Skip to main content

Nyheder

NYHEDER redigeret af Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

13. nov. 2009
12 min.

Valget afgør sygehusenes fremtid i Region Sjælland

Journalist Kristine Jul Andersen, kristine_jul@hotmail.com

En dumpet sygehusplan og dermed ingen sygehuspenge fra Juhl-udvalget til Region Sjælland har sat spørgsmålet om sygehusstrukturen højt på dagsordenen op til valget. Socialdemokraterne vil fastholde den dumpede plan, mens Venstre vil ændre den.

Spillet om sygehusene i Region Sjælland kører på højeste nagler op til regionsvalget den 17. november. Regionens sygehusplan fra 2007 er blevet dumpet af Juhl-udvalget og regeringen, så regionen i dag står tilbage som den eneste, der endnu ikke har fået del i de 25 milliarder kroner i kvalitetsfondsmidler, der er sat af til sygehusbyggeri.

De nuværende regionspolitikere er dybt uenige om, hvordan situationen skal tackles og har besluttet at lade problemet overgå til det nye regionsråd. Derfor har valget fået en afgørende betydning for, hvor mange sygehuse der fremover vil være i regionen, og hvor de skal ligge.

Ender den socialdemokratiske spidskandidat, Steen Bach Nielsen, i formandsstolen, er han klar til at udfordre såvel vælgerne som regeringen.

»Vi går efter at få mest muligt af 2007-planen iværksat«, fastslår Steen Bach Nielsen, hvilket betyder fire akutsygehuse plus to specialsygehuse i regionen.

Håb om hjælp fra Dansk Folkeparti

Med Steen Bach Nielsen ved vælgerne, hvad de får, men nogle vil samtidig sige, at det er gambling på patienternes vegne, for spørgsmålet er, om regeringen så vil nægte regionen at få del i kvalitetsfondsmidlerne.

»Vi ved godt, at regeringen har vendt tommelfingeren ned til vores sygehusplan, men jeg har en drøm og et håb om, at det ikke er for sent at få den gennemført. Hvis jeg efter valget igen kan samle et flertal omkring vores sygehusplan, vil jeg kontakte sundhedsministeren og bede om en forhandling«, siger Steen Bach Nielsen.

Han understreger, at han selvfølgelig vil tage tingene til efterretning, hvis der i Folketinget er flertal for at underkende en politisk beslutning truffet af et organ, det selv har nedsat. Men han tror på opbakning fra Dansk Folkeparti på Christiansborg, der også kæmper for at fastholde de nære sygehustilbud.

Vi vil samle specialer et sted

På den anden side har spidskandidaten for Venstre, Jens Stenbæk, sat sig det mål i valgkampen at få Socialdemokraterne til at indse, at de bliver nødt til at ændre 2007-planen.

»Vi ønsker at få et så bredt flertal bag en ny plan, så der er sikkerhed for, at vi kan få vores del af sygehusmidlerne. Det er ambitiøst, men også muligt, for de står helt alene om at fastholde 2007-planen«, siger Jens Stenbæk.

Det siddende regionsråd har fået administra-tionen til at lave udregninger på, hvad det vil koste at bygge et nyt sygehus, hvor det er bedst at placere, og om det bedre kan betale sig at udbygge et af de eksisterende.

»Det afgørende er, at specialerne bliver samlet ét sted, så vi får den bedste sikkerhed for patienterne. Så må vi afvente rapporten fra administrationen for at se, hvor det skal være«, siger Jens Stenbæk.

Han understreger, at alle regionens seks store sygehuse i princippet er med i spillet om at blive specialsygehus, men han er heller ikke afvisende over for et helt nybygget sygehus. Lidt usædvanligt står Socialistisk Folkeparti samme sted som Venstre i forhold til sygehusplanen, mens de øvrige større partiers holdninger stritter i forskellige andre retninger.

Læger enige med eksperter

Formanden i Lægeforeningen i Region Sjælland, Carl Johan Erichsen, er ikke i tvivl om, hvad politikerne bør gøre.

»Vi mener, der skal være ét stort sygehus med alle specialer, og hvor der også er akutfunktion og derudover maksimum tre akutte behandlingssteder plus en god præhospital organisation. Men vi vil ikke blande os i, hvor det skal ligge«, siger Carl Johan Erichsen - helt på linje med regeringens krav - og tilføjer:

»Det er på tide, at politikerne indser, at 2007-panen ikke har nogen gang på jorden, og at det må være slut med at drive sognerådspolitik«.

Regionen skal senest ansøge om at få del i de sidste ti milliarder kroner af kvalitetsfondsmidlerne i begyndelsen af 2010.

Fakta

Region Sjælland har i dag sygehuse i Køge, Roskilde, Holbæk, Slagelse, Næstved, Nykøbing F. samt små sygehuse med få funktioner i Kalundborg, Ringsted, Nakskov og Faxe. (Og Korsør med planlagt lukning).

Region Sjællands sygehusplan 2007

Akutsygehuse i: Køge, Holbæk, Slagelse og Nykøbing F.

Specialsygehuse med åbne skadestuer i: Næstved og Roskilde.

Alle øvrige sygehuse bevares i forskellige former - bl.a. med senge til medicinske patienter.

Regeringens krav til Region Sjællands sygehusplan

Fire akutsygehuse, hvoraf de to af dem skal ligge i Slagelse og Nykøbing F.

På ét af de fire akutsygehuse skal der også være specialsygehus.

Korte nyheder
Nyhedsbrev om bivirkninger

Lægemiddelstyrelsen har netop udsendt det første nyhedsbrev om bivirkninger. Det indeholder bl.a. en liste over lægemidler med skærpet indberetningspligt samt en opdateret liste om medicin med særlige forholdsregler. Nyhedsbrevet omtaler også de nye regler for indberetning af bivirkninger pr. 1. september i år, ifølge hvilke læger skal indberette alle alvorlige bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen senest 15 dage efter, at de har fået formodning om dem. Nyhedsbrevet udkommer fremover den 3. torsdag i hver måned - med mulighed for elektronisk tilmelding på www.laegemiddelstyrelsen.dk.

Penge til stamceller

Det nye forlig om globaliseringsmidlerne afsætter 65 mio. kroner over de næste tre år til et strategisk center for stamcelleforskning.

Centeret skal have deltagelse fra både universiteter og private virksomheder, skriver Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i en pressemeddelelse.

»Stamceller indeholder så mange perspektiver, at vi fra politisk side har valgt at øremærke 65 mio. kroner til området. Pengene skal bidrage til at styrke stamcelleforskningen, så danske patienter i fremtiden kan få gavn af de nye muligheder«, siger videnskabsminister Helge Sander (V).

Fysisk arbejde kan være sundhedsfarligt

Hårdt fysisk arbejde giver højere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme end stillesiddende arbejde, skriver www.videnskab.dk med henvisning til en ny undersøgelse.

»De fleste tror måske, at det er tilstrækkeligt at være fysisk aktiv i sit arbejde. Men undersøgelsen viser netop, at det ikke er tilstrækkeligt,« siger Andreas Holtermann, forsker, ph.d. ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som har lavet undersøgelsen sammen med forskere fra Syddansk Universitet og Bispebjerg Hospital.

Færre danskere dør af narko

Generelt ligger misbruget af narkotika stabilt i Danmark - bortset fra kokain - og antallet af narkotikarelaterede dødsfald er gået ned med ca. 13 pct. fra 2005 til 2008, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Der er skønsmæssigt 27.000 stofmisbrugere i Danmark, og de fleste misbruger hash. Niveauet har været rimeligt stabilt i de seneste år, men ikke når det gælder kokain, der som det eneste stof er på vej frem.

Fem spørgsmål til Jørgen Grø nnegaard ChristensenProfessor, cand.scient.pol., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Anne Steenberger, as@dadl.dk
Hvem bestemmer sundhedspolitikken i Danmark - fagkundskaben eller politikerne?

I dag høj i grad politikerne - men ofte med lægelige interesser som stærkt inspirerende sufflører.

Men den sygehusplan, der nu foreligger, er vel baseret på faglige udmeldinger?

Den aktuelle sygehusplan er efter min vurdering baseret på politisk-bureaukratiske præmisser, hvor fagpolitiske interesser har spillet en rolle i kulissen. Planen har ry for at være fagligt funderet, men man har ikke i særlig høj grad været i stand til at producere solid empirisk evidens for gevinsterne ved at samle sygehusene i større enheder. Det virker på mig som en konsensus, der hen ad vejen har udviklet sig i det medicinsk-bureaukratiske miljø, snarere end noget, der hviler på solide analyser.

Dansk Folkeparti ønskede, at placeringen af et nyt sygehus i det vestlige Region Midtjylland blev en del af finanslovsaftalen - er det et nyt fænomen?

Nej, lokaliseringspolitik er og har altid været ren politik - og det er slet ikke tosset.

Var det en smagsprøve på, hvad der sker, hvis sundhedspolitikken går fra lokale politikere til landspolitikere?

Ja og nej. Sådan noget var der jo i høj grad også, mens amterne havde opgaven. Og forspillet i Region Midtjylland var jo præget af samme spil, som nu er løftet til landsplan.

Skal politikere efter din mening bestemme sundhedspolitikken?

Ja, sådan er det i et folkestyre, men gerne på et mere oplyst grundlag. Det har processen, jævnfør mit svar på spørgsmål to, ikke uden videre sikret.

Sundhedspenge på finansloven 2010

Annette Hagerup, annette@hagerup.info, Klaus Larsen, kll@dadl.dk og Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Både almen praksis, det præhospitale beredskab og sygehusene kan se frem til ekstra penge næste år, efter at finansloven nu er blevet forhandlet på plads.

Den indeholder bl.a. en fordobling - til 500 mio. kr. - af puljen til »løsninger i udkantsområder«, nu hvor sygehusene centraliseres, bl.a. på det meget omtalte kommende storsygehus i Gødstrup ved Herning.

Der er i forvejen nedsat et udvalg i forbindelse med denne pulje, som skal komme med anbefalinger til, hvordan pengene skal bruges til udvikling af almen praksis' og det præhospitale beredskabs fremtidige rolle.

Der er også en fremrykning - på 730 mio. kr. - af sundhedsinvesteringer i finanslovsaftalen. De fordeles sådan her:

500 mio. kr. til vedligeholdelse med særlig fokus på energibesparelser.

125 mio. kr. til foreningsejede specialsygehuse, som f.eks. behandler sklerose, hjerneskadede m.m.

75 mio. kr. til psykiatrien - hvoraf 50 mio. kr. målrettes etablering af enestuer, og 25 mio. kr. skal bruges til at modernisere de fysiske rammer i retspsykiatrien.

30 mio. kr. til nye retspsykiatriske pladser til kriminelle børn og unge med psykiatriske problemer.

Pengene forudsætter dog medfinansiering fra modtagernes side. For eksempel skal regionerne selv finde halvdelen af de penge, der er afsat til energibesparende investeringer på sygehusene.

Og specialsygehusene skal selv bidrage med 20 pct. af de penge, der er afsat til dem.

Smarte løsninger

Der er også sundhedsaftryk andre steder på finansloven - bl.a. i kapitlet om »smarte løsninger, der kan fremtidssikre vores velfærdssamfund«.

For eksempel er der 119,6 mio. kr. til at fortsætte forsøgsprojektet om det fælles medicinkort, der skal mindske risikoen for fejlmedicinering ved at give alle læger overblik over, hvilken medicin en patient tager.

Et andet projekt, der vil få støtte, er telemedicinsk sårvurdering, som skal give mulighed for digital billedkommunikation mellem hjemmeplejen og speciallæger og dermed mulighed for en hurtig diagnose og igangsættelse af behandling, eller for evt. at indkalde patienten til yderligere undersøgelse.

Og endelig er regeringens forslag til afbureaukratisering - herunder en forenkling af indberetningen af bivirkninger og ulykker - med i loven.

Kæmpebøde for »dødssprøjte«

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Jordemoderforeningen vandt første runde i sag mod Ekstra Bladet. Sagen er anket, men dens udfald vil være vigtigt også for læger, fordi den sætter grænser for pressens udhængning af sundhedspersonale.

Det var ikke i orden, da Ekstra Bladet i 2007 hængte en navngiven jordemoder ud for at være skyld i, at en gravid kvinde og hendes ufødte barn døde. Det skete med overskrifter som »Jordemor gav Bettina dødssprøjten«.

Selv efter at obduktionsrapporten fastslog, at en alt for stor morfindosis ikke var dødsårsagen, fortsatte bladet med at bruge udtryk som »dødssprøjte« og »morfin-drab«. Dødsårsagen var ifølge obduk-tionen en akut svær betændelse i galdeblæren med spredning til bughulen. Kvinden var blevet akut indlagt kl. 2.00 om natten med svære smerter. Lægen diagnosticerede gadeblærebetændelsen og ordinerede morfin. Ved en fejl gav jordemoderen den tidobbelte dosis. Der blev hurtigt ordineret og indgivet modgift. Dødsfaldet skete to og et halvt døgn senere.

For jordemoderen førte den alvorlige fejl til, at hun blev sat under skærpet tilsyn i et år og derefter pålagt en bøde for at overtræde sundhedsloven. Jordemoderen arbejder fortsat på den pågældende afdeling.

Københavns Byret takserede Ekstra Bladets håndtering af sagen til, at journalisten og ansvarshavende chefredaktør Bent Falbert skal betale hver 20 dagbøder a 2.000 kr. eller 20 dage i fængsel. Bladet skal desuden betale jordemoderen en erstatning på 100.000 kr.

Ekstra Bladet har anket dommen.

Nyt fra foreningerne
Er du blevet overlæge? Og endnu ikke medlem af FAS?

Så skal du kontakte Lægeforeningens medlems-registrering på 35 44 85 00 eller ændre i »Mine data« på www.laeger.dk - så du kan blive overflyttet til FAS.

Du hører også til i FAS, hvis du er yngre læge og konstitueret overlæge i mere end seks måneder.

Det er vigtigt, at du er medlem af den korrekte forhandlingsberettigede forening - ikke mindst hvis du får brug for hjælp, men også fordi de informationer, du kan finde på læger.dk, er »skræddersyede« til din stillingsbetegnelse. Er du overlæge, men registreret som yngre læge, vil du således kun modtage informationer, der henvender sig til yngre læger.

Se mere på www.laeger.dk

Kom godt i gang med at forske

Yngre læger

Hvordan skriver man en protokol eller lægger et budget til et forskningsprojekt? Du kan finde svarene og mange andre nyttige informationer i den nye forskningsguide, som Yngre Lægers Team Videnskab har udarbejdet. Forskningsguiden ligger på www.laeger.dk > Uddannelse > Find et svar om uddannelse. Du er også velkommen til at bestille et trykt eksemplar i sekretariatet på cbk.yl@dadl.dk

Rapport fra felthospitalet

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

For nylig vendte 97 udsendte danskere hjem fra det britiske felthospital i Camp Bastion, efter at have bemandet det i tre måneder. Over 2.000 patienter blev modtaget på felthospitalets skadestue i løbet af de tre måneder, hospitalet var under dansk ledelse. Kirurgerne opererede sammenlagt i 1.105 timer og gennemførte i alt 1.112 indgreb på 650 patienter, hvoraf 61 pct. var afghanere; 347 af indgrebene var akutte. Samtidig har antallet af un-expected survivors - patienter, der overlever trods alle odds - været høj.

»Selv om vi ikke har det konkrete tal endnu, er d er ikke tvivl om, at antallet af unexpected survivors har været meget markant«, sagde oberst Tim Hodgetts, der var felthospitalets kliniske chef under den danske ledelse ved afskeden med danskerne.

Tim Hodgetts er professor i akutmedicin og anses af mange som den førende ekspert inden for behandling af traumer.

»Jeg har arbejdet på 12 felthospitaler. Men på denne udsendelse har jeg haft det privilegium at have været vidne til det højeste funktionsniveau, jeg nogensinde har set«, sagde Tim Hodgetts.

Læs en række af lægernes faglige beretning om arbejdet i Camp Bastion på ugeskriftet.dk.

Akutlægebilen tager sig af patienttransporten

Anne Steenberger, as@dadl.dk

Medicinstuderende og reservelæger skal kun på landevejen, når de kommer på arbejde og går igen. Det er fundamentet for organiseringen af patienttransporten i Nordsjælland, som for tre år siden flyttede ansvaret fra sygehusene og til det præhospitale område.

»Det er løsningen på problemet«, siger præhospital leder Peter Berlac om den seneste tids debat om, at medicinstuderende og reservelæger sendes af sted som ledsagere til svært syge patienter, der skal fra et hospital til et andet.

»Hos os er medicinstuderende kun med i ambulancen, hvis det er en undervisningssituation, og da er det sammen med en speciallæge«, siger han. Skal en patient fra et sygehus til et andet, kontakter den afsendende afdeling akutlægebilen. Er der behov for det, kører en speciallæge med en særlig uddannelse inden for det præhospitale område med. Er der behov et lavere ledsageniveau, hvilket er den afsendende afdelings vurdering, kører en paramediciner med.

Miseren skyldes jo lægemangel. Det præhospitale vælter sig vel ikke ligefrem i læger. Sker det ikke at en kørsel falder samtidig med en udrykning?

»Jo, der er vi sårbare. Det er sket få gange, at der er kommet en udrykning samtidig. Da har vi måttet sende en ambulance ud fra hovedstadsområdet - som har haft meget lang responstid«, siger Peter Berlac, der oplyser, at Nordsjælland har en akutlægebil til rådighed. Der er i gennemsnit en enkelt patienttransport i døgnet og 12 udrykninger. Ordningen er ved at blive udbredt til hele Region Hovedstaden, og i den forbindelse opnormeres der med en ekstra akutlægebil. Dermed vurderer Peter Berlac, at problemet vil blive minimeret.