Nyheder

Velkommen på forsidenSundhedsstyrelsen har til B.T. udleveret et ukendt antal sagsakter om klagesager over læger Lægeforeningen mener, at det går langt videre end loven om aktindsigt.

Sundhedsstyrelsen har til avisen B.T. videregivet et ukendt antal klagesager, som efter Lægeforeningens opfattelse ikke er omfattet af offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt.

Lægeforeningen har ifølge juridisk chef Karin Mette Thomsen i nogen tid fået næsten daglige henvendelser fra medlemmer, som af Sundhedsstyrelsen er blevet orienteret om, at deres sag er udleveret til avisens journalister. Hun gør derfor i et langt brev Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at aktindsigten efter hendes vurdering er givet på et forkert grundlag, og at den i det mindste først bør kunne gives, når den pågældende læge har fået mulighed for at udtale sig:

»En række af de redegørelser, der er udleveret til B.T., vedrører sager, hvor det i øvrigt aldrig ville komme på tale at offentliggøre de pågældendes navne«, står der i brevet.

Lægeforeningen finder det også urimeligt, at læger, som end ikke er blevet underlagt skærpet tilsyn, risikerer at havne på avisforside og spiseseddel.

»Fagligt virke er ikke undtaget«

Sidste år afviste Sundhedsstyrelsen at give B.T. uspecificeret aktindsigt over en bred kam, men styrelsens afgørelse blev underkendt af det daværende Sundheds- og Forebyggelsesministerium.

»Vi er underlagt de almindelige regler for aktindsigt og kan ikke undtage dokumenter fra aktindsigt, hvis der ikke er juridiske forhold, der berettiger det. Og det er der ikke her«, siger Anne Mette Dons, chef for Sundhedsstyrelsens tilsynsenhed.

Kan der pr. automatik gives aktindsigt?

»Det har [Indenrigs- og Sundheds] ministeriet besluttet, hvis det er muligt at finde frem til sagen uden et uforholdsmæssigt stort besvær. Vi afslog sidste år, men den afgørelse bad ministeriets jurister os omgøre. Denne gang følger vi praksis fra sidste år«, siger Anne Mette Dons.

Ifølge offentlighedsloven kan dokumenter være undtaget fra offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt, hvis de indeholder personlige oplysninger. Men en sundhedspersons faglige virksomhed falder ikke ind under denne undtagelse, siger Anne Mette Dons.

»De oplysninger, vi aldrig vil kunne give, er helbredsoplysninger - f.eks., om folk har været syge, indlagte, har haft psykisk sammenbrud eller andre personlige problemer. Men ens faglige virksomhed er altså ikke fritaget. Og det er vi faktisk enige i«, siger hun og fortsætter:

»Det næste spørgsmål er så, om man bare kan sige: ,Vis mig alle dine esser`, ligesom når man spiller ,fisk` med børnene. For journalisten har ikke bedt specifikt om den eller den sag eller akt, men været på fisketur efter hele bunken. Det var også vores begrundelse for det oprindelige afslag - at anmodningen drejede sig om ,en ubestemt flerhed af sager`. Men ministeriet mente ikke, at vi kunne bruge det argument. Vi havde jo omtalt sagernes eksistens i vores årsrapport, og dermed kunne vi ikke bruge det argument«.

Sådan lød argumenterne mellem Sundhedsstyrelsen og ministeriet sidste år - og derfor har Sundhedsstyrelsen denne gang uden indvending valgt at imødekomme avisens krav om aktindsigt.

Lægeforeningens juridiske chef, Karin Mette Thomsen, har bedt Sundhedsstyrelsen om et hurtigt svar og anmodet om, at der ikke gives aktindsigt i flere sager, før der er nået en afklaring: »Vi mener, at Sundhedsstyrelsen med denne praksis har indført endnu en gabestok, som lægerne ikke kan være tjent med,« siger hun.

Sundhedsstyrelsen regner med at svare Lægeforeningen i denne uge.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Lean øger produktion og mindsker fejl
Efter gode erfaringer med Leanforsøg på en hudafdeling indfører Skånes Universitetshospital nu metoden på hele hospitalet, hvor den skal skabe bedre sikkerhed og optimere.

Malmø: Lean Healthcare bygger på den velkendte Leanmodel til optimering af produktionsprocesser.

Tilpasset sygehusverdenen bygger tankegangen på at sikre smidige og hurtige patientforløb og give personalet mulighed for konstant at forbedre dets måde at arbejde på.

Tankegangen er blevet afprøvet på hudafdelingen på Skånes Universitetshospital. Med godt resultat:

»Vi har øget vores behandling af patienter med hudkræft med 30 procent med det samme antal læger, og operationerne foretages nu næsten lige efter, at diagnoserne er stillet. Det betyder kortere ventetid, færre genbesøg, mindre administration og færre muligheder for at begå fejl. Men det allervigtigste er, at patienterne er ekstremt tilfredse, og lige præcis det har givet personalet et stort kick i arbejdet med Lean,« siger afdelingschef Bertil Persson.

Ifølge ham er den store styrke, at de, som er direkte involverede i at løse en arbejdsopgave, også er dem, som tilrettelægger metoden og arbejdsformen.

»Det skaber betydelig mere engagement hos medarbejderen. Løsningerne skal i videst muligt omfang udgå fra personalet og ikke fra cheferne,« siger han.

Hudafdelingens 65 medarbejdere er bl.a. gennem »kundskabsspil« blevet trænet i Leans metoder på et todages kursus.

»Der er blevet sat spørgsmålstegn ved mange af de måder, vi plejer at tilrettelægge arbejdet på. Lean har lukket op for fantasien og for en strøm af kreative forslag,« konstaterer Bertil Persson, som lige nu bruger en tredjedel af sin arbejdstid på at køre nye arbejdsgange ind.

Den store tidsrøver har været den unødvendige administration, når der skal bookes nye tider til genbesøg og i forbindelse med aflysninger.

Men hvordan kan Lean Healthcare føre til færre fejl?

»Fordi der er færre personer blandet ind i behandlingen, og det mindsker risikoen for misforståelser«.

Lean Healthcare skal nu indføres på samtlige afdelinger af Skånes Universitetshospital.

Johan Erichs, johan.erichs@tele2.se

Pædiatrisk Selskab: Alle børn bør vaccineres mod rotavirus
Møde i Vaccinationsudvalget har rykket rotavaccine et skridt nærmere børnevaccinationsprogrammet.

Den hyppigste årsag til børnediarre og opkast i Danmark hedder rotavirus og rammer hvert år i omegnen af 50.000 danske småbørn.

Selvom kun få danske børn dør af det meget smitsomme virus, kan op mod 1.000 hospitalsindlæggelser undgås, ligesom meget sygefravær hos forældre kan reduceres, hvis danske spædbørn får den orale vaccination.

Men sidste år blev kun 400 spædbørn vaccineret ud af en fødselsårgang på 60.000. Derfor opfordrer Dansk Pædiatrisk Selskab til, at vaccinen indføres i børnevaccinationsprogrammet:

»Ud fra et sundhedsfagligt synspunkt bør danske børn få denne vaccine. Men om forældrene selv betaler, eller den skal ind i børnevaccinationsprogrammet, er nu op til Sundhedsstyrelsen og politikerne at afgøre«, siger overlæge Freddy Karup Pedersen, pædiatrisk rådgiver for Sundhedsstyrelsen og med til at udarbejde Dansk Pædiatrisk Selskabs infektionsudvalgs anbefalinger vedrørende rotavirusvaccination.

På det seneste møde i Vaccinationsudvalget forrige uge var der enighed om, at vaccinen er »en interessant kandidat i børnevaccinationsprogrammet,« som centerchef i Sundhedsstyrelsen og formand for Vaccinationsudvalget, Else Smith, udtrykker det.

Sundhedsstyrelsen er af udvalget nu opfordret til at undersøge perspektiverne i en mulig ny vaccine i programmet:

»Det er udvalgets indstilling, at vi skal gå videre med rotavirus, så det gør vi. Forventningen er, at vi før sommerferien ved, om vi skal have lavet en MTV [en medicinsk teknologivurdering med samfundsøkonomiske beregninger, red.] eller blot et mindre notat. Der er forskellige finesser, vi skal have kortlagt, før Sundhedsstyrelsen tager endelig stilling,« siger Else Smith.

I sidste ende er det Sundhedsministeriet, der træffer afgørelse om en mulig indlemmelse i vaccinationsprogrammet.

På det danske marked findes to rotavacciner; Rotarix og RotaTeq fra GSK og Sanofi-Pasteur.

Der ydes ikke offentligt tilskud, og det koster 1.200-1.500 kr. at få sit barn vaccineret.

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Nye akuttilbud til yderområder

Sundheds- og akuthuse er plasteret på såret til borgere, der får langt til sygehusets akutmodtagelse. Det fremgår af den aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i sidste uge om, hvordan 600 millioner kroner til akuthjælp i yderområder skal fordeles.

Hvordan det nøjagtig kommer til at se ud, afhænger af de lokale forhold, fremgår det af aftalen.

I Holstebro og Nakskov skal sundheds- og akuthuse være »fuldt udbygget«. Så vil det være et hus med mange funktioner. Lægeklinikker, vagtlæger, praktiserende speciallæger, forskellige andre sundhedstilbud, patientskole, plejetilbud, røntgen, blodprøvetagning, apotek - og sengepladser til visse kroniske medicinske patienter, ambulante tilbud, planlagte mindre kirurgiske indgreb og en akut/lægebil.

Sengepladser af denne art er en gammel traver, der er trukket af stalden. Fra lægeside lyder også en gammelkendt protest: Man risikerer at give medicinske patienter sekundaløsninger.

Aftaleparterne har udpeget Holstebro som det sted, hvor man skal gøre sig de første erfaringer, som det øvrige land kan høste af. Dog først når Gødstrup Sygehus står klar - 100 millioner kroner skal gå til denne type »fuldt udbyggede« tilbud.

Andre 300 millioner kroner skal gå til at etablere og modernisere lægehuse. Udbyggede lægeklinikker kaldes det i aftalen. De skal oprettes i tyndt befolkede yderområder, hvor lokale læger vil være omdrejningspunkt for den nære akutte sundhedsindsats.

Ud over at de skal være velforsynede med udstyr og bemanding, skal lægeklinikkens læger være ekstra gearede til akut arbejde.

I aftalen definerer regeringen og Dansk Folkeparti særlige krav til akuthåndtering, som skal stilles til praktiserende læger i yderområderne. Det kan godt gøres inden for overenskomsten, lyder vurderingen i aftalen.

PLO afventer de praktiserende lægers videnskabelige selskabs (DSAM) faglige retningslinjer for, hvilke akutopgaver almen praksis skal tage sig af, og hvilke der er sygehusenes. De kommer til september.

PLO's formand, Henrik Dibbern, mener, at der kan være brug for et kompetenceløft:

»Der er behov for en struktureret efteruddannelse af de praktiserende læger samt behov for, at der opøves kompetencer i akutmedicin og skadebehandling i speciallægeuddannelsen,« siger han.

600 mio. kr. fordelt til akuthjælp

• Sundheds- og akuthuse, fuldt udbyggede: 100 mio. kr.

• Større og bedre lægehuse i yderområder: 300 mio. kr.

• Udbygning af præhospitale beredskaber: 50 mio. kr.

• Helikopterordning i Karup: 100 mio. kr.

• Kompetenceløft til sygeplejersker, paramedicinere og førstehjælpere: 50 mio. kr.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Fem spørgsmål til Thorstein Theilgaard generalsekretær, Landsforeningen Bedre Psykiatri

Nu er det over halvdelen af alle førtidspensioneringer, der skyldes psykisk sygdom. Hvorfor bliver den andel ved med at stige?

Bl.a. fordi succesraten for helbredelse i psykiatrien er for lille.

Hvad skal vi så gøre?

Spørge, om vi tilbyder en god nok behandling og stiller de fornødne ressourcer til rådighed. Psykiatrien har jo et massivt økonomisk efterslæb i forhold til somatikken.

Ja, det konstaterer Danske Regioner også hvert år. Men sker der noget?

Der sker faktisk mange positive ting rundt om i psykiatrien, ofte båret af ildsjæle. Men de brænder jo ud, når det bliver sværere og sværere at få enderne til at nå sammen.

Bør man revurdere »psykiske« pensioneringer efter et par år?

Til forskel fra fysisk nedslidning er en psykiatrisk diagnose sjældent kronisk. Vi så gerne, at de muligheder, der allerede findes for at vurdere førtidspension løbende, rent faktisk blev brugt. De facto ender førtidspensioneringen af psykisk syge som en borgerløn: ude af øje - ude af sind; kommunen kan sætte et flueben, og sagen er afsluttet.

Hvad er jeres bud?

En ydelse, der understøtter, at man kommer tilbage til livet, i arbejde eller uddannelse. F.eks. får uddannelsessøgende, der løber ind i psykiske problemer, ofte svært ved at færdiggøre en uddannelse, hvis de også skal have et forsørgelsesgrundlag. Så fastholder man folk i et system, hvor de ender som 28-årige førtidspensionister. Stinkende dumt for den enkelte, og vanvittigt dyrt for samfundet.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk