Nyheder

Kvindelige læger tjener mindre end mændene

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Nye undersøgelser viser, at kvindelige læger i solopraksis har lavere indtægt end deres mandlige kolleger, også selv om de har lige så mange patienter tilmeldt. Forskerne spekulerer på, om kvinderne har flere socialt tunge patienter.

Har de kvindelige praktiserende læger større hjerterum, så de tiltrækker flere af de tidkrævende socialt tunge patienter end deres koldblodige mandlige kolleger? Eller bruger kvinderne mere tid på patienterne? Måske begge dele eller noget helt andet?

Forskerne ved det ikke, men tal fra en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Dansk Sundhedsinsti¬tut (DSI) viser en forskel.

»Det er utvetydigt, at kvindelige læger i solopraksis har lavere indkomst end mændene, uden at de har lavere listestørrelse [dvs. antal patienter, red.]«, siger seniorprojektleder hos DSI, cand.polit. Kim Rose Olsen, som har været med til at lave undersøgelsen.

Spørgsmålet er så hvorfor.

»Måske er det på grund af, at de kvindelige læger har flere socialt tunge patienter, eller måske er de mere grundige og tager sig bedre tid til patienterne - det ved vi ikke«, siger han.

Tallene vedrører kun sololæger, som der for øvrigt er flest mandlige af, og der er tale om bruttoindkomst - de enkelte lægers forskellige udgifter til f.eks. lokaler er ikke trukket fra.

Alligevel er det svært at komme uden om, at der er et mønster. Dertil er beløbene simpelt hen for store. I snit tjener de kvindelige solopraksislæger 87.813 kroner mindre om året end mændene.

SOCIAL PROFIL

Kønsperspektivet er dog kun et delelement i undersøgelserne. Et andet fokusområde er patienternes sociale profil og deres lægers produktivitet.

Først og fremmest viser undersøgelsen stor variation i den sociale tyngde hos de praktiserende lægers patienter. Nogle læger har helt op til tre gange så mange tunge patienter som andre. Sammenligner man yderpunkterne, kan det være en forskel på helt op til 180 patienter.

Tallene rammer ned i den standende debat om lighed i sundhed.

»Vi siger jo i Danmark, at vi har lighed i f.eks. adgang [til sundhedsvæsenet, red.]. Men hvis de tungeste patienter er i bestemte praksis - og det ser det ud til, at de er - så er der risiko for, at de pågældende læger vil forsøge at ikke arbejde så hårdt med dem. For groft sagt er det surt tjente penge«, siger læge og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, Peter Vedsted, som har udviklet de indeks, der er brugt i undersøgelserne.

Han stiller spørgsmålstegn ved honorarstrukturen i dag.

»Hvis man honorerer læger på præcis samme måde, uanset hvordan deres patientsammensætning er, er man måske med til at skabe social ulighed«, siger han.

Tallene rammer også ned i debatten om, hvor mange patienter de praktiserende læger bør tage.

Regionerne har ikke lagt skjul på, at de gerne vil have dem til at tage flere patienter end den nuværende norm på 1.600. Men DSI-tallene viser, at mange læger laver rigtigt meget, selv om de ikke har så mange patienter. At tvinge sådanne læger til at tage flere patienter vil overbebyrde dem.

LUKKEGRÆNSE HELLIG

Undersøgelsen er i en vis grad vand på PLO's mølle i de nu pauseramte overenskomstforhandlinger.

»Den viser i hvert tilfælde, at det ikke vil have nogen voldsom effekt ensidigt at sætte normtallet op«, siger PLO's formand, Michael Dupont.

»Vi har sagt, at der måske er behov for en anden tilgang der, hvor der skal nedsættes nye læger. Nogle steder skal der måske være et lavere normtal. Det skal være efter konkret vurdering«, siger han.

Derimod vil PLO ikke rokke ved det faktum, at normtallet på de 1.600 også er lukkegrænse, altså den grænse, hvor de praktiserende læger selv har ret til at lukke for yderligere tilgang af patienter.

På den anden side af bordet er formanden for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Kristian Eb¬bensgaard (V) sådan set inde på de samme tanker.

»Normtallet er ikke helligt for mig. Det vil være områder, hvor 1.600 patienter er for mange. Det er der så en undersøgelse, der viser, og det ved vi sådan set godt. Omvendt ved vi også, at der er områder, hvor lægerne kan organisere sig, så de kan tage væsentligt flere end 1.600 patienter pr. læge, og det må vi understøtte«, siger han.

»Der må ikke være matematiske hindringer for fornuftige løsninger«, siger han.

Midtjyder bruger færre potenspiller

KØBENHAVN

Sjællænderne bruger flest potenspiller, og midtjyderne færrest, viser Lægemiddelstyrelsens nye tal. Andelen af mænd, der får hjælp til rejsningen, er næsten ni pct. højere i Region Sjælland end på landsplan og over 15 pct. højere ind i Region Midtjylland, som ligger nederst på listen. Det er dog ikke Jylland som sådan, der har en positiv virkning på potensen, idet Region Nordjylland og Hovedstadsregionen omtrent må deles om andenpladsen.

På landsplan var næsten 70.000 i behandling for rejsningsproblemer i 2008 - 3,3 pct. flere end i 2007.

Test dig selv på »gigttest.dk«

KØBENHAVN

Op mod 100.000 danskere - også de yngre - har gigt i led og ryg, men hver 3. ved det ikke. Nu vil de danske reumatologer have folk med led- og rygsmerter til at reagere, så en diagnose kan stilles tidligere, og invaliditet forebygges. Det skal bl.a. ske ved hjælp af en onlinetest, gigttest.dk, hvor man hurtigt kan se, om man bør tale med lægen. Reumatologerne foreslår også forløbspakker for gigtsygdomme som på hjerte- og kræftområdet. Kampagnestarten faldt sammen med en interna¬tional reumatologkongres med 13.000 deltagere i København i sidste uge.

250.000 »reagensglasbørn« fødes hvert år

KØBENHAVN

250.000 børn fødes hvert år verden over efter at være undfanget med hjælp fra lægevidenskaben. Det skønnes i rapporten »World Collaborative Report on Assisted Reproductive Technology 2002«. Den omfatter tal fra over 1.500 klinikker i 53 lande. Den kunstige befrugtning resulterer i færre »flerlinger«, især i de udviklede lande. Fødslen af to eller flere børn er et potentielt sundhedsproblem for såvel mor som børn. I Europa ender i gennemsnit kun 1,3 pct. af graviditeterne med fødsel af mere end ét barn. I USA er det 3,8 pct. og i Latinamerika 6,7 pct.

Hvor blev kronikernes millioner af?

KØBENHAVN

565 mio. kr. havde regeringen sat af til en indsats for kroniske patienter. Sidste år aftalte regering og regioner, at de første 300 mio. kr. skulle være udmøntet i marts - men regionernes formand, Bent Hansen (S), har ikke set en krone, siger han. Pengene skulle sikre mere helhedsorienterede forløb og finansiere egenbehandling og undervisning for kronikere. Pia Christmas Møller, formand for Danske Patienter og politisk løsgænger i Folketinget, vil nu bede sin tidligere partifælle, sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), svare på, hvorfor pengene ikke er udmøntet.

Nu skal du selv underskrive feriekortet

YNGRE LÆGER

Nu bliver det nemmere at få udbetalt feriepengene. Du skal nemlig selv underskrive feriekortet, inden du sender det til FerieKonto. Dermed attesterer du, at du holder ferie i den period e, du har angivet på kortet, og ikke arbejder eller modtager overførselsindkomster.

Er du ikke i arbejde, når du skal holde ferien, er det stadig din arbejdsløshedskasse eller kommunen, der skal attestere feriekortet.

Den nye regel gælder alle lønmodtagere.

Se mere i KTO's ferieaftale med regionerne (protokollat side 38) på www. laeger.dk under Løn og overenskomster >Yngre Læger > Andre OK og aftaler.

Leder-mentor-ordning

FAS

Er du ny overlæge/leder i sundhedsvæsenet, og har du lyst til at sparre med en erfaren leder i sundhedsvæsenet, så er den tværfaglige leder-mentor-ordning noget for dig.

Den tværfaglige mentorordning giver dig eksklusiv adgang til sparring og rådgivning på et højt fagligt niveau. Formålet med ordningen er at give mulighed for refleksion og nyt syn på de muligheder og udfordringer, et lederjob kan medføre. Mentorordningen råder nu over ca. 30 aktive mentorer - alle erfarne og højtplacerede ledere i sundhedsvæsenet. Du får en mentor, der er DJØF'er og ansat i en anden organisation end din egen, så vidt muligt i nærheden af hvor du bor. Tilbuddet er gratis. Ansøgningsfristen er 15. august.

Se mere på www.laeger.dk under uddannelse/karrierevejledning.

Stadig flere ulykker skyldes pc i hjemmet

Klaus Larsen kll@dadl.dk

På 13 år er antallet af ulykker med pc'er og computerudstyr øget med 732 pct. Næsten alle tilskadekomsterne sker i hjem¬met, især når børn snubler over udstyr eller får ting ned over sig.

Museskader, tørre øjne og lændesmerter er efterhånden veldokumenterede helbredsrisici ved lang tids brug af computer. Nu er det en anden type - akutte - computerrelaterede skader, der er på fremmarch. Ifølge det kommende juli-nr. af American Journal of Preventive Medicine (nr. 37) har en række forskningsinstitutioner påvist en stigning på over 700 pct. i antallet af skader, som skyldes snublen over computerudstyr og -kabler, hovedskader som følge af faldende skærme og andre fysiske skader.

Fra 1994 til 2006 behandlede amerikanske skadestuer 78.000 tilfælde af computerrelaterede skader; 93 pct. af henvendelserne drejede sig om tilskadekomst i hjemmet.

I løbet af de 13 år, undersøgelsen har strakt sig over, er antallet af denne skadetype mere end syvdoblet. I same periode er antallet af hjem med pc kun fordoblet.

De fleste skader er sket ved fysisk kontakt med computerskærmen. I nogle tilfælde er skærmen væltet ned over patienten, mens skaden i andre tilfælde skyldes løft af tunge skærme. Denne skadetype har dog toppet, og siden 2003 er der forekommet færre af dem. Det skyldes bl.a., at de tunge katoderørsskærme er blevet afløst af de langt lettere LCD- og plasmaskærme.

Den højeste skadehyppighed har aldersgruppen af børn under fem år, som især er kommet til skade ved at falde over udstyr og ledninger.

Den stærke vækst i ulykkestallene afspejler, »at computerne bliver en stadigt mere integreret del af vores tilværelse«, siger en af forskerne, Lara B. McKenzie. Hun mener med baggrund i tallene, at en forebyggende indsats især bør rettes mod de yngste børn og blandt andet må handle om udstyrets udformning og om at udvikle mere sikre måder at omgås computerudstyr på i hjemmet.

Danske Regioner vil satse på telepsykiatri

Klaus Larsen kll@dadl.dk

Telepsykiatri - hvor psykiateren møder patienten i en videokonference - kan i nogen grad komme til at afløse ansigt-til-ansigt-konsultationer. Danske Regioner har netop udsendt en rapport, bestilt hos DSI, Dansk Sundhedsinstitut, om udlandets erfaringer med telepsykiatri - og de er ifølge rapporten gode: Patienterne er tilfredse, og den teknologiske udvikling har medført, at telepsykiatri til stadighed bliver både bedre og billigere.

Ifølge rapporten er de telepsykiatriske behandlingsresultater ikke ringere end ved traditionelle konsultationer.

»Psykiatrien vil i de kommende år opleve personalemangel, og det er derfor nødvendigt, at vi ser på andre måder at organisere arbejdet på«, siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.

Rigshospitalets Psykiatriske Center har allerede gjort sig de første erfaringer med telepsykiatri, fortæller overlæge Anders Fink-Jensen, der også er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

I forhold til Bent Hansens visioner er det dog en beskeden start: Psykiaterne kan videokonferere med kolleger på Bornholm, og de kan fjernundervise uden at skulle bruge tid på at rejse.

Anders Fink-Jensen vil langtfra afvise, at patientkontakt kan blive næste skridt:

»Det er nok ikke alle patienter, der kan profitere af det. Jeg kan f.eks. ikke forestille mig en svært psykotisk patient sidde og tale med et kamera. Men ved depres¬sionstilstande, angst, OCD og den slags kan man udmærket forestille sig, at man kan bruge telepsykiatri. Det kan nok ikke erstatte den direkte patientkontakt. Men der er situationer, hvor det kan supplere«, siger han.

Rapporten lægger i øvrigt ikke skjul på, at opgaveglidning også er en del af dagsordenen, nemlig om »at få psykiatriens yngre læger samt andre faggrupper (primært psykologer, herunder de nye specialpsykologer, og sygeplejersker) til at varetage opgaver, som speciallægen (psykiateren) varetager i dag« og at »løse opgaven på lavest mulige specialiseringsniveau, dvs. fx i almenpsykiatrien, socialpsykiatrien eller blandt privatpraktiserende psykologer«, som det hedder i rapporten, der kan downloades på www.regioner.dk.

Rapporten anfører et udenlandsk eksempel, hvor hovedparten af de patienter, der modtog telepsykiatrisk patientbehandling, »forblev i almenpsykiatrien gennem hele patientforløbet og dermed synes telepsykiatri at have medført en aflastning af kompetencecentret«.

FEM SPØRGSMÅL TIL Jakob Axel Nielsen minister for sundhed og forebyggelse, som var til EU-sundhedsministermøde i sidste uge

Det vigtigste var direktivforslaget om patienters

behandling i andre EU-lande på hjemstatens

regning. Hvad skete der?

Der var massiv opbakning til forhåndsgodkendelse. Der var også enighed om, at patienter kun skal kunne få udenlandsk behandling, hvis det nationale system ikke kan tilbyde den selv inden for rimelig tid. Hvad rimelig tid er, vil komme til at afhænge af diagnosen.

Direktivforslaget skal forhandles med Europa-Parlamentet, som har vedtaget sin version. Hvad betyder nyvalget?

Umiddelbart betyder det vel, at det flertal i Europa-Parlamentet stadig eksisterer, som vedtog forslaget i første høring. Men vi er meget uenige.

Hvad med direktivforslaget om medicinselskabers »information« om receptpligtig medicin?

Der var stor støtte til at få trukket den del tilbage, som handler om lægemiddelfabrikanternes orientering. Sondringen mellem orientering og reklame er meget svær. EU-Kommissionen fik besked på at skrive forslaget om og enten præcisere det eller trække det ud.

Fik du sat tobakspriserne op?

Jeg sagde, at vi skal have mere kontrol med tilsætningsstofferne i tobak. Ifølge EU-Kommissionen skal de regler genforhandles i slutningen af 2010, og der vil Danmarks synspunkter blive taget ad notam. Om tobakspriserne er katten nu sluppet ud af sækken, og jeg tror ikke, at den kommer ned igen.

Nævnte du ordet »afgifter« - som jo ikke er sundhedsministrenes ansvar?

Nej, det er ØKOFINs [EU's økonomi- og finansministre, red.], men jeg opfordrede mine kolleger til at gå tilbage til deres nationale regeringer og få dem i tale om at hæve afgifterne.

Bøsser dropper sikker sex

Klau s Larsen kll@dadl.dk

Opgørelser fra de seneste år viser en dramatisk stigning i anmeldte syfilistilfælde. Stigningen er udelukkende sket blandt bøsser og viser, at ubeskyttet sex er udbredt.

Antallet af syfilissmittede steg med over 60 pct. i 2008, hvor der blev anmeldt 154 tilfælde. I 2007 var antallet 91. Og stigningen ser ud til at fortsætte i år, frygter Statens Serum Institut (SSI).

Stigningen er udelukkende sket blandt bøsser - og i over halvdelen af de anmeldte tilfælde var personen samtidig hiv-positiv. Denne andel har ifølge SSI aldrig været større. Flere af disse hiv-positive var ikke hiv-inficerede ved tidligere anmeldelser.

Der er også flere gentagelsestilfælde: I 2006 havde 10 pct. af de anmeldte mænd haft mindst ét tidligere tilfælde af syfilis. I 2006 var det 14 pct. og i 2008 12 pct. I de fleste tilfælde er de anmeldte over 30 år.

At et stigende antal hiv-negative mænd smittes af hiv-positive med både hiv og syfilis, er alarmerende, mener afdelingslæge Susan Cowan, SSI.

»At mænd, som i forvejen er hiv-smittede, skaffer hinanden syfilis på halsen, er ikke det værste«, siger hun. »Syfilis kan jo kureres«.

Det opsigtsvækkende er, at hiv-negative mænd også får syfilis, som jo er en markør for usikker sex:

»Det betyder, at disse hiv-negative mænd altså også dyrker ubeskyttet sex - ellers ville de ikke få syfilis. Det er i virkeligheden dem, man skal være bekymret over«

Skal man henvende en særlig kampagne til den gruppe?

»Vi er i nærkontakt med Stop AIDS, som er bøssernes egen hiv-organisation. Og vi har selvfølgelig adviseret Sundhedsstyrelsen, der også løbende har kampagner på programmet, og har kørt mange sikker sex-kampagner for nylig«.

Som åbenbart ikke har hjulpet?

»Nej. Kampagnerne skal rettes meget direkte til målgruppen. Og det gøres nok bedst af bøssernes egne organisationer«, siger Susan Cowan.

Tendensen ser i øvrigt ud til at fortsætte i 2009, viser SSI's seneste tal: I år er der allerede konstateret 111 tilfælde af syfilis. Fortsætter det i samme takt, vil antalet langt overstige antallet af rapporterede tilfælde i 2008.

Også klamydia og gonoré er på fremmarch: I 2008 blev 30.000 smittet med klamydia, mens 424 fik at vide, at de havde gonoré.

Læs mere her: http://www.ssi.dk/sw174.asp

Minister lover at styrke forskning i stamceller

Klaus Larsen kll@dadl.dk

»Der er behov for at styrke forskningen [i stamceller], og jeg mener, vi bør handle nu«. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) meldte klart ud i sin kronik i Jyllands-Posten mandag morgen den 8. juni.

Senere samme dag skulle Nationalt Samarbejdsforum for Sundhedsforskning holde sit første møde. »Det vil være oplagt at starte diskussionen af en dansk satsning på stamcelleforskning netop i dette forum«, skrev Jakob Axel Nielsen, der åbenbart havde skrevet kronikken i anledning af dette første møde.

Forummets formand er den tidligere formand for Foreningen af Speciallæger, Poul Jaszczak, som i marts på lederplads i Ugeskriftet advarede om, at Danmark var ved at blive agterudsejlet på dette vigtige felt.

Ministeren siger, at han vil skabe »et stærkt forskningsmiljø med passende volumen, f.eks. et stamcellecenter«. Kom der noget konkret på bordet om det ved forskningsforummets første møde?

»Nej. Det var ikke temaet til diskussionen i dag. Jeg må blot konstatere, at i forbindelse med Samarbejdsforum for Sundhedsforskning i Danmark, er der kommet et udspil fra ministeren om konkret at kigge på det område. Og det gør vi så - i første omgang ved, at formandskabet og sekretariatet går i gang med at undersøge, hvordan man kan imødekomme ministerens ønske«.

Ser det ud til, at der også følger nogle penge med den politiske velvilje?

»Det må du spørge ministeren om«.

I har ikke hørt noget om det?

»Intet«.

Er Samarbejdsforum for Sundhedsforskning et sted, hvor man kan få indflydelse på forskningsbevillingerne?

»Det er betydet i kommissoriet, at vi ingen penge har at uddele. Men vi kan være med til at strukturere en debat og stimulere debatten om de enkelte temaer. Vi kan komme med forslag og anbefalinger«.

Men du ser ministerens kronik som en meget god begyndelse?

»Generelt er det interessant, at ministeriet peger på et område, der anses for at være spændende at gøre noget struktureret ved«.

Ifølge Altinget gav Jakob Axel Nielsen efter mødet udtryk for, at man bør kortlægge, hvor langt fremme danske forskere overhovedet er i arbejdet med stamceller, før man taler økonomi.