Nyheder

Kommuner gør klar til pandemi

Ingen influenzapanik i kommunerne: Her er styr på beredskabet. Det eneste bump på vejen har været mangel på beskyttelsesmasker.

Det var ganske vist truslen fra fugleinfluenza, som i 2006 fik Sundhedsstyrelsen til at udsende en beredskabsplan for pandemisk influenza - men det blev den såkaldte svineinfluenza i 2009, der for første gang gjorde planen rigtig aktuel.

I tilfælde af pandemi står regioner og hospitaler i forreste række - men der skal flere spillere i marken. Ikke mindst kommunerne. Skal hospitalerne kunne modtage mange syge, må man udskrive alle, som med hjælp fra kommunen kan klare sig hjemme eller på en plejeinstitution - og det kræver, at man er forberedt.

Og det er man, vurderer chefkonsulent Tina Hedemann Jørgensen i Kommunernes Landsforening:

»Kommunerne er gået meget seriøst til værks. Det ved vi, fordi de har haft et frygteligt bøvl med at skaffe det fornødne beskyttelsesudstyr til personalet, især masker«.

KL har som sådan ikke nogen udførende rolle, men har blot videreformidlet Sundhedsstyrelsens retningslinjer, forklarer hun. »Og derefter fik vi en masse henvendelser fra kommuner om, at de ikke kan købe de masker, fordi grossisternes lagre ikke er store nok«.

»Nu har vi lavet en aftale med Danske Regioner om, at de kommuner, som ikke kan skaffe maskerne, kan købe dem via den enkelte region eller det lokale sygehus«.

De fleste steder er hjemmeplejen hårdt spændt for. Kan den overhovedet klare den pludselig ekstrabyrde fra en pandemi?

»Kommunerne kan selvfølgelig ikke stå klar med et ekstraberedskab udelukkende med henblik på, at der kommer en pandemi. Men kommunerne er nogle store organisationer. Vi taler om 98 kommuner med over 100.000 medarbejdere. Så selvfølgelig kan der mobiliseres mange resurser i en akutsituation, hvis det kommer dertil«, siger Tine Hedemann Jørgensen.

Sundhedsstyrelsen har ingen talopgørelser over, hvordan kommunerne håndterer beredskabsarbejdet. Men kontorchef Lone de Neergaard har en klar fornemmelse af aktiviteten:

»Sundhedsstyrelsen er blevet ringet ned af kommuner, som ønsker vores rådgivning i arbejdet med beredskabsplaner«, siger hun.

»Derfor har vi et meget klart indtryk af, at kommunerne arbejder på fuld kraft. Det gjorde de allerede før - vi har en beredskabsgruppe med repræsentanter for kommuner og regioner, som mødes et par gange om året«.

Næste gang, gruppen mødes, vil den bl.a. drøfte forløbet af den igangværende pandemimobilisering. Ifølge Lone de Neergaard har der ikke været større problemer - og »kun af praktisk art«, siger hun og nævner ligeledes manglen på beskyttelsesmasker.

Ingen panik her

I Odense er der ikke panik på plejeafdelingen. Funktionschef Jette Mark Sørensen forklarer, at man allerede har en overordnet beredskabsplan, og at planen for et sundhedsberedskab også er klar - den mangler kun lige politikernes godkendelse.

Odense kommune har ikke fremskyndet arbejdet under pres af pandemitruslen siger hun:

»Vi var allerede i gang. Det eneste, vi har gjort i forhold til henvendelserne fra Sundhedsstyrelsen har været at sikre værnemidler - masker osv. - lokalt. Og så har vi aftalt med Universitetshospitalet, at vi kan få en begrænset mængde værnemidler hos dem, hvis de udskriver borgere, som skal observeres«.

Odder kommune kan være pandemiklar inden for et døgn. Det mest besværlige har været at få de foreskrevne værnemidler i hus: De omtalte masker var lige som beskyttelsesbriller ikke helt ligetil at støve op, fortæller kommunens ældrechef, Anne Juul Sørensen. Men det er på plads, og der har været holdt orienterende møder med personalet: Sosu-assistenten ved nu, hvad der skal holdes øje med ude hos folk, og hvornår man skal indberette til lægen. De ansatte skal også hjælpe med at opspore smitteveje.

Hvad angår ekstra sengepladser til hjemsendte fra hospitalerne, kan kommunens korttidsafsnit på det nedlagte sygehus tømmes på under et døgn, så der frigøres et større antal senge.

»Vi var faktisk allerede ved at udarbejde beredskabsplaner. Men selvfølgelig har svineinfluenzaen sat ekstra skub i arbejdet«, siger Anne Juul Sørensen.

Kommer pandemien, må hjemmeplejen selvfølgelig prioritere sine opgaver: »Det vil nok typisk gå ud over rengøringen eller det ugentlige bad. Alt det, som ikke er livsnødvendigt«, siger Anne Juul Sørensen. »Men det kender vi jo allerede fra konflikten sidste år«.

FAKTA

WHO har vurderet situationen omkring svineinfluenza (H1N1) til fase 5, hvor strategien går ud på at inddæmme en sygdom og forhindre spredning.

For kommunerne indebærer det bl.a. forpligtelsen til at anskaffe værnemidler - masker, overtrækskitler, handsker og øjenbeskyttelse - til alt personale, der har med potentielt smittede at gøre.

Kommunernes hjemmepleje og institutioner skal kunne modtage de patienter fra sygehusene, der kan hjemsendes for at skaffe sengepladser under pandemien. Kommunen og regionen aftaler, om sygehuset skal give patienten udstyr og lægemidler med hjem.

Forslag: saml specialer på europæisk niveau
EU-kandidat mener, at snævre og udgiftstunge behandlinger bør samles på EU-niveau. Det kan betyde, at specialer forsvinder fra Danmark. Sundhedsminister: »Det giver mening«.

Skal man nedlægge kæbekirurgiske afdelinger i Danmark, hvor der alligevel er 3-4 års ventetid, og sende patienterne til Frankrig, hvor de er gode til den slags? Skal Sverige og Finland nedlægge hjerteafdelinger, så hjertetransplantationerne kan ske på Rigshospitalet i København, hvor kirurgerne er gode til det - og hvor en sådan koncentration ville betyde, at ekspertisen kunne skærpes yderligere?

Det er essensen i et forslag fra den radikale spidskandidat ved EU-valget, Sofie Carsten Nielsen, som også erkender, at det vil medføre lukning af hospitalsafdelinger i Danmark.

Sofie Carsten Nielsen vil efter EU-valget have en gruppe til at kortlægge, hvor i EU man er bedst til de forskellige behandlinger. »Formålet er at samle planlagte operationer, som er komplicerede og kræver højt specialiseret behandling på de europæiske hospitaler, der er længst fremme på de enkelte områder«, lyder det fra den radikale kandidat.

Sofie Carsten Nielsen mener, at en centralisering af behandlinger, der kræver særlig snæver specialisering eller ekstremt kostbart udstyr, vil sikre, at der bliver råd til at give flere EU-borgere den bedste behandling.

For eksempel koster et partikelterapianlæg omkring en milliard kroner.

»Derfor har vi ikke sådan et i Danmark. Men der ville være basis for at investere i sådanne anlæg, hvis de europæiske lande i højere grad samlede indsatsen i kræftforskning«.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er tilsyneladende ikke helt afvisende:

»Det giver mening at tænke i europæiske regioner i stedet for i danske regioner på de store og meget omkostningstunge og specialiserede områder«, lød ministerens reaktion i Berlingske Tidende. En kommentar, han dog ikke har ønsket at uddybe.

Det, som på langt sigt kan gøre Sofie Carsten Nielsens forslag til virkelighed, er et direktivforslag fra Kommissionen, som EU-Parlamentet vedtog den 24. april. Ifølge forslaget skal EU-borgere have nemmere adgang til sygdomsbehandling i andre EU-lande og få udgifterne refunderet af der es eget lands sundhedsvæsen.

Forslaget kan blive det første skridt på vejen til et integreret sundhedsvæsen i EU - men først skal Ministerrådet finde en version, der er spiselig for alle lande. Der har været uenigheder bl.a. om forslaget om, at patienterne ikke skal have forhåndsgodkendelse fra deres eget lands sundhedsvæsen, og ikke alle synes om, at de skal have udgifter refunderet - især til »specialiserede og omkostningsintensive behandlinger« - op til det niveau, som sygesikringen ville dække i patientens hjemland.

Der er store forskelle på sundhedsvæsenets niveau i de 25 medlemslande - og endog meget store forskelle på finansieringen af social- og sundhedsydelser i de enkelte lande.

Millionbesparelser på udbud og storkøb

Region Midtjylland sparede 35 millioner kroner ved at samle indkøbet af bl.a. pacemakere og udbyde det. Men brugerne skal inddrages. Region Midtjylland samler flere og flere af sine indkøb og har på den måde sparet rigtig mange penge. Senest har midtjyderne sparet godt 35 millioner kroner ved at udbyde regionens samlede indkøb af bl.a. pacemakere.

Regionen regner også med at kunne spare op mod 25 millioner kroner, når der skal købes proteser til brug ved knæoperationer og andre komponenter til ortopædkirurgiske behandlinger. Og et udbud af rengøringsmidler og -artikler til alle regionens hospitaler og institutioner ventes ifølge en pressemeddelelse at give besparelser for yderligere op mod 25 millioner kroner.

Regionens årlige indkøb af varer og tjenesteydelser beløber sig samlet til 4-6 mia. kroner.

Indkøbs- og logistikchef Esben Madsen erkender, at andre regioner gør det samme; dels fordi loven siger det, og dels fordi der er økonomisk fornuft i at samle indkøbene.

- Men vil det så ikke være endnu mere fordelagtigt at samle det endnu mere. At de fem regioner køber ind samlet?

»Det gør vi faktisk også«, siger Esben Madsen og henviser til regionernes store fællesindkøb sidste år af 43 nye kræftskannere til i alt 290 millioner kroner. »Et udbud, som viser en helt ny måde at tilrettelægge og gennemføre indkøb i det offentlige på«, som det selvbevidst lød fra Danske Regioner.

Regionerne gennemfører allerede fælles udbud af f.eks. papir, bleer, øjenlinser og andet, fortæller indkøbschefen.

Men risikerer man ikke at underminere udvikling og forskning i mindre, danske medicovirksomheder, hvis man går hårdt efter at presse prisen? Det mener Esben Madsen ikke:

»Det er vigtigt, at vi udbyder således, at vi får de behov dækket, som er nødvendige for brugere og fagpersonale. Vi får de rigtige produkter, bare billigere, når vi konkurrenceudsætter vores indkøb via udbud«.

»Vi samarbejder med brugerne - læger og andre - når vi formulerer udbudsmaterialet. Der kan vi taktisk og fagligt lægge de krav ind, som giver mest for pengene, og som også sikrer de faglige og kvalitetsmæssige krav. Et af kriterierne kan sagtens være, at vi vil have fem udbydere. Så ved de, som byder, at de muligvis kun får en del af hele leverancen«.

»Når vi først har sendt noget i udbud, kan vi ikke længere vælge frit. Derfor er brugerinvolveringen også helt essentiel«, siger Esben Madsen.

FAKTA

Samtlige indkøb, der i årlig omsætning har en værdi over 1.535.844 kroner, skal i offentligt EU-udbud.

Region Midtjylland har centraliseret indgåelsen af indkøbsaftaler og gennemførelsen af udbud i en fælles indkøbs- og logistikafdeling.

Region Midtjylland har en indkøbsstrategi med de øvrige regioner og samarbejder med dem om at udbyde indkøb i fællesskab.

Region Midtjylland køber årligt varer og tjenesteydelser for 4-6 mia. kr.

Lægeforeningen skal udlede 35 pct. mindre CO2
Nye radiatorer, energiruder og sparepærer skal reducere udslip af CO2 fra Domus Medica - og i tilgift give store besparelser

På Lægemødet i Aalborg vedtog Lægeforeningen i sidste måned en klimapolitik, som bl.a. går ud på at arbejde for mere miljørigtige sygehusbyggerier og grønne hospitalsregnskaber.

Men foreningen stiller også krav til sig selv, for nu skal Lægeforeningens eget hus, Domus Medica, energirenoveres fra kælder til kvist.

»Mange kontorer får nye radiatorer og varmerør, og varmeanlægget i kælderen bliver skiftet.

Vinden, der i dag piber ind ad mange vinduer, bliver stoppet af nye forsatsruder af energiglas«, siger chefen for teknisk service i Lægeforeningen, Kurt Bagge-Hansen.

Renoveringsplanen er det mest omfattende byggeprojekt i husets hundredårige historie. Selve byggeriet skal ifølge planen stå på gennem de næste fem år, men hele renoveringsplanen løber over ti år, siger Kurt Bagge-Hansen.

Når planen er gennemført, skulle Lægeforeningens udledning af CO2 gerne være ca. 35 pct. mindre end i dag.

For en del ansatte kommer planerne ikke alene til at betyde byggerod og støv på kontoret - i perioder vil en del afdelinger skulle flyttes, da gamle varmerør mange steder er isoleret med asbest.

I løbet af sommeren skal alle pc'er udstyres med strømspareskinner, og alle lamper får energipærer.

»For eksempel kan en PH-koglelampe med 360 W-pære, nøjes med en 60 W-energipære«, siger Kurt Bagge-Hansen.

Det er desuden planen, at der for fremtiden skal stå kander med isvand - i stedet for danskvand - på mødebordene. Endelig overvejes det, om nogle af de mange møder, som i dag bringer læger med biler, tog og fly fra hele landet til København, i nogen grad kan foregå som videokonferencer.

Den samlede regning for at renovere Domus Medica løber op i 20 mio. kr. Den klimarettede del af renoveringen, der især er el- og vinduesrenoveringen, koster to mio. kr. Og det er en god forretning, ifølge ingeniørrapporten, der ligger bag renoveringsplanen: Den anslår, at foreningen vil spare ca. 350.000 kr. om året, når lys og vinduer er renoveret.

Fem spørgsmål til
Sophie Hæstorp Andersen (S) medlem af Folketingets sundhedsudvalg

Du har bedt sundhedsministeren om en oversigt over, hvem, der har medvirket i Sundhedsministeriets udredningsarbejde om DRG-takster ved afregning mellem regionerne og de private hospitaler. Hvorfor?

I 2006 dikterede Lars Løkke en afregning på 95 pct. af DRG-taksten. Efterfølgende arbejdede et bredt sammensat udvalg på et bedre system, men det blev aldrig rigtig til noget. Nu ved vi, at et internt udvalg arbejder på en udredning, der skal danne grundlag for nye takster, nemlig referencetakster. Men vi kan ikke få noget at vide.

Er problemet, at det er en intern arbejdsgruppe?

Der er sket det, at ministeren siger, han ikke kan overlevere det papir, som er baggrunden for, at Lene Espersen har sagt, at privathospitalerne bliver betalt 25 pct. for meget. Og ministeren har selv sagt noget tilsvarende og lovet en udredning. Han har også sagt, at udredningen er færdig. Derfor spørger jeg mere ind til det - hvorfor må vi ikke se det?

Hvad tror du, der foregår?

Jeg tror, de rent faktisk har dokumentation for, at der har været en overbetaling til privathospitalerne, men at de har fået dessiner fra statsministeren om, at det kan se ud om som, det er ham, der har lavet noget ulovligt. Og derfor prøver de nu at lave historiens største coverup.

Har statsministeren gjort noget ulovligt?

Måske ikke i retlig forstand. Men det er dybt alvorligt, når man tager offentlige midler og med vilje overbetaler nogen på et område. Så skal der placeres et ansvar.

Er det her sundhedspolitik, eller er du ude efter statsministeren?

Jeg synes, det har en sundhedspolitisk vinkel, fordi det handler om, at man har prioriteret at opbygge et privat marked for en mindre procentdel af patienterne på bekostning af f.eks. ældre medicinske patienter.