Skip to main content

Nyheder

NYHEDER redigeret af Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

19. mar. 2010
6 min.

Lægeforening og psykiatere uenige om lettere tvangsadgang Regeringens forslag om at lette tvangsmedicinering af svært psykisk syge, der ikke tager deres medicin efter udskrivelse, har mødt udbredt skepsis og direkte modstand blandt de fleste høringsberettigede - og har ført til uenighed mellem Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) og Lægeforeningen.

I modsætning til langt de fleste har Lægeforeningen ingen forbehold, men erklærer sig i høringssvaret »helt enig i sigtet« med lovforslaget, som foreningen »fuldt ud (kan, red.) støtte«.

DPS er »af principielle grunde« imod forslaget. Ifølge DPS bør syge ikke udskrives, før de er så stabile, at de forstår nødvendigheden af at tage medicinen. »Herved bliver der ikke behov for tvungen opfølgning efter udskrivelse«, skriver DPS.

Hermed er DPS på linje med en lang række personale- og brugerorganisationer, Etisk Råd og andre, som bl.a. også frygter, at forslaget vil undergrave patienternes tillid til systemet, eller at forslaget ligefrem er på kant med menneskerettighederne. Landsforeningen SIND taler ligefrem om et »inhumant forslag«.

Formand for DPS Anders Fink-Jensen mener, at den nuværende lovgivning er tilstrækkelig.

DPS er bl.a. bekymret for, at lettere adgang til tvangsmedicinering vil medføre flere forhastede udskrivelser. Loven vil heller ikke hjælpe de patienter, som medicinen slet ikke virker for.

»Og ikke mindst vil lovændringen betyde, at man fremover også kan lade politiet hente folk, som er i en ikkepsykotisk fase, så man kan injicere dem med medicin. Og dét er nyt«, siger Anders Fink-Jensen.

Bestyrelsesmedlem i Lægeforeningen Niels Siebuhr - som er praktiserende speciallæge i psykiatri - ser ikke uenigheden som et problem:

»Psykiaterne lægger størst vægt på frivillighedens princip. Lægeforeningen mener - og det er jeg enig i - at berøringsangsten over for tvang går ud over nogle meget svage patienter, som man lader blive alt for syge, inden man behandler dem«, siger han.

»Lægeforeningen er klar over, at der kan være et etisk problem ved at påtage sig en ubehagelig tvangsrolle. Men vi skønner, at det er så nødvendigt for disse patienter, at nogen gør det, at vi siger god for lovforslaget. Vi vil lade det komme an på en prøve og se, hvordan det virker frem til den evaluering, der skal ske om fire år.«

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Studerende strømmer til nordjysk lægeskole

Selvom det endnu er uvist om Aalborg Universitet skal uddanne læger, så har 281 sendt en kvote 2-ansøgning og ønsket en plads på det første hold. Og 71 har valgt den mulige fjerde medicinuddannelse som førsteprioritet. »Det vidner om meget stor interesse for en ny og moderne lægeuddannelse. Den er bygget anderledes op end de nuværende uddannelser - og det tiltrækker mange,« siger rektor Finn Kjærsdam til Nordjyske.dk.

Aalborg har søgt om at optage 100 studerende fra efteråret. Videnskabsministeren vil inden for få uger endeligt afgøre, om der kommer en ny lægeuddannelse.

Køge får det store sygehus






Tirsdag sidste uge fik Region Sjælland som den sidste region sin sygehusplan på plads. Der blev kæmpet til det sidste, men det blev Køge, der løb af med regionens store sygehus. Her skal specialfunktionerne samles, samtidig med at det bliver et af regionens i alt fire akutsygehuse. De øvrige er Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster Sygehuse.

Et mindretal i regionsrådet arbejdede for, at Næstved Sygehus skulle være hovedsygehus. Men den løsning fik kun 11 stemmer, mens 27 stemte for Køge-modellen.

Modstandere har frygtet, at regionen vil blive skævvredet med den model, og at hele den sydlige del vil få karakter af udkantsområde. Et vigtigt argument for Køge Sygehus som hovedsygehus har været, at man antager, at det er nemmest at rekruttere læger og sygeplejersker hertil, bl.a. fordi der er gode offentlige forbindelser, og fordi motorvejen ligger tæt ved. Desuden er Køgeløsningen vurderet til at være billigst. Det nuværende Køge Sygehus ligger på en mark og det relativt let at bygge til, prisen vurderes til 6,4 milliarder kroner. Skulle hovedsygehuset ligge i Næstved, ville det blive en såkaldt barmarksløsning, vurderet til 7, 8 milliarder.

Næstved og Roskilde Sygehuse må nu se sig fjernet fra landkortet som de store akutsygehuse, de er i dag. I stedet får de ny status og bliver sygehus for elektiv og sammedagskirurgi. De skal varetage den behandling, som en stor del af regionens borgere i dag får uden for regionsgrænsen eller på privathospital.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Bivirkninger kan nu lettere indberettes

1. april vil være en glædelig dag for danske læger, der ønsker at indberette patienters bivirkninger fra medicin. På en lettere måde.

Den dag vil alle leverandører af lægepraksissystemer udsende en softwareopdatering til de praktiserende læger, hvilket vil gøre indberetningen til Lægemiddelstyrelsen markant nemmere.

I dag skal læger indtaste eget navn, ydenummer, navn på den patient, der oplever bivirkninger, cpr-nummer, medicintype, dosis mv. En tidskrævende affære.

Lægemiddelstyrelsen har med den nye softwareopdatering sikret, at den praktiserende læge fremover kun skal indtaste oplysninger om selve bivirkningen. Så sørger it-systemerne selv for, at faktuelle oplysninger om lægen, patienten og lægemidlet automatisk overføres til myndighederne.

»Det gamle system med E-blanketter har ikke taget meget tid, men tid nok til at irritere lægerne. Det har vi nu gjort lettere. Lægemiddelstyrelsen har defineret standarden, og så har de forskellige private leverandører af lægepraksissystemer ændret deres egne programmer, da de kender lægen og dennes behov bedst, så de faktuelle oplysninger automatisk overføres,« siger Allan Green, specialkonsulent i afdeling for forbrugersikkerhed.

Får lægerne installeret de nye softwareopdateringer på deres praksissystemer, kan stort set alle landets praktiserende læger snart drage fordel af denne nye funktionalitet.

Systemet er et resultat er et flerårigt samarbejde mellem Medcom, Lægemiddelstyrelsen og leverandørerne af praksissystemer.

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Fem spørgsmål til Birgitte Josefsen Venstres sundhedsordfører

I det nye regeringsgrundlag hedder det »en frit-valgsgaranti for behandling«. Du har mindst ti gange irettesat mig, når jeg siger behandlingsgaranti. Og fastslået, at det er en rettighed, ikke en garanti. Har I skiftet politik?

Nej. Det er forsat en patientrettighed. Vi har et udvidet frit sygehusvalg. Hvis en patient ikke kan modtage behandlingen inden for en måned, så har de en rettighed til at søge behandling et andet sted.

Hvorfor har I ændret den måde, I omtaler det på?

Jeg har ikke skrevet regeringsgrundlaget, som faktisk også kun er et arbejdsgrundlag. Det er et rammeoplæg, som hvert ressort så skal udfylde. Så vi har ikke ændret noget.

Jo, I kalder det nu en garanti?

Ja, der har også engang stået behandlingsgaranti på Venstres hjemmeside. Nu er det ikke altid lige dem, der formulerer politikken, der formulerer diverse papirer.

Men det er jo et centralt dokument. Og en rettighed er noget, man kan bruge, hvis man har ønsker. Eller lade være. En garanti er et krav på en behandling inden for en vis frist ...

Jeg synes, det er lidt flueknepperi. Vi tvinger ikke nogen. Patienterne har en rettighed. Også til at sige, jeg vil ikke til i Hjørring, men i stedet i Holstebro. Du har en garanti for, at du har en rettighed til frit valg. Og det værner vi om.

Har I undersøgt, om det juridisk vil stille patienten anderledes, når I kalder det garanti?

Jamen, juridisk er det bindende, at patienten har en rettighed. Hvis ikke Nordjylland kan levere en operation for grå stær inden for 30 dage, så kan patienten bruge sin rettighed og gå til det private, som har indgået en aftale med regionen. Det er man garanteret.

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk