Skip to main content

Nyheder

NYHEDER redigeret af Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk
12. mar. 2010
013 min
Regeringen ændrer sundhedsvæsenets klagesystem

Alle patientklager skal fremover rettes mod en ny myndighed, Patientombudet. Patienter får mulighed for at klage over behandlinger og forløb. Og det bliver muligt at afklare en sag lokalt.

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

Et nyt ord er på vej i dansk sundhedsvæsen: Patientombudet. Det er stedet, som patienter fremover skal klage over sundhedsvæsnet til. Man kan som noget nyt klage over en behandling eller et forløb, og så tager ombudet sig af behandlingen. Hvis patienten klager over en bestemt sundhedsfaglig person, går klagen videre til - og her kommer endnu et nyt begreb - Disciplinærnævnet.

Sådan lyder det i et lovudkast til et nyt patientklagesystem, som regeringen sendte i høring kort før jul. Lovforslaget efterkommer på flere punkter de forslag, som Lægeforeningen og Danske Regioner formulerede i et fælles udspil i september.

Lægeforeningen er yderst tilfreds.

»Det er en vigtig nyskabelse, at det nye ombud kan tage stilling til et helt patientforløb, frem for at skulle fokusere på en eller flere enkeltpersoner, selvom årsagen til klagen i virkeligheden skyldes organisatoriske fejl eller svagheder. Når man fokuserer på hele patientforløb, vil processuelle fejl langt bedre kunne afdækkes og rettes. Det ny klagesystem vil således give langt bedre mulighed for at tage ved lære af begåede fejl,« siger Lægeforeningens formand, Yves Sales.

Lokal dialog

Når Patientombudet har modtaget klagen, skal sagsbehandlerne som noget helt nyt tilbyde klageren at få sagen afklaret lokalt ved en dialog mellem de involverede. I givet fald er det regionens ansvar at henvende sig til patienten og få afklaret sagen, inden der er gået fire uger. Er patienten derefter tilfreds, slutter sagen her. I modsat fald går sagen tilbage til Patientombudet, som skal behandle klagen. Præcis hvordan, det skal organiseres, ligger ikke fast.

Yves Sales mener, at en lokal dialog vil tilfredsstille mange patienter:

»Vi ved, at mange sager drejer sig om, at patienten vil gøre opmærksom på et uheldigt forløb, så noget tilsvarende ikke sker igen for andre patienter. Men det er vigtigt, at regionerne sætter en organisatorisk ramme op om det.«

Hvis det er en sag, som Patientombudet behandler, eller som går tilbage til Patientombudet, kan det ende med en kritik, som retter sig mod den eller de, der er ansvarlige for behandlingen. Kritikken vil også blive sendt til regionen eller kommunen, som kan pålægges at følge op på kritikken.

Een hat

Patientombudet bliver som nævnt patientens eneste indgang til klagesystemet. Her samles funktioner, der hidtil har været spredt: Disciplinærnævnet, Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet. Ifølge bemærkningerne til lovudkastet vil sådan en samling hjælpe til, at sundhedsvæsenet bliver bedre i stand til at lære af sine fejl, fordi en centralisering sætter Patientombudet i stand til at høste viden og erfaringer i klagesystemet. Det ligger som en forpligtelse for Patientombudet.

Det ligger også i planerne, at Patientombudet skal overtage Sundhedsstyrelsens hidtidige opgave med at modtage rapporteringer om utilsigtede hændelser. Det er ikke Lægeforeningens kop te:

»Det kan vi godt være bekymrede over. Det er nødvendigt, at der er vandtætte skotter mellem patientklagesystemet og de utilsigtede hændelser. Systemet til indberetning af utilsigtede hændelser hviler på læring og ikke på sanktioner. Hvis de to funktioner ikke er klart adskilte, vil tilliden og incitamentet til indberetning af utilsigtede hændelser svækkes eller helt forsvinde,« siger Yves Sales.

Disciplinærnævn

Det tidligere Patientklagenævn bliver afløst af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Her sidder bl.a. repræsentanter for sundhedsvæsenet, og patienternes repræsentation styrkes i forhold til i dag i Patientklagenævnet. Disciplinærnævnet skal behandle patientklager over sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed. Nævnet skal afgøre, om en sundhedsperson kan kritiseres, i givet fald kan det medføre kritik med en indskærpelse eller egentlige sanktioner.

Disciplinærnævnet består lige som Patientklagenævnet af fem medlemmer: En formand, der skal være juridisk dommer, to fagligt udpegede medlemmer og to lægmandsrepræsentanter. Danske Handicaporganisationer, Forbrugerrådet og som noget nyt, kan foreningen Danske Patienter indstille medlemmer til lægmandsposterne. Det kan KL og Danske Regioner til gengæld ikke længere.

Der er høringsfrist for lovforslaget i denne uge.

Korte nyheder

Dødeligheden falder

Nye tal fra Dødsårsagsregisteret viser, at danskerne lever længere, idet dødeligheden er faldet med 3.1 pct. det seneste år, meddelte Sundhedsstyrelsen kort før Nytår.

Samtidig viser tal fra Cancerregisteret dog, at der er en lille stigning i antallet af nye kræfttilfæld hos kvinderne, mens der sker et lille fald hos mændene.

Dødsårsagsregisteret viser, at kræftdødeligheden holder sig uændret. Det er positivt, når det sammenholdes med stigningen i antallet af kræfttilfælde, fordi det betyder, at vi lever længere med kræftsygdommene. Der er fortsat et markant fald i antallet af danskere, der dør af hjertesygdomme.

Børnevaccinationer sat i udvalg

Næsten 90 pct. af alle børn følger programmerne for børneundersøgelser og -vaccinationer. De 10-20 pct., der ikke gør, er i mange tilfælde socialt og økonomisk udsatte børn. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har lagt sagen i et udvalg, der i forvejen er i gang med at udvikle et vaccinationsregister, som bl.a. skal overvåge HPV-vacciner. Udvalget skal undersøge, om det er muligt via samkøring af dataregistre at finde frem til de børn, der ikke bliver undersøgt og vaccineret, så man kan få fat i dem ved at henvende sig direkte til deres familier. Udvalget har et svar parat i løbet af foråret.

Kræftens Bekæmpelse-direktør stopper

Arne Rolighed, direktør for Kræftens Bekæmpelse gennem næsten ti år, går af til sommer, når hans kontrakt udløber. Arne Rolighed vil gerne have mere tid til familien, men noget arbejdsfrit otium er der ikke tale om. Den snart forhenværende direktør vil fremover arbejde for at få sat fokus på ældre, medicinske patienters forhold i det danske sundhedsvæsen.

Ny formand i Lægeforeningen

Yves Sales er fra 1. januar konstitueret som formand for Lægeforeningen. Den hidtidige formand, Jens Winther Jensen, tiltræder en stilling som sundhedsfaglig direktør i Region Nordjylland.

Yves Sales, den hidtidige næstformand, vil sidde som formand frem til Lægemødet, der holdes i Kolding den 23. til 24. april, hvor Lægeforeningen repræsentantskab vælger en ny formand. Yves Sales har meddelt, at han ikke stiller op. Som ny næstformand i Lægeforeningens bestyrelse er udpeget Klaus Klausen, Yngre Læger.

Travle læger i Bella Center

Region Hovedstadens akutberedskab i Bella Center har haft overraskende travlt under klimakonferencen.

Pressefolk, NGO'er og forhandlere er kommet galt af sted på stribe, og speciallæge Susanne Wammen og hendes team på i alt syv læger og sygeplejersker har haft nok at se til med hovedpiner, skrammer - plus en hjerneblødning. Det mest alvorlige tilfælde var en NGO'er, som fik en hjerneblødning under et møde og blev halvsi digt lammet.

Akutberedskabet behandlede desuden flere hjertetilfælde, og en kuwaitisk tv-journalist, som faldt 10 meter ned på betongulvet fra en gangbro.

Hovedstadshospitaler mangler 300 mio. kr.

Hovedstadens hospitaler kommer ud af 2009 med et underskud på 300 mio. kroner. Kun Rigshospitalet udviser et overskud, fremgår det af en økonomirapport til Region Hovedstadens forretningsudvalg. Værst ser det ud på Herlev Hospital, hvor et underskud på 135 mio. kr. formentlig vil betyde nedlæggelse af op mod ti procent af hospitalets 5000 arbejdspladser.

Det næststørste underskud, 70 mio. kr., har Hvidovre Hospital. De ni underskudsgivende hospitaler skal betale pengene tilbage i 2010. Samtidig får hospitalerne pålæg om at effektivisere for 3,6 pct. i 2010.

To lammet efter influenza-vaccination

Lægemiddelstyrelsen undersøger, om der er en sammenhæng mellem to mulige tilfælde af Guillain-Barré syndrom og influenza-vaccination. Syndromet, der begynder med lammelser og kan ramme vejrtrækningen, blev i 1970'erne kædet sammen med vaccination mod en tidligere svineinfluenza. Guillain-Barré optræder naturligt i 1 - 2 tilfælde pr. år pr. 100.000 indbyggere. Lægemiddelstyrelsen mente ikke umiddelbart, at de mulige tilfælde nødvendigvis skyldtes vaccinen. Under hele vaccinationskampagnen er der hidtil kun indberettet syv tilfælde blandt medlemslandene.

Industrien påvirker recepten

Der er stærk evidens for, at lægemiddelindustrien har afgørende indflydelse på lægers ordinationsmønstre. Ifølge månedsbladet Rationel Farmakoterapi er påvirkningen stort set lige effektiv, hvad enten det drejer sig om sponsoreret efteruddannelse, brug af »opinion leaders«, gaver og ikke mindst vareprøver, der knytter både læge og patient til et bestemt produkt.

»Når man ser på den tilgængelige viden kan det undre, at så stor en del af lægernes efteruddannelse lades i hænderne på industrien«, skriver bladet, som opfordrer til at søge uafhængig information og kursustilbud.

5 spørgsmål til Øjvind Lidegaard, dr.med., klimablogger på videnskab.dk

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Hvorfor lykkedes det ikke at få en ambitiøs klimaaftale?

Det er en kompliceret proces at få en sådan aftale i hus, og mange faktorer har haft betydning. Efter min mening er den væsentligste enkeltgrund den meget ideologisk prægede misinformation om den globale opvarmning, som har præget medierne, især i USA.

Hvad bliver de sundhedsmæssige konsekvenser af den løse aftale?

At den globale opvarmning får lov at fortsætte for længe, med det resultat af vi globalt vil se alvorligere tørke, mere mangel på frisk vand, flere oversvømmelser, mere ekstremt vejr, alvorligere mangel på fødevarer med de sundhedsmæssige følger hver af disse forhold har.

Hvad sker der nu?

Der vil blive arbejdet på at få de knaster af vejen, som hindrede en mere ambitiøs aftale i år, så der kan indgås bindende aftaler i løbet af 2010. F.eks. om at få ratificeret USA's egen klimaindsats i det amerikanske senat, og at finde måder til at kontrollere de enkelte landes CO2-udledning, som også kineserne kan leve med. Vestens stigende krav om gennemsigtighed i al administration er jo langt mindre fremherskende i andre politiske systemer.

På hvilke måder påvirker klimaet sundheden?

Ved tørke, mangel på rent vand, fødevaremangel osv.

WHO har skønnet, at global opvarmning var årsag til 140.000 årlige dødsfald fra 1970-2004. Kan man opgøre det så præcist?

Ja, det er der i princippet ikke noget til hinder for. Det er jo et pænt rundt tal som antyder, at der netop er tale om en størrelsesorden. Samme type udregninger kender vi inden for trafikhygiejne og fattigdom.

Fremtidens alkoholbehandling inddrager familien

Kirsten Winding, winding@newmail.dk

Når Jeppe drikker, berører det hele hans familie. Hele 44% af alle børn anbragt udenfor hjemmet i Danmark kommer fra familier med alkoholproblemer. Hver femte elev i 9. klasse har oplevet alkoholproblemer i familien, og hyppigheden af vold er otte gange større i familier med alkoholproblemer. Det viser de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen. Forskning viser også, at når man tilbyder støtte til de familiemedlemmer, der ikke selv drikker, motiverer det den alkoholafhængige til selv til at søge behandling. Så ud over at hjælpe de berørte familiemedlemmer, hjælper man indirekte også den, der drikker, til selv at fortsætte sin behandling.

Den viden påvirker de tiltag, der netop nu sættes i gang i kommunerne. Efter strukturreformen ligger alkoholbehandlingen hos dem, og på en konference, Sundhedsstyrelsen holdt for alle kommunale alkoholbehandlere i december, var budskabet netop, at den familieorienterede tilgang til alkoholbehandlingen skal forankres. Fokus er fremover ikke udelukkende på den, der drikker.

»Utroligt mange lidelser er alkoholrelaterede, og hvis én i en familie drikker, er de andre familiemedlemmer også belastede. Mange pårørende har psykosomatiske symptomer eller sociale problemer«, siger Kit Broholm, der er Sundhedsstyrelsens ekspert på området.

»Derfor vil det virkelig gøre en forskel, hvis alle i det sociale system omkring de berørte familier griber ind, når de møder et alkoholproblem og ved, hvor de kan henvise familien til at få hjælp. Det gælder både lærere, pædagoger og praktiserende læger«.

Sundhedsstyrelsens eget model-regnestykke viser med al ønskelig tydelighed, at det betaler sig at arbejde familieorienteret. For mens det anslås at koste omkring 6,3 millioner kr. at samle en familie op, der er gået i spåner på grund af farens eller morens alkoholmisbrug, så koster det kun omkring 30.000 kr. i et år, hvis familien kommer tidligt i familieorienteret alkoholbehandling.

Rapport: Lægevagt fungerer godt

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Lægevagtsordningen fungerer godt. Det er den overordnede konklusion på en kulegravning, sundhedsministeren i juni bad Sundhedsstyrelsen lave. Ifølge rapporten, som blev offentliggjort lige før jul, er 78 pct. tilfredse eller meget tilfredse med lægevagten. 12 pct. er utilfredse.

På den baggrund konkluderer rapporten bl.a., at lægevagten fortsat skal være forankret i almen praksis.

Undersøgelsen blev besluttet efter forårets aviskritik af lægevagtsordningen. Den bygger på data fra regioner og lægevagtschefer, forskningsinstitutioner, kvalitetsenheder og på gennemgang af klageafgørelser, af andre kvalitetsundersøgelser af lægevagten samt flere andre kilder. Dertil kommer eksterne undersøgelser af brugertilfredshed og af lægevagtens styrker og svagheder.

Hovedkonklusionen lyder, at lægevagten generelt fungerer godt. og opfylder sit formål med at sikre lægebetjening til alle borgere uden for almen praksis' åbningstid.

»Vi har fået en god karakter«, siger næstformand i PLO og formand for PLOs akutudvalg, Peter Magnussen. »Vagtlægeordningen har bestået eksamen. Den er velfungerende og effektiv, og den lægefaglige kvalitet er i orden«.

Peter Magnussen er også enig der, hvor rapporten peger på forbedringsmuligheder: »Båndoptagelser i vagten, løbende efteruddannelse, øget brug af praksispersonale og bedre kommunikation mellem vagtlæge og sygehus er alt sammen noget, vi vil arbejde videre med«.

PLO: Blandet velkomst til regioners akutudspil

Klaus Larsen kll@dadl.dk

Fint med ét landsdækkende akut-telefonnummer, siger PLO, som dog tager stærkt afstand fra Danske Regioners ønske om at nedlægge en velfungerende lægevagt for i stedet at fastansæ tte vagtlæger.

Døgnåben akuttelefon med et fælles telefonnummer for hele landet. Det er et bærende element i det bud på et nyt akutsystem, som Danske Regioners bestyrelse vedtog ugen før jul.

I livstruende situationer skal borgeren stadig ringe 112, men ved lettere sygdomstilfælde ringer man til den nye akuttelefon, som skal bemandes med sundhedsfagligt personale.

Fagpersonalet - Danske Regioner lader det være op til hver enkelt region, om det skal være en sygeplejerske eller en praktiserende læge - vil kunne rådgive eller henvise til relevante akuttilbud, som kan være fælles akutmodtagelse (FAME), akutklinik eller hjemmesygepleje.

Også ved modtagelsen på sygehuset skal borgeren møde en sygeplejerske, som skal vurdere skadens eller sygdommens omfang og alvor og visitere til det relevante behandlingstilbud.

Ifølge Danske Regioners formand, Bent Hansen, er det en forudsætning for det nye systems effektivitet, at lægevagten som selvstændigt system ophører:

»Det vil sige, at de funktioner, der i dag varetages af lægevagten, integreres fysisk og organisatorisk med sygehusenes akutmodtagelser og underlægges deres ledelse«, siger Bent Hansen.

Det vil fortsat være de praktiserende læger, der sammen med andet sundhedsfagligt personale vil skulle behandle lettere skader, samtidig med, at de kan trække på akutmodtagelsens faglige kompetencer og udstyr, lige som akutmodtagelserne skal kunne trække på de praktiserende lægers kompetencer, så patienterne undgår unødig ventetid, tilføjer Bent Hansen.

Peter Magnussen, næstformand i PLO - og formand for PLO's akutudvalg - hilser regionernes ønsker om større sammenhæng og fælles telefonnummer i vagttiden velkommen:

»Det lyder fornuftigt og er noget, vi altid har villet arbejde med på«, siger han. Og han ser heller intet problem i, at det er sygeplejersker, der møder patienten i akutmodtagelsen - hvis de allerede er visiteret af en læge i telefonen:

»Men regionernes ønske om at nedlægge lægevagten som vi kender den og fastansætte almenmedicinere, er vi langt fra enige i. Det er på ingen måde dokumenteret, at det skulle være en fordel for kvaliteten - endsige gøre det billigere. Tværtimod tror jeg, det bliver lige omvendt«.

PLO afviser også, at sygeplejersker bør bemande telefonvisitationen, som ifølge Peter Magnussen er »det vanskeligste job i lægevagten« og derfor bør varetages af almenmedicinere.

Han peger på, at Sundhedsstyrelsens vagtlægerapport netop har lovprist vagtlægeordningen og konkluderet, at den fortsat skal være forankret i almen praksis.

I øjeblikket visiterer lægevagten ca. tre mio. patienter årligt. Med Danske Regioners model skal der i fremtiden visiteres yderligere 600.000, hvilket PLO nok mener, at de praktiserende læger kan håndtere.

»I PLO vil vi fastholde, at man i ethvert visionspapir bør skrive, at det er alment praktiserende læger, der står for telefonvisitationen«, siger Peter Magnussen.

Alt peger på supersygehus i Køge

Annette Hagerup, annette@hagerup.info

Det nyvalgte regionsråd i Region Sjælland har fået en hastesag på bordet. Det skal nemlig have placeret et nyt supersygehus på 245.000 m2. og med 900 senge indenfor regionens grænser inden udgangen af marts. Ellers går Region Sjælland glip af sygehusmillionerne fra regeringens kvalitetsfond.

Til at hjælpe på beslutningsprocessen fik regionspolitikerne i december to eksterne konsulentrapporter i hånden. Den ene analyse (CuraVita) ser på de økonomiske konsekvenser ved enten at bygge et helt nyt sygehus eller bygge til på et af de eksisterende sygehuse. Mens den anden analyse (Cowi) ser på de transportmæssige fordele og ulemper ved forskellige geografiske placeringer. Cowi har således beregnet, at regionens borgere vil kunne nå hurtigst frem til et hovedsygehus, hvis det placeres i enten Ringsted eller Køge.

For Køge taler, at placeringen dér vil gøre det muligt at bevare sygehusplanen fra 2007, der opererer med fire akutsygehuse i henholdsvis Køge, Holbæk, Slagelse og Nykøbing F. Vælger man at lægge storsygehuset i Ringsted, vil patientunderlaget i både Slagelse og Køge derimod være for lille til at etablere et akutsygehus.

Køge er tillige billigst. En udbygning af Køge Sygehus koster ca. kr. 6,4 mia.,kr. mens en »bar marks« løsning i Ringsted løber op i ca. kr. 7,5 mia. kr.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen