Nyheder

Har man sagt klima, må man også sige sundhed

Global opvarmning vil gå ud over folkesundheden, især i de fattige lande. Verdenslægeorganisationen WMA vil have sundhedsaspektet med på klimatopmødet i København til december.

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Det er på høje tid, at klimadebatten også kommer til at handle om sundhed. For klimaforandringernes mulige virkninger på sundheden kan meget vel gå hen og blive de alvorligste.

Det var signalet fra den konference, som Verdenslægeforeningen WMA i samarbejde med Lægeforeningen afholdt i København i tirsdags.

Mødet resulterede i en erklæring, som efterlyste mere sundhed på klimadagsordenen, og WMA's kommende generalforsamling til oktober ventes at vedtage en resolution om emnet.

For WMA's tyske generalsekretær, dr. Otmar Kloiber, var det vigtigste resultat af mødet i København, at man fokuserede på, at miljøspørgsmålet »er snævert forbundet med spørgsmålet om lighed og retfærdighed«.

- I hvor høj grad kan læger som profession påvirke det?

»Læger kan i nærmiljøet foregå med et godt eksempel. Men som organisationer har vi også en vis indflydelse i vores respektive samfund. Især verdens rige lande bliver nødt til at ændre holdning. Vi bruger resurser fra fattige lande, og på et tidspunkt bliver vi nødt til at tænke på kompensation og på at dele. Det er vigtigt, at vi som lægestand kan hjælpe med at vise, at det er nødvendigt at hjælpe fattige folk«.

Ifølge dr. Kloiber er de nationale lægeforeninger ikke uenige i det grundlæggende.

»Vi kan være uenige om, hvilke punkter som er vigtigst, og hvilke metoder der skal anvendes. Men overordnet ved vi godt, at vi nødvendigvis har en rolle at spille, og at den skal være mere synlig, end den har været tidligere«.

Ros til lægerne

En vigtig grund for WMA til at holde sit eget »klimatopmøde« er FN's forestående topmøde i København til december. Her skal statsledere fra hele verden drøfte CO2-udledningen og dens indflydelse på det globale klima.

WMA har hidtil ikke beskæftiget sig meget med klimaspørgsmål. Bl.a. skulle det først vinde gehør blandt medlemmerne. WMA har også - lidt sent - ansøgt om at være til stede ved topmødet.

På konferencen roste sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) WMA for at sætte sundhed på klimadagsordenen. Sundhedskonsekvenserne vil, sagde ministeren, blive en af klimaændringernes alvorligste konsekvenser. Og selv om de især vil ramme andre steder, hviler der et tungt ansvar på de rige lande.

De signaler ligger på linje med Lægeforeningens holdninger.

»Sundhedskonsekvenserne bliver ikke pludselige og dramatiske, men vil blive en forstærkning af de mange uligheder i sundhed, vi ser på verdensplan i dag«, siger formanden, Jens Winther Jensen.

»I den tredje verden vil vi se øget børnedødelighed, yderligere tørke, oversvømmelser og fattigdom, der vil få følger for folkesundheden i de berørte lande. Når verdens regeringer skal indgå en aftale i København, vil WMA minde om, at man også skal sætte ind for at hindre en forværring i den globale sundhedstilstand«, siger Jens Winther Jensen.

Elefanten i lokalet

Cæcilie Buhmann - medlem af Yngre Lægers bestyrelse og medstifter af organisationen Globale Læger - efterlyser vilje til forandring her og nu.

»I lokalet er der en stor elefant, som ingen taler om, og som er meget relevant for problemet«, siger hun og forklarer:

»Skal vi gøre noget for klimaproblematikken, er det afgørende, at vi ændrer den måde, vi lever vores liv på i denne del af verden. Det er der en tendens til, at vi ikke tager op. Vi diskuterer, hvordan man skal reagere på klimakonsekvenserne. Men vi har meget svært ved at forholde os til, hvordan vi skal ændre vores egen livsstil«.

WMA's stemme vil ifølge hende give debatten på klimatopmødet »et tiltrængt sundhedspolitisk indspark«.

Korte nyheder

Privat lægevagt lukker

Landets første private lægevagt, der i 2006 var med til at redde justitsminister Brian Mikkelsens liv, lukker, skriver Berlingske Tidende.

Lægen Frank Weyhe, som står bag det private initiativ, er på vej på pension og kan ikke finde nogen til at tage over.

»Jeg har efterhånden aflyst for mange planer om weekender og ferier med min kone, hvor der er dukket patienter op. Jeg vil anbefale mine patienter at bruge den offentlige vagtordning i stedet, for der er i øjeblikket ikke nogle alternativer på markedet, som jeg vil anbefale kunderne at bruge«, siger han.

Godt med KOL-opfølgning

En ny MTV-rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at opfølgende hjemmebesøg ved specialuddannede »iltsygeplejersker« har en række positive konsekvenser for patienter med svær KOL.

Især dårlige patienter og patienter, der har svært ved at transportere sig til hospitalet, bliver hjulpet, fremgår det.

Børn kan få tinnitus af mp3-afspillere

De populære mp3-afspillere kan gå ud over hørelsen, viser en ny undersøgelse fra Örebro Universitet i Sverige omtalt i Dagens Nyheter.

Studiet viser bl.a., at syv pct. af de undersøgte børn i ni-års-alderen har tinnitus.

»Det er nærliggende at tro, at det kommer fra larmende fritidsaktiviteter og mp3-afspillere«, siger lægen Kim Kähäri, der er lektor ved universitetet og står bag undersøgelsen.

Druk går ud over skole og job

For meget alkohol betyder, at mange unge ikke præsterer deres bedste i skolen eller på deres arbejde, skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse med henvisning til en ny undersøgelse af de 16-20-åriges livsstil.

Undersøgelsen viser, at hver tredje unge selv mener, at alkohol påvirker deres skolegang eller arbejde negativt. Undersøgelsen viser ligeledes, at unge storforbrugere af alkohol har markant flere pjækkedage end andre unge.

Kommuner må ikke drive hospice

Bornholms Regionskommune har fået tilbudt en grund til et hospice som en gave, men må ikke bygge, melder TV2 Bornholm.

Det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der har givet afslag på regionskommunens ansøgning, fremgår det. Årsagen er, at et hospice bliver betragtet som en underafdeling af et hospital, og hospitalsdrift er en regional opgave - ikke en kommunal.

Dansker død af A(H1N1)

Det første dødsfald hos en dansk statsborger med A(H1N1) influenza er nu indtruffet.

Norske myndigheder har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at en midaldrende dansk mand, som døde tirsdag i sidste uge i Norge, var smittet med influenzaen. Undersøgelserne peger på, at han er død af en lungebetændelse forårsaget af influenza A (H1N1) virus.

De danske sundhedsmyndigheder vil nu undersøge, om manden tilhørte en risikogruppe. Men uanset udfaldet af disse undersøgelser arbejder myndighederne videre efter den nuværende pandemistrategi

Overvægtige patienter særligt udsatte for fejl

En ny rapport fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase viser, at overvægt hos patienterne har betydning for deres sikkerhed under indlæggelse.

Som mulige forklaringer peger rapporten bl.a. på, at sygehusene ikke er indrettet til svært overvægtige, at udstyret ikke er tilpasset deres vægt, og at der er særlige problemer i fo rbindelse med operationer og bedøvelse af disse patienter.

Sjælland får lægehelikopter

Allerede fra 1. marts næste år kommer den første danske lægehelikopter i luften - nemlig over Sjælland.

Oprindeligt havde regionerne og regeringen aftalt, at en landsdækkende lægehelikopterordning skulle gå i gang i 2011. Der er afsat 100 mio. kroner til projektet.

Men nu har Trygfonden afsat op til 50 mio. kroner til en forsøgsordning, så der allerede fra næste forår kan indhøstes erfaringer med akuthjælp via lægehelikopter.

Fem spørgsmål til Niels Siebuhr speciallæge i psykiatri og formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Sundhedsstyrelsen er lige kommet med en ny strategi for psykiatrien. Hvad er godt og skidt?

Det er en god rapport; gennemarbejdet og fagligt velfunderet. Hvis jeg skal være kritisk, savner jeg nogle overvejelser over hele det psykiatriske behandlingssystems dimensionering.

Den psykiatriske infrastruktur er altså ikke god nok?

Her er et meget stort problemfelt. Med de muligheder for behandling af psykiske sygdomme, der findes i dag, er kapaciteten utilstrækkelig og økonomien for ringe til, at de kan realiseres. Psykisk syge mennesker underbehandles pga. resursemangel.

Opgaveglidning kunne vel løse noget af problemet?

Psykiatere har ikke noget imod samarbejde med psykologer. De to fag kan supplere, men ikke erstatte hinanden. Psykiatere skal behandle syge mennesker ud fra lægefaglige principper. Psykologer - og andre faggrupper - kan hjælpe lægerne i dette arbejde med deres specielle, faglige kompetencer.

Tilbage til strategien - er de ikkepsykotiske patienter tilgodeset nok?

Nej. Mange patienter med psykiske lidelser er i øvrigt velfungerende mennesker. De har behov for specialiseret diagnostik og behandling, som kun delvist kan løses i almen praksis. Psykiatrisk speciallægepraksis er det relevante behandlingssted for dem, og den mulighed er ikke gjort tilstrækkelig tydelig.

Hvad med forebyggelse?

Det er relevant beskrevet. For eksempel sætter rapporten fingeren på et ømt punkt, nemlig den mangelfulde eller helt manglende omsorg for børn af psykisk syge og misbrugende patienter.

Når læger mundhugges ...

Dorte Jungersen, dj@dadl.dk

Siden Aalborg Universitet (AAU) i foråret indsendte en ansøgning til Akkrediteringsrådet om at oprette den lægeuddannelse, som universitetet i 2004 fik nej til, har debatten bølget på højde med Vesterhavet i stormvejr.

En gruppe lægelige chefer på Aalborg Sygehus har kraftigt advaret Akkrediteringsrådet mod at give grønt lys, mens en anden gruppe læger samme sted lige så kraftigt har støttet uddannelsen.

Kulminationen - indtil videre - skete, da en af de fremmeste fortalere, professor og prodekan ved AAU, Egon Toft, til Nordjyske Stiftstidende gav udtryk for, at tilhængere angiveligt blev chikaneret af modstandere.

Beskyldningen fik Enhedslistens Per Clausen til at fare i blækhuset for at bede sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, der er opstillet i Aalborg, undersøge, om det kunne være rigtigt. Men ministeren afviser i sit svar at blande sig: »Det er et arbejdsgiveransvar at finde ud af, om nogen er blevet mobbet«.

Og så lige stridens egentlige kerne: Aalborg Sygehus har siden 2003 været en del af Århus Universitetshospital, og det har - målt på mange parametre - givet Aalborg Sygehus et kvalitativt løft.

Modstanderne mener, at en Lægeskole i Aalborg vil sætte det løft over styr. Herunder at Aalborg Sygehus må afgive to tredjedele af sine højtspecialiserede funktioner, og at Aarhus Universitet vil ophøre ethvert samarbejde med Aalborg Sygehus, hvor studerende fra Århus i dag tager. 2. del af studiet.

Tilhængerne af en lægeskole i Aalborg har lægemanglen i den nordjyske region som primært argument.

På baggrund af en indstilling fra et sagkyndigt panel, træffer Akkrediteringsrådet sin afgørelse senere på året.

Se endvidere lederen i Danmarks Læger, der udkommer sammen med dette nummer af Ugeskriftet

Syddanmark forebygger mest

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Tal fra PLO viser, at der er forskel fra region til region på, hvor meget lægerne bruger den aftalte forebyggelseskonsultation - 0106 - som kom ind i overenskomsten i 2006.

Når man sætter antallet af 0106-konsultationer sammen med befolkningstallet, brugte lægerne i Region Midtjylland konsultationen i snit 16 gange pr. 100 indbyggere, mens man i Region Syddanmark lå i top med 21 gange, og landsgennemsnittet var på 18. Tallene er fra 2008.

Groft sagt forebygger syddanskerne altså ca. 30 pct. mere - målt på denne måde - end midtdanskerne.

En del af forklaringen kan være patientsammensætningen - er der mange ældre/yngre; mange med lav/høj socioøkonomisk status; er der en stor land/bybefolkning osv.

Der kan også være tale om, at lægerne ikke er lige hurtige til at tage en ny konsultation til sig - tallene viser, at brugen af 0106 har været støt stigende fra 54.000 gange i snit pr. måned i 2006, da den blev indført, til 86.280 i 2008.

Sundhedsstyrelsens lægedirektør holder op

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

En djøfer-direktør med en lægelig vicedirektør i Sundhedsstyrelsen holdt kun halvandet år.

Atten måneder efter, at Claus Munk Jensen satte sig i stolen som lægefaglig vicedirektør i Sundhedsstyrelsen og dermed blev fagets ypperste faneholder i dens magtfulde korridorer, holder han nu op igen.

Hans stilling var da også lidt af et eksperiment, for styrelsens øverste chef har traditionelt været en læge. Men den tradition blev brudt, da den nuværende direktør Jesper Fisker trådte til - han er djøfer.

Den model er Claus Munk Jensen holdt op med at tro på. I hvert tilfælde for sit eget vedkommende.

»Jeg havde lidt andre forventninger til stillingen end det, der har udviklet sig. Og det kunne ingen forudsige, da det jo var en nyoprettet stilling«, siger han.

»Jeg kan godt lide, at tingene sker. At der er relativt kort mellem indsats og resultat. Opgaverne i Sundhedsstyrelsen er komplekse og tager længere tid, fordi faglige eksperter, organisation m.v. skal inddrages i arbejdet. Det kan godt være, at en person, der var lidt mere tålmodig end jeg, ville have en anden opfattelse«.

Følte du dig klemt?

»Det kan man godt blive mellem enhedscheferne og den administrerende direktør, uden at det på nogen måde skal tages personligt. Jeg forlader ikke Sundhedsstyrelsen som bitter, sur eller muggen. Jeg synes måske, at jeg burde have været ind over i større udstrækning, end jeg kom på nogle af de centrale områder. På den anden side ville det medføre, at Jesper og jeg skulle gå til de samme møder. Det er modellen, der vanskeliggør det. Det blev nemt dobbeltarbejde. Jeg syntes, det var lidt svært at finde en selvstændig profil«.

Claus Munk Jensen skal nu tilbage til sit fag som ortopædkirurg og en stilling som overlæge på Hørsholm Sygehus.

Spørgsmålet er så, hvad der sker inde i Sundhedsstyrelsen?

Den administrerende direktør Jesper Fisker er i vid udstrækning enig med Claus Munk Jensen.

»Der er fordele og ulemper ved alle strukturer, men jeg er sådan set enig med Claus i, at vi ikke har været gode nok til at give den sundhedsfaglige vicedirektør en selvstændig profil«, siger han.

»Nu vil jeg overveje, hvordan vi skal organisere arbejdet i ledelsen, så de lægefaglige kompetencer fylder mere i de ledelsesmæssige beslutninger fremover«. Om det vil føre til ændringer, så stillingen f.eks. slet ikke genops lås, afventer disse overvejelser.

Men de lange, tålmodighedskrævende arbejdsprocesser bliver der ikke lavet om på.

»Dem har vi, fordi både de sundhedsfaglige, planlægningsmæsige og internationale perspektiver skal tænkes sammen i vores udmeldinger. Det er vigtigt, at vores sundhedsfaglige rådgivning bygger på den ypperste viden, så det vil vi ikke slække på«, siger Jesper Fisker.

Hvordan reagerer du selv som chef på Claus Munk Jensens opsigelse?

»Det giver lidt stof til eftertanke. Når det er sagt, vil jeg sige, at det jo sker, at folk finder ud af, at de ikke føler sig helt tilpas i det job, de har, og så er det jo positivt, at man reagerer på det og søger væk«.

Hold øje med din postkasse

Yngre Læger

I næste uge starter valget til Yngre Lægers repræsentantskab. Den 15. september vil du modtage stemmematerialet enten elektronisk, hvis vi har din mailadresse i vores medlemssystem, ellers med almindelig post - så hold øje med postkassen. På www.laeger.dk kan du se, hvem der stiller op - klik på Lægeforeningen > Yngre Læger > Valg 2009.

Lægeforeningen: vacciner jer!

Sammen med DSR og FOA anbefaler Lægeforeningen nu medlemmerne at lade sig vaccinere mod influenza A (H1N1) - forudsat, naturligvis, at de havner på Sundhedsstyrelsen kommende liste over personer, der anbefales at lade sig vaccinere.

Årsagen er, at mange sundhedsfolk har højere risiko for smitte end andre, fordi de kommer i kontakt med så mange syge mennesker.

»Vi opfordrer derfor til, at de læger, sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere, der bliver omfattet af Sundhedsstyrelsens vaccinationsliste, lader sig vaccinere mod influenza A. Vi understreger dog, at det er frivilligt for sundhedspersonalet, om de vil lade sig vaccinere«, siger de tre foreninger i en fælles udtalelse.

Listen fra Sundhedsstyrelsen over, hvilke grupper der anbefales at lade sig vaccinere, ventes inden for et par uger.

En fantastisk rejse

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

I denne uge starter en festival om kroppen - »Golden Days, Kroppens Præstationer - verdensmestre, hvepsetaljer og viagra« - på en række museer i København.

Medicinsk Museion er med og inviterer interesserede til at blive »passagerer på en rejse gennem kroppen«, når den engelske performancekunstner Phillip Warnell for øjnene af publikum sluger et kamera indkapslet i en pille, hvorefter publikum på en skærm kan følge kameraets tur gennem kunstnerens indre.

Begivenheden er døbt »ENDO-ECTO - en endoskopisk rejse gennem kroppen«.

»Kapselendoskopi« hedder den medicinske diagnosemetode, hvor den lille kamerakapsel sendes på rejse gennem fordøjelsessystemet og undervejs sender billeder ud af kroppen.

Phillip Warnell er kendt for sine filmprojekter og performanceværker, der især kredser om den brede teoretiske forståelse af kroppen: dens afgrænsninger og begrænsninger og tærsklen mellem det indre og det ydre.

Den opsigtsvækkende event finder sted søndag den 13. september kl. 14.00 på Medicinsk Museion, Bredgade 62, København. Billetter a 120 kr. sælges via Politiken www.politikenbillet.dk.

Festivalen omfatter også f.eks. udstillinger af Nicolai Abildgaards værker - »Kroppen i oprør«; »Kroppen i bevægelse«, med dansebilleder af J.F. Willumsen, og en kunstudstilling på Øksnehallen, der ganske enkelt har titlen »Krop«.

Mere information på www.museion.ku.dk og www.goldendays.dk.