Skip to main content

Nyheder

NYHEDER redigeret af Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

23. okt. 2009
12 min.

Region Midt vil have styr på udgifterne til hospitalsmedicinDet kan ikke gå hurtigt nok at få nationale retningslinjer for brugen af dyr medicin på hospitalerne. Men i mellemtiden vil Region Midtjylland lave egne retningslinjer og stramme op over for lægerne.

I sidste uge vedtog Regionsrådet i Region Midtjylland en række anbefalinger til, hvordan regionen kan begrænse stigningen i udgifterne til dyr sygehusmedicin.

Regionen har et stærkt ønske om at få flere nationale retningslinjer for, hvordan den dyre sygehusmedicin skal bruges, men det arbejde kan tage tid. I mellemtiden vil regionen lave egne retningslinjer.

»Danske Regioner er på vej med en ny rådgivningsstruktur for anvendelse af dyr sygehusmedicin, for at få lavet de nationale retningslinjer. Meningen er jo, at det skal føre til, at Amgros (regionernes indkøborganisation, red.) via EU-udbud skal kunne få bedre priser. Men imens vil vi forsøge at gøre noget selv. Det vil vi bede vores egen Regionale Lægemiddelkomite om at se på«, siger Kjeld Martinussen, vicedirektør for sundhed i Region Midtjylland.

Man kan ikke bare kopiere andres arbejde. Region Hovedstaden har for eksempel vejledninger til behandling af leddegigt med biologiske lægemidler, hvor et bestemt præparat anbefales som førstevalg på baggrund af en vurdering af midlerne og deres priser.

»Vores fagfolk er ikke enige i Region Hovedstadens konklusion«, siger Kjeld Martinussen.

Der er simpelt hen faglig uenighed, som bl.a. kan dreje sig om, at nogle midler måske nok kan være billigere end andre, men der skal også tages hensyn til andre samfundsøkonomiske omkostninger. F.eks. at lægemidlerne bruges på forskellige måder, eller at de belaster sygehusenes ikkelægelige personale forskelligt.

Læger skal forklare sig

Regionen skruer også bissen på over for lægerne.

F.eks. skal medicinforbruget måles og sammenlignes med de andre regioners samt de - eksisterende og kommende - nationale retningslinjer. Og ikke mindst skal der »afgives en nærmere forklaring, hvis rekommandationerne ikke overholdes«.

Regionen vil også have undersøgt, om lægerne er gode nok til at anvende kopilægemidler, når det er muligt, og om de tages i brug tidligt nok.

»Nogen vil sige, at det er en form for kontrol. Men vi skal vide, hvad der sker med de beslutninger, vi tager. Vi skal sørge for større gennemsigtighed«, siger Kjeld Martinussen.

Den type foranstaltninger, retningslinjer osv. behager ikke alle læger, men det er på den anden side heller ikke alle, som er imod.

»Der er jo allerede faglig enighed og nationale retningslinjer for brug af dyre lægemidler til behandling af kræft, dissemineret sklerose, våd AMD (øjenforkalkning, red.) med mere«, siger cheflæge Anne Thomassen fra Århus Universitetshospital, som er medlem af den Regionale Lægemiddelkomite i Region Midtjylland.

»Faktisk er brug af biologisk gigtmedicin det eneste store område, hvor der ikke er enighed eller nationale retningslinjer for det primære valg af præparater. Vi afventer p.t. en MTV (medicinsk teknologi vurdering, red) om dette emne. Den forventes omkring årsskiftet«, siger Anne Thomassen.

Referencepriser, tak

Endelig vil midtjyderne have Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til at overveje et referenceprissystem i Danmark, ligesom bl.a. Norge har det. Her betaler det offentlige sundhedsvæsen kun gennemsnitsprisen på det pågældende produkt i et bestemt antal lande.

Den tanke var oppe at vende tidligere på året, men blev overhalet inden om, da Lægemiddelindustriforeningen (Lif) i sommer indgik en aftale med ministeriet, som bl.a. indebærer at priserne sættes ned med 5 pct. fra næste år.

Efter Region Midtjyllands mening bør det dog ikke føre til, at tanken lægges død. Regionens folk vil holde nøje øje med, hvordan aftalen kommer til at virke i praksis.

»Nu skal vi have nogle erfaringer med Lif-aftalen, men vi synes godt, man kan overveje et referenceprissystem. Hvis der er lavthængende frugter der, hvorfor så ikke plukke dem og flytte sig fra den frie prisdannelse?«, siger Kjeld Martinussen, vicedirektør for sundhed i Region Midtjylland.

De øvrige regioner

Region Syddanmark er på vej med to mini-MTV`er. Den ene handler om, hvorvidt et nyt, kostbart præparat mod arvelig nældefeber skal på listen over dyre lægemidler, som regionen accepterer, at hospitalerne bruger. Og den anden handler om substitution af et biologisk lægemiddel for et andet, som er meget dyrere.

»Vi bakker stærkt op om Danske Regioners initiativ med at få lavet fælles retningslinjer, men det er, hvad vi gør i mellemtiden«, siger Henrik Villadsen, formand for det Regionale Lægemiddelråd i regionen.

Region Hovedstaden har indskærpet over for afdelingerne, at regionens førstevalgssystem for biologiske gigtmidler skal implementeres, og også her er der evalueringer på vej af en række biologiske lægemidler.

Region Sjælland har en særlig pulje til dyr medicin. Også her skal medicinen gennem en faglig og politisk accept, før den kan bruges.

Region Nordjylland har endnu ingen initiativer specifikt for den dyre medicin men peger - ligesom de øvrige regioner - på de »almindelige« rekommandationslister.

Journalist Bente Bundgaard

Sundhed skal ind i klimadebatten

BERLIN - Syv hundrede fremtrædende læger, politikere og sundhedsprofessionelle fra især den vestlige verden var samlet på World Health Summit, der blev afholdt for første gang i sidste uge, for at drøfte de mest presserende sundhedsproblemer i de næste ti år og i tide komme med bud på løsninger.

Opgaven var at tænke på tværs af fag, og udfordringen fra klimaforandringerne var et skoleeksempel.

»Læger, sygeplejersker og andre professionelle sundhedspersoner har ikke interesseret sig ret meget for klimaets betydning for sundhed«, sagde den fremtrædende amerikanske læge og medlem af FN's klimapanel Kristie Ebi og tilføjede: »Men det bør der snart rådes bod på, for vi har allerede en del evidens for, hvad der sker med klimaet som følge af menneskets indgreb«. Hun nævnte flere tilfælde af malaria, diarre, underernæring og luftvejssygdomme.

Direktør for WHO's afdeling for folkesundhed og miljø, Maria Neira, var meget konkret: »Klimaændringer vil påvirke mange menneskers sundhed. Men vi har brug for meget mere forskning i emnet, så vi kan få mere evidens for effekterne. Derfor er det bydende nødvendigt, at klimaets betydning for sundheden indgår i klimatopmødet i København i december. Desværre kan vi allerede nu se, at der ikke er mange sundhedspersoner med i de enkelte landes delegationer«.

Maria Neira opfordrede også alle hospitaler og læger til at være bevidste om deres CO2-aftryk, så sundhedssektoren kan gå i spidsen for at reducere CO2-udslippet. World Health Summit er et initiativ fra Charité Universitätsmedizin Berlin og Université Paris Descartes. Det vil igen til næste år blive afholdt i oktober i Berlin. Se www.worldhealthsummit.org.

Torben Kitaj, tki@dadl.dk

Nationale kliniske retningslinjer tæt på

Alt tyder på, at nationale kliniske retningslinjer bliver en realitet. Dermed vil sundhedspersonalet over nettet kunne klikke sig ind på behandlingernes state of the art, og patienterne kan være sikre på at få en nogenlunde ens beha ndling, uanset hvilken ende af landet man bliver syg i. Det er efterhånden et par årtier siden, at røster i sundhedsvæsenet først efterlyste nationale kliniske retningslinjer, men blandt andet tøven fra lægeside har betydet, at det hidtil kun er blevet til spredte initiativer.

»Vi må nok se ned i gulvet og erkende, at vi har været lidt fodslæbende der,« siger formanden for Dansk Medicinsk Selskab (DMS), Michael Hasenkam. Men ved en konference i starten af denne måned meldte DMS ud, at de videnskabelige selskaber er interesserede i nationale kliniske retningslinjer, og dermed synes vejen at være banet.

Udfordringen bliver nu at finde ud af, hvordan de skal se ud. For Sundhedsstyrelsen er - lidt i frustration - godt i gang med at udforske muligheden for at etablere et engelsk system, kaldet Map of Medicine (MoM). Det har allerede været testet på et par danske sygehuse. MoM har en teknisk ramme for retningslinjerne, som DMS er godt tilfreds med. Men planen er også, at de engelske retningslinjer skal oversættes og tilpasses danske forhold.

»Det synes vi ikke om. Niveauet i den engelske udgave er simpelthen ikke højt nok,« siger Michael Hasenkam. De videnskabelige selskaber vil selv udforme retningslinjerne - mod honorering. På konferencen tidligere på måneden var afdelingschef Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen, ikke afvisende over for en model, hvor man benytter dele af det engelske system og så lægger et dansk indhold i. Men løfter er der endnu ikke nogen af. Foreløbig er der enighed om, at der skal være nationale kliniske retningslinjer. Nu skal man »bare« blive enige om hvordan.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Verdens læger: Vi vil med i klimakampen
World Medical Association (WMA) vedtog på sin generalforsamling i New Delhi i sidste uge en klima-handlingsplan og efterlyste mere sundhed på dagsordenen.

WMA vedtog i sidste uge en erklæring - »Delhi-deklarationen« - i et forsøg på at få sundhed placeret højere oppe på klima-dagsordenen, ikke mindst til FN-topmødet i december i København.

Deklarationen indeholder bl.a. en opfordring til regeringer og donorer om at støtte de offentlige sundhedsvæsener og især udviklingslandenes sundhedssystemer, fremme bæredygtig udvikling, studere den globale opvarmnings sundhedseffekter og måske allermest involvere læger og deres foreninger mere i planerne for, hvordan man såvel imødegår som indretter sig på klimaændringerne.

Planen indeholder også en opfordring til læger selv om f.eks. at foretage klimamæssige risikovurderinger af deres patienter og ikke mindst indrette deres egne klinikker og hospitaler med henblik på at reducere deres miljømæssige påvirkning.

Formanden for WMA, Edward Hill, siger i en pressemeddelelse, at »WMA tror stærkt på, at lægers bidrag er uundværligt, hvis vi skal minimere de sundhedsmæssige risici, vi står foran. Men hvis regeringerne bliver ved med at betragte sundhed som et sekundært spørgsmål, når de diskuterer klimaforandringer, vil det føre til katastrofe for os alle«.

Deklarationen kan læses på www.wma.net. En rapport fra en forberedende konference i København i september kan ses på www.laeger.dk.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Skåninger får kultur på recept

Motion på recept har man hørt om - men kultur? Den ide skal nu afprøves på forsøgsbasis i Skåne, nærmere betegnet i Hälsingborg. Fremover kan patienter her blive udsat for at få ordineret f.eks. korsang eller teaterbesøg.

Forsøget bliver en del af det samarbejde om at hjælpe langtidssygemeldte tilbage på job, som i forvejen foregår mellem Hälsingborgs Kommune, de svenske sundheds- og socialmyndigheder og en af CapioCityklinikens lægehuse i Hälsingborg.

»Hvis nogen f.eks. lider af depression, kan det være ualmindeligt svært at samle kræfter nok til at tage sig sammen og komme ud at træffe andre mennesker. Da kan dette være en god måde at hjælpe på«, siger klinikkens leder, Anne Persdotter, til Hälsingborgs Dagblad.

Hun håber at kunne starte projektet inden årets udgang og regner med, at 20-30 patienter vil kunne få glæde af det. Efter et år skal projektet evalueres, og det vil så vise sig, om der er basis for at fortsætte og udbrede konceptet.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

NYT FRA FORENINGERNE
Yngre Læger: Betaler arbejdsgiveren din telefon, pc eller internetforbindelse?

Fra årsskiftet 2010 skal du betale den nye multimedieskat af fri telefon, computer og internetforbindelse, hvis din arbejdsgiver har stillet en eller alle tre goder til din rådighed hjemmefra.

Se mere om multimediebeskatningen på www.laeger.dk. Klik på Arbejdsliv > Arbejdsforhold > Skat og selvangivelse.

Svensk helsegigant vil behandle danskere med spiseforstyrrelser

En af Europas største sundhedsvirksomheder, svensk-baserede Capio SA, har søgt om tilladelse til at etablere sygehus i Danmark.

Capio-koncernen har længe drevet psykiatriske centre i Sverige og Norge - ikke mindst med fokus på spiseforstyrrelser. Det er et sådant center, virksomheden nu har søgt Sundhedsstyrelsen om tilladelse til at etablere i Danmark.

»Vi har sendt en ansøgning om at komme i betragtning ved specialeplanlægningen med et sygehus, som har alle funktioner - hele kæden fra dagpatienter til indlagte patienter«, siger udviklingsleder Mimmi Hellström fra Capio Anorexi Center.

Capio Anorexi Center har længe haft et godt øje til Danmark og ser nu en reel mulighed. Det skyldes ikke mindst det udvidede frie sygehusvalg, der giver børne- og ungdomspsykiatriske patienter ret til privat behandling ved ventetider på over to måneder. Den ret gælder fra næste år også for voksne patienter.

»Det er en kæmpevigtig del. Den gør det muligt for os at etablere os«, siger Mimmi Hellström om det danske ventetidssystem.

Men først skal Sundhedsstyrelsen sige o.k. Siden skal Capio-selskabets bestyrelse give grønt lys. Og først da kan firmaet gå i gang med at lave de nødvendige konkrete aftaler ude i landet.

»Det er vigtigt at etablere sig der, hvor det behøves. Og vi ved også, at der både vil være nogen, der er skeptiske, og nogen, der er positive« siger hun.

Sundhedsstyrelsen bekræfter ansøgningen fra Capio men ønsker ikke at kommentere, så længe processen med specialeplanlægningen stadig pågår. Den ventes at være færdig i løbet af efteråret.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Sagt & skrevet

»Hvis det var sådan, at pjecer rent faktisk hjalp, så tror jeg, at vi ville leve i en problemfri verden«.

Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøkonsulent i Task Consult, om arbejdsgiverorganisationernes forsøg på at komme de stigende problemer med dårligt arbejdsmiljø til livs. 24 timer.

»Vi har ikke brug for en ekstra skat, som i hænderne på de forkerte kan bruges til at trække flere penge op af borgernes lommer«.

Reaktion fra skatteminister Kristian Jensen (V), på ideen om en sundhedsskat fra Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner. Morgenavisen Jyllands-Posten.

»Der er ikke behov for en ambulance i de her tilfælde«.

Jakob Andersen, formand for Københavns Chauffører, om lægers misbrug af ambulancetilkald - f.eks. hvis de vil hurtigt hjem. P4 København.

»Tiden arbejder for, at sygeplejersker kommer til at spille en mere central rolle i vagtlægeordningen«.

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundheds-økonomi ved Syddansk Universitet. Berlingske Tidende.

»Der er flere, der har smidt efternavnet, fordi de er blevet truet af patienter«.

Fællestillidsmand for FOA i Region Midtjylland, Bent Lykke, om hvorfor per sonalets navneskilte har ændret sig på Psykiatrisk Hospital i Risskov. JP Århus.

»Jeg er bange for, at det i sidste ende kan koste menneskeliv«.

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), om regeringens plan om at lukke sygehuset i Holstebro. Morgenavisen Jyllands-Posten.

Fem spørgsmål til

Jens Søndergaard professor, praktiserende læge, klinisk farmakolog og medlem af Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet.

Omkring 500 læger bijobber uden tilladelse - hvad er det for noget sjusk?

Vi har nogle spilleregler. De skal bare overholdes. Men trods det at reglerne egentlig har eksisteret længe, har de færreste nok været opmærksomme på dem.

En ny bog, »Vores Piller«, kritiserer, at læger lader sig påvirke af industrien. Det emne har du selv forsket i - passer det?

Der er ingen tvivl om, at lægemiddelindustriens markedsføring og samarbejde mellem industrien og lægerne har væsentlig indflydelse på lægers ordinationsmønstre. På den anden side er det også nødvendigt med et godt samarbejde. Ellers får vi ikke udviklet ny medicin.

Er lægerne ikke opmærksomme på det?

Jeg synes stadig, jeg møder læger, som går ind i samarbejdet med industrien fuldstændigt blinde over for den påvirkning, der ligger i det.

Hvad er det egentlig, industrien gør?

Lægemiddelindustrien anvender mange forskellige, ofte sofistikerede metoder til at fremme deres produkter. De ligger jo i stærk konkurrence. De sponsorerer f.eks. kurser, aflægger besøg i klinikken og finansierer forskning. De har også lobbyister, som påvirker nøglepersoner. Meget tyder på, at de ændrer fokus til i højere grad direkte at påvirke patienterne, for eksempel via samarbejde med patientorganisationerne.

Burde noget laves om?

Måske burde vi lægge et klinisk snit og sige, at gaver - det er der ikke noget, der hedder. I nævnet slår vi ned på alt, der ikke har faglig værdi. Men vi skulle nok bare forbyde gaver - det var meget nemmere.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk