Nyheder

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen taler usandt om alkoholforbrugDanskerne dør tidligere end folk i stort set alle andre vestlige lande.

I 1960 havde vi den femtehøjeste middellevetid. Nu ligger vi nummer 23 blandt OECD-lande og har den laveste levetid i hele Vesteuropa.

Det fastslog seniorforsker Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed i Politiken.

Derouten skyldes ifølge forskeren danskernes usunde livsstil med hang til druk, røg og fedt. Og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) stemte i:

»Vi har et alt for frit forhold til alkohol med det største forbrug i Europa. Vi drikker så ofte som sydlændinge, og vi drikker så vildt som vikinger,« fastslog ministeren.

Det passer bare ikke.

Danmark har ikke Europas største forbrug. Vi har det sjettestørste. Der drikkes mere i Luxembourg, Irland, Ungarn, Frankrig og Østrig.

»Vi har ikke europarekord i alkoholforbrug, som ministeren sagde. Men vi er tæt på toppen. Derfor er danskernes livsstil med meget røg, alkohol og fed mad en væsentlig årsag til vores lave middellevetid,« siger Knud Juel.

Hvor danskerne drikker 12,1 liter alkohol om året, drikker indbyggerne i Luxembourg 15,5, viser den seneste OECD-opgørelser fra 2009. Alkoholgennemsnittet er 9,7 liter.

Sundhedsministeren erkender sin fejl i en kommentar til Ugeskriftet:

»Heldigvis har vi ikke rekorden - det var en smutter, jeg kun kan glæde mig over. Men vi skal alligevel blive ved med at skære ned på alkoholforbruget, fordi vi ligger altså stadig højt på listen.«

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Ændringer klar til etiske og kollegiale regler
Lægeforeningens etiske og kollegiale regler har nu fået det grundige eftersyn, som det blev besluttet på Lægemødet 2009.

»De etiske regler er bragt i overensstemmelse med den nuværende lovgivning,« siger formanden for Lægeforeningens etiske udvalg, Poul Jaszczak. »Lægeforeningen gik jo i sin tid forrest i at skabe grundlaget for nogle af de rettigheder, som senere er blevet lovgivet for«.

Blandt nyhederne finder man bl.a. en paragraf om sanktionsbestemmelser, som skal sikre, at et medlem af Lægeforeningen, der ved en civil instans sanktioneres for en forseelse, ikke bagefter skal kunne indklages for Lægeetisk Nævn for den samme forseelse.

»Man risikerer ikke længere først at komme i klemme i det juridiske system, og efterfølgende kunne få Lægeforeningen på nakken«, siger Poul Jaszczak.

Til gengæld styrkes Nævnets beføjelser, så det af egen drift kan rejse sag mod et medlem. Og er der mistanke om urent trav, skal nævnet kunne indstille til bestyrelsen at rejse sag ved Lægeforeningens interne Voldgiftsret, der som den eneste kan træffe beslutning om bod eller eksklusion mod et medlem af Lægeforeningen. Kun læger skal kunne rejse en sag.

Som et eksempel på, at også de kolegiale regler er bragt op til nutiden, nævner Poul Jaszczak en ny bestemmelse om, at læger med ansvar for videreuddannelse og efteruddannelse af kolleger er forpligtede til at tilrettelæge uddannelsesprogrammer, der sikrer en uddannelse af høj faglig og etisk standard.

Lægeforeningens bestyrelse har godkendt arbejdsgruppens forslag til nye regler.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

Benzo-kurven er knækket

Forbruget i de forkætrede og stærkt vanedannende nerve- og sovepiller benzodiazepiner (BZD) falder nu drastisk.

»Lægerne fortjener en stor ros, for der er virkelig sket noget på dette område. Forbruget falder langt mere forventet,« siger institutleder Steffen Thirstrup, Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF).

I efteråret 2008 erkendte Sundhedsstyrelsen og IRF, at det gik for langsomt med at nedtrappe de 40.000 langtidsmisbrugere af BZD-søvn og 25.000 langtidsmisbrugere af BZD-nerve.

IRF startede derfor en massiv informationskampagne målretttet læger og det kliniske personale, mens Sundhedsstyrelsen satte BZD i kategori med opioider, hvorfor (mis)brugerne ikke kan få generhvervet kørekortet. Det har givet resultat.

»Særligt truslen, om at kroniske brugere mister kørekortet, har virket. Samtidig kommer der kun ganske få nye langtidsbrugere til. Lægerne har altså lært og ændret ordinationsadfærd. Det er virkelig godt for patienterne,« siger Steffen Thirstrup, men medgiver, at visse patienter nok aldrig vil komme deres forbrug til livs.

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

Katalog over Herlevs kommende misere
Region Hovedstadens hospitaler forventer kvalitets- og serviceforringelser som følge af sparerunder. Men på Herlev Hospital er listen over konsekvenser usædvanlig detaljeret.

Forringet uddannelse af yngre læger. Længere udredningstid for kræftpatienter og længere ventetid på prøvesvar. Urologisk Afdeling forventer at blive diskvalificeret i forhold til den lægelige videreuddannelse og overvejer at flytte dele af videreuddannelsen til privathospitaler. Brystkræftpatienter vil ikke kunne kontakte Brystkirurgisk Afdeling fra lørdag eftermiddag til mandag. Stop for kompetenceudvikling for plejepersonalet. Længere prøvebehandlingstid på Klinisk-mikrobiologisk Afdeling og øget risiko for fejlbehandling af prøver. Flere ambulante fødsler på gyn./obs. og generel forringelse af servicen. Længere ventetid for hjertepatienter, problemer med at fastholde ventetiderne i kræftpakkerne, reduktion af uddannelses- og kvalitetsfunktioner, reduceret bemanding på Anæstesiologisk Afdeling, som kan påvirke afviklingen af de daglige operationsprogrammer. Osv. Osv.

Afdelingerne på Herlev Hospital lægger ikke fingrene imellem, når de i en redegørelse til Region Hovedstadens forretningsudvalg vurderer konsekvenserne af de kommende besparelser, fremgår det af bilag til sidste uges møde i Region Hovedstadens forretningsudvalg. Herlev Hospital forklarer især underskuddet med, at akutte og livstruede patienter nu - bl.a. på grund af kræftpakkerne og omlægninger af hospitalsplanen - udgør 80 pct.

Gave til privathospitaler

Både Herlev, Hvidovre og Frederiksberg Hospitaler skærer ned på de ortopædkirurgiske afdelinger. Ingen af stederne fremgår, hvordan man vil undgå at skubbe endnu flere behandlinger over til private udbydere, der så kommer til at sidde på en endnu større del af den planlagte kirurgi.

Trods store nedskæringer på bl.a. ortopædkirurgisk, organkirurgisk og gyn./obs.-afdelingerne forventer Hvidovre Hospital at opretholde aktivitetsniveauet, dog uden at hospitalet gør det klart, hvordan det kan gøres. Direktionen forklarer bl.a. underskuddet med fusioner samt manglende betaling for meraktiviteter.

På Bispebjerg satte ledelsen onsdag tal på besparelserne. 2009-underskuddet på 18 mio. kr. samt krav om yderligere besparelser og ekstra produktion betyder, at hospitalet skal spare 55 mio. kr. ved fyringer. På hospitalets hjemmeside forsikrer ledelsen dog, at færre end 30 skal fyres.

Flere DJØF'ere er løsningen

For at undgå en gentagelse af det økonomiske kaos har Region Hovedstadens forretningsudvalg besluttet at justere regionens takststyringsmodel »således, at det enkelte hospital ikke uden forudgående forelæggelse for administrationen kan planlægge med et udvidet aktivitetsniveau med forudsætning om ef terfølgende tilførsel af midler«.

Det skal bl.a. ske ved nyansættelser på DJØF-området, idet regionen til en pris af 3 mio. kr. vil oprette en funktion med fem medarbejdere på Regionsgården i Hillerød, der skal udgøre »et centralt beredskab ... så økonomiske ubalancer fremover erkendes og håndteres hurtigt«.

Der er i forvejen netop oprettet endnu en ny funktion i administrationen »til opprioritering af anvendelsen af lean og andre arbejdskraftbesparende metoder«, som det hedder i forretningsudvalgets dagsorden.

Konsekvenser af budgetoverskridelser - nationalt overblik
Region Nordjylland

- Tættere politisk opfølgning på økonomi. Massefyringer undgås formentlig. Politikerne får nu en økonomisk status for 2010; hvert sygehus skal redegøre for tiltag, så budget overholdes, samt redegøre for samarbejde med privathospitaler.

Region Syddanmark

- Har samlet set et driftsunderskud på 190 mio. på regionens hospitaler. Ingen fyringer forventes, og der er jobgaranti.

Region Sjælland

- Omkring 120 mio. skal spares. Fyringer kan sandsynligvis ikke undgås.

Region Midtjylland

- Regionen har overskredet budgettet med næsten 300 mio.

- Hospitalsenheden Vest skal spare i alt 100 mio., hvoraf 17,5 mio. på lønninger. 50 skal væk.

Region Hovedstaden

- Frederiksberg skal nok fyre 70 og lade 30 stillinger være ubesatte. Budgetoverskridelse på 37,7 mio.

- Herlev Hospital har fyret 136 medarbejdere, 195 mio. kr. skal spares.

- Hvidovre Hospital nedlægger 225 besatte og ubesatte stillinger. Antallet af fyringer er uvist, 107 mio. kr. skal spares.

- Rigshospitalet skal spare 94 mio. Uvist om der skal fyres.

- Hillerød Hospital skal spare 80 mio. Uvist om og i givet fald hvor mange der skal fyres samt stillingsreduktioner.

- Bornholms Hospital har »tilpasningsbehov« for 8-10 mio. kr. Uklart om der skal fyres.

Ugen

Tirsdag fratrådte hospitalsdirektør på Herlev Hospital Helge Kjersem efter »gensidig aftale« med Region Hovedstaden. Stillingen varetages nu af Søren Rohde, nuværende hospitalsdirektør på Bispebjerg Hospital. Afdelingsledelserne støtter Helge Kjersem.

Tirsdag holdt Region Hovedstaden forretningsudvalgsmøde, hvor genopretningsplan og regionens budgetoverskridelse blev gennemgået.

Onsdag klagede socialdemokraterne til Folketingets formand Thor Pedersen (V) over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke længere vil svare på spørgsmål om fyringer på hospitalerne.

Torsdag var sundhedsminister Jakob Axel Nielsen i samråd om budgetoverskridelserne rundt om i regionen.

Kilder: Region Nordjylland, Berlingske Tidende, Politiken, Ekstra Bladet, Region Syddanmark, Herning Folkeblad, Ugeskrift for Læger

Klaus Larsen kll@dadl.dk

Lægeforening: Ja til psykiatritvang

Når patienten ikke kommer til behandlingen, må behandlingen komme til patienten. Det er hensigten med et udkast til en ændring af psykiatriloven, der skal gøre det muligt at fastholde de sværest psykisk syge i behandling - hvad der ikke er muligt under den nuværende lovgivning.

Udkastet har været til høring blandt en række interessenter, herunder Lægeforeningen, som efter indgående drøftelser i Etisk Udvalg har valgt at give lovændringen sin fulde opbakning.

Lægeforeningens fungerende formand, Yves Sales, begrunder støtten med, at loven gør det muligt at hjælpe »den svageste og allermest sårbare gruppe i vores samfund - de kronisk syge, skizofrene patienter«.

»Det er mennesker, som er ude af stand til at tage vare på sig selv«, siger han.

»Jeg har selv i min praksis set de mest usle tilfælde af kronisk skizofrene, som er endt i nogle frygtelige situationer - socialt og psykisk. I dag har man ingen mulighed for at gribe ind, før det er gået grueligt galt, og man kan tvangsindlægge dem. Men forud går der en lang periode, hvor man er ude af stand til at hjælpe dem, uanset hvilke usle og uværdige forhold de er havnet i«, siger Yves Sales.

»Det ville være langt mere hensigtsmæssigt - og hensynsfuldt - hvis man havde haft de muligheder, som den foreslåede lovændring vil medføre«.

Den foreslåede lovændring betyder i yderste konsekvens, at en patient kan afhentes af politiet til medicinering på en psykiatrisk afdeling.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

Fem spørgsmål til Nis AlstrupFormand for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Er uroen på de offentlige sygehuse en guldgruppe for jer?

Meget skal ske, før vi får flere patienter. Ventetiden skal øges, vi skal have behandling på området, patienten skal informeres og gennem patientkontoret, der mange steder er vanskeligt. Så det vælter nok ikke ind med patienter.

Føler I en medskyld over problemerne på de offentlige hospitaler?

Vi er vant til, at alle problemer i det offentlige sundhedsvæsen er vores skyld. Men det er noget vås. Regionerne har villet udkonkurrere os i stedet for at se os som et supplement. De har f.eks. øget indsatsen på områder, hvor vi har stor aktivitet og kunne løse opgaven billigere.

Ahhhhh?

Jo, i udbud er prisen nu mange steder 30 procent under den offentlige pris, og på de faste priser i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg ligger vi 20 procent under. Penge sparet kunne så bruges på områder, hvor det private ikke har et alternativ. Regionerne har misforstået deres opgave - at få mest mulig sundhed for pengene til landets borgere.

Hvad siger jeres læger til problemerne i det offentlige system?

De er loyale, men frustrerede over, at de er underlagt vilkår, der gør det svært at foretage sig det, de er sat i verden til.

Besparelserne går ud over de medicinske patienter. Hvornår vil de få mulighed for privat behandling?

Vi har ingen uvilje mod de medicinske patienter. Vi har i flere år bedt om at få aftaler inden for de medicinske områder med takster, der afspejler omkostningerne. Det lader til, at vi i år når en aftale på reumatologi og neurologi. Det er første skridt.

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk