Nyheder

Region Midtjylland vil behandle de sygeste først

En ny arbejdsdeling mellem de offentlige og de private hospitaler er ved at vokse frem, efter at en-måneds »garantien« er blevet indført igen. Region Midtjylland fører an. Men andre regioner satser hårdt på at holde på patienterne.

Godt nok er »ventetidsgarantien« på en måned - altså det udvidede, frie sygehusvalg - blevet genindført her i juli, men det blæser de på - sådan da - i Region Midtjylland.

Her har Regionsrådet besluttet at fortsætte nøjagtig som under suspensionen og inddele patienterne i tre grupper: De, der skal til inden for en måned; de, der skal undersøges eller behandles inden tre måneder, og endelig en gruppe, hvor det ikke haster så meget, og som godt kan vente i mere end tre måneder.

Godt nok skal alle behandles hurtigst muligt, og alle patienter skal informeres om deres rettigheder i henhold til det udvidede, frie sygehusvalg, men budskabet er klart: det offentlige skal først og fremmest tage sig af de mest syge.

De mindre syge, som er i stand til at vente længere, skal »aktivt opfordres til at søge behandling et andet sted«, som der står i et referat fra et møde i Regionsrådet.

Systemet kan ses som et tegn på accept af den udvikling, der tegner sig generelt i sundhedsvæsenet - at den private del tager sig af de lette ting, mens det offentlige i stigende grad koncentrerer sig om de vanskelige og hastende tilfælde.

»Man kan godt sige, at der er tale om en arbejdsdeling (mellem det offentlige og det private, red). Det betyder, at patienterne hos os får en større tyngde, mens de lette kommer et andet sted hen«, siger cheflæge Kristjar Skajaa fra Århus Universitetshospital, Skejby.

De private som partnere

I Region Nordjylland er det offentlige og det private også kommet tættere på hinanden. Regionen har gennemført en række udbud og haft optioner på at forlænge de udbudskontrakter, den har indgået med privathospitaler.

»Det har vi i vidt omfang gjort, og vi visiterer straks til dem«, siger regionsdirektør Per Christiansen.

»Desuden arbejder vi med selv at øge kapaciteten, bl.a. med en friklinik i Frederikshavn. Vi visiterer decentralt, men vi vil gerne styrke den centrale visitation for at få overblik. Så kunne vi f.eks. tænke os at forsøge med spotmarkedsudbud«, siger han.

Også i Region Sjælland er de private hospitaler nu blevet samarbejdspartnere på en måde, de ikke var tidligere.

»Hvis vi selv kan overkomme patienterne på et af vores sygehuse, så gør vi det. Hvis ikke, går vi til de privathospitaler, vi har samarbejdsaftale med. Vi er sådan set gået tilbage til systemet før suspensionen med den forskel, at vi har fået samarbejdspartnere i det private, og vi skal bruge disse samarbejdspartnere først«, siger patientvejleder Karin Sroczynski.

Hold på patienterne

Men sådan gør de ikke i alle regioner. Region Syddanmark vil gerne beholde så mange patienter som overhovedet muligt indenhus i det offentlige system, og metoden er at optrappe indsatsen for at forundersøge alle patienter hurtigt.

»Vi synes ikke, det var en god ide at genindføre en-måneds-ordningen, men nu er den der. Og så har vi valgt at sige, at vi forsøger så vidt muligt at se alle nyhenviste inden for 14 dage for kirurgi og inden for fire uger for medicinsk behandling«, siger direktør på Odense Universitetshospital, Bente Kowal.

»Vores erfaring er, at når patienterne er set herinde, så bliver de her«, siger hun.

For at gøre det muligt har regionen indført en bagstopperordning, som den kaldes. Den indebærer, at afdelingerne byder ind på at levere ekstra kapacitet til forundersøgelse, som de så får afregning for. En slags internt marked.

Også Region Hovedstaden vil som udgangspunkt helst gå selv.

»Vi har den regel og den helt faste procedure, at hvis vi ikke kan tilbyde behandling inden for en måned, får patienterne tilbud at få undersøgt mulighederne i det private. Først undersøger vi naturligvis mulighederne internt i regionen, og derefter går vi til det private«, siger stabsdirektør i Region Hovedstaden Lars Tanderup.

Stadig for mange svenskere

Videnskabsminister Helge Sander opfordrer ofte danske universiteter til at blive mere globale, men synes nu alligevel, at der stadig er for mange svenske medicinstuderende i Danmark.

Der er optaget flere svenske studerende på medicin i København, Århus og Odense i år end sidste år, men langt færre, end da tallet toppede i 2006. Dengang gik ca. en tredjedel af pladserne til studerende fra Sverige, mens det i år er 16 pct, skriver Ritzau. Sidste år var tallet på 14 pct.

Det er især Aarhus Universitet, som i år har tiltrukket opmærksomhed fra hinsidan. Universitetet har 100 ekstra pladser på medicin i år - hvor København og Odense kun har 50 ekstra hver - og det har måske været med til at øget svenskernes interesse for smilets by. I alt 74 svenskere kom ind på medicin i Århus i år mod 29 sidste år.

De svenske medicinstuderende opfattes i den danske debat ofte som problematiske, men på selve studiet udgør de ikke noget problem.

»De følger godt med. De beriger vores studiemiljø. Og det er vores erfaring, at de ikke forlader studiet i større omfang end danskerne«, siger dekan Søren Mogensen.

Problemet er - naturligvis - at medicinstudiet opfattes som beregnet til at uddanne læger til det nationale, danske sundhedsvæsen. Men det harmonerer dårligt med den officielle holdning generelt.

»Det er en sær form for logik, at i alle andre sammenhænge opfordrer ministeren (videnskabsminister Helge Sander, red.) os til at deltage i uddannelsessamarbejder i udlandet, og han ser gerne, at unge danskere tager uddannelser i udlandet. Så må vi også være klar til at sige velkommen til udlændinge her«, siger Søren Mogensen.

Helge Sander roste for ganske nylig danske universiteter for at være bedre end nogensinde til at tiltrække udenlandske studerende, men der er grænser.

»Jeg må jo tilstå, at når der er 27 pct. som i 2006 på ét studie - hvad enten det er svenskere, ghanesere eller kinesere - så er det ikke uproblematisk. Der skal være et fornuftigt balancepunkt«, siger ministeren.

Det er ikke helt nået endnu med de 16 pct. i år.

»Jeg synes, det er i overkanten. Men vi har ligget på 14-15-16 pct. siden 2006, og det har vi politisk accepteret. Det er det absolut maksimale, der kan blive tale om. 15 pct. er det tal, vi selv har ladet indgå i prognoserne«, siger han.

Helge Sander har til Ritzau sagt, at han gerne ser, at svenskerne yderligere øger optaget af medicinstuderende på de svenske universiteter, og han forventer, at spørgsmålet vil dukke op, når han næste gang møder sin svenske modpart.

»Det vil være naturligt at nævne det, men hvis det skal være mere formelt, så vil jeg nok tage det op med ministeren for nordiske anliggender og måske statsministeren inden, for det er et ømt punkt«, siger han.

Teenagere drikker, fordi de keder sig

Den britiske NGO Drinkaware har lavet en undersøgelse, der viser, at 8 pct. af unge 16-17-årige, der siger, at de drikker alkohol mindst en gang om ugen, gør det på grund af kedsomhed.

Og næsten en tredjedel - 29 pct. - siger, at de på et eller andet tidspunkt har grebet til flasken på grund af, at de kedede sig, skrive r BBC News.

Don Shenker, direktør for en anden NGO, der bekæmper alkoholisme - Alcohol Concern - mener, at alkohol burde være dyrere.

»For mange unge er det at drikke - også det at drikke for meget - ganske enkelt en billig form for underholdning«, siger han.

Gratis tolkehjælp forsvinder

Det blev vedtaget for fire år siden, så der er næppe mange, der husker det. Men faktum er, at da sundhedsloven blev vedtaget i 2005, blev det også besluttet, at reglen om gratis tolkebistand skal ophøre fra 2011.

Så skal regionerne opkræve gebyr, hvis udlændinge, der har boet i landet i mere end syv år, skal have hjælp fra en tolk til at tale med lægen eller andet sundhedspersonale på sygehus eller i almen praksis.

Tanken med den nye regel er at tilskynde udlændinge til at lære dansk og styrke integrationen, står der i kommentarerne til loven.

Lægeforeningen mener ikke, at loven kommer til at virke efter hensigten, og at den vil få både sundhedsfagligt og sundhedsøkonomisk negative konsekvenser.

»Det er urimeligt at føre sundhedspolitik gennem sundhedsloven. Det vil gå ud over en svag gruppe. De, der ikke taler dansk efter syv år, er ofte traumatiserede på grund af tortur, eller de har ikke evnerne eller forudsætningerne for at lære et andet sprog. Så de får aldrig lært at tale dansk. Derfor er loven omsonst. Men vi har en forpligtelse til at give de samme sundhedsydelser til dem som til resten af befolkningen,« siger praktiserende læge Yves Sales, der er næstformand i Lægeforeningen.

Det er endnu ikke besluttet, hvor meget det skal koste at få tolkebistand, men det vil efter Sales' vurdering ende med, at gruppen ikke får en professionel tolk, fordi det også er en økonomisk svag gruppe.

»Så skal de selv klare samtalen med lægen eller være henvist til at bruge børn eller børnebørn som tolke. Det er dels uetisk at inddrage børn i voksenproblemstillinger. Dels kender vi ikke kvaliteten af tolkningen, og det kan ende med at gå ud over den sundhedsfaglige kvalitet,« siger Yves Sales.

Ifølge kommentarerne til loven skulle der gå seks år før loven skulle træde i kraft, »så de berørte personer kan nå at indrette sig på den.«

»Loven er meningsløs. Alle har glemt den, hvis man overhovedet har hørt om den. Så selvom nogle måske kunne lære noget dansk, har denne lov i hvert fald ikke gjort noget for det,« siger Yves Sales.

Af Anne Steenberger, as@dadl.dk

Overvismand: Fremskynd sygehusbyggerierne

Regionernes formand Bent Hansen (S) vil låne 40 mia. ekstra af regeringen til sygehusbyggerier. »Hvis regionerne ellers har styr på økonomien, vil det være godt for samfundet«, siger overvismand Peter Birch Sørensen.

De 40 milliarder kroner, som regeringen har afsat til sygehusbyggeri i de kommende år, er ikke nok.

Regeringen og Danske Regioner har aftalt at indrette et sundhedssystem med 20 store akuthospitaler, men ifølge formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S) er 40 milliarder kroner ikke nok til at virkeliggøre visionerne. Der skal dobbelt så meget til.

Men regionerne beder ikke bare om en ekstra pose penge:

»Vi beder om muligheden for at låne penge, som vi selv betaler tilbage«, siger Bent Hansen til dagbladet Børsen.

Regionerne, som ikke har mulighed for at udskrive skatter, vil kunne afdrage og forrente de 40 milliarder kroner alene gennem driftsbesparelser på de nye sygehuse, mener regionernes formand.

Formanden for det økonomiske Råd, overvismand Peter Birch Sørensen, mener, at Bent Hansens forslag samfundsmæssigt set vil give god mening:

»Vi har anbefalet, at man i forbindelse med næste finanslov giver de offentlige investeringer et pænt løft. Hvis der er nogle fornuftige sygehusprojekter, som regionerne kan udføre, og som regionerne vurderer, kan spare penge senere hen, kunne det være fornuftigt, at staten støttede det«, siger han.

»Konjunkturpolitisk er det i hvert fald et godt tidspunkt at gøre det på og vil være en fordel for samfundet«.

Peter Birch Sørensen understreger dog, at regionerne skal vurdere deres økonomi samt hvor store besparelser, et moderniseret sygehusvæsen reelt vil medføre:

»Regionerne har jo ingen bevægelsesfrihed, da de ikke har ret til skatteudskrivning. Så de pålægger sig nogle fremtidige bindinger ved at låne på kort sigt. Men samfundsøkonomisk vil det bestemt være fornuftigt at få fremskyndet sygehusbyggerierne«.

Af Klaus Larsen kll@dadl.dk

Fem spørgsmål til : Flemming Skovsgaard,praktiserende læge på Nørrebro i København

I foråret var du en af de første læger, som var ude hos en patient, der frygtede at have fået A (H1N1)-influenza. Hvad har I lært siden da?

At det her er svært. Vi støder på alle mulige tilfælde, hvor det ikke er så oplagt, at det er influenza, men hvor vi heller ikke kan afvise det. Det er meget vigtigt, at alle er godt orienteret om retningslinjerne. De kan ses på www.sst.dk og www.ssi.dk

Er mange patienter nervøse?

Folk har en masse irrationel angst. Nogle har læst avisen fornuftigt og ved, hvad det går ud på. Andre har afsøgt internettet og fundet alle mulige underlige ting der, som der ikke er belæg for. Jeg er ked af, at pressen ikke har været mere ansvarlig. Den sobre information er der, men den drukner i det sensationelle.

Hvad spørger folk om?

Jeg blev ringet op af en ung mand, som spurgte, om det var rigtigt, at Tamiflu har slået flere mennesker ihjel, end det har reddet. Mange vil have en risikovurdering. »Jeg har læst, at det rammer unge. Jeg er ung. Dør jeg?«. Sådan noget. Vi bruger rigtigt meget tid på det.

Hvad svarer man egentlig?

Man beroliger og forklarer. Jeg siger, at intet tyder på, at denne influenza er værre end andre. Men til gravide siger jeg, at der måske er tegn på, at man kan blive en lille smule mere syg som gravid end ellers. Derfor skal gravide i forebyggende eller reel antiviral behandling, når de har sikre symptomer.

Hvad med vaccinen?

Jeg frygter, at influenzaen kommer til at toppe en måned før, vi får vaccinen. Alt tyder på det.

sagt & skrevet

»Vi kunne ikke se, at pris havde nogen effekt på rygning ud fra vores tal.«

Christina Schnohr, post.doc., Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, om hvorfor skolebørn ryger. Berlingske Tidende.

»Hvis regionerne kan skubbe ansvaret over til kommunerne, så gør de det. Men kommunerne foretrækker at behandle patienterne i kommunalt regi i stedet for at købe ydelser hos os, selv om deres tilbud ikke er specialiseret nok«.

Ulla Astman (S), formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner,om hvorfor patienter med f.eks. hjerneskade eller sklerose må vente i årevis. Politiken.

»Det er ganske enkelt på mode«.

Kaare Christensen, leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, om et boom i forskning i alderdom. Kristeligt Dagblad.

»Den viser, at der kun er en lille, hvis overhovedet nogen, ernæringsmæssig forskel mellem økologisk og konventionelt produceret mad«.

Gill Fine, direktør for det engelske Food Standards Agency, om en ny undersøgelse af økologisk mad. www.news.bbc.co.uk.

»Det er mit klare indtryk, at de unge ikke tænker på risikoen og derfor heller ikke bruger kondom«.

Carsten Sand, overlæge på Bispebjerg Hospitals afdeling for kønssygdomme, om eksplosionen i tilfælde af kønssygdomme. Politiken.

Ugens billede: