Skip to main content

Nyheder

NYHEDER redigeret af Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

11. sep. 2009
10 min.

FADL-dom blev en dyr fornøjelse for de studerendeRetssagen om 4-års-reglen har kostet FADL hundredtusinder af kroner. Derfor overvejer hovedbestyrelsen, om den tør anke til Højesteret med risiko for at forværre de økonomiske problemer.

Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) overvejer, om den skal anke Landsrettens dom i den sag om 4-års-reglen, som foreningen havde anlagt mod Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. FADL tabte og skal betale 100.000 kroner i sagsomkostninger.

Sammen med salæret til advokat Christian Harlang - som ifølge kilder i FADL nærmer sig en kvart million - har sagen slået et stort hul i pengekassen hos de medicinstuderendes fagforening.

De ni hovedbestyrelsesmedlemmer er derfor så usikre på, om de tør indbringe sagen for Højesteret, at man overvejer økonomien og i øvrigt at lodde stemningen hos dem, der skal betale regningen:

»Vores kredsformænd skal først vende det med baglandet. Vi er jo godt klar over, at vi skubber regningen videre«, siger FADLs formand Kristin Steinthorsdottir, som selv vil være to-tre år henne i lægekarrieren, før Højesteret afsiger dom i en eventuel ankesag. På et møde den 25. sept. skal FADLs hovedbestyrelse tage endeligt stilling til, om man vil anke.

Ifølge Kristin Steinthorsdottir mener advokaten, at »der er nogle indrømmelser i dommen, som vi vil kunne gå efter«.

Kristin Steinthorsdottir henviser til, at Landsretten i sin dom ikke vil »udelukke«, at 4-års-reglen - som vidnerne professor Niels Høiby og professor Niels Qvist påpegede i vidneskranken - kan få »en negativ indflydelse« på bl.a. speciallægers viden om andre specialer. Dette samt et par andre beskedne forbehold er dog ikke tilstrækkeligt for Landsretten til at give FADL medhold.

YL: Forventeligt

»Det var jo ikke ligefrem en overraskelse«, siger Yngre Lægers (YL) formand, Lisbeth Lintz, som reaktion på dommen. Hun kalder udfaldet »helt forventeligt« og mener, at FADL har fået dårlig juridisk vejledning.

Det var dog ikke kun juridiske overvejelser, der afholdt YL fra at støtte FADLs sagsanlæg:

»For os handler det om troværdighed. Vores udgangspunkt har været, at YL står ved de aftaler, vi indgår, og at ministeriet har styr på juraen«, siger YL-formanden.

Er sagen nu ude af verden for Yngre Læger?

»Nej. For 4-års-reglen findes stadigvæk. Heldigvis står den ikke alene, men er en del af en samlet aftale, hvor staten og arbejdsgiverne bl.a. forpligter sig til at sikre flere uddannelsesstillinger, nedbringe antallet af uklassificerede stillinger og sikre tilstrækkelig individuel karrierevejledning. Yngre Læger betragter det som en forudsætning for 4-års-reglen, at staten og arbejdsgiverne overholder deres del af aftalen. Ellers må der nye forhandlinger til. Det gør vi alt for at holde beslutningstagerne fast på«, siger Lisbeth Lintz.

sagen kort

Sagen drejede sig om, hvorvidt lægeloven, grundloven og de nyuddannede lægers menneskerettigheder blev krænket med den 4-års-regel, som indgik i reformen af speciallægeuddannelsen i 2007. Det bestemmes her, at hoveduddannelsen påbegyndes senest fire år efter ansættelse i klinisk basisuddannelse. Østre Landsret frikendte de sagsøgte - Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen.

Landsretten henviser bl.a. til, at lægeloven siden indførelsen i 1935 har bestemt, at sundhedsmyndighederne »administrativt kan regulere vilkårene for at opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge«. Dommen fastslår, at bestemmelsen lige siden har haft stort set samme formulering, og at den siden 1976 har bemyndiget den ansvarlige minister for sundhedsområdet til bl.a. at »fastsætte regler for lægers videreuddannelse« ud over basisuddannelsen. Tidsfrister blev f.eks. også indført i 1982 og igen i 2003, da 6-års-fristen blev indført for at sikre, at hoveduddannelsen blev påbegyndt senest seks år efter afslutningen af introuddannelsen.

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Praktiserende læger får karakterer på nettet
Internetbedømmelser af læger breder sig til almen praksis.

Det måtte jo komme: Man kan give karakterer, stjerner og ris/ros til snart hvad som helst over internettet og nu også praktiserende læger. Det kan ske på hjemmesider som www.vavirk.dk og www.bedoemmelse.dk, der begge viderebringer bedømmelser af en række brancher - og altså også praktiserende læger.

Mike Hougaard er manden bag sidstnævnte hjemmeside, og det er efter mange opfordringer, han nu har taget vurdering af praktiserende læger ind: »Jeg ved godt, at man som læge i princippet kan blive hængt ud på vores side, men det skal ikke være et sted, hvor man kun brokker sig. Faktisk ser vi ofte, at en negativ bedømmelse følges op af positive bedømmelser fra folk, der har en anden oplevelse. Så det skal nærmere være et sted, hvor der er dialog, og lægerne er også velkomne til at svare og for eksempel kommentere patienters beklagelser over ventetider og telefonsystemer. Indtil nu har tre fjerdedele af kommentarerne været fra patienter, der vil sige noget positivt om deres praktiserende læge«.

Men de to hjemmesider indeholder også ret så voldsomme beskyldninger, og de praktiserende lægers formand, Michael Dupont, bryder sig ikke om, at der på den måde lægges karakterer og bedømmelser af egen læge ud på nettet:

»Man kan hænge sin læge ud i al offentlighed, og lægen har tavshedspligt og kan derfor ikke gøre noget. Så det er lidt en gratis omgang, hvor man kan komme med udokumenterede beskyldninger. Det er som en retssag uden forsvarer, men jeg tror, at de fleste læger vil vælge bare at overhøre det. Der findes jo retningslinjer for personbeskyttelse, vi kan henholde os til, men hidtil har ingen læger rejst det som et problem, og vi vil ikke selv tage det op i PLO«.

Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

Akutbehandlingen bør måles

Lægeforeningen foreslår i et nyt oplæg, at akutbehandlingen i Danmark måles, ligesom det sker f.eks. i Storbritannien.

»Vi bør sætte mål for og effektivisere den akutte del af det danske sundhedsvæsen«, som der står i papiret.

Der er dog ingen konkrete udmeldinger a la »max 4 timers ventetid på akutmodtagelsen« eller lignende - men nok en række principper. For eksempel det vigtige, at akutbehandlingen skal være i stand til at behandle patienterne uden unødvendig ventetid.

Det kræver både nytænkning og nyorganisering, så patientens vej gennem de forskellige dele af systemet bliver så gelinde som muligt. Det kræver bl.a. en omhyggelig, sundhedsfaglig prioritering af patienterne, så de mest syge kommer til først, hvad enten det er egen læge, lægevagten eller 112, de henvender sig til med akutte ting.

De patienter, der henvises til akutmodtagelserne, skal desuden mødes af en speciallæge.

Hele oplægget kan læses på www.laeger.dk

Find flere forsker-finanser

Sundhedsforskere i Region Hovedstaden får nu hjælp til at finde rundt i det virvar af støttemuligheder, der findes.

Regionens Forsknings- og Innova-tionsstøtteenhed (FIE) har lanceret en database om finansiering, som indeholder såvel offentlige som private opslag

»Det kan være en jungle at finde eksterne penge til forskning, men databasen gør det muligt at søge på specifikke emneor d, ligesom man specifikt kan søge på finansiering af apparatur, materialer, løn til TAP, konferencer osv.«, siger FIE's konstituerede chef Kristian Johnsen i en pressemeddelelse.

For at hjælpe forskerne med at skrive mere kvalificerede ansøgninger indeholder databasen supplerende information, som gør det lettere at målrette ansøgningen. Det er f.eks. gode råd til udformningen, oplysninger om bedømmelsesudvalget, tidligere uddelinger, typisk bevillingsstørrelse osv.

Det er i første omgang kun Region Hovedstadens egne ansatte, der kan søge i databasen. Adgang sker via FIE's hjemmeside www.regionh.dk/fie

Danmark tiltrækker (kun) nordiske læger

Antallet af læger, som har fået autorisation i Danmark på baggrund af en udenlandsk uddannelse, er styrtdykket i de seneste år - bortset fra læger fra de andre nordiske lande. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Det største fald findes hos læger fra tredjelande - altså hverken EU eller Norden. Men også antallet af EU-læger er faldet. Uagtet at EU-udvidelsen i 2004 betyder, at en række tidligere tredjelandslæger - f.eks. de polske - siden er kommet med i EU-kolonnen.

Sundhedsstyrelsen har ikke umiddelbart nogen forklaring.

»Der er bare udsving fra år til år. Der er ikke ændret noget i vores procedurer, som har indflydelse på, hvor mange der kommer«, siger chefkonsulent Marit Buccarella fra Sundhedsstyrelsen.

Men tendensen kan ændre sig, efter at større grupper af tredjelandslæger - f.eks. fra Indien - aktivt er blevet rekrutteret til Danmark siden starten af 2008. For det varer op til to år, inden de får endelig autorisation.

Tallene er »brutto«-tal - dvs. de siger ikke noget om, hvorvidt de pågældende læger rent faktisk arbejder i Danmark.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk



Sagt og skrevet

»Jeg har et spørgsmål til de folk, der siger, at vi vil trække tæppet væk under bedstemor: hvad er jeres svar? Hvad er jeres løsning? Og ved I hvad? De har ikke nogen«.

USA's præsident Barack Obama om behovet for en sundhedsreform.New York Times.

»De danske læger vil jo ikke samarbejde med kineserne, og fordi jeg selv har været af sted, ved jeg hvor bange man er, og hvor meget hjælp man har brug for«.

Kræftpatient Thorbjørn Jensen, der yder praktisk hjælp i forbindelse med behandlingsrejser til det kinesiske Fuda Hospital. www.dr.dk

»Da kravet går ud på, at jeg som repræsentant for Danske Patienter ikke kan udtrykke aner-kendelse af, at privat- og foreningsejede hospitaler kan bidrage positivt til den sundhedspolitiske udvikling, er det direkte uforeneligt med, hvad jeg står for«.

Pia Christmas-Møller, nu forhenværende formand for Danske Patienter, om sin pludselige afgang. www.pia-c.dk

»De nordsjællandske kvinder bliver vaccineret, mens det stort set ser rigtig trist ud i resten af landet«.

Overlæge Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse, om HPV-vaccinens sociale slagside. www.cancer.dk

»Jeg forventer, at Region Hovedstaden ... i en fart får bugt med opstartvanskelighederne. Og det forventer borgerne helt sikkert også«.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen om det kaos, den nye ambulanceordning i Region Hovedstaden har skabt. Politiken.

5 Spørgsmål til
Niels Lihn Jørgensen direktør i Lægernes Pensionskasse

Krisen lader til at aftage - hvordan går det med pensionskassen?

Vi fik et afkast af investeringsaktiverne på 8,0 pct. i første halvår. Det får alle medlemmer optaget efter 1. juli 1999 glæde af. Men pensionskassen investerer også i afdækningsaktiver - dvs. en særlig type investeringer, som skal sikre vores garantier, der er udstedt til medlemmer optaget før 1. juli 1999. Så det samlede afkast ender på 0,8 pct.

Er det godt nok?

Afkastet af investeringsaktiverne er yderst tilfredsstillende. Men vi er nødt til at forsikre vores garantier til de medlemmer, der er omfattet af dem, og det har vi tabt på. Garantierne tvinger pensionskassen til at investere forsigtigt med få aktier, mange lange obligationer og forsikringer mod rentefald. De gør det meget svært at levere et tilfredsstillende afkast.

Kan man ikke droppe garantierne?

Jo. Medlemmer fra før 1. juli 1999 kan vælge en ny pensionsordning. De øvrige er allerede på den nye ordning med en mere fleksibel investeringsstrategi, der giver mulighed for et højere afkast.

Anbefaler I medlemmerne at skifte?

Er man under 70 år og forventer at leve længe, anbefaler vi den nye ordning. Men også for medlemmer mellem 70 og 75 år med godt helbred kan den være økonomisk fordelagtig. Men valget skal - og det er meget vigtigt - ske ud fra medlemmets personlige forhold.

Det er jo enormt vigtigt. Ved medlemmerne det?

De relevante medlemmer får netop nu tilsendt informationsmateriale, hvor vi redegør for fordele og ulemper ved de to ordninger. De har også fået deres pensionsoversigt, som den ser ud nu, og som den vil se ud efter et omvalg. Medlemmer, der ønsker at skifte til den nye ordning, skal give os besked inden 1. oktober 2009.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Nyt fra foreningerne
Yngre Læger Snyd ikke dig selv

Får du den rigtige løn, er du fortrolig med uddannelsesreglerne, og får du den hviletid, du har krav på?

På Yngre Lægers nye 1-dags-kursus Kom godt fra start får du et grundigt kendskab til dine rettigheder og pligter som ansat. Kurset henvender sig til alle yngre læger, og du får allerede chancen i oktober, hvor de første kurser bliver holdt i henholdsvis Viborg, Odense og København.

Læs mere og tilmeld dig på www.laeger.dk. Klik på Uddannelse > Kurser > Lægeforeningens kurser > Kurser for yngre læger.

Yngre Læger Husk at stemme

Den 15. september starter valget til Yngre Lægers repræsentantskab.

Hvis du ikke modtager en stemmeseddel eller får en forkert stemmeseddel, enten elektronisk eller på papir, skal du reagere hurtigst muligt. Se vores vejledning på side 2708 her i bladet.

Du finder alle opstillede og evt. valgoplæg på www.laeger.dk > Lægeforeningen > Yngre Læger > Valg 2009.

Eftermiddagskonference om Klinisk beslutningsstøtte

Tirsdag den 6. oktober kl. 13.00-17.00 stiller Lægeforeningen skarpt på Klinisk beslutningsstøtte-systemer:

  • Er tiden løbet fra, at hver afdeling har sin egen instruks - til en national løsning?

  • Hvordan sikres det, at indholdet baseres på højeste evidensniveau og vedligeholdes?

  • Hvordan kan systemerne integreres i klinikerens dagligdag?

  • Kan vi stile højere end strøm til papir?

Lægeforeningen inviterer eksperter og indbyder alle til en debat om, hvordan vi sikrer evidens og anvendelighed i en systemunderstøttelse af nationale kliniske retningslinjer.

Konferencen afholdes i Domus Medica, Store sal. Tilmelding på: tilmeld@dadl.dk Arrangementet er gratis.