Nyheder

Fremover bliver det ikke nødvendigt helt så ofte at klæde sig ud som et væsen fra rummet for at håndtere patienter, der mistænkes for at kunne smitte med A (H1N1)-influenza.

Ifølge Sundhedsstyrelsens nye vejledning skal de skrappeste værnemidler nu kun anvendes »ved risiko for inhalationssmitte med særlige procedurer, der som regel udføres på hospitaler, for eksempel sugning og intubation«.

Det spreder glæde på hospitalerne

»Det betyder temmelig meget i hverdagen, at det nu kun bliver, når der er inhalationssmitte, frem for hver eneste gang«, siger hygiejnesygeplejerske Jette Houlind fra Frederiksberg Hospital, som står for implementeringen af retningslinjerne på hospitalet.

Den anden store udmelding fra Sundhedsstyrelsen handler om, hvem der skal have tilbudt vaccination mod influenzaen og hvornår.

Her er der tre etaper.

Fra november, når A (H1N1)-vaccinen formodes at være her, kan de praktiserende læger gå i gang med at vaccinere folk i de risikogrupper, som Sundhedsstyrelsen har præciseret. Vaccinen skal gives to gange med tre ugers mellemrum.

Modtagerne vil i første omgang være personer mellem tre og 65 år med en række kroniske sygdomme såsom KOL, cystisk fibrose, hjerte- og karsygdomme og diabetes. Gravide med sådanne kroniske sygdomme er også en risikogruppe, mens raske gravide ikke er. Svært overvægtige er også med på listen.

Ligeledes skal »sundhedspersonale med kontakt til sårbare patienter« tilbydes vaccination fra begyndelsen.

»Det kan f.eks. være folk på en intensivafdeling, på neonatale afsnit eller dem, der har med cancerpatienter at gøre«, siger chef for Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, overlæge Else Smith.

Lægerne kommer med

Fra december kommer turen så til kronikere over 65 år og ikke mindst generelt til lægerne - samt andet sundhedspersonale - selv. Sygehusene sørger selv for vaccination af deres eget personale, mens f.eks. kommuner må entrere med læger eller et vaccinationsfirma.

Og endelig kommer turen fra årsskiftet til de såkaldte nøglepersoner, der er så vigtige for samfundet, at de skal tilbydes vaccinen. De er fra Sundhedsstyrelsens side opført på en separat liste, hvor det naturligvis er infrastrukturen, der trækker de højeste tal: transport, politi og »styrelser, apoteker og Statens Serum Institut« under Sundhedsministeriet for slet ikke at tale om brand- og redningspersonale samt folk ansat inden for forsyningsområderne, altså vand, gas, fjernvarme, spildevand og affald.

Her er det de pågældendes arbejdsgivere, der skal finde en læge til at vaccinere eller hyre et vaccinationsfirma.

En vejledning ligger på www.sst.dk.

FAKTA

Vaccinen godkendt

Den 1. oktober godkendte EU-Kommissionen to vacciner mod influenza A (H1N1): Focetria (Novartis) og Pandemrix (GlaxoSmithKline).

Det er Pandemrix, der vil blive anvendt i Danmark, meddeler Lægemiddelstyrelsen.

»Den sidste administrative hurdle er nu ryddet af vejen. Resten er logistik«, siger overlæge Steffen Thirstrup fra Lægemiddelstyrelsen.

Så snart producenten kan levere, vil vaccinen blive ompakket på Statens Serum Institut, hvorefter landets læger, kommuner m.m. kan se frem til at modtage den.

De praktiserende læger skal danne sig et overblik over, hvor mange patienter de forventer at skulle vaccinere, og så bestille vaccinen hos Seruminstituttet. De vil desuden få leveret kanyler, sprøjter og ekstra indlæggelsessedler, så hver patient kan få en med hjem.

FAKTA

Sundhedsstyrelsen anbefaler lægerne at lade sig vaccinere - og Lægeforeningen bakker op om den anbefaling - men det er en individuel beslutning. Så hvad nu, hvis man helst vil være fri?

YL og FAS har lavet en vejledning om »de ansættelsesretlige forhold ved en eventuel influenza-epidemi«, som ligger på www.laeger.dk. Her er et redigeret uddrag:

Ingen kan pålægges at lade sig vaccinere, og hvis man ikke vil, behøver man ikke forklare hvorfor.

Umiddelbart vil en arbejdsgiver ikke kunne kræve at få at vide, om man har ladet sig vaccinere eller ej. Men hvis epidemien udvikler sig, kan myndighederne søge hjemmel til at tillade det, hvis det skønnes nødvendigt.

Siger man nej til vaccination, kan man risikere at blive flyttet til et andet job eller sendt hjem. F.eks. hvis man konkret kan komme til at udgøre en smittefare for patienterne. Men flytning skal være inden for ens arbejdsområde, årsagerne skal være tvingende, og det skal være midlertidigt.

En medarbejder kan kun ved tvingende årsager forlange at blive flyttet eller at få lov til at blive hjemme på grund af frygt for smittefare.

Spørgsmålet er så, hvad tvingende årsager er. Det er umuligt at definere klart på forhånd, men må formodes f.eks. at omfatte situationer, hvor den pågældende læge tilhører en konkret risikogruppe - gravide f.eks. Men arbejdsgiveren har ret til at tilbyde sikkerhedsudstyr og dermed sikre, at medarbejderen fortsat kan udføre sit arbejde.

Hvis epidemien bliver så alvorlig, at arbejdsgiveren kan påberåbe sig force majeure, kan der blive tale om at f.eks. få inddraget ferie, lagt vagter om og lignende. Sker det, opfordres medlemmerne til at kontakte deres forhandlingsberettigede forening - gerne via tillidsrepræsentanten - for at få en nærmere vurdering.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

PLO: forhandlinger brudt sammen

Forhandlingerne mellem PLO og Danske Regioner om en ny overenskomst er nu brudt sammen efter at have ligget underdrejet i flere måneder.

»Vi arbejder videre på den gamle overenskomst, men vi oparbejder et økonomisk efterslæb, som vi vil have kompensation for på et tidspunkt. Og på længere sigt må vi drøfte, om det er hensigtsmæssigt at fortsætte med det nuværende overenskomstsystem«, siger PLO's formand, Michael Dupont.

Sammenbruddet betyder også noget for udviklingen i almen praksis.

»Vi vil selvfølgelig stadig udvikle, men mange af de ting, vi har siddet og forhandlet om i nogle gange årevis, de falder nu på gulvet. Fordi der ikke er nogen vilje til at finansiere dem«, siger han.

Det kan f.eks. være udviklingen af nye honorarsystemer, som i højere grad afspejler resultater og/eller forløb frem for enkeltstående ydelser.

Ikke penge nok

Det var uenighed om økonomien, der gjorde udslaget. Ikke mindst spørgsmålet om, hvordan Danske Regioners ønske om produktivitetsstigninger opnås.

»Finansministeriet siger jo, at alle skal opnå produktivitetsgevinster på 2 pct. om året. På vores område blev det så til, at det i stort omfang skulle trækkes i honorarerne«, forklarer Michael Dupont.

Spørgsmålet om, hvad der videre skal ske, vil nu komme op på PLO's repræsentantskabsmøde den 28. november.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Trætte og udbrændte læger begår fejl

Holder man yngre lægers egen opfattelse af de fejl, de begår, sammen med deres opfattelse af deres livskvalitet, samt hvor trætte, søvnige, deprimerede og udbrændte de er - ja, så får man en sammenhæng.

Jo højere niveauer for alle de negative ting, jo flere fejl mener lægerne at begå.

Det viser en undersøgelse offentliggjort i JAMA - The Journal of the American Medical Assocation.

Undersøgelsen er foretaget fra 2003 til februar i år blandt 380 yngre læger, som arbejdede på internmedicinsk afdeling på Mayo Klinikken i Rochester, Minnesota.

De blev udspurgt med regelmæssige mellemrum i løbet af deres ophold på klinikken, og sammenhængen var tydelig.

Men forfatterne understreger, at der er svagheder i undersøgelsen. For eksempel er det ikke til at vide, hvor alvorlige de fejl egentlig var, som lægerne selv syntes, de begik.

Forfatterne anbefaler, at der etableres »veldesignede interventioner« til at imødegå negative påvirkninger af yngre lægers liv og livskvalitet såsom træthed, udbrændthed osv. Ikke blot af hensyn til dem selv men også til patienterne.

Som undersøgelsen noterer, har andre rapporter tydet på, at op mod halvdelen af de hospitalsindlagte patienter i USA kan have været udsat for fejl, og at 48.000-98.000 amerikanere dør hvert år på grund af utilsigtede hændelser, der kunne have været undgået.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Danske læger tøver over for ny teknologi
Læger vil selv have en finger med i spillet, hvis de skal tage ny teknologi som f.eks. nye it-systemer i brug.

En ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut, DSI, viser, at »not invented here«-syndromet er udbredt på de danske hospitalsafdelinger.

Lægerne er generelt tilbageholdende over for teknologi, de ikke selv har været med i udviklingen af, fortæller rapportens forfatter, projektleder Henning Voss, DSI, der har analyseret det privat-offentlige samarbejde omkring udvikling og udbredelse af teknologi i sundhedssektoren.

Derfor kan der let gå 3-4 år, fra en ny teknologi er udviklet, til den kan leveres og tages i brug af kunden. De private firmaer må altså vente længe, før deres udviklingsomkostninger kaster penge af sig, og dette er selvsagt en bremse på innovationslysten.

»En ny sundhedsteknologisk løsning skal have bred anvendelse, hvis den skal være rentabel. Men de fleste afdelinger ønsker skræddersyede løsninger, der tager højde for netop deres specifikke arbejdsrutiner,« fortæller Henning Voss. Han foreslår, at al ny it-teknologi gøres konfigurerbar, dvs. åben for individuelle procedurer. Samtidig skal den selvfølgelig kunne kommunikere med eksisterende it-systemer.

Derudover bør lægernes videnskabelige selskaber inddrages, så teknologierne ad den vej får et blåt stempel.

Evidens er et andet vigtigt parameter. »Når regionerne indgår i nye sundhedsteknologiske udviklingsprojekter, bør de samtidig sikre sig den fornødne dokumentation for effekten,« siger Henning Voss.

Rapporten »Privat-offentligt samarbejde om udvikling og udbredelse af teknologi til sundhedssektoren« kan hentes på www.dsi.dk.

Annette Hagerup, annette@hagerup.info

Basisuddannelse kan sælge psykiatrien til de unge

Det vil være en overdrivelse at påstå, at basisforløbene med psykiatri ligefrem bliver revet væk.

Ser man på hjemmesiden »basislaege.dk«, er de fortsat bænkevarmere, der bliver budt op, når mere sexede forløb er taget.

Men de bliver taget - p.t. udestår der kun et enkelt, som ikke blev fyldt i seneste runde.

»Den frygt, man kunne have for, at folk ville fravælge psykiatri, ser ud til at være ubegrundet«, siger kontorchef i Sundhedsstyrelsen, Birte Obel.

Og noget tyder på, at basisår med psykiatri gør de unge mere positive over for specialet.

Det er Mathilde Hansted et eksempel på. Hun valgte oprindeligt basisforløb med psykiatri i Region Sjælland for geografiens skyld - ikke psykiatriens.

Har et halvt år fået dig til at overveje, om du måske skal gå i retning af psykiatrien?

»Ja... faktisk«, svarer hun efter et par sekunders overvejelse.

»Psykiatrien kan et eller andet. Da jeg startede, tænkte jeg, at det var et halvt år, som jeg glædede mig til. Men jeg så det ikke som et speciale, jeg skulle tilbage til. Nu har jeg det sådan, at ,det kan altså godt være`. Psykiatrien er kommet ind på en top-2 eller -3, hvor det før slet ikke var inde i overvejelserne«, siger Mathilde Hansted.

Stabsoverlæge i psykiatrien i Region Sjælland, Jørgen Nystrup, har været ansvarlig for uddannelsesprogrammet og håber, at basisforløbene vil medføre bedre rekrutteringsmuligheder.

»Men vi skal ikke udnytte det til at indoktrinere de unge læger til psykiatri«, slår han fast.

»Derfor har vi tilrettelagt det, så de får dagtid ambulant i distriktspsykiatrien, hvor det overhovedet er muligt. De skal altså ikke ind på lukkede afdelinger og døgnafsnit. De kommer for at lære at være læge«, siger Jørgen Nystrup.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Farvel til »lægeerklæring om uarbejdsdygtighed«

Landets læger får nu en helt ny måde at håndtere arbejdet med sygemeldte arbejdstagere på.

En ny »mulighedserklæring« erstatter den gamle »lægeerklæring om uarbejdsdygtighed«, og der er tale om mere end en kosmetisk eller sproglig ændring.

Baggrunden er et ønske om at fokusere på at fastholde den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet så meget som muligt.

Så processen vendes om. I stedet for at arbejdstageren går op til lægen og evt. får en sygemelding, skal den sygemeldte nu starte ude på arbejdspladsen.

Arbejdsgiver og -tager skal blive enige om, hvordan den syge medarbejder kan komme på jobmæssig fode igen, f.eks. ved at arbejde med mindre belastende arbejde end før, på nedsat tid eller hvad det nu kan være. Det er op til de to parter.

Dette forslag tager den syge arbejdstager så med op til lægen, som skal vurdere, om det er hensigtsmæssigt.

»Man må sige, at det må kvalificere løsningsforslagene, at de kommer fra arbejdsgiver og -tager selv«, siger Kenneth Kibsgaard, der er overlæge på Klinisk Socialmedicin ved Center for Folkesundhed i Region Midtjylland.

Han er en af de lægelige konsulenter, der er tilknyttet Lægeforeningens attestudvalg, som har været med til at udforme den nye procedure.

Såvel den nye mulighedserklæring samt en vejledning i, hvordan den skal bruges, ligger på www.laeger.dk - under »lægefagligt«, »attestudvalget« og dernæst »mulighedserklæringen«.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Sagt & skrevet

»Vores holdning er, at vi er forpligtede både af lægeløftet og buddet om næstekærlighed til at hjælpe syge mennesker. Hvis det i nogle tilfælde er kriminelt, må vi tage den straf, der ligger i det«.

Formand for Kristelig Lægeforening, Hans Holmsgaard, om debatten om lægehjælp til afviste asylansøgere. Kristeligt Dagblad.

»Uden at være smålig vil jeg personligt mene, at det - for at sige det meget diplomatisk - er lukrativt at være ledende overlæge i det private.«

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, om lægernes beregnede gennemsnitsløn på 3,1 mio. kroner. Dagbladet Information.

»Personalet bruger langt den største del af arbejdstiden på patienterne«.

Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner om ny rapport, der viser, at sundhedspersonalet bruger 78 pct. af arbejdstiden på patienterne og 8 pct. på forskning. www.regioner.dk.

»Når det gælder organisatoriske ændringer, kan man tilsyneladende nøjes med at forsvare det med natlige åbenbaringer«.

Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen, om, at Region Hovedstaden både vil have international akkreditering og Den Danske Kvalitets Model. Dagens Medicin.

»For mange af de her piger er et jomfrucertifikat hele grundlaget for, hvorvidt de kan blive gift eller ej«.

Socialrådgiver og sygeplejerske Kristina Aamand om lægers »jomfru-attester«. www.dr.dk.

Fem spørgsmål
til Professor, dr.med. Michael Hasenkam, formand for Dansk Medicinsk Selskab

Ifølge Lægemiddelindustriforeningen og Dansk Biotek falder antallet af kliniske lægemiddelforsøg i Danmark. Er det også din erfaring?

Ifølge vores opgørelser faldt antallet fra 1992 til 2006 - og derefter er det steget frem til nu. Men det er både firma- og forskerinitierede forsøg. Stigningen er desværre langt overvejende på de firmainitierede.

Antallet af forsøg med børn stagnerer. Hvorfor?

Den største barriere er bureaukratiet - især de videnskabsetiske komiteer. Det er ofte så omfattende at få tilladelse til forskningsprojekter med børn, at mange vælger at bruge kræfterne på noget mere produktivt.

Mere og mere forskning flytter ud af landet - hvad betyder det?

Jo mere forskning, der går andre steder hen, jo mere kommer vi på sidelinjen. Vi får hverken kompetence eller indflydelse. Vi kan allerede se patienter tage til andre lande for at få behandlinger, vi ikke kan tilbyde.

Hvad kan der gøres?

De forskellige forskningsdiscipliner hænger sammen i en naturlig fødekæde, der starter ved grundforskningen. I relation til lægemiddelforsøg skal der være forskerinitierede forsøg. Hvis vi alene deltager i forsøg, som varetages af lægemiddelfirmaerne, vil vi konstant halte bagefter udviklingen.

Er der behov for en anden politik?

Der er i høj grad behov for at slække på den stærkt styrede forskning, som programmidlerne udgør. Forskerne må løbe rundt for at skaffe midler. Der bliver brugt alt for megen tid på at skrive ansøgninger, lægge budgetter, styre bevillinger og indsende rapporter. Og for ofte kommer forskerne ikke nok i dybden.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Yngre læger:

Snyd ikke dig selv

Får du den rigtige løn, er du fortrolig med uddannelsesreglerne, og får du den hviletid, du har krav på?

På Yngre Lægers nye 1-dags-kursus »Kom godt fra start« får du et grundigt kendskab til dine rettigheder og pligter som ansat. Kurset henvender sig til alle yngre læger, og du får allerede chancen i slutningen af oktober, hvor de første kurser bliver holdt i henholdsvis Viborg, Odense og København.

Læs mere og meld dig på www.laeger.dk.

Klik på Uddannelse > Kurser > Lægeforeningens kurser > Kurser for yngre læger.

Yngre Læger:

Yngre læger blogger om sundhedspolitik – blog med!

Yngre Læger vil gerne fylde mere i den sundhedspolitiske debat. Derfor starter vi nu en sundhedspolitisk blog, hvor du blandt andet kan blogge med sundhedsminister Jakob Axel Nielsen. Konkret inviterer vi en række debattører i superligaen til at gæsteblogge. Bloggen er åben for alle, der er interesseret i sundhedspolitik – yngre læger, andre læger, pressen og offentligheden.

Hold øje med den sundhedspolitiske blog på www.laeger.dk – vi går i luften med sundhedsministeren i uge 41.