtaget en såkaldt åbningsskrivelse - et skrift, der kan være det første skridt i en egentlig retssag - fra EU-Kommissionen, som mener, at adskillige ting i det danske sundhedsvæsen er i modstrid med EU's regler.

Kommissionen har fire anker:

1. Recepter fra andre EU-lande kan ikke indløses i Danmark.

2. Danskere kan ikke - eller kun med besvær - få godtgjort udgifter til sundhedsydelser uden for sygehusregi.

3. Det kan danskerne heller ikke, når det drejer sig om hospitalsbehandling.

4. Og endelig har Danmark ikke nogen instans, hvor borgerne kan gå hen og få bevilget tilladelse til at få dækket den slags udgifter.

Men det har Kommissionen enten misforstået, eller også har den forældede oplysninger, skriver regeringen i sit svar.

På det første punkt har Kommissionen godt nok fattet det danske system, men reglerne er berettigede, mener regeringen.

For hvad nu, hvis den udenlandske recept f.eks. er falsk? Eller hvis apoteket skal i kontakt med den udskrivende læge?

Mht. de andre anker mener regeringen, at det danske system med en praktiserende læge som gatekeeper, er i orden i forhold til EU-reglerne. Man kan altså ikke bare gå til udenlandske specialister uden en henvisning og så siden få udgiften refunderet hjemme i Danmark.

Og mht. hospitalsbehandling har danskere ret til at få behandling i udlandet, hvis de ikke kan få den »rettidigt« hjemme på samme vilkår, som hvis de f.eks. benyttede sig af det udvidede, frie sygehusvalg.

Ikke noget at komme efter, altså.

Eller?

»Man må formode, at der er noget at komme efter angående punkt et. Kommissionen vægter traditionelt den gensidige anerkendelse af uddannelser højt, og nordiske lægers recepter accepteres jo. Det er åbenlys diskrimination«, siger lektor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Dorte Sindbjerg Martinsen,

De to næste punkter drejer sig i realiteten meget om definitionen af, hvad hospitalsbehandling er, og hvem der har lov til at definere den. Er det kun hospitalsbehandling, når det varer mindst et døgn? Og kan definitionen variere fra land til land?

Og endelig det sidste punkt - et sted at gå hen. Det er rigtigt nok, at patienterne kan få information om EU-reglerne, men det er svært. Og den går faktisk ikke, mener Dorte Sindbjerg Martinsen.

»For at få tingene til at fungere og sikre folks retssikkerhed, skal de holdes i hånden af systemet. Det kræver, at de praktiserende læger og hospitalerne informerer om EU-rettighederne på lige fod med f.eks. det udvidede frie sygehusvalg. Praksis viser, at et eller andet blokerer her«, siger hun.

Goodwill-ordning - lidt succes og lidt fiasko

Siden sidste forår har en lille håndfuld praktiserende læger i Region Syddanmark fået deres goodwill garanteret af regionen. Ordningen har dog ikke været nogen ren succes.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

»Nogenlunde succes, lidt fiasko og meget hårdt arbejde«. Sådan karakteriserer afdelingschef Frank Ingemann Jensen i Region Syddanmark den såkaldte goodwill-aftale fra sidste år.

Ordningen giver mulighed for, at Region Syddanmark - som den eneste i landet - i visse tilfælde garanterer, at en praktiserende læge kan få solgt sin praksis.

Tre aftaler er allerede indgået, og godt ti er ved at være på plads. Aftalerne sikrer lægedækningen, og Region Syddanmark har endnu ikke haft lægeløse patienter.

187;Det har været meget, meget svært. Der har været mange juridiske problemstillinger og strategiske overvejelser. Vi risikerer jo at blande os i markedsmekanismerne«, siger Frank Ingemann Jensen.

Regionen har ti millioner kroner til rådighed om året til strukturtilpasning, og langt de fleste vil gå til goodwill-ordningen. Men ikke helt på den måde, som regionen havde tænkt sig. Kort sagt er den mere blevet brugt til »at slukke brande med« og ikke så meget som et strategisk redskab til at fremme nye hensigtsmæssigt placerede, bæredygtige enheder.

»Vi har f.eks. lavet en aftale med en 70-årig læge i Ølgod, hvor vi køber hans praksis, hvis han bliver to år mere. Imens laver vi en plan for etablering af en ny bæredygtig praksis. Vi køber tid«, siger Frank Ingemann Jensen.

Men regionens foretrukne model - hvor goodwill-ordningen er betinget af, at lægerne flytter til en bæredygtig praksis --er ikke brugt ret meget.

Og regionen har fortrudt, at ordningen også kan bruges, hvor en læge allerede sidder i en bæredygtig praksis.

»Den model er ikke praktisk håndterlig. I realiteten er det meget svært at definere en bæredygtig praksis, og man kan komme til at fornærme de læger, som får afslag, ved at dømme deres praksis som ikkebæredygtige«, forklarer Frank Ingemann Jensen.

Set fra de praktiserende lægers side er det nu i lige så høj grad de ti millioner kroner, der sætter grænser for ordningens succes.

»Hovedbegrænsningen har nok ligget i økonomien. Det er ret få kolleger, som kan få udbytte af ydelsen«, siger praksisudvalgsformand, Søren K. Jensen.

»Måske kan man sige, at vi har været for ambitiøse - i hvert tilfælde i forhold til den økonomi, der er i aftalen«.

Stil op til Yngre Lægers repræsentantskab

Yngre Læger

Vil du være med til at bestemme Yngre Lægers politik, så stil op til repræsentantskabsvalget. Fristen for at stille op er den 2. september 2009.

Se mere om valget på www.laeger.dk > Lægeforeningen > Yngre Læger > Valg 2009. Her finder du opstillingsblanketten, og du kan f.eks. følge med i, hvem der indtil videre stiller op. Du kan også se, hvad der sker i repræsentantskabet, og hvordan et repræsentantskabsmøde forløber.