Nyheder

Østrigske KBU-læger bliver i Danmark

En evaluering af det første hold østrigske KBU-læger i Region Syddanmark viser, at næsten alle bliver i Danmark og påbegynder deres speciallægeuddannelse her.

Næsten alle de 12 østrigske læger, der i januar 2009 startede i KBU-lignende uddannelsesforløb i Region Syddanmark, vil fortsætte deres uddannelse her i landet. Det viser en evaluering af forløbet med det første kuld.

Syv har allerede fundet introduktionsstillinger, mens to arbejder som reservelæger, indtil de starter i introduktionsstillinger. Desuden har regionen tilsagn fra to læger, der egentlig var taget hjem, om tilbagevenden til det danske. Kun en er således reelt frafaldet - på grund af savn af kæresten hjemme i Østrig.

Regionen er opmærksom på den problemstilling.

»Nu er mange af dem jo unge og har ingen familie, men der er faktisk to-tre stykker af dem, som har kærester med heroppe. De er enten i uddannelse eller har fundet job«, siger afdelingschef i HR-afdelingen, Annette Lunde Stougaard.

»Det er noget, vi har fokus på. Alle medfølgende modtager f.eks. samme sprogundervisning som lægerne, og vi arbejder også sammen med Work in Denmark for at afdække mulighederne på jobmarkedet«, siger hun.

I alt 31 østrigske læger har gennemført programmet eller er ved at gøre det. Desuden venter regionen, at yderligere 18 læger fra Østrig starter til september.

»Vi tager et hold mere til efteråret, men vi skal drøfte gennem de næste par måneder, hvor længe vi skal fortsætte projektet. Vi har stadig ledige KBU-forløb«, siger Annette Lunde Stougaard.

Regionen har også målt de østrigske læger på fire af de syv lægeroller: rollen som medicinsk ekspert samt evne til kommunikation, samarbejde og professionalisme.

Hovedkonklusionerne er, at de østrigske læger er professionelle, pålidelige, ambitiøse og pligtopfyldende. Alle de afdelinger, de har været på, har da også sagt ja til at modtage nye. Østrigerne er på samme niveau af kyndighed som tilsvarende danske, og de største problemer har været, at de skulle vænne sig til den mere ligefremme arbejdspladskultur i Danmark og så naturligvis sproget.

Regionen vurderer, at et tremåneders sprogkursus er nok til at kunne fungere på afdelingen, men det kræver ofte mere, for at lægerne kan fungere selvstændigt, så de har fået opfølgende danskundervisning efter behov.

Journalist Bente Bundgaard, bentebundgaard@gmail.com

Vatikanet støtter forskning af voksnes stamceller

Vatikanet har besluttet at finansiere et forskningshold fra University of Maryland School of Medicin med op til to millioner euro. Forskerne skal fokusere på stamceller fra voksne i stedet for befrugtede menneskeæg.

»Denne forskning beskytter livet. Jeg vil understrege, at forskningen ikke involverer embryoniske stamceller, hvor man bare tager, hvad man har brug for, og så smider, det befrugtede æg væk og på den måde dræber et menneske,« siger tidligere leder af Vatikanets Pontifikale Råd for Retfærdighed og Fred, kardinal Renato Martino.

Fem spørgsmål til Ulla Astman, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg

Hvad er regionernes holdning til Sundhedsstyrelsens foreslåede Map of Medicine?

Vi vil meget gerne have kliniske retningslinjer. Men MoM er ikke den rigtige løsning, fordi det ville være et parallelt it-system til de epj- og dokumentstyringssystemer, der allerede eksisterer. Det bliver tungt og vil derfor ikke udnytte besparelsespotentialet.

Hvad vil regionerne da have?

En løsning, der kan indpasses i de it-løsninger, i form af epj-journaler, der allerede findes eller er på vej på hospitalerne.

Bakker du op om Lægeforeningens forslag om, at de videnskabelige selskaber skal lave de kliniske retningslinjer?

Vi vil gerne styrke og støtte op om det faglige, som vi også mener, skal forankres i de videnskabelige selskaber. Og vi er enige i, at det ikke skal bero på lægers frivillige arbejde. Vi vil lade læger gøre det i arbejdstiden, eller vi honorerer lægerne for at gøre det i deres fritid.

Lægeforeningen foreslår også et sekretariat - enig?

Opgaven skal deles mellem Sundhedsstyrelsen, Dansk Medicinsk Selskab og Danske Regioner. Som driftsherrer vil vi gerne drøfte, hvad der skal til for at få det til at fungere - det kan eventuelt være at placere et fællessekretariat.

Skal spørgsmålet om finansiering op til økonomiforhandlingerne?

Spørgsmålet skal drøftes - men om det bliver der, det kommer også an på udmøntningen af de mia. ekstra til sundhedsvæsenet, som regeringen har bebudet.

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

Rekruttering af unge til udkantsdanmark halter

Toppen i Lægeforeningen gør ikke nok for at løse problemerne med rekruttering af unge til almen praksis i udkantsdanmark. Det mener en praktiserende læge, som selv bor i en lille by mellem Ringkøbing og Herning.

Praktiserende læge Mogens Brauner kritiserer Lægeforeningens politiske top for ikke at gøre nok for at rekruttere unge læger til Danmarks provinser og for at tænke for kortsigtet.

Efter hans opfattelse har der for længe været fokuseret på at fastholde de ældre læger i arbejdet i deres praksis, men de unge er ikke kommet på banen til at erstatte de afgående læger.

»Nye tiltag for at rekruttere unge læger ligger helt stille - og det er jo netop kernen i problemet, at man tænker småt og lokalt,« skriver han i et debatindlæg på Dagens Medicins hjemmeside.

Svært at samle læger på landet

Løsningen med at samle flere læger under det samme tag er populær blandt de unge læger, men ifølge Mogens Brauner kan det være svært at gennemføre på landet.

»Sammenslutning i storpraksis er jo noget lettere, når det drejer sig om læger, der i forvejen er i samme by. Hvis der derimod er 15-20 km mellem lægepraksis, vil det være væsentligt vanskeligere at placere et fælles lægehus,« siger han og tilføjer, at uanset hvor man lægger et sådant lægehus, vil nogle patienter få betydeligt længere til deres egen læge.

Det problem erkender Henrik Dibbern, medlem af Lægeforeningens bestyrelse.

»Han har en vigtig pointe. Vi slipper ikke uden om, at der bliver længere til lægen, og nogle af lægerne bliver nødt til at flytte praksis hen, hvor de unge synes, det er interessant at være. Det er et problem, det er bare ikke et, vi kan løse, for de unge ønsker i meget ringe grad at sidde i solopraksis,« siger Henrik Dibbern.

Sanne-Maria Bjerno, smb@sannemaria.dk

Dansk viden om forgiftninger med pesticider spredes globalt

Materialer og viden udviklet i den danske ngo Diálogos' bolivianske projekt Plagbol, der beskæftiger sig med fornuftig brug af sprøjtegift i landbruget, får nu international gennemslagskraft via FN's Verdenssundhedsorganisation, WHO.

»Det er især vores undervisningsmaterialer og strategier for uddannelse af bønder og sundhedspersonaler, der skabte interesse på en konference om arbejdsmiljø i Cape Town«, fortæller overlæge og næstformand i Diálogos, Erik Jørs, Arbejdsmedicinsk klinik ved Odense Universitetshospital.

»Plagbol har også meget gode resultater med at samarbejde med offentlige myndigheder og civilsamfundet i Bolivia. Vores evne til at påvirke udviklingen på alle niveauer vakte opmærksomhed hos WHO.

Diálogos og Plagbol samarbejder aktivt med både Odense Universitetshospital, Dansk Selskab for Arbejdsmedicin, Landbohøjskolen (nu KU-Life) og Syddansk og Københavns Universiteter.«

»Via Danida-finansiering af Plagbol er vi blevet inviteret til at blive ,collaborating partner` med WHO og deltager her med vor viden i at definere ,eksempler og best practices` i forebyggelsen af pesticidforgiftninger af mennesker og miljø, som i dag især i udviklingslandende er et stadig stigende problem. Vi bidrager med vores bolivianske undervisningsstrategi og materialer, der vil blive distribueret globalt via WHO. Det oprindelige Plagbol-projekt har ført til oprettelsen af en boliviansk ngo Fundación Plagbol, som er udpeget af WHO som ,focal point` for pesticider i Bolivia - et ressourcecenter på området.

Erfaringerne fra Bolivia skal også anvendes i Afrika, idet projektpartnerne fra Danmark i samarbejde med kolleger i den ugandiske ngo Uganda National Comité on Occupational and Environmental Health netop har modtaget midler fra projektrådgivningen til over en treårig periode at starte et nyt projekt i Uganda, hvis resultater på sigt forhåbentligt kan anvendes i andre engelsktalende afrikanske lande, som Plagbols resultater anvendes i spansktalende lande.

Det er en stor tilfredsstillelse for en dansk sundheds-ngo, at få mulighed for så bredt at påvirke international sundhed«, udtaler Erik Jørs og tilføjer et »om alt går som planlagt«.

Dan Larsen, dan.larsen@mac.com

Region Hovedstadens ledere skal lære at styre økonomi og aktivitet

Hovedstadsregionen sender fra maj måned sine ledere på kurser, der skal bringe dem op i »den absolutte elite«, hedder det i en pressemeddelelse.

Set i lyset af Region Hovedstadens aktuelle økonomi og efterfølgende fyringsrunder, kommer det næppe som en overraskelse, at det uddannelsesprogram, som lederne skal igennem, blandt andet rummer en tur på skolebænken med aktivitets- og økonomistyring på skemaet. Helle Ulrichsen, der er regionens direktør, har også en forventning om, at uddannelsesinitiativet på sigt vil spille en positiv rolle for regionens økonomi, siger hun i pressemeddelelsen.

Fokuspunkterne for ledernes oprustning bliver i øvrigt:

• styrke ledernes forståelse for deres rolle i organisationen

• ny viden om ledelsesmæssige værktøjer

• sikre at det, lederen lærer, bliver organisatorisk forankret

Lederne skal også lære at blive bedre ledere for medarbejderne. Her vil uddannelsen fokusere på at styrke deres kommunikation og deres evne til at motivere andre.

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk