Nyheder

Læger og sygeplejersker i oprør over regionspolitikereSygehusplanen er visionsløs, mener den regionale lægeformand i Region Sjælland

Balladen om sygehusplanen i Region Sjælland vil tilsyneladende ingen ende tage. Regionens politikere har i maj forkastet en sygehusplan fra embedsmændene, der tog udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer. I stedet vil de holde fast i den gamle sygehusplan fra 2007. Den som Erik Juhls ekspertudvalg har forkastet, hvilket betød at regionen ikke fik nogen penge fra Kvalitetsfonden. Den nye drejning betyder dels, at regionen ikke indsender en ansøgning til Erik Juhl-udvalget om penge til nybyggeri den 5. juni, hvor der er frist - fordi den gamle sygehusplan ikke indeholder nybyggeri. Dels at læger og sygeplejersker nu vil have et møde med regionspolitikerne.

»Vi har brugt to år på at tale med politikerne og vi har haft kolleger til specialerådsmøder. Det sætter politikerne sig nu ud over og beslutter sig for en visionsløs sygehusplan, der fastholder Region Sjælland i en taberrolle - og det er patienterne, der bliver taberne,« siger formand for Lægeforeningen Sjælland, Carl Johan Erichsen.

Han har sammen med Dansk Sygeplejeråds kredsformand i Sjælland inviteret gruppeformændene for de politiske partier, der er repræsenteret i regionsrådet, til møde i lægeforeningens lokaler i Sorø den 11. juni.

»Her vil vi fortælle dem, hvad de har sat i gang,« siger Carl Johan Erichsen.

Politisk virkelighed vs faglige argumenter

Politikerne kender godt de faglige synspunkter, forklarer socialdemokratiets politiske ordfører i regionsrådet, Tommy Kamp. Men det ændrer ikke noget:

»Vi holder fast i, hvad der kan gennemføres. Og der er ikke flertal for at ændre beslutningen fra 2007, hvor vi vedtog sygehusplanen. Det er den politiske virkelighed,« siger han.

Ifølge sygehusplanen fra 2007 skal der være fire akutsygehuse - i Køge, Holbæk, Nykøbing F. og Slagelse - i regionen plus to specialsygehuse i hhv. Næstved og Roskilde. For nylig har regionspolitikerne ydermere bestemt, at borgerne i Næstved og Roskilde skal have adgang til en form for skadestue på Næstved og Roskilde Sygehuse.

Det vækker endnu mere harme blandt fagfolk:

»Så har vi pludselig seks akutberedskaber og det giver dårligere akutberedskaber. Og yderligere vil man fjerne superspecialerne fra det sted, hvor de ellers alle skulle være samlet, så man spreder speciallæger over et stort område. Dermed får man ikke mulighed for at skabe slagkraftige enheder med gode sammenhængende patientforløb og et godt læringsmiljø for yngre læger. Det er problemet,« siger Carl Johan Erichsen.

De faglige argumenter gør ikke indtryk på Tommy Kamp:

»Jeg kender lægernes synspunkter. De vil samle specialerne, men det er der ingen evidens for at gøre. Dertil kommer, at omkring 8o procent af, hvad vi laver, ikke er specialiseret og derfor ikke behøver en så voldsom specialisering. At give borgerne mulighed for tilbud tæt på, hvor de bor, prioriterer vi højere end at same nogle små specialer.«

Sundhedsstyrelsen har for nylig sendt et brev til Region Sjælland hvor de skriver, at specialeplanlægningen ikke bør tage udgangspunkt i sygehusplanen fra 2007.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen sætter ifølge Sjællandske sin lid til at der efter valget i efteråret vil kommet nyt regionsråd til, der vil ændre holdning.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Live-video og chat - så går det mere glat

Bedre overblik. Bedre kommunikation. Og bedre koordinering. Det er de positive gevinster, som it-systemet "Det Interaktive Hospital", også kaldet "iHospital", kan tilføre arbejdsgangene på fx operationsafdelinger. Det viser en MTV-analyse, som har set nærmere på brug af iHospital på Regionshospitalet Horsens.

Operationsstuer med iHospital viser sig at have 15 procent højere reel operationstid end operationsstuer uden iHospital. Antallet af aflyste operationer er desuden reduceret med 30 procent efter indførsel af iHospital.

70 procent af de adspurgte medarbejdere på operationsafdelingen mener, at iHospital har givet dem nemmere adgang til de informationer, der er relevante for at de kan udføre deres arbejde, mens 87 procent oplever, at de har fået bedre overblik over dagens arbejde.

Det er første gang, at der er udført en MTV-undersøgelse af et sundheds-it-system på et hospital i Danmark, og rapporten skal bidrage til at skabe grundlag for at beslutte, om der skal indføres iHospital eller tilsvarende it-systemer på andre hospitaler.

Læs mere på: www.centerforfolkesundhed.dk/Aktuelt/visNyhed?visNyhed=66715

Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com

Fem spørgsmål til Dorte Sindbjerg Martinsen lektor ved Institut for Statskundskab, Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet

Du mener, at EU-Parlamentet i langt højere grad end tidligere påvirker medlemslandenes sundhedsvæsener, og at det derfor ikke er ligegyldigt, hvem vi vælger ind i parlamentet på søndag. Hvad sker der?

»EU-Parlamentet har aktuelt vedtaget 115 ændringsforslag til direktivet om patientrettigheder, der samlet set markant udvider rettighederne og sikrer patienterne ret håndgribelige klagemuligheder - herunder en europæisk patientombudsmand«.

Betyder det så, at det kun er småtterier, som Folketinget kan lovgive om?

»Nej, på ingen måde. Men vi får et ekstra niveau for sundhedsregulering. Danske politikere bliver nødt til at skele til EU, uden at EU dermed sagt bliver en overnational overhøjhed«.

Vil parlamentets større indflydelse være til skade eller gavn for EU's borgere?

»Det vil være til gavn for EU-borgere i de rige lande, mens borgere fra Sydeuropa og de nye medlemslande i langt mindre grad vil nyde godt af de udvidede muligheder og rettigheder«.

Når 27 EU-lande skal finde fælles fodslag, bliver det så ikke den laveste fællesnævner, der løber af med sejren?

»Hvad angår EU-direktivet om patientrettigheder, har EU-Parlamentet trukket det langt op over det, der var Kommissionens oprindelige forslag. Og når direktivet engang er vedtaget, er det EF-Domstolen, der skal udlægge den politiske tekst. Domstolen har tradition for at lægge en udvidet, dynamisk fortolkning ned over teksten«.

Hvornår er det endelige EU-direktiv om patienters rettigheder til at søge behandling i et andet EU-land vedtaget?

»Det afhænger meget af det politiske styrkeforhold i det nye EU-Parlament. Bliver den konservative og liberale blok styrket, vil det kunne ske allerede til efteråret. Derefter går der 2-4 år med at få direktivet implementeret«.

Længere og bedre ældreliv
Når regeringen dekreterer yderligere tre leveår på ti års sigt, er det uambitiøst, siger epidemiologi-statistiker. Det ville gøre større indtryk på ham, hvis det ikke skete.

»Regeringens mål om, at befolkningen om ti år skal leve tre år længere, er ikke særligt ambitiøs«.

Det siger Henrik Brønnum-Hansen, statistiker og forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed.

Sammen med læge Bernard Jeune, Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet i Odense, har han påvist, at den voksende ældrebefolkning lever op til to år længere end i 1994 - og at de ældre samtidig bevarer et go dt helbred længere end før.

Tendensen til at leve længere og med et bedre helbred gør det nemt for regeringen at satse på tre ekstra leveår over det næste tiår - og vel at mærke tre ekstra leveår for nyfødte:

»Her kommer regeringen let til at opfylde målet«, siger Henrik Brønnum-Hansen. »I hvert fald ikke, hvis den generelle udvikling de sidste 150 år fortsætter«.

Den forventede restlevetid for 65-årige mænd var i 2005 steget fra 14,1 år i 1994 til 16 år. Kvinder kunne i 2005 forvente yderligere 19 leveår - 1 år længere end i 1994.

Og det forlængede liv er samtidig blevet mindre sygdomsbelastet: I 1994 måtte de 65-årige mænd i gennemsnit regne med 7,9 år uden langvarig, belastende sygdom. I 2005 var den forventede levetid uden sygdom forlænget til 10,5 år. Samtidig blev den tid, de måtte forvente at leve med langvarig, belastende sygdom, reduceret fra 6,2 til 5,5 år.

Samme tendens gælder for kvinderne, som i 1994 kunne forvente 8,2 gode leveår, mens de i 2005 kunne de se frem til 11,1 gode år. Omvendt var årene med sygdom reduceret fra 9,4 til 7,9.

Undersøgelsen1 er baseret på Statens Instituttet for Folkesundheds sundheds- og sygelighedsundersøgelser fra 1994, 2000 og 2005, hvor interviewpersonerne blev spurgt om langvarig sygdom og om sygdom var hæmmende i arbejdet eller dagligdagen. Disse oplysninger sammenholdt med dødelighedsdata fra Danmarks Statistik har muliggjort beregningerne af forventet levetid uden og med langvarig, belastende sygdom.

»Dårlige liv« elimineret

- Tør I vove jer ud i fremskrivninger på basis af jeres undersøgelse?

»Nej, ikke umiddelbart. Vi har set på de sidste 10-12 års udvikling. Så kan du overveje, om du tror, udviklingen fortsætter«, siger Henrik Brønnum-Hansen.

Som statistiker er han fuld af forbehold. Han tror dog ikke, at aldringsforskerne vil være uenige med ham i, at vi dels kan vente en fortsat stigning i middellevetiden, dels at det formentlig vil fortsætte med at gå fremad med ældrebefolkningens helbred.

Med de ældre har han - igen som statistiker - en interessant pointe: De »dårlige liv« er allerede elimineret fra denne alderskategori:

»De, som er tilbage, er dem, som ikke døde pga. rygning. Tidligere røg stort set alle mændene, og ser man på de ældste i vore sundheds-sygeligheds-undersøgelser, er det påfaldende så få rygere, der er. De dårlige liv er selekteret ud - de er døde. Så hvis du vil fremskrive forventet levetid og gode leveår i de forskellige aldersgrupper, skal du tage højde for, at kun få gamle mennesker ryger«.

Sammen med Bernard Jeune stod Henrik Brønnum-Hansen i sidste uge som arrangører af en international konference i REVES - et internationalt netværk af demografer, epidemiologer, sociologer, matematikere og statistikere - om emnet »tabte gode leveår« og mødets overordnede tema er »reducing gaps in health expectancy«.

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

1) Trends in health expectancy at age 65 for various health indicators, 1987-2005, Denmark. European Journal of Ageing 2008;5:279-285

Udgifter til sygehusmedicin steget med 200 procent

Danmark - hvor der er fri prisdannelse på medicin - betaler vi mere for sygehusmedicin end flere af landene omkring os. Med priskontrolsystemer som i Norge eller England kan der indhentes klækkelige besparelser, fremgår det af en ny rapport fra Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Navnlig Norge har rapporten et godt øje til. Her fastsætter staten en maks.-pris beregnet ud fra et gennemsnit af de billigste priser i en række lande: »Umiddelbart er det vurderingen, at en model svarende til den norske er mest enkel, og at en sådan vil kunne indføres med succes i Danmark,« står der i rapporten.

Ud over at kortlægge priser, peger rapporten også på, at nogle af landene omkring os er bedre til at foretage effektive indkøb af sygehusmedicin bl.a. ved at have entydige faglige anbefalinger om, hvilke sygehuslægemidler det anbefales at anvende.

Rapporten appellerer til, at lægerne fremover forpligter sig til at anvende den medicin, der er faglig konsensus om er billigst i forhold til effekten: »Arbejdsgruppen anbefaler, at regionerne forstærker arbejdet med at skabe konsensus og forpligtende rammer på klinisk niveau for anvendelse af sygehusmedicin, så medicinanvendelsen på tværs af regionerne i højere grad ensartes,« hedder det i rapporten.

Udgifterne til sygehusmedicin er fra 2000-2008 steget med godt 200 pct., mens udgifterne i primærsektoren »kun« er steget med godt 40 pct. i samme periode. Det er overvejende cancermidler og midler til immunsystemet - især dem mod gigt - som tæller.

Læs hele rapporten på: www.sum.dk

Dorte Jungersen, dortejungersen@hotmail.com

Ingen ny PLO-overenskomst

Forhandlingerne mellem PLO og Danske Regioner om en ny overenskomst for de praktiserende læger er sat på »pause«, og lægerne må således følge den nuværende overenskomst i en rum tid endnu.

Det var det helt overordnede spørgsmål om den samlede økonomi, som delte vandene. PLO's repræsentanter syntes simpelt hen ikke, regionernes tilbud var interessant nok.

»Vi var kommet rigtigt langt med hensyn til en ny, fremtidig honorarstruktur og udvikling af almen praksis. Men regionernes udspil om den samlede økonomi var sådan, at det ikke var seriøst for os«, siger PLO's formand, Michael Dupont.

Forhandlerne for de to parter havde kun nået så småt at tage fat på emner såsom lægedækning og normtal - begge to særdeles vanskelige spørgsmål. Og det samme gælder for spørgsmålet om paritet - altså det princip, at begge parter er repræsenteret i de fora, hvor beslutninger af afgørende betydning for almen praksis tages. Ikke mindst dette punkt er af afgørende vigtighed for PLO.

Ved redaktionens slutning var der ikke aftalt ny dato for at genoptage forhandlingerne. Udviklingen kan følges på www.laeger.dk.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Ugeskriftet - nu på engelsk

Fra september skal originalartiklerne i Ugeskrift for Læger være på engelsk. Det vil sige, at den trykte udgave af Ugeskriftet bringer et ensides resume på dansk, mens selve originalartiklen bliver publiceret elektronisk i sin fulde længde på engelsk på nettidsskriftet Danish Medical Bulletin. Den altovervejende grund til det er ifølge videnskabelig redaktør, Jacob Rosenberg, etisk.

»Vi ved, der foreligger masser af evidens i artikler, der er publiceret på fransk eller måske japansk og derfor på en måde gemt. Det er uetisk over for forsøgspersonerne, at man så lader de samme forsøg foregå på mennesker i fx USA, fordi man ikke kender til dem.«

Baggrunden i øvrigt er nærmere beskrevet senere i dette blad (s. 1911). Ugeskriftet har med denne sproglige omlægning med Jacob Rosenbergs ord valgt at »tage hul på en internationaliseringsproces.«

Og det betyder altså, at der skal skrives på engelsk. Men kan forskerne det?

Formanden for det nystiftede sprognetværk »Ja til sprog«, forfatter og adjungeret professor på CBS, Thomas Harder, er lidt skeptisk:

»Det kan for nogle forskere være et problem at være tvunget til at formulere sig på et sprog, der ikke er deres eget. Det kan dels give dem ekstra arbejde i forbindelse med artiklen. Dels, hvilket nok er værre, kan det gøre noget ved kvaliteten af artiklen. Mange forskere er utvivlsomt vant til at formulere sig på engelsk. Men det ikke nødvendigvis sådan, at fordi man er en god forsker, er man også god til sprog. Forskeren risikerer derfor at fremstå mindre brillant, fordi artiklen sprogligt er problematisk.«

Jacob Rosenberg siger: »Sproget i den medicinske akademiske verden e r engelsk, så jeg tror, man er sprogligt rustet til det. Desuden vil vi have sprogbehandlere, der gennemgår manuskriptet. Jeg kan godt se, at det måske kan være svært for nogle at beherske sproglige nuanceringer. Hvis sproget i en artikel er helt umuligt, sender vi den retur.«

Anne Steenberger, as@dadl.dk,

EU skal fremme telemedicin

Eu skal have en handlingsplan for sundhedsteknologi. Det foreslår partiets spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet, Sofie Carsten Nielsen.

»EU skal starte med at indsamle gode erfaringer og informationer om, hvordan medlemsstaterne i dag bruger telemedicin. Denne viden skal så danne udgangspunkt for en investerings- og handlingsplan for europæisk sundhedsteknologi«, foreslår hun.

Det er især de kronisk syge - som bliver mere og mere talrige - der kan hjælpes via e-sundhed. F.eks. kan deres blodtryk, blodsukker eller ekg tjekkes hjemmefra, så de ikke behøver at gå så meget til lægen.

Men også på hospitalerne er der store muligheder - f.eks. for fjerndiagnosticering af billeder og undersøgelse af vævsprøver.

»Det er jo principielt lige meget, om patologen sidder på Rigshospitalet eller i Milano, når man skal have undersøgt sin vævsprøve«, skriver europolitikeren i sit oplæg.

Sofie Carsten Nielsen vil også arbejde for fælles standarder, hvis hun bliver valgt ind i Europaparlamentet, så systemerne kan »snakke sammen« på tværs af Europa.

»Det er ikke mindst en fordel i forhold til, at patienter fremover frit kan vælge at lade sig behandle i et andet EU-land og få udgifterne betalt hjemme. Det er en gigantisk opgave, der ikke kan løses umiddelbart, men på sigt skal vi kunne sende elektroniske patientjournaler, som læger kan bruge, på tværs af grænserne i EU«, foreslår hun.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk